Folketingets Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Folketingets Indenrigsudvalg har d. 15. februar 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse, om det er lovligt for en kommune at opkræve den
samme takst for madservice til borgere i eget hjem, uanset om der er tale om
et standardmåltid eller diætmad?”
Svar:
Efter servicelovens § 83 skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp
eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice til
personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse
opgaver. Hjælpen efter § 83 ydes på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov for hjælpen og kan derfor ydes til både ældre og
personer med handicap uafhængigt af alder.
Madservice kan både defineres ud fra, om det er aftensmad eller
frokost/middagsmad, og om der er tale om én eller flere retter. Der kan
endvidere være behov for at tage hensyn til flere typer af særlige diæter og til
individuelle præferencer hos modtagerne, samt særlig næringsrig mad til
småtspisende. Det er op til kommunalbestyrelsen at beskrive, hvad et måltid
er, samt hvad der er det kommunale serviceniveau på området.
-
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om
betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.
efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om betaling for tilbud efter servicelovens § 83. Ved fastsættelsen af betalingen
-kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet.
Ved de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger forstås
kommunalbestyrelsens omkostninger til tilbuddet under ét efter den
pågældende bestemmelse, hvilket inkluderer de direkte omkostninger, som fx
råvarer og løn, samt de indirekte omkostninger, som fx lokaler og
administration. De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger er udtryk for, at
udgifterne jævnes ud over år.
Taksten for betaling er dermed udtryk for tilbuddenes faktiske produktions- og
leveringsomkostninger i det enkelte år, og borgeren kommer således til at
betale de reelle omkostninger og dermed det faktiske ressourceforbrug
–
medmindre kommunalbestyrelsen vælger at yde et tilskud, hvormed
betalingens størrelse nedbringes.
Der er dermed ikke fastsat regler om opgørelse af betaling specifikt fordelt på
særlige kosttyper.
1
Sagsnr.
2023 - 1640
Doknr.
671574
Dato
10-03-2023