Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2664155_0001.png
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0002.png
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Indledning, konklusioner og anbefalinger .................................................................................................. 2
Et landbrug i forandring ............................................................................................................................. 12
Reduktion gennem teknisk omstilling....................................................................................................... 18
Effekter af en drivhusgasafgift................................................................................................................... 23
Strukturel omstilling i landbruget .............................................................................................................. 52
Drivhusgasafgift og understøttende politikker ........................................................................................ 54
Drivhusgasafgift og biodiversitets- og miljøhensyn................................................................................ 59
Referencer.................................................................................................................................................... 65
Hvem er Klimarådet?
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et
klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af
drivhusgasser og samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om
regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den
offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
klimaraadet.dk
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0003.png
1. Indledning, konklusioner og anbefalinger
Landbruget skal bidrage væsentligt til Danmarks klimamål
Landbruget skal reducere sine udledninger af drivhusgas væsentligt, for at Danmark kan nå sine mål om 70 pct.
reduktion i 2030 og senere målet om klimaneutralitet. En reduktion i landbrugets udledninger er også afgørende
for at leve op til Danmarks nye EU-forpligtelser. Landbruget forventes at stå for to femtedele af Danmarks samlede
udledninger i 2030, hvis ikke Folketinget vedtager ny politik. Som det ses af figur 1.1, er landbrugets udledninger
reduceret siden 1990, men langt størstedelen heraf skete frem til 2010, og der er derfor brug for markant politisk
handling de kommende år for at få reduceret udledningerne tilstrækkeligt. Landbrugets udvikling frem til i dag er
beskrevet i kapitel 2.
Omstillingen af landbruget i en mere klimavenlig retning kan drives af en afgift på udledningerne. Klimarådet har
tidligere anbefalet en generel og ensartet drivhusgasafgift, og regeringen lægger også selv op til en afgift på
landbrugets udledninger. Regeringen afventer på nuværende tidspunkt anbefalingerne fra ekspertgruppen for en
grøn skattereform, som forventes at udkomme i løbet af 2023.
Regeringsgrundlaget siger, at en afgift på landbrugets udledninger skal sikre opfyldelse af Landbrugsaftalens
bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til sektorens udledninger i
1990. Samtidig siger regeringsgrundlaget, at afgiften skal indføres på en måde, hvor erhvervet understøttes,
således at dets konkurrenceevne ikke forringes, og der ikke tabes arbejdspladser samlet set. Endvidere pointeres
det, at implementeringen skal ske i tråd med en række andre hensyn i klimaloven.
Målet om væsentlige reduktioner kan vise sig at være i modstrid med flere af ovenstående hensyn, ligesom de
enkelte hensyn kan være i konflikt med hinanden. Det gælder fx hensynet til ikke at forringe konkurrenceevnen,
hensynet til omkostningseffektivitet og hensynet til sunde offentlige finanser. Dermed rummer afgiften og mulige
understøttende politikker en række politiske dilemmaer.
Denne analyse viser, hvordan en afgift kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion, og
hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget. Derudover præsenteres nogle overvejelser om,
hvad der kan gøres for at afbøde negative konsekvenser for erhvervet, hvis det ønskes politisk, herunder vigtige
opmærksomhedspunkter i forhold til at undgå, at understøttende tiltag modvirker en omkostningseffektiv indsats.
Mio. ton CO
2
e
Husholdninger
120
100
80
60
40
20
0
1990
-20
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-
anlæg
Produktion af olie, gas og VE-
brændstoffer
El og fjernvarme
Affald (inkl. affaldsforbrænding)
Landbrug, skove, gartneri og fiskeri
CCS
2000
2010
2020
2030
Figur 1.1 Danmarks forventede drivhusgasudledninger i 2030 fordelt på sektorer
Kilde:
Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
2022.
1
Side 2
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0004.png
En drivhusgasafgift skal være den centrale drivkraft for landbrugets klimaomstilling
En afgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser giver et økonomisk incitament til at omstille produktionen i
mere klimavenlig retning. Konkret kan den enkelte bedrift lave en:
1.
2.
teknisk omstilling,
hvor der anvendes tekniske klimatiltag
strukturel omstilling,
hvor produktionen mindskes eller ændres.
