Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 39
Vil ministeren redegøre for status for
”Aftale om kommissorium for opdatering af
magtudredningen” fra 12. september 2022? Vil ministeren i forlængelse heraf til-
kendegive, hvilke forventninger ministeren har til den videre proces, og give et
skøn over, hvornår de første resultater fra magtudredningen kan forventes?
Svar
Det fremgår af ”Aftale om kommissorium for opdatering af magtudredningen” fra
12. september 2022 ml. den tidligere regering (S) og alle Folketingets daværende
partier, at uddannelses- og forskningsministeren udpeger forskningsleder efter
indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) af et mindre antal egnede kan-
didater efter et åbent opslag.
Jeg kan oplyse, at jeg har modtaget indstilling af et mindre antal egnede kandida-
ter til rollen som forskningsleder fra DFF efter fondens åbne opslag i perioden 20.
september 2022
–
28. oktober 2022, og at jeg nu er i gang med de nærmere over-
vejelser og endelig udvælgelse af forskningslederen.
Hvad angår den videre proces for opdateringen af magtudredningen, fremgår det
af den politiske aftale af 12. september 2022, at forskningsleder efter sin udpeg-
ning skal etablere en forskningsledelse på 4-5 anerkendte forskere, at der skal
etableres en ekstern følgegruppe til opdateringen af magtudredningen, og at forsk-
ningsprojektet må have en varighed af cirka fem år.
Jeg har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at anføre konkret tidspunkt for,
hvornår de første resultater vil foreligge. Det fremgår af kommissoriet for arbejdet,
at forskningsledelsen løbende skal orientere følgegruppen om forskningsprojek-
tets delleverancer og resultater, ligesom der i kommissoriet lægges vægt på, at
forskningsledelsen løbende formidler forskningsresultater til offentligheden i en let-
tilgængelig form i den periode, hvor forskningsprojektet løber.
Det fremgår af den politiske aftale af 12. september 2022, at der ud over de af-
satte midler i 2022 (20,3 mio. kr. (2022-pl)) afsættes yderligere 20,8 mio. kr.
10. februar 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
373647
Side 1/2