UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
UFO Alm.del Bilag 15
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2022

Notits om hastebehandling af lovforslag om 1-årig forlængelse af VEU-trepart

Formål

Lovforslaget udmønter trepartaftalen af 30. september 2022 mellem den daværende regering

(Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Lederne, FH, AC, KL og Danske Regioner) om en 1-årig forlængelse – dvs. til

udgangen af 2023 –af ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2022)”, der blev indgået den 30. september 2022. Med lovforslaget udskydes den nuværende lovs

ophævelse af ordningen – såkaldt solnedgangsklausul –, således at ophævelse af ordningen først

indtræder med udgangen af 2023.

I overensstemmelse med trepartsaftalen af 30. september 2022 ophæves samtidig kravet i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om, at der skal være samlede udbudsrunder af

arbejdsmarkedsuddannelser mindst hvert fjerde år.

Hvis der ikke vedtages et lovforslag med ikrafttræden senest den 1. januar 2023, der udskyder de

nuværende solnedgangsklausuler på området, vil hjemlerne til ordningen bortfalde. Det vil betyde, at

der ikke vil være en ordning som den eksisterende på området for deltagere, institutioner og

virksomheder, indtil et nyt lovgrundlag herfor tilvejebringes.

De mest kritiske elementer i lovgivningen, der uden nærværende lovforslag vil bortfalde den 1. januar

2023, er, at forsørgelse til deltagere i voksen- efteruddannelse forringes til skade for borgere og

virksomheder, herunder særligt dem, der allerede nu har planlagt at påbegynde voksen- og

efteruddannelse i det nye år. Dertil kommer, at der vil ske ophør af prøvekrav ved deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelser samt ophør af muligheden for at udbyde to virksomhedsrettede fag (FVU-

digital og FVU-engelsk).

Lovforslaget udmønter en trepartsaftale, og har DA’s og FH’s bevågenhed. Det er aftaleparternes klare

synspunkt, at lovforslaget bør prioriteres.

Der er normalt opbakning i Folketinget til at gennemføre tiltag, som regeringen aftaler med

arbejdsmarkedets parter. Der forventes derfor også bred opbakning til dette lovforslag i Folketinget.

Lovforslaget indeholder ikke en solnedgangsklausul, da forslaget er midlertidigt i sin karakter.

Indhold

Indholdsmæssigt er der primært tale om en uændret videreførelse af de initiativer, som indgik i VEU-

trepartsaftalen fra oktober 2017, der krævede lovændringer, sådan at initiativerne forlænges med endnu

1 år, dvs. til udgangen af 2023. Med lovforslaget forlænges allerede eksisterende prøvekrav for alle

arbejdsmarkedsuddannelser; udbud af fagene FVU-digital og FVU-engelsk på forberedende

voksenundervisning; forhøjet VEU-godtgørelse og statens voksenuddannelsesstøtte (til 100 pct. af

dagpengesatsen) ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Herudover forlænges muligheden for

fravigelse inden for visse overenskomster af kravet om 14 dages beskæftigelse hos samme arbejdsgiver,

som ellers udgør en betingelse for at få ret til VEU-godtgørelse og tilskud til befordring af. Endelig

forlænges muligheden for, at moduler ned til 5 ECTS uden for eksisterende deltidsuddannelser og

mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte dertil samt at RAR-modellen videreføres, der indebærer,

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Børne- og Undervisningsministeriet

December 2022

at de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) er forpligtet til at udpege områder, hvor koordination og

aktørsamarbejde i de regionale arbejdsmarkedsråd skal ske med henblik på opkvalificering. Desuden vil

lov om arbejdsmarkedsuddannelser blive ændret i forlængelsesperioden, således at kravet om, at der

skal gennemføres samlede udbudsrunder på arbejdsmarkedsområdet mindst hvert 4. år, ophæves.

Lovforslaget har grundet sin hastende karakter ikke været i offentlig høring. I den forbindelse

bemærkes, at lovforslaget som nævnt primært består i en uændret videreførelse af en eksisterende

ordning aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

NOTAT

15. december 2022

2022 - 6845

Notits vedrørende hastelovforslag om ændring af lov om Nordsøenhe-

den og Nordsøfonden

Formål

Lovforslaget har til formål at udmønte en del af aftalen af 21. juni 2022

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Liberal Alliance og Alternativet om

Rammevilkår for CO2-lagring

i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi.

Med lovforslaget æn-

dres den nuværende lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden, således at

der skabes hjemmel til Nordsøfondens deltagelse i fremtidige CO

-lag-

ringslicenser og dertil knyttede aktiviteter. Lovforslaget er nødvendigt for,

at der kan tildeles licenser til CO

-lagring med Nordsøfondens deltagelse.