Den tekniske omstilling er en omstilling, hvor reduktionerne af drivhusgasudledninger findes ved tekniske
ændringer, og den nuværende produktion kun ændres marginalt. Tekniske omstillingselementer er fx forsuring af
gyllen i stalden, fedtfodring af køer og reduceret kvælstoftildeling på marken. Derudover kan landbruget lagre
kulstof, eksempelvis ved plantning af læhegn, eller reducere udledning af drivhusgasser gennem vådlægning af
lavbundsjorder.
Den strukturelle omstilling skal forstås som en omlægning af produktionen til andre driftsformer eller som en
ændring i produktionsstørrelsen. Strukturel omstilling vil sige, at den enkelte landbruger fx reducerer antallet af
køer eller grise eller skifter til planteproduktion eller andre produktionsformer, der har en mindre
klimabelastning. Det kan fx være såkaldt skovlandbrug.
Klimarådet undersøger de klimamæssige og økonomiske effekter af en afgift
Det er ikke tidligere kortlagt, hvordan en drivhusgasafgift vil påvirke landbrugets driftsøkonomi, og hvilke
muligheder de forskellige bedrifter har for at omstille. Klimarådet ser i denne analyse på, hvilke muligheder
forskellige bedrifter har for at omstille sig ved hjælp af tekniske omstillingselementer, hvor store reduktioner
omstillingselementerne vil medføre, og hvordan bedrifternes økonomi påvirkes. Analysens udgangspunkt er de
større landbrugsbedrifter, der står for godt 85 pct. af den samlede sektors omsætning og driften af langt
størsteparten af landbrugsarealet. Boks 1.1 uddyber metodevalg og afgrænsningerne i analysen.
En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger vil have meget forskellig effekt fra bedrift til bedrift. Det skyldes, at
der blandt bedrifterne er stor variation i både udledningen af drivhusgasser og indtjeningen . Mens nogle bedrifter
som følge af god økonomi eller lave udledninger vil have gode muligheder for at omstille sig teknisk, strukturelt
eller på begge måder, vil andre bedrifter i højere grad blive økonomisk udfordret. Analysens udgangspunkt er
driftsøkonomien for de landbrugsbedrifter, som eksisterer i dag med deres eksisterende produktion og
gældsstruktur. Der ses både på størrelsen af det gennemsnitlige driftsresultat og andelen af bedrifter, som
forventes at ende med negativt driftsresultat.
Analysen tager udgangspunkt i en afgift på 750 kr.
Analysen undersøger effekten af en drivhusgasafgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Størrelsen er valgt for at matche den
politiske aftale om en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO
2
e i 2030 for en stor del af de virksomheder, der ikke er
omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Givet de eksisterende miljøtilskud til landbruget er en afgift på 750 kr. ikke
nødvendigvis i uoverensstemmelse med Klimarådets tidligere anbefaling om en ensartet afgift med en samlet
tilskyndelse på omkring 1.500 kr. på tværs af alle sektorer. Dette er imidlertid ikke undersøgt nærmere i denne
analyse.
Side 3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0005.png
Boks 1.1 Centrale data- og metodevalg i analysen
Analysen er baseret på data for cirka 1.400 landbrugsbedrifter. Data er trukket fra Danmarks Statistiks
landbrugsregnskabsstatistik for regnskabsåret 2020 og tilknyttet bedriftsspecifikke udledninger af drivhusgasser
beregnet af konsulentvirksomheden ConTerra. Formålet er at belyse og kvantificere de forskelle, der er mellem
bedrifternes udledning af drivhusgasser, bedriftsøkonomi, og de forskelle, der er i deres muligheder for at omstille
bedriften til en mere klimavenlig produktion.
Analysen tager udgangspunkt i et enkelt regnskabsår
Regnskabsåret 2020 regnes indtjeningsmæssigt for et gennemsnitligt år. I 2020 havde 76 pct. af bedrifterne i
datasættet et positivt driftsresultat opgjort som resultatet før aflønning af ejeren selv. Dette kommer også til
udtryk ved et gennemsnitligt driftsresultat på 654.000 kr. pr. bedrift, hvoraf ejeren selv skal have løn og aflønne
egenkapitalen samt finansiere nye investeringer i bedriften.
