ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad der skal der til, for at termonet kan blive omfattet af varmeforsyningsloven

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

28. februar 2023

J nr.

2023 - 801

Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 2. februar stillet mig følgende

spørgsmål 9 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål 9

Vil ministeren redegøre konkret for, hvad der skal der til, for at termonet kan blive

omfattet af varmeforsyningsloven, og vil ministeren redegøre for fordele og ulemper

herved, samt oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at foretage de fornødne æn-

dringer, mhp. at termonet omfattes af varmeforsyningsloven?

Svar

Udfasning af naturgas i husholdningernes opvarmning er en vigtig brik i at gøre os

uafhængige af russisk gas og ikke mindst at nå Danmarks ambitiøse klimamålsæt-

ninger. På den baggrund blev partierne bag

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022

enige om en politisk ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme

i danske husstande fra 2035. Husholdninger skal konvertere til fjernvarme de ste-

der, hvor det giver mening. Resten skal konvertere til andre grønne varmeforsy-

ningsløsninger som fx en individuel varmepumpe.

I nogle områder kan det også være hensigtsmæssigt at etablere en løsning, hvor

flere ejendomsejere i fællesskab forsynes fra et fælles jordvarmeanlæg (også kal-

det termonet). Derfor er det vigtigt, at vi løbende har fokus på, at reguleringen vir-

ker efter hensigten. Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev det derfor

besluttet, at der skal tages stilling til, ”om løsninger som termonet bedst håndteres i

varmeforsyningsloven eller andre steder”.

På den baggrund er Energistyrelsen ved at kigge nærmere på reguleringen af ter-

monet. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst føl-

gende, hvortil jeg kan henholde mig.

”Varmeforsyningsloven regulerer kollektive varmeforsyningsanlæg, som fx fjern-

varme. Bestemmelserne i varmeforsyningsloven vurderes ikke at være entydige ift.,

om løsninger som termonet må anses som individuel eller kollektiv varmeforsyning

i varmeforsyningslovens forstand. Dette skyldes bl.a., at termonet er en forholdsvis

ny varmeforsyningsform, og der derfor ikke tidligere har været behov for regulering

heraf.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/2

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvad der skal der til, for at termonet kan blive omfattet af varmeforsyningsloven

Der arbejdes derfor på at afklare konsekvenser, herunder fordele og ulemper, ved

at løsninger som termonet henholdsvis omfattes og ikke omfattes af varmeforsy-

ningslovens regler. Uanset løsning vil det skulle indføres ved en ændring af varme-

forsyningsloven med henblik på den fornødne klarhed.

Der er i dag ca. 500 selskaber i fjernvarmesektoren, heraf har 386 selskaber slutle-

verance til forbrugerne, hvoraf ca. 317 er forbrugerejede selskaber. Der er både

kommunale, kommercielle og forbrugerejede selskaber i fjernvarmesektoren. Ty-

pisk er de kommunale og kommercielle virksomheder store, og de står for langt den

største andel – omkring 60 pct. – af varmesalget i sektoren.

Afklaring af reguleringen af termonet i varmeforsyningsloven har bl.a. konsekven-

ser for kommunale selskaber, idet kommuners engagement på varmeområdet er

udtømmende reguleret i varmeforsyningsloven. Kommuner kan som udgangspunkt

alene drive kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af loven. Reglerne i

varmeforsyningsloven har derimod ikke betydning for, om kommercielle eller forbru-

gerejede fjernvarmeselskaber må anlægge og drive termonet. Imidlertid kan det

have konsekvenser for, hvorvidt termonet underlægges krav om godkendelse og

prisregulering efter varmeforsyningslovens regler, hvilket vil medføre administrative

byrder. Det vil endvidere være nødvendigt, at termonet reguleres under varmefor-

syningsloven, såfremt kommunerne skal kunne stille kommunegaranti for eventu-

elle lån. Det kan understøtte, at der kan indhentes finansiering, men vil også

kræve, at der betales en garantiprovision til kommunen, som i sidste ende betales

af varmeforbrugeren.”

Jeg er optaget af, at vi sætter de rette rammer for omstillingen til grønne og energi-

effektive varmeforsyningsløsninger. Derfor ser jeg frem til at have en politisk drøf-

telse af, om løsninger som termonet bedst håndteres i varmeforsyningsloven. Jeg

forventer, at resultaterne af Energistyrelsens undersøgelser kan præsenteres for

partierne bag

Klimaaftale om grøn strøm og varme

i 1. halvdel af 2023.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2