2022-23 (2. samling)
Alm.del Beretning 4
Offentligt
2757677_0001.png
Beretning nr.
4
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beretning afgivet af Europaudvalget den 29. september 2023
Beretning
om
Folketingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og
Europaudvalget
1. Baggrund
Europaudvalget nedsatte den 4. juni 2020 en særlig eks-
pertgruppe, EU-reformgruppen, som i anledningen af 50-
året for dansk EU-medlemskab skulle se nærmere på, om
den parlamentariske kontrol med EU-sager i Danmark var
tidssvarende. EU-reformgruppen præsenterede på den bag-
grund den 7. oktober 2021 rapporten »Folketinget i Europa
– Europa i Folketinget« med en række forskellige anbefalin-
ger til, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og
kontrol med dansk EU-politik. Rapporten blev efterfølgende
drøftet i Udvalget for Forretningsordenen (UFO), som den
8. juli 2022 afgav beretning om gennemførelsen af anbefa-
lingerne i Folketingets arbejde.
UFO henstiller i sin beretning til, at der arbejdes videre
med en række af EU-reformgruppens anbefalinger, herunder
inddragelse af fagudvalg i behandlingen af særlig prioritere-
de sager og en justering af proceduren for forelæggelse af
forhandlingsoplæg.
Da gennemførelsen af disse henstillinger påvirker samar-
bejdet mellem Folketinget og regeringen, indstillede UFO,
at Europaudvalget skulle indlede drøftelser med regeringen
for at aftale de nærmere procedurer og tidsfrister for dis-
se. På denne baggrund er Europaudvalget og regeringen ble-
vet enige om nedenstående tilpasninger af samarbejdet om
behandlingen af EU-sager i Danmark. De i denne beretning
fastlagte procedurer og frister skal alene ses som et supple-
ment til dem, som allerede er aftalt mellem Europaudvalget
og regeringen og nedfældet i Europaudvalgets tidligere be-
retninger.
2. Prioritering af EU-sager
Folketinget udvælger hvert år på baggrund af bl.a. Euro-
pa-Kommissionens årlige arbejdsprogram 10-15 prioriterede
EU-forslag med henblik på at give dem en grundigere be-
handling i Folketinget.
Udvælgelsen af de prioriterede forslag foretages af Euro-
paudvalget i tæt dialog med udenrigsministeren og de rele-
vante fagudvalg. Udenrigsministeren oversender i den for-
bindelse regeringens forslag til prioriterede EU-sager til
Europaudvalget og de relevante fagudvalg. I forbindelse
med udvælgelsen af de prioriterede EU-forslag kan Europa-
udvalget udtage op til ti af de prioriterede forslag til nær-
hedstjek.
Udvælgelsen af de prioriterede forslag erstatter oversig-
ten over prioriterede EU-forslag, som udarbejdes af Europa-
udvalgets sekretariat i henhold til Europaudvalgets beretning
af 9. april 2010.
3. Tidlig forelæggelse i fagudvalgene
Fagudvalgene inddrages tidligt i Folketingets behandling
af de prioriterede EU-sager. Den relevante minister forelæg-
ger en prioriteret EU-sag i det relevante fagudvalg på et
lukket møde umiddelbart efter oversendelsen af et udvidet
grund- og nærhedsnotat om det pågældende forslag, dog
som hovedregel senest 8 uger efter det foreligger i en dansk
sprogversion.
I de tilfælde, hvor Rådet afholder en orienterende debat
om et af Folketingets prioriterede EU-forslag før en af oven-
nævnte frister, bør regeringens forelæggelse i fagudvalget så
vidt muligt ske forud for Rådets orienterende debat, under
hensyntagen til at rådsmødedagsordener kan ændres med
kort varsel.
Regeringens forelæggelser af prioriterede EU-sager i Fol-
ketingets fagudvalg bør ske på en måde, som respekterer så-
vel Folketingets indflydelse som regeringens forhandlings-
frihed.
I langt de fleste sager vil de tidlige forelæggelser finde
sted på et tidspunkt, hvor mange væsentlige spørgsmål end-
nu er uafklarede, og hvor forhandlingssituationen endnu ik-
ke er begyndt at tage form, og hvor det derfor kan være
svært at vurdere, hvad man fra dansk side realistisk kan
opnå i forhandlingerne.
Den relevante minister tilkendegiver på mødet regerin-
gens foreløbige holdning, peger på områder, der skal af-
AX029020
Beretning af almen art - 2022-23 (2. samling) nr. 4
2757677_0002.png
2
klares nærmere, og drøfter sagen med udvalgsmedlemmer-
ne. På denne baggrund vil regeringen kunne tage højde for
medlemmernes holdninger i de videre forhandlinger.
Folketingets Internationale Sekretariat opsummerer efter-
følgende drøftelserne, og de enkelte medlemmers og partiers
foreløbige bemærkninger fremgår af opsummeringen. Op-
summeringen fordeles internt i Folketinget, og udvalgsfor-
manden oversender opsummeringen til den ansvarlige mi-
nister med Europaudvalget og Udenrigsministeriet i kopi,
med henblik på at sikre at regeringen er opmærksom på
medlemmernes foreløbige bemærkninger i de videre for-
handlinger.
Til brug for forelæggelsen i fagudvalget sender regerin-
gen et udvidet grund- og nærhedsnotat om de prioriterede
EU-sager til relevante fagudvalg og Europaudvalget, senest
4 uger efter at forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprog-
version og mindst 8 dage inden forelæggelsen i fagudval-
get. Regeringen giver her en foreløbig analyse af de danske
interesser i sagen, herunder indikation af offensive og de-
fensive interesser samt områder, der skal afklares nærmere,
før en endelig dansk holdning kan fastlægges. Notatet inde-
holder desuden høringssvar om sagen fra relevante interes-
seorganisationer.
Hvis et prioriteret forslag udtages til nærhedstjek, skal
regeringen sende det udvidede grund- og nærhedsnotat til
relevante fagudvalg og Europaudvalget, senest 3 uger efter
at forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion.
Regeringen skal derudover så vidt muligt forelægge for-
slaget i det relevante fagudvalg senest 6 uger efter offentlig-
gørelsen af den danske sprogversion.
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har mulig-
hed for at deltage i fagudvalgenes tidlige drøftelser med
ressortministeren om regeringens foreløbige generelle hold-
ning.
4. Tidligere forhandlingsoplæg i Europaudvalget
Det gælder i dag, at regeringens forelæggelse af forhand-
lingsoplæg sker, før den danske holdning fastlægges.
Fremover skal Europaudvalget inddrages tidligere i be-
handlingen af EU-sager. Regeringen skal således bestræbe
sig på at forelægge sit forhandlingsoplæg, senest 8 uger før
Rådets holdning fastlægges.
Der skal være forståelse for, at regeringen af hensyn til
forhandlingssituationen eller af andre årsager kan indhen-
te forhandlingsoplæg i Europaudvalget med et kortere var-
sel. Det er ofte svært at forudse, præcis hvornår Rådet vil
fastlægge sin position, og i visse tilfælde er der så kort tid
mellem fremsættelsestidspunktet og fastlæggelsen af Rådets
holdning, at en forelæggelse 8 uger før ikke er mulig. Så-
fremt det ikke viser sig muligt at forelægge forhandlings-
oplægget 8 uger før, Rådet fastlægger sin position, giver
regeringen udvalget en mundtlig begrundelse herfor, når re-
geringen forelægger forhandlingsoplægget, ligesom Folke-
tingets Internationale Sekretariat så vidt muligt informeres
mundtligt om begrundelsen 8 dage forud for forelæggelsen.
I forbindelse med præsentationen af forhandlingsoplæg-
get for prioriterede EU-sager i Europaudvalget forholder
den ansvarlige minister sig så vidt muligt til fagudvalgets
tidlige tilkendegivelser i lyset af de igangværende forhand-
linger.
Det er vigtigt, at partiernes EU-ordførere får bedre tid til
at drøfte regeringens forhandlingsoplæg med fagordførerne
og i de politiske grupper, forud for at sagen forelægges til
forhandlingsoplæg i Europaudvalget. Regeringen orienterer
derfor Europaudvalget skriftligt forud for kommende euro-
paudvalgsmøder om de forventede vægtninger i regeringens
planlagte forhandlingsoplæg.
Orienteringen sker i et særskilt notat, der, medmindre an-
det aftales, ikke gøres offentligt tilgængeligt og oversendes
med henblik på intern fordeling i Folketinget parallelt med
samlenotatet og altså senest 8 dage inden forelæggelsen. Det
bemærkes, at også de danske medlemmer af Europa-Parla-
mentet kan få indsigt heri.
Orienteringen skal i videst muligt omfang afspejle det
forhandlingsoplæg, der mundtligt forelægges for Europaud-
valget.
Såfremt regeringen ønsker det, kan den skriftlige oriente-
ring om de forventede vægtninger i regeringens planlagte
forhandlingsoplæg erstattes af, at den ansvarlige minister
efter aftale med Europaudvalget orienterer mundtligt herom
bag lukkede døre i Europaudvalget senest 8 dage forud for
det møde, hvor regeringen forelægger forhandlingsoplæg-
get. Orienteringen om de forventede vægtninger kan med
fordel suppleres af uformelle kontakter eller ordførermøder.
5. Nedbringelse af arbejdsbyrden
Europaudvalget støtter bestræbelserne på at nedbringe
arbejdsbyrden for Europaudvalgets medlemmer og regerin-
gen i forbindelse med Folketingets behandling af EU-sag-
er. Europaudvalget og regeringen er enige om, at følgende
tiltag vil kunne bidrage til dette:
1) Kortere notater
Regeringen opfordres til generelt at oversende kortere
notater, herunder især samlenotater, idet det bemærkes, at
dette ikke opnås ved at fjerne væsentlige elementer fra no-
taterne, men ved at fokusere på klare og tydelige sagsfrem-
stillinger, herunder især for så vidt angår det omhandlede
forslags indhold. Fokus bør være på forslagets betydning
for danske interesser. Regeringen bør bestræbe sig på at
forholde sig til væsentlige bekymringer som f.eks. er rejst i
høringssvar.
2) Simplere gennemgang af det europæiske semester
Regeringen skal gennem ét årligt samråd, som udgangs-
punkt i juni, orientere Europaudvalget og Finansudvalget
om Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger
vedrørende EU-landenes økonomisk-politiske udfordringer
og om regeringens holdning hertil. De landespecifikke anbe-
falinger har traditionelt vedrørt EU-landenes finanspolitik
og strukturpolitik, herunder f.eks. arbejdsmarkedspolitikker,
men har de seneste år også vedrørt investeringer, herunder
behovet for investeringer i bl.a. grøn omstilling. Anbefa-
lingerne vedrører bl.a. også samfundsøkonomiske aspekter
af EU-landenes institutionelle udfordringer, herunder bl.a.
i forhold til retsvæsenets uafhængighed, korruptionsbekæm-
pelse og kampen mod skatteundgåelse. Ved at samle de tre
årlige samråd i ét samråd ved afslutningen af det europæiske
Beretning af almen art - 2022-23 (2. samling) nr. 4
2757677_0003.png
3
semesters årscyklus kan der fokuseres på de landespecifikke
anbefalinger til EU-landene, som generelt anses for at ud-
gøre det vigtigste element i det europæiske semester. Sam-
rådet vil således kunne vedrøre de mere overordnede poli-
tisk-økonomiske retningslinjer for den økonomiske politik i
EU-landene fastsat i de landespecifikke anbefalinger samt
regeringens holdning hertil.
3) Standardmandater
Regeringen opfordres til øget brug af standardmandater
inden for grupper af relaterede komitésager, herunder og-
så delegerede retsakter. Det indebærer som gældende prak-
sis siden Europaudvalgets beretning af 13. april 2013, at
der fastlægges en ramme, inden for hvilken regeringen
kan stemme i standardkomitésager, uden at sagerne forelæg-
ges enkeltvis for Europaudvalget og fagudvalget. Standard-
mandater forudsætter, at der er tale om kommissionsforslag,
der vedtages i komitéprocedure eller som delegerede retsak-
ter ud fra en række ensartede kriterier beskrevet i basisrets-
akten, og som Danmark tager stilling til ud fra ensartede
principper. Komitésager, der ligger ud over denne ramme,
og andre væsentlige komitésager vil fortsat blive forelagt
Europaudvalget. Europaudvalget kan til enhver tid få fore-
lagt enkelte komitésager, såfremt der skulle være et ønske
herom.
4) Fokuserede mundtlige forelæggelser
Regeringen opfordres til i højere grad at foretage en
vurdering af, hvorvidt der er behov for at forelægge alle
B-punkter på en rådsmødedagsorden mundtligt for Europa-
udvalget. B-punkter, som ikke vedrører bindende retsakter
og i øvrigt ikke får væsentlige konsekvenser for Danmark,
kan udelades i den mundtlige forelæggelse, som er praksis
for så vidt angår rådsformationerne økonomi og finans,
landbrug og fiskeri samt almindelige anliggender. Der ud-
arbejdes fortsat samlenotater om alle B-punkter på rådsmø-
dedagsordenen, ligesom Europaudvalgets medlemmer kan
stille spørgsmål til ministeren under den mundtlige forelæg-
gelse af rådsmødets andre punkter. Af hensyn til mødefor-
beredelsen opfordres regeringen til ved oversendelse af 1.
udgave af dagsordenen at markere, hvilke sager regeringen
ikke forventer at forelægge mundtligt.
Såfremt der er rådsmøder, hvor regeringen vurderer, at
ingen af B-punkterne er væsentlige, og der derfor ikke er
grundlag for at forelægge rådsmødet for Europaudvalget,
orienterer Udenrigsministeriet Folketingets Internationale
Sekretariat om dette, når rådsmødedagsordenen foreligger,
dog senest 8 dage forud for det relevante europaudvalgs-
møde. Europaudvalget kan inden for 4 dage (inkl. weeken-
der og helligdage, dog bør regeringen bestræbe sig på ik-
ke at lægge denne frist i ferieperioder som jul og påske)
fra denne orientering bede om, at rådsmødet eller enkelte
dagsordenspunkter alligevel forelægges mundtligt. Såfremt
efterfølgende opdateringer til rådsmødedagsordenen ændrer
væsentlighedsvurderingen, orienteres Folketingets Internati-
onale Sekretariat herom. Europaudvalget har mulighed for
at stille skriftlige spørgsmål til samlenotatet for rådsmø-
det. Rådsmøder, der ikke forelægges på et europaudvalgs-
møde, vil ikke fremgå af Europaudvalgets dagsorden.
5) Judicielle aktiviteter
Det følger af beretning om orientering af Europaudvalget
om udviklingen i sager ved EF-Domstolen af 30. april 2009,
at regeringen med jævne mellemrum sender Europaudvalget
en liste over EF-Domstolens aktiviteter i den kommende tid
i retssager, som har de danske myndigheders interesse. Ka-
dencen for regeringens oversendelse af listen over judicielle
aktiviteter i sager af dansk interesse for EU-Domstolen æn-
dres fra ugentlig til hver tredje uge.
Det følger af Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993,
at regeringen orienterer Europaudvalget om åbningsskrivel-
ser og begrundende udtalelser fra Kommissionen samt rege-
ringens svar herpå.
Regeringen opfordres til at orientere Europaudvalget om
en åbningsskrivelse fra Kommissionen samtidig med orien-
teringen om regeringens besvarelse af samme åbningsskri-
velse. Tilsvarende orienteres Europaudvalget om en begrun-
det udtalelse samtidig med svaret herpå.
6) Dagsordener
Regeringen oversender 1. udgave af dagsordenen for
Europaudvalgets møde 8 dage før mødet. Ved ændringer
sendes 2. udgave 3 dage før mødet, og ved nye ændringer
sendes 3. udgave 1 dag før mødet. Med ændringer forstås
punkter, der enten er tilføjet eller fjernet fra dagsordenen,
og ændringer i om en sag forelægges til orientering eller til
forhandlingsoplæg. Udenrigsministeriet oplyser Folketingets
Internationale Sekretariat, såfremt der ikke sendes en 2. eller
3. udgave af dagsordenen.
6. Evaluering
Indholdet af denne beretning evalueres senest ved udgan-
gen af folketingsåret 2025-2026, idet det dog bemærkes, at
lovgivningsarbejdet i 2023 og 2024 må forventes at blive
påvirket af valget til Europa-Parlamentet og valget af ny
Europa-Kommission i 2024.
P.u.v.
Niels Flemming Hansen
udvalgsformand