Det skal bemærkes, at 2020 var et relativt godt år for svinebedrifterne, og derfor fremstår denne driftsform lidt
bedre i analysen end i et gennemsnitsår. Dårlige driftsresultater i et bestemt år kan udover lave afregningspriser
skyldes strukturelle forskelle som fx driftsform, jordtype og investeringer. Skyldes dårlige driftsresultater
strukturelle variable, klarer bedrifterne sig med høj sandsynlighed dårligt flere år i træk. De vil dermed også
rammes hårdt af en afgift og risikerer at få et negativt driftsresultat. Hvis dårlige driftsresultater i et specifikt år
snarere skyldes tilfældighed som fx sygdom blandt besætningen, vil det gøre det sværere at konkludere med
sikkerhed, hvordan enkeltbedrifterne rammes fremadrettet af en afgift. En mere detaljeret beskrivelse af
regnskabsåret 2020 kan findes i
Baggrundsnotat om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
hvor vi ser
nærmere på karakteristika for bedrifter med negativt driftsresultat i basisåret.
2
Klimarådet laver en realøkonomisk vurdering
Udgangspunktet for vurderingen af de driftsøkonomiske effekter er bedrifternes resultat efter finansielle
omkostninger, men før ejeraflønning. Dermed belyses effekterne med udgangspunkt i bedrifternes aktuelle
struktur og finansiering.
Bedriftsbeslutninger beregnes ud fra en betragtning om omkostningsminimering
Uden en model, der kan beregne landbrugernes adfærd, er det ikke muligt at beregne, præcist hvordan
landbrugerne vil reagere på en afgift. Men det er muligt at sandsynliggøre, hvilken effekt en afgift på bedrifternes
udledning af drivhusgasser vil have på landbrugernes adfærd i forhold til at investere i bedriftens nuværende
produktion eller på sigt omlægge til en mindre klimabelastende produktionsform.
Analysens model ser bort fra effekter i afledte erhverv og forbrug
Analysen ser ikke på effekter i andre erhverv, fx ændringer i priser på input til produktionen og i priser på de
varer, primærlandbruget afsætter på markedet, herunder muligheden for i en vis udstrækning at hæve sine priser
på sine varer, når omkostningerne stiger på grund af omstilling og betaling af en afgift. Analysen belyser dermed
ikke effekter i forsynings- og følgeindustrier som slagterier eller generelle ligevægtseffekter i form af ny ligevægt
på vare- og inputmarkeder. Disse effekter trækker sandsynligvis i retning af et reduceret driftsøkonomisk tab ved
en afgift i forhold til de tab, der beregnes i indeværende analyse.
Analysen regner kun på velkendte tekniske omstillingselementer
I analysen medtages kun de tekniske omstillingselementer, som allerede er velkendte i landbruget og mulige i
praksis. Dermed ses bort fra omstillingselementer, som ligger i landbrugsaftalens udviklingsspor og kun er på
teststadiet. Det betyder, at pyrolyse eksempelvis ikke indgår som et teknisk omstillingselement i analysen.
Afgrænsningen kan ses som et forsøg på at afspejle den kortsigtede omstilling af landbruget frem mod 2030 med
de omstillingselementer, landbruget med sikkerhed kan bruge i dag.
En drivhusgasafgift kan både bringe teknologiske løsninger i spil og omstille produktionen
En afgift på landbrugets udledninger vil give et incitament til at anvende de tekniske omstillingselementer, hvor
omkostningen pr. ton reduceret drivhusgas er lavere end afgiften. Analysen viser, hvilke tekniske
omstillingselementer der typisk og samlet set vil blive taget i brug på forskellige typer bedrifter. De tekniske
omstillingselementer er nærmere beskrevet i kapitel 3.
Desuden giver analysen en indikation af, i hvilken retning en afgift vil skubbe den strukturelle omstilling.
Eksempelvis viser analysen, at kvægbedrifter i vid udstrækning rammes hårdere af en afgift end både plante- og
Side 4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0006.png
svinebedrifter. Det skyldes dels højere drivhusgasudledninger og dels færre muligheder for teknisk omstilling.
Forventningen vil derfor være, at flere kvægbedrifter vil omstille i retning af plante- eller svineproduktion.
En afgift på 750 kr. kan udbrede langt de fleste kendte tekniske omstillingselementer
En afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e vil føre til
teknisk
drevne reduktioner i landbruget svarende til cirka 45 pct. i
forhold til 1990-niveauet. At afgiften ikke fører til endnu større reduktioner skyldes en række udfordringer med de
i dag kendte og i praksis afprøvede omstillingselementer i landbruget: De er forholdsvis få, de har et begrænset
potentiale, og en række af dem er dyre at anvende. Samtidig er mange bedrifters muligheder begrænset af
harmonikrav og behovet for areal til produktion af grovfoder.
