DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om tilfælde, hvor forskere får adgang til personhenførbare oplysninger uden borgeren har samtykket

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har den 10. maj 2023 stillet følgende

spørgsmål nr. 47 (Alm. del) til indenrigs‐ og sundhedsministeren, som hermed besva‐

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 47:

”Vil ministeren redegøre for reglerne for at få adgang til danske borgeres sundheds‐

data til forskning?”

Svar:

Efter sundhedslovens § 46, stk. 1, kan oplysninger om enkeltpersoners helbredsfor‐

hold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. videregives til en for‐

sker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et konkret

sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt den kompetente videnskabs‐

etiske komité har meddelt tilladelse til projektet.

For meddelelse af tilladelse til sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabe‐

lige forskningsprojekter er det bl.a. en betingelse, at personers ret til fysisk og mental

integritet samt retten til privatlivets fred respekteres, og at personoplysninger be‐

skyttes efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. komitélo‐

vens § 20, stk. 1, nr. 4 og § 21 b, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår forskningsprojekter, der ikke skal anmeldes til komitésystemet, kan

oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra

patientjournaler og andre systemer, der supplerer patientjournalen, videregives til en

forsker til brug for et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssige inte‐

resse. Det er et krav, at videregivelsen forinden er godkendt af den region, hvori for‐

skeren har sit virke, jf. sundhedslovens § 46, stk. 3. Regionsrådene vil således skulle

godkende selve videregivelsen af oplysningerne og vurdere, om forskningsprojektet

er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Det fremgår af lovbemærkningerne til

sundhedslovens § 46, stk. 2, at Regionsrådet i sin vurdering bl.a. skal lægge vægt på,

om der på baggrund af forskningsprojektet og dets konklusioner kan erhverves en

generaliserbar viden, som rækker ud over de konkrete forhold, der undersøges, og

om forskningsprojektet og dets konklusioner er af væsentlig relevant betydning for

det område, der er genstand for forskningsprojektet, f.eks. i form af forbedret pati‐

entbehandling, diagnostik eller andre væsentlige samfundshensyn.

Det følger af § 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1067 af 29. juni 2020 om videregivelse af

oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra

patientjournaler og andre systemer, der supplerer patientjournalen, til brug for et

konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse, statistik eller plan‐

lægning, at videregivelse efter sundhedslovens § 46, stk. 2, skal ske i pseudonymi‐

seret form, således at oplysningerne ikke er umiddelbart personhenførbare for den

modtagne dataansvarlige. Dog følger det af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at hvis det

er strengt nødvendigt for udførelsen af den videnskabelige undersøgelse, at den

Slotsholmsgade 10‐12

DK‐1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 07‐09‐2023

Enhed: PEM

Sagsbeh.: DEPASHL

Sagsnr.: 2307199

Dok. nr.: 2709946

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om tilfælde, hvor forskere får adgang til personhenførbare oplysninger uden borgeren har samtykket

enkelte registrerede kan identificeres, kan supplerende oplysninger videregives, såle‐

des at personoplysningerne kan henføres til bestemte fysiske personer.

Til brug for besvarelsen har jeg endvidere indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der

har oplyst følgende:

”Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse på be‐

handling af personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod

behandling af følsomme personoplysninger, herunder bl.a. helbredsoplysninger. Da‐

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a‐j, fastsætter en række undtagelser

til det generelle forbud, hvorefter der alligevel vil kunne ske behandling af følsomme

oplysninger.

Det følger således af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, at behand‐

ling af følsomme oplysninger er lovlig, hvis behandling er nødvendig til arkivformål i

samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til stati‐

stiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, på grundlag af EU‐retten eller

medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re‐

spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og

specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende ret‐

tigheder og interesser.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes regler, som opstiller betin‐

gelser, der skal sikre fornødne garantier for registreredes rettigheder og frihedsret‐

tigheder ved behandling af følsomme oplysninger til historiske eller videnskabelige

forskningsformål eller statistiske formål.

Det nationale råderum i databeskyttelsesforordningen er udnyttet i dansk ret til at

fastsætte nationale særregler i databeskyttelseslovens § 10 om behandling af person‐

oplysninger i forbindelse med forskning.

Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at følsomme personoplysninger, her‐

under bl.a. helbredsoplysninger, må behandles, hvis dette alene sker med henblik på

at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig

betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgel‐

serne.

Databeskyttelseslovens § 10 giver en vid adgang til at gennemføre forskning i Dan‐

mark uden først at skulle indhente samtykke. Samtidig skaber databeskyttelseslovens

§ 10, stk. 2, et værn mod anvendelse af de oplysninger, som er omfattet af stk. 1, i

andet end videnskabeligt eller statistisk øjemed, hvilket som altovervejende hovedre‐

gel indebærer, at personoplysninger ikke senere må behandles til andre formål. Det

betyder bl.a., at oplysninger behandlet til statistiske eller videnskabelige undersøgel‐

ser ikke må anvendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende be‐

stemte personer.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, at be‐

handling af følsomme oplysninger er lovlig, hvis den registrerede har givet udtrykke‐

ligt samtykke til behandlingen af sådanne oplysninger til et eller flere specifikke for‐

mål.

Side 2

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om tilfælde, hvor forskere får adgang til personhenførbare oplysninger uden borgeren har samtykket

Forskning, der sker på baggrund af de registreredes udtrykkelige samtykke efter arti‐

kel 9, stk. 2, litra a, – f.eks. en spørgeskemaundersøgelse – omfattes ikke af reglerne i

databeskyttelseslovens § 10.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3