Indhold

Aftalepartierne er enige om, at staten som udgangspunkt skal have et med-

ejerskab til licenserne til alle danske CO

-lagre, og at tilladelserne til lag-

ring af CO

skal være klar, så CO

-lagring i Danmark kan ske fra 2025,

med henblik på at dansk lagring kan være en potentiel aftager for indfanget

i første udmøntning af støttepuljen til fangst og lagring eller anven-

delse af CO

(CCUS-puljen).

Nordsøenheden har til formål at skabe værdi for staten gennem Nordsøfon-

dens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas. Med lov-

forslaget udvides Nordsøenhedens formål til også at omfatte værdiskabelse

gennem enhver form for involvering i CO₂-lagringsaktiviteter i Danmark.

Nordsøfondens opgaver udvides samtidig til at omfatte varetagelse af den

statslige deltagelse i licenser vedrørende CO₂-lagring og dertil relaterede

aktiviteter. Nordsøfonden skal afholde alle omkostninger knyttet til statens

deltagelse i aktiviteterne i forbindelse med lagring af CO

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

2/2

Proces

Der anmodes om, at lovforslaget hastebehandles, da det er væsentligt for

de danske klimamålsætninger og den politisk aftalte tidsfrist for udvikling

af CO

-lagring, at der hurtigst muligt kan gives tilladelser til lagring af

i Danmark. Det skal ses i lyset af, at

Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet vurderer, at lagringskapaciteten på kort sigt vil være en væsentlig

begrænsende faktor for opnåelse af reduktioner via CO₂-fangst og lagring

(CCS).

Der anmodes desuden om at undlade at forsyne lovforslaget med en sol-

nedgangsklausul, jf. UFO beretning nr. 15 af 24. marts 2021 om hastebe-

handling af regeringens lovforslag. Anmodningen skal ses i lyset af to for-

hold.

For det første

har lovforslaget været i offentlig høring, og der er i den

forbindelse modtaget enkelte bemærkninger. Lovforslaget har således væ-

ret offentligt kendt i en længere periode. Dernæst har lovforslaget som van-

ligt været i ordførerhøring af to omgange, hvilket ikke gav anledning til

bemærkninger.

For det andet

følger lovforslaget op på en bred politisk af-

tale fra 21. juni 2022, som har karakter af en stemmeaftale.

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Notits om hastebehandling af forslag til midlertidig bevillingslov for finans-

året 2023

Formål

I henhold til grundlovens § 45, stk. 2, skal en regering fremsætte et forslag til mid-

lertidig bevillingslov for det kommende finansår, såfremt behandlingen af finanslov-

forslaget ikke kan ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse.

Indhold

Den midlertidige bevillingslov bemyndiger regeringen til at opkræve lovhjemlede

skatter og statens øvrige indtægter. Regeringen bemyndiges herudover til at af-

holde de udgifter, der er nødvendige for at opretholde og videreføre ministeriers,

styrelsers og øvrige statslige institutioners og virksomheders drift samt andre foran-

staltninger iværksat med hjemmel i lov, tidligere bevillingslov eller given bevilling i

øvrigt.

Proces

Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring.

Afdeling

Offentlige finanser

Center

Udgiftspolitisk Center

Dato

15. december 2022

J nr.

2022 - 7402

Side 1/1

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Retskontor

J.nr. 2021 - 898

Ref. JUZHA

Den 15. december 2022

Notits om hastelovforslag om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Formål

Formålet med lovforslaget er at samle det lovgrundlag, som supplerer Den Europæiske Unions

forordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én ny hovedlov. Lovforslaget udgør det

nationale hjemmelsgrundlag for den kommende reformperiode (2023-2027) for den fælles europæiske

landbrugspolitik. For at kunne udmønte og efterleve EU’s regler herom skal lovforslaget være trådt i

kraft den 1. januar 2023, hvor den nye reformperiode begynder.

Lovforslaget udmønter ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” af 4. oktober 2021 mellem den

daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og

Kristendemokraterne.

Endvidere skal lovforslaget sikre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan gennemføre

projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klima-lavbundsprojekter.

Indhold

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 43, fremsat den 6. oktober 2022, som bortfaldt

som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Lovforslaget var forud for fremsættelsen i offentlig

høring i perioden fra den 25. april 2022 til den 20. maj. 2022 og for så vidt angår udvalgte dele i perioden

fra den 1. juni 2022 til den 16. juni 2022. Forud for fremsættelsen blev der endvidere foretaget teknisk

gennemgang af lovforslaget i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, ligesom der har været drøftelser

om lovforslaget i forligskredsen bag ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”.

Der er i forbindelse med genfremsættelse af lovforslaget foretaget visse ændringer af navnlig sproglig,

teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der tidligere blev fremsat.

Det foreslås, at den nye hovedlov udformes sådan, at den indeholder en række

bemyndigelsesbestemmelser med henblik på, at der administrativt kan fastsættes supplerende regler til

brug for administrationen af forordningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik m.v., herunder i

nødvendigt omfang også de gennemførelsesretsakter, der udstedes i medfør af forordningerne.