Det betyder, at selv ved en afgift på 1.000 eller 1.500 kr. pr. ton CO
2
e, vil bedrifterne ikke i nævneværdig grad
vælge yderligere kendte tekniske omstillingselementer end ved en afgift på 750 kr. Dette er vist i figur 1.2.
Omstillingselementer, der er dyrere end 750 kr. pr. ton CO
2
e, har i dag kun et meget lille teknisk potentiale til at
reducere landbrugets udledninger yderligere. Hvis nogle af de tekniske omstillingselementer i udviklingssporet i
den politiske landbrugsaftale fra 2021 blev udviklet yderligere, ville prisen på reduktionerne falde og bedrifterne
ville dermed have større mulighed for at reducere deres udledninger, end der er vist i figur 1.2. Sådanne
teknologier kunne fx være pyrolyse og fodertilsætningsstoffer til kvæg.
Modning af teknologierne kan i sig selv fremmes af en afgift. Det skyldes, at en afgift vil øge efterspørgslen på nye
teknologier og dermed skabe grobund for flere investeringer i udvikling og innovation. Incitamentet til udvikling
og innovation vil være større, jo højere afgiften er. Analysen af landbrugets anvendelse af kendte
omstillingselementer og påvirkningen af landbrugets økonomi er behandlet i kapitel 4.
Kr. pr. ton CO
2
e
2.500
Kvægbrug
Svinebrug
2.000
Plantebrug
1.500
Afgiftsniveau på 750 kr
Afgiftsniveau på 1.000 kr
1.000
Afgiftsniveau på 1.500 kr
500
0
0%
-500
20%
40%
60%
80%
100%
Figur 1.2 Reduktionsomkostningskurve for et kvæg-, plante og svinebrug.
Anm. 1:
Figuren viser, hvor langt de tre bedriftstyper kan komme i deres tekniske omstilling i pct. af deres nettoudledning i 2020 (x-
aksen) ved et givent afgiftsniveau (y-aksen). I analysen vil den enkelte bedrifts mulighed for at udtage landbrugsjord være
begrænset af harmonikrav og behov for produktion af grovfoder.
De vandrette streger i figuren viser, hvor mange procent hvert af de tekniske omstillingselementer bidrager til reduktionen
på hver af gennemsnitsbedrifterne. Således repræsenterer hver vandret streg et teknisk omstillingselement. De lodrette
streger viser den tilsvarende omstillingspris i kr. pr. ton CO
2
e for hvert af de tekniske omstillingselementer.
I figuren differentieres der ikke mellem konventionel og økologisk kvægproduktion. Der er dog forskel i deres
omstillingsmuligheder, idet fx potentialet for bioforgasning på økologiske kvægbedrifter er mindre end på konventionelle
kvægbedrifter, som følge af en græsningsperiode hvor gødningen ikke kan afsættes til biogas.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Side 5
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0007.png
En stor del af reduktionerne kommer fra kulstofbinding
En stor del af den opnåede reduktion opnås ved kulstofbinding, eksempelvis skovrejsning, frem for egentlig
reduktion af udledninger. For den samlede landbrugssektor vil næsten halvdelen af de samlede reduktioner
stamme fra et øget optag af kulstof eller tilbageholdelse af kulstof i lavbundsjorder. Dette giver to udfordringer:
1.
2.
Kulstoflagre har betydelige klimafordele, men nettooptaget reduceres over tid, og det er svært at måle,
hvor meget kulstof der optages fra år til år.
Kulstoflagre er ikke nødvendigvis permanente, fordi driften af arealer kan ændres over tid, fx ved
oppløjning af arealer, der er udtaget til brak.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse to udfordringer ved designet af en afgifts- og/eller tilskudspolitik. Dette
er behandlet nærmere i kapitel 3 og 4.
En afgift på 750 kr. vil have væsentlige konsekvenser for landbrugets økonomi – og især for kvægbrug
Analysen viser, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e vil have væsentlige konsekvenser for landbruget ved en rent
teknisk omstilling. Det fremgår af figur 1.3, der viser andelen af bedