EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvorvidt ministeren er blevet informeret om, at det ville være ulovligt i henhold til EU-retten at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i EU betinget af fraværet af forbindelse til ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 76

Offentligt

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Afskæring af virksomheder på EU’s sortliste fra hjælpepakkerne

27. maj 2020

Der er spurgt til, i hvilket omfang

man kan anvende EU’s ’sortliste’ over skattely-

lande til at afskære virksomheders adgang til hjælpepakkerne.

Svar

De ordninger, der er blevet gennemført, er alle søgt afgrænset, således at det i vi-

dest muligt omfang sikres, at adgang til kompensation efter ordningerne alene gi-

ves til virksomheder, der er skattepligtige her i landet, og således at ordningerne

ikke kan ansøges af virksomheder med henblik på kompensation for aktiviteter i

såkaldte skattelylande, herunder lande på

EU’s sortliste.

Det vil være i strid med EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed

at afskære virksomheder fra kompensation efter ordningerne alene med henvis-

ning til, at virksomhederne helt eller delvist er ejet af selskaber eller personer, der

er hjemmehørende i lande,

der er på EU’s sortliste.

Dette skyldes, at reglerne om

kapitalens frie bevægelighed ikke blot finder anvendelse inden for EU/EØS, men

også gælder i forhold til 3. lande.

Reglerne om kapitalens frie bevægelighed finder derimod ikke anvendelse, såfremt

en virksomhed i et 3. land direkte, dvs. uden mellemliggende ejer(e), udøver aktivi-

teter her i landet. Såfremt aktiviteterne i Danmark udøves direkte af en fysisk eller

juridisk person hjemmehørende i et land på EU’s sortliste, vil det således ikke

stride mod EU-retten at afskære den pågældende fysiske eller juridiske person fra

adgang til hjælpepakkerne.

Reglerne om kapitalens frie bevægelighed finder heller ikke anvendelse på foran-

staltninger, der udelukkende vedrører tilfælde, hvor der direkte fra et 3. land ud-

øves bestemmende indflydelse (kontrol) over en virksomhed her i landet. Foran-

staltninger, der udelukkende vedrører tilfælde, hvor der udøves en sådan bestem-

mende indflydelse, skal således vurderes efter EU’s bestemmelser om etablerings-

friheden, der kun finder anvendelse inden for EU/EØS.

Det strider derfor ikke mod EU-retten at afskære danske virksomheder fra adgang

til hjælpepakkerne, når fysiske eller juridiske personer hjemmehørende i lande på

EU’s sortliste har en

direkte ejerandel i den danske virksomhed (i praksis selska-

ber), der medfører bestemmende indflydelse. Dette vil efter EU-Domstolens

praksis forudsætte en ejerandel på ca. 25 pct.

Danske selskaber, der ejes fra skattelylande

–

herunder af selskaber i lande på

EU’s sortliste –

er i praksis meget sjældent ejet direkte af selskabet i skattelylandet,

idet ejerskabet derimod udøves via et eller flere mellemliggende selskab(er) belig-

gende i EU/EØS. I så fald kan det EU/EØS-selskab, der er den direkte ejer af

det danske selskab, påberåbe sig EU-rettens regler om etableringsfriheden. Det vil

derfor ikke være muligt at afskære det danske selskab fra adgang til hjælpepak-

kerne, når der er en sådan mellemliggende ejer.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvorvidt ministeren er blevet informeret om, at det ville være ulovligt i henhold til EU-retten at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i EU betinget af fraværet af forbindelse til ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 3

Det bemærkes, at EU-rettens regler om etableringsfrihed ikke kan påberåbes med

henblik på at muliggøre svig eller misbrug. EU-Domstolen har fx i to domme af

26. februar 2019 i de såkaldte ”beneficial owner”-sager

fastslået, at der kan ske kil-

debeskatning i Danmark af renter og udbytter, der betales til et selskab i EU, hvis

det på grundlag af objektive og samstemmende forhold godtgøres, at EU-selska-

bet er indsat kunstigt i koncernstrukturen netop med henblik på at undgå en sådan

kildebeskatning af beløbene.

Svig eller misbrug forudsætter ifølge EU-Domstolen, at det godtgøres, at der er

tale om en koncern, som ikke er tilrettelagt af grunde, der afspejler den økonomi-

ske realitet, idet den derimod har en struktur, der er rent formel, og som har til

hovedformål eller som et af sine hovedformål at opnå en fordel, som virker mod

formålet og hensigten med den lovgivning, der finder anvendelse.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det godtgøres, at et mellemliggende selskab er

etableret i et andet EU-land med henblik på, at et lån fra den bagvedliggende ejer

til et dansk selskab ydes via det mellemliggende selskab for at forsøge at udnytte,

at der efter EU-retten ikke kan pålægges kildeskat på renter, der betales til et mo-

derselskab i EU.

Omvendt fastslår EU-Domstolen i de omhandlede domme, at det ikke i sig selv er

udtryk for svig eller misbrug, at en koncern er struktureret således, at en bagved-

liggende ejer i et tredjeland ikke er den direkte ejer af f.eks. et dansk selskab, men

derimod ejer det danske selskab via et mellemliggende selskab i et andet EU-land.

I den forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at kompensation efter hjælpepak-

kerne udelukkende ydes for tab forbundet med aktiviteter, der er skattepligtige i

Danmark, og kompensationen er også skattepligtig her i landet. Det gælder, uanset

hvem der ejer det danske selskab.

Sammenfattende er det Skatteministeriet og Justitsministeriets opfattelse, at i rela-

tion til allerede eksisterende koncerner, der er struktureret således, at et dansk sel-

skab ejes af et selskab i EU/EØS, vil det være i strid med etableringsfriheden, her-

under kravet om ligebehandling, at afskære det danske selskab fra kompensation

efter hjælpepakkerne alene med henvisning til, at den ultimative ejer af det danske

selskab er en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et

tredjeland på

EU’s sortliste.

EU-Domstolens

afgørelse i ”beneficial owner”-sa-

gerne ændrer ikke i denne EU-retlige vurdering.

Det bemærkes, at der særskilt er blevet spurgt til, om det er muligt at afskære virk-

somheder fra kompensation efter hjælpepakkerne, hvis ejerstrukturen i eksiste-

rende koncerner ændres specifikt med det formål at opnå kompensation.

Hvis en dansk virksomheds

direkte

ejer er en fysisk eller juridisk person, der er

skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland på EU’s sortliste, vil det udgøre et

misbrug, hvis der f.eks. indsættes et selskab i et andet EU-land i koncernstruktu-

ren med det specifikke formål at opfylde betingelserne for kompensation efter

Side 3 af 3

hjælpepakkerne. Som det fremgår af omtalen ovenfor af EU-Domstolens domme

i ”beneficial owner”-sagerne,

vil det ikke være i strid med EU-retten at afskære

kompensation, hvor det godtgøres, at der foreligger et sådant misbrug.

Derimod er der som ovenfor nævnt ikke tale om misbrug, hvor en fysisk eller juri-

disk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland, herunder i et

tredjeland på EU’s sortliste,

indirekte

ejer et dansk selskab gennem ejerskab af et

selskab i EU/EØS, som således indgår i en allerede eksisterende koncernstruktur.