Det relevante forordningsgrundlag om støtte på området – dvs. støtte, som ydes af Den Europæiske

Garantifond for Landbruget eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til

ordninger beskrevet i en strategisk plan for den kommende programperiode for 2023-2027 for den

fælles landbrugspolitik – finder anvendelse fra den 1. januar 2023.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og

kirkeministeren bemyndiges til inden for deres respektive områder at fastsætte regler om støtte til

landbrugs- og skovbrugssektoren og til landdistrikter, som er omfattet af artikel 107-109 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Der foreslås endvidere en række ændringer af forskellige andre love som en konsekvens af en ny

hovedlov på området.

Proces

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fremsætter lovforslaget, og at loven træder

i kraft senest søndag den 1. januar 2023.

Hastelovgivningsprocessen er nødvendig med henblik på at sikre mulighed for rettidig dansk

efterlevelse af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik, hvilket kræver

ikrafttræden den 1. januar 2023. Lovforslaget vil således udgøre det fremtidige nationale

hjemmelsgrundlag for den kommende reformperiode (2023-2027) for den fælles europæiske

landbrugspolitik, der er gældende fra den 1. januar 2023. Med forordningsgrundlaget påhviler der

således fra denne dato Danmark en række EU-retlige forpligtelser, som forudsætter understøttende

national lovgivning. Det gælder blandt andet krav til God Landbrugsmæssig og Miljømæssig stand

(GLM-krav) og krav til overholdelse af de basiskrav, der er, for udbetaling af støtte til den danske

landbrugssektor (såkaldt konditionalitet).

Den danske stat udbetaler årligt 7-8 mia. kr. i landbrugsstøtte. Grundlaget for administration og

udbetaling af denne støtte, herunder udbetaling af støtte til den samlede landbrugssektor, vil således fra

den 1. januar 2023 være baseret på det nye forordningsgrundlag, hvilket nødvendiggør gennemførelse

af supplerende nationale lov, der træder i kraft den 1. januar 2023.

En ikrafttræden efter den 1. januar 2023 indebærer således, at en række udbetalingsordninger målrettet

landbruget ikke vil kunne åbne for ansøgning som planlagt i 2023 med mulig skadevirkning for den

enkelte landbruger, ligesom manglende ansøgninger vil kunne betyde, at den danske stat ikke vil kunne

leve op til sine EU-forpligtelser på landbrugsområdet, herunder en række grønne forpligtelser samt

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. En forsinket ikrafttrædelse af lovforslaget vil endvidere

betyde, at Danmarks mulighed for refusion fra EU af allerede udbetalte EU-støttemidler vil kunne blive

reduceret.

I lovforslaget indarbejdes en solnedgangsklausul på 6 måneder.

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

NOTAT

Dato

15. december 2022

J nr.

2022-230

Hastebehandling af forslag om lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af CCUS-puljer og

mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser)

Formål

Lovforslaget implementerer dele af en række politiske aftaler vedrørende fangst,

transport, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS). Det drejer sig om ”Klimaaftalen for

Energi og Industri m.v.” af 22. juni 2020, ”Principaftalen om en køreplan for lagring

af CO2. Første del af en samlet CCS-strategi” af 30. juni 2021, Aftalen om en køre-

plan for fangst, transport og lagring af CO2, Anden del af en samlet CCS-strategi” af

14. december 2021 samt ”Aftalen om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark, Op-

følgning på Danmarks CCS-strategi” af 21. juni 2022. Samtlige aftaler er indgået

mellem daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet.

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til udmøntning af statslig økonomisk

støtte til CCUS. Med lovforslaget muliggøres udmøntningen af beslutningen fra Kli-

maaftalen 2020 om at oprette en teknologineutral, markedsbaseret pulje til økono-

misk støtte af CCUS (CCUS-puljen). Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar

2023 for at sikre en planmæssig udmøntning af CCUS-puljen, herunder at Energi-

styrelsen får hjemmel til at indgå kontrakt med dem, der giver tilbud på at fange,

transportere, anvende og lagre CO2, og klarhed omkring rammevilkår for byderne

på puljen.

Indhold

Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmønt-

ning af CCUS-puljen og eventuelle fremtidige puljer, der støtter fangst, transport, an-

vendelse og lagring af CO2.

Det foreslås endvidere, at kommuner kan påtage sig økonomiske forpligtelser i for-

bindelse med, at kommunale forsyningsvirksomheder deltager i udbud af statslig

støtte til CCUS. Det følger op på Anden del af CCS-strategien af 2021 og Aftale om

rammevilkår for CO2-lagring af 2022 om, at også kommunalt ejede affaldsforbræn-

dings- og biomasseanlæg skal kunne søge første udmøntning af CCUS-puljen, samt

at de kommunale affaldsforbrændings- og biomasseanlæg skal have mulighed for at

forpligte sig over for alle led i værdikæden i forbindelse med udbud af statslig støtte

til CCUS. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen altid vil skulle godkende en sådan

Side 1/2

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

kommunal forpligtelse, hvorfor lovforslaget indeholder et forbud mod, at kommunal-

bestyrelsen kan delegere kompetencen til at godkende en sådan forpligtelse.

