Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål nr. 1234 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
er ministerens holdning til at udstyre dømte voldsmænd
med en fodlænke efter afsoning, så der udløses en alarm, hvis
den dømte kommer for tæt på sit tidligere offers bopæl?”
Svar:
Det er selvsagt uacceptabelt at udøve vold mod andre, og vi skal gøre alt,
hvad vi kan, for at forhindre, at dømte voldsmænd igen forbryder sig mod
deres voldsofre efter endt afsoning.
Regeringen har allerede taget en række skridt for bl.a. at bekæmpe vold og
krænkelser mod kvinder. Der er bl.a. indført en selvstændig bestemmelse
om stalking i straffeloven og en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
Med den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden er der
også iværksat flere initiativer relateret til bl.a. vold i nære relationer. Initia-
tiverne har til formål at styrke arbejdet med og hjælpen til ofre for vold i
nære relationer og voldtægt mv., så det sikres, at politiet og anklagemyndig-
heden møder ofrene med forståelse for de traumereaktioner, som overgre-
bene medfører.
Regeringen har desuden i juni 2022 lanceret en handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab, som indeholder i alt 22 initiativer, der skal styrke ind-
satsen over for partnervold og partnerdrab.
Vi skal selvfølgelig hele tiden overveje, om vi kan gøre mere, og jeg vil
derfor heller ikke afvise, at det kan være relevant at se på tekniske løsninger,
der på baggrund af en dom eksempelvis kan understøtte et idømt kontakt-
forbud eller lignende. Det er samtidig vigtigt for mig at få inspiration fra
vores nabolande, og derfor har jeg bedt mine embedsmænd om at undersøge
de erfaringer, som man i Norge har gjort sig med voldsalarmer.
Jeg ser frem til at modtage relevante input fra Norge, så vi kan se på, om vi
kan styrke indsatsen i Danmark yderligere.
Side 2/2