Proces

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles for at sikre en planmæssig udmøntning

af CCUS-puljen, herunder at Energistyrelsen får hjemmel til at indgå kontrakt med

tilbudsgivere, samt sikre klarhed om rammevilkår for tilbudsgiverne. Hvis CCUS-pul-

jen ikke udmøntes som planlagt, vil det således forsinke de CO2-reduktioner, som

det er skønnet, at puljen skal levere fra 2025 samt potentielt forsinke udviklingen af

et dansk marked for CCUS.

Det følger af udbudsprocessen for CCUS-puljen, at de forhåndsgodkendte tilbudsgi-

vere afgiver endeligt bud i starten af 2023, hvorefter kontrakten indgås med vinderen

af udbuddet kort tid derefter. Ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2023 skal

sikre klarhed om rammevilkår for tilbudsgiverne inden afgivelsen af det endelige bud,

herunder særligt i forhold til de regulatoriske rammer for de økonomiske forpligtelser,

som kommuner kan blive pålagt i forbindelse med kommunale affaldsforbrændings-

og biomasseanlægs deltagelse i CCUS-udbuddet.

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles uden en solnedgangsbestemmelse af

hensyn til dets formål med at sikre klare langsigtede rammevilkår for sektoren. En

solnedgangsbestemmelse vil være modstridende med formålet med lovforslaget,

som er at konsolidere rammevilkårene for byderne forud for endeligt bud i februar og

vil således skabe en betydelig investeringsrisiko for byderne.

Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden 7. juli - 18. august 2022. Forslaget

om, at kommunens beslutning om at påtage sig økonomiske forpligtelser skal træffes

af kommunalbestyrelsen, har ikke været i høring.

Side 2/2

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Hastebehandling af lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om

Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Ener-

ginet og CO2-lagring mv.)

Formål

Lovforslaget har for det første til formål at skabe rammer for etablering af en brintin-

frastruktur, der skal understøtte grøn omstilling og fremme udviklingen af Power-to-

X ved at tilvejebringe de regulatoriske rammer for brintinfrastruktur til rørbunden

transport og lagring af brint. Lovforslaget har for det andet til formål, at omorganise-

ringen inden for Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning, herunder at

ændre regler om den økonomiske regulering for at den kan rumme den organisato-

riske ændring i Energinet. Samtidig har lovforslaget til formål at ændre virknings-

tidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til en indtægts-

rammeregulering. For det tredje vil lovforslaget give Energinet hjemmel til at etab-

lere et CO

-lager i Stenlille samt CO

-transport i relation til lageret. Endelig forlæn-

ges reglerne for kommunal modregning på gasområdet, og gebyrreglerne for myn-

dighedsbetaling på gasområdet samt reglerne om udpegningsgrundlaget for Ener-

ginets interessentforum tilpasses.

Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på

Aftale om udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer

(power-to-x strategi) af 15. marts 2022,

Aftale om rammevilkår

for CO2-lagring i Danmark

af 21. juni 2022 samt

Klimaaftalen for energi og industri

m.v.

fra juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Indhold

Lovforslagets del om regulering af brint er en udvidelse af anvendelsesområdet for

lov om gasforsyning med henblik på at tilvejebringe rammeregulering af brintinfra-

struktur ved at indskrive brint i lov om gasforsyning. Rammereguleringen for brintin-

frastruktur vil sammen med en politisk aftale om ejerskab, drift og finansiering af

brintinfrastruktur muliggøre, at kommende brintinfrastrukturselskaber kan etablere

en dansk brintinfrastruktur. Ved ikrafttrædelse af lovforslaget den 1. januar 2023 vil

energisektoren således kunne påbegynde arbejdet med at forberede udrulning af

brintinfrastrukturen, som dog effektueres gennem en politisk aftale om fremtidens

brintinfrastruktur. I det omfang lovforslaget forsinkes, kan det tilsvarende forsinke

udrulningen af brintinfrastrukturen i Danmark.

Lovforslagets del om økonomisk regulering af Energinet vil give mulighed for at

ændre virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til

en indtægtsrammeregulering for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig im-

plementering af reguleringen, blandt andet som følge af Energinets omorganise-

ring. Det er hensigten, at udskyde virkningstidspunktet for overgangen til en ind-

tægtsrammeregulering for Energinet Systemansvar og Datahub til den 1. januar

Dato

15. december 2022

J nr.

2022 - 3973

Side 1/3

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

2024. Det er hensigten, at overgangen til en indtægtsrammeregulering for Energi-

net eltransmission og gastransmission fortsat får virkning fra 1. januar 2023. Hvis

lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023 betyder det, at indtægtsrammere-

gulering træder fuldt ud i kraft 1. januar 2023. En fuld ikrafttrædelse af indtægts-

rammereguleringen vil være i modstrid med politiske udmeldinger til Folketingets

partier og Energinets bestyrelse, om at udskyde overgangen fra hvile-i-sig-selv til

en indtægtsrammeregulering for systemansvarlig virksomhed på el og gas, herun-

der Datahub samt udgøre en udfordring for den optimale drift af disse virksomhe-

der, da der dermed ikke er den tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implemente-

ring af indtægtsrammereguleringen.

Dertil har den tidligere minister betinget Energinets omorganisering af, at der kom-

mer tilpassede regler i bl.a. lov om gasforsyning. Lovforslaget indeholder de for for-

udsatte ændringer af lov om gasforsyning.

Med lovforslaget får Energinet, og derigennem Gas Storage Denmark, hjemmel til

at varetage lagring af CO

i Danmark samt CO

-transport i relation til lageret. Lov-

forslaget sikrer dermed, at Gas Storage Denmark kan etablere et pilotprojekt for

CO₂-lagring ved Stenlille. Hvis lovforslaget ikke træder i kraft den 1. januar 2023, vil

det medføre forsinkelse af dette pilotprojekt, der er en af de mest modne lagrings-

kapaciteter i Danmark. Det kan betyde, at Stenlille-lagringskapaciteten ikke kan

indgå i bud på CCUS-puljen. Fordi Stenlille-kapaciteten forventes at spille en afgø-

rende rolle i udrulningen af værdikæden for fangst og lagring af CO

(CCS) i Dan-

mark, er det afgørende, at denne proces ikke forsinkes. En forsinkelse kan enten

betyde, at klimamålet i 2025 ikke nås, eller at det vil blive dyrere at nå målet, fordi

alternative midler må tages i brug.

Lovforslagets del om kommunal modregning i bloktilskuddet udskyder ophævelse

af reglen om indberetning og modregning af indtægter fra udlodning, herunder salg

af de fælles kommunale gasdistributionsselskaber. Indberetningsreglerne står el-

lers til at blive ophævet den 1. januar 2023, da det oprindeligt var forventningen, at

indberetningerne var afsluttet senest i 2022. Der udestår dog stadig udlodning til de

tidligere ejerkommuner af restprovenuet fra salget af HMN Gasnet P/S. Hvis ophæ-

velsen ikke udskydes, vil kommunerne ikke skulle modregnes af deres indtægter

fra salg af de fælles kommunale gasdistributionsselskaber. Der vil således opstå et

hul i lovgivningen, som potentielt kan udnyttes. Det er uklart, hvad der vil ske med

eventuelle udlodninger, som måtte ske i en periode uden lovgivning på området.

Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne for myndigheders gebyrer på gas-

området bl.a. som følge af nye opgaver. Ikrafttrædelse senere end 1. januar 2023

vil betyde, at Energistyrelsen skal føre et tilsyn, der ikke kan kræves gebyrbetaling

for. Forsyningstilsynet bemærker i sit høringssvar, at det er en lovbunden opgave

for tilsynet at behandle sagerne efter lov om gasforsyning og give Indenrigs- og Bo-

ligministeriet meddelelse om indtægterne, som kommunerne har fået udloddet. For-

syningstilsynet har ikke hjemmel til at opkræve gebyrer for en sådan opgave uden

Side 2/3

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

genindførsel af gebyrreglen. Det kan være uhensigtsmæssigt at finde en ny finan-

sieringsmodel, før opgaven skal udføres i 2023.

Proces

Lovforslaget har i forbindelse med den eksterne høring været delt i to og var i hø-

ring fra hhv. den 8. juli 2022 til den 19. august 2022 og fra den 2. september 2022

til den 11. september 2022.

Det foreslås, at lovforslaget hastebehandles uden en solnedgangsbestemmelse af

hensyn til dets formål med at sikre klare langsigtede rammevilkår for sektoren. En

solnedgangsbestemmelse vil være modstridende med formålet med lovforslaget,

som bl.a. er at konsolidere de langsigtede rammevilkår for brintinfrastruktur og

-lagring samt hensigtsmæssige rammer for Energinet.

Side 3/3

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Hastebehandling af forslag om ændring af lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af

beskikkelsesperiode for DR’s bestyrelse)

Formål

Kulturministeren vil med forslaget om ændring af lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed m.v. forlænge beskikkelsesperioden for DR’s bestyrelse,

som blev beskikket i 2019 frem til 31. december 2022, med to år med hen-

blik på, at der iht. "medieaftalen 2022-2025" kan igangsættes et udvalgsar-

bejde, der skal fremlægge forslag til en ny model for udpegning af DR's be-

styrelse. Forslaget vil via en evt. kommende ændring af lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed kunne bringes i anvendelse ved udpegning af DR’s be-

styrelse for 2025.

15. december 2022

MGHJ

Indhold

Lovforslaget er en opfølgning på ”Medieaftalen for 2022-2025” mellem den

tidligere regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne

fra maj 2022. Af medieaftalen fremgår om DR's bestyrelse, at "[… ] Den nu-

værende bestyrelse genbeskikkes for to år med henblik på, at en ny udpeg-

ningsmodel vil kunne bringes i anvendelse ved udpegning af DR’s besty-

relse for 2025 […]".

Formålet med lovforslaget er at forlænge den siddende bestyrelses beskik-

kelsesperiode og dermed sikre, at der er kontinuitet og stabilitet i DR's

øverste ledelse, mens der pågår et udvalgsarbejde. Udvalget skal komme

med forslag til en ny model for udpegning af DR's bestyrelse med henblik

på, at DR har en stærk og uafhængig bestyrelse, der kan varetage det ledel-

sesmæssige ansvar og uafhængigt af ejerne og særinteresser understøtte

udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed med folkelig foran-

kring.

Derudover præciserer lovforslaget den gældende praksis om, hvordan ud-

skiftninger af bestyrelsen inden for beskikkelsesperioden håndteres i en si-

tuation, hvor den aktuelle sammensætning af Folketinget bevirker, at et af

de partier, der udpegede et medlem af bestyrelsen, ikke længere er blandt

de seks største.

Indholdet af nærværende lovforslag indgik i forslag om ændring af lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Ændring af be-

skikkelsesperiode for DR’s bestyrelse, modernisering af Public Service-Pul-

jen og ændringer i mediestøtten), som blev fremsat den 6. oktober 2022.

Lovforslaget bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022.

Jour. nr. 77269

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Udkast til lovforslaget var i perioden fra 1. juli til 18. august 2022 i offent-

lig høring. Ved fristens udløb var der indkommet tre høringssvar vedr. for-

længelsen af DR’s bestyrelse. Bemærkningerne gav ikke anledning til at fo-

retage ændringer i lovforslaget.

Forslaget har efter sit indhold en naturlig midlertidig karakter, hvorfor der

ikke er behov for en solnedgangsklausul på seks måneder.

Proces

Der anmodes om en hastebehandling af lovforslaget, da beskikkelsesperio-

den for DR’s nuværende bestyrelse udløber per 31. december 2022, hvorfor

en forlængelse af perioden bør træde i kraft senest i umiddelbar forlængelse

af udløbet af den nuværende periode. Derved undgås det, at DR står uden

bestyrelse og dermed uden en øverste ledelse, der, jf. radio- og fjernsynslo-

ven, kan varetage det overordnede programansvar samt de lovebestemte

opgaver og dispositioner, der er nødvendige for DR’s fortsatte drift. Det vil

således være en svækkelse af DR's lovbestemte programfrihed og uaf-

hængighed fra staten, såfremt DR ikke har en bestyrelse.

Side 2

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Notat

Klik og vælg dato

Hastelovforslag om forlængelse af virkningen af ejendomsvurderin-

ger for 2020 af ejerboliger m.v.

Formål

Lovforslaget – der følger op på

Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem

af 18. november

2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – har til formål at skabe

den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne for borgere og virksomheder i de kom-

mende år og at understøtte det igangværende arbejde med implementering af ejendoms-

vurderingssystemet i Skatteforvaltningen.

Indhold

Med lovforslaget foreslås det at forlænge virkningen af 2020-vurderingerne for ejerboli-

ger, så vurderingerne ikke kun skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i

2021 og 2022, men også i 2023. Forslaget er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan

løfte sine opgaver og følge den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger.

Forslaget skal således medvirke til, at der tidligere opnås en normalsituation, hvor ejen-

domsvurderingerne kan udsendes, inden de skal bruges som beskatningsgrundlag – og

dermed at behovet for efterreguleringer af ejendomsejernes ejendomsskatter reduceres.

Herudover foreslås det at udvide Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere

en 2020-/2021-vurdering, der er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og der i forbindelse

med vurderingen er sket væsentlige fejl i deklarationsprocessen eller lignende væsentlige

fejl. Forslaget skal træde i kraft hurtigst muligt for at kunne tjene sit formål.

Forslaget om forlængelse af 2020-vurderingerne vil få virkning for ejendomsskatter for

2023. Hvis det ikke vedtages og træder i kraft senest den 1. januar 2023, vil det være nød-

vendigt at vedtage reglerne senere med tilbagevirkende kraft for at opnå den ønskede ord-

ning. Lovforslaget udgør samlet set en lempelse, men vil for nogle boligejere være bebyr-

dende. Vedtagelse af lovforslaget med tilbagevirkende kraft vil endvidere medføre en

række administrative udfordringer for Skatteforvaltningen, hvorfor det findes nødvendigt

med en hastebehandling af lovforslaget.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give hastebehandlede lovforslag en

solnedgangsklausul på seks måneder, hvis det tjener saglige formål, sådan at hastebehand-

lede lovforslag genbehandles under normale vilkår senest seks måneder efter hastebe-

handlingens vedtagelse, hvis loven fortsat skal gælde.

For så vidt angår forslaget om at forlænge virkningen af 2020-vurderingen, vurderes det

ikke at tjene saglige formål at indsætte en solnedgangsklausul. Det skyldes, at det ikke vil

være muligt for Skatteforvaltningen at administrere en solnedgangsklausul på seks måne-

der, da it-systemerne er tilrettelagt efter, at ejendomsskatterne beregnes på baggrund af

J.nr. 2022 - 3265

Kontor:

Person, Ejendom og Pension [PEP]

Initialer:

JPA

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

samme vurdering for hele året. Det vil derfor ikke være muligt at anvende 2020-vurderin-

gen som grundlag for ejendomsskatter i 1. halvår af 2023 og 2022-vurderingen som

grundlag for ejendomsskatter i 2. halvår af 2023. Herudover er forslaget allerede i sin na-

tur er tidsbegrænset, da det kun vil vedrøre ejendomsskatter i 2023. Endvidere har forsla-

get været i offentlig høring i en 4 ugers periode, og at der til brug for hastebehandlingen

udarbejdet et høringsskema med kommentarer til de få bemærkninger, som forslaget iso-

leret set har givet anledning til.

For så vidt angår forslaget om at udvide Skatteforvaltningens mulighed for at rette fejlbe-

hæftede vurderinger, vil det være muligt at gennemføre forslaget med en solnedgangs-

klausul på seks måneder. Folketingsbehandling af forslaget under normale vilkår vil efter-

følgende kunne ske i forbindelse med lovforslaget om en ny ejendomsskattelov og følge-

lovforslaget hertil, som forventes fremsat i foråret 2023.

Proces

Lovforslaget om forlængelse af 2020-vurderingerne har været i høring i perioden fra den

9. september til den 7. oktober 2022. I høringen indgik en række andre elementer, som

henset til at de først skal have virkning fra 2024 og senere, ikke er medtaget i hastelov-

forslaget. Ved fremsættelsen af hastelovforslaget vil et høringsskema blive fremsendt til

Folketinget. I høringsskemaet vil der blive redegjort for de høringssvar, der vedrører æn-

dringerne i hastelovforslaget.

Forslaget om at udvide Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at kunne revidere en

2020-/2021-vurdering har ikke været i høring, da behovet for forslaget – der skal give

Skatteforvaltningen bedre mulighed for at hjælpe borgerne, hvis vurderingerne er fejlbe-

hæftede – ikke var kendt på tidspunktet for iværksættelsen af høringen.

Side 2 af 2

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Notat

15. december 2022

J.nr. 2022 - 15663

Kontor:

Hastelovforslag om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger

mv. og fastholdelse af loftet over investorfradraget

Formål

Lovforslaget udmønter en del af

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

indgået den

21. januar 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Herudover udmønter

lovforslaget en del af

Aftale om en ny ret til tidlig pension

indgået den 10. oktober 2020 mel-

lem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten.

Indhold

Med lovforslaget foreslås det at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger mv. fra 4 pct.

til 3 pct. fra 1. januar 2023 for nye investeringer i bygninger og installationer. En afskriv-

ningssats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter ca. 33

år. Efter de gældende regler kan hele anskaffelsessummen afskrives over 25 år.

Endvidere foreslås det, at loftet over investorfradraget fastholdes, således at det ikke for-

højes fra og med 2023, men fastholdes på det nuværende niveau, hvor fradraget udgør

400.000 kr. ved direkte investering og 125.000 kr. ved indirekte investering.

Det er forudsat i de indgåede aftaler, at nedsættelsen af afskrivningssatsen for bygninger

mv. og fastholdelsen af loftet over investorfradraget tilvejebringer finansiering fra 2023.

En efterlevelse af de almindelige principper om ikke at indføre bebyrdende lovgivning

med tilbagevirkende kraft indebærer, at ændringerne bør vedtages af Folketinget, inden de

får virkning. Det skønnes derfor nødvendigt, at et lovforslag, der udmønter de nævnte fi-

nansieringsforslag, prioriteres i en hastebehandling i 2022.

Hastelovforslaget er en uændret genfremsættelse af ændringer, der indgik i henholdsvis

lovforslag nr. L 7 (nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger mv.) og lovforslag nr. L

9 (fastholdelse af loftet over investorfradraget). Begge lovforslag blev fremsat den 5. okto-

ber 2022, men bortfaldt ved afholdelsen af valget.

Der vurderes ikke at tjene saglige formål at indsætte en solnedgangsklausul i det planlagte

lovforslag, da der er tale om en uændret genfremsættelse af forslag, der tidligere har været

fremsat, og hvis indhold er i overensstemmelse med tidligere offentliggjorte politiske afta-

ler

Forslagene har således været i en normal ekstern høring og høringsskema og modtagne

høringssvar vil blive oversendt til Skatteudvalget til brug for hastebehandlingen.

Selskab, Aktionær og Erhverv [SAE]

Initialer:

Lbn/ss

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Endelig vil indsættelsen af en solnedgangsklausul indebære, at vedtagelsen af lovforslaget

ikke vil tilvejebringe den varige finansiering, som tilsigtes med ændringerne.

Proces

Ved fremsættelsen af hastelovforslaget vil et høringsskema og høringssvar blive fremsendt

til Folketinget. I høringsskemaet vil der blive redegjort for de høringssvar, der vedrører de

lovændringer, der foreslås i hastelovforslaget.

Side 2 af 2

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

Enhed

Mål, Data og Incita-

menter

Sagsnr.

2022 - 1637

Dato

15-12.2022

Notits om hastebehandling af lovforslag om forlængelse

af forsøg med et socialt frikort

Formål

Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort

med seks måneder fra 1. januar til 30. juni 2023. Partierne bag ”Aftale om ud-

møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedsområdet 2021-2024” (S, V, DF, RV, SF, EL, K, ALT, LA) og Kristendemo-

kraterne indgik i april 2022 en aftale om at videreføre det sociale frikort i 2023-

2024. Et lovforslag, der skulle understøtte denne aftale, blev af den tidligere re-

gering fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt ved folketingsvalget.

Lovforslaget ønskes hastebehandlet af hensyn til de socialt udsatte borgere,

som benytter det sociale frikort i dag. En udskydelse af lovens ikrafttræden vil

medføre en reduceret disponibel indkomst i perioden for en i forvejen udsat bor-

gergruppe. For de borgere, der er opmærksomme på ordningens ophør, vil det

derudover forventeligt have betydning for deres i forvejen skrøbelige tilknytning

til arbejdsfællesskabet, idet det kan betyde, at mange af dem vil stoppe med at

arbejde.

Henset til tidligere udmeldinger i forbindelse med aftaleindgåelsen må det også

forventes, at der vil være særligt udsatte borgere, som ikke vil være opmærk-

somme på ordningens ophør og derfor vil opleve at komme i klemme i systemet,

idet de vil fortsætte med at arbejde i troen om, at de anvender et socialt frikort

og dermed forventer en højere disponibel indkomst.

Dette kan potentielt afføde væsentlig kritik fra organisationerne på området.

Dette skal særligt ses i lyset af, at de negative konsekvenser for en særligt sår-

bar målgruppe skyldes hensyn til lovbehandlingsprocesser.

Indhold

Det sociale frikort giver mennesker, der er særligt socialt udsatte, mulighed for

at tjene op mod 20.000 kr. årligt uden at betale skat af indtægten eller få fradra-

get denne i indkomstafhængige offentlige ydelser. Ordningen er et forsøg, og

den nuværende forsøgsperiode udløber med udgangen af 2022.

Ordningen foreslås videreført yderligere seks måneder fra 1. januar til 30. juni

2023 med enkelte justeringer, herunder at der i årets første kvartal foretages

kontrol af alle borgere med sociale frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i

målgruppen for ordningen.

Da der er tale om hastebehandling, er det tidligere fremsatte lovforslag justeret,

så det gælder seks måneder i stedet for to år, svarende til en solnedgangsklausul

på 6 måneder. Som konsekvens heraf er den foreslåede regulering af beløbs-

grænserne for hhv. indtægt på det sociale frikort og indtægt året før visitation

udgået, da reguleringen skulle foretages 1. januar 2024. Der er ikke foretaget

yderligere justeringer ift. det tidligere fremsatte lovforslag.

Det bemærkes, at der er afsat 13,5 mio. kr. i 2023 og 10 mio. kr. i 2024 til for-

længelse af ordningen i 2023-2024. Videreførelsen fra 1. januar til 30. juni 2023

skønnes at medføre udgifter for ca. 11 mio. kr. i 2023 og være udgiftsneutral i

2024. Ønskes den foreslåede ordning forlænget ud over de forudsatte seks

måneder til at gælde i 2023-2024, vil der være merudgifter i størrelsesordenen

UFO, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Brev fra statsministeren til Folketingets formand om ønske om hastebehandling af visse lovforslag før jul.

5,5 mio. kr. i forbundet hermed. Merudgifterne kan søges finansieret ifm. ud-

møntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet 2023-26.

Ekstern høring

Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag har i perioden fra den 30. juni til

den 18. august 2022 været i offentlig høring. De modtagne høringssvar er over-

ordnet positive, idet der er stor opbakning til det sociale frikort. Der er på bag-

grund af høringen foretaget mindre justeringer i lovforslaget, herunder hoved-

sageligt i lovbemærkningerne. Justeringerne har ikke betydning for ordningens

indhold. Der er desuden foretaget ændringer som følge af, at forlængelsen kun

gælder 6 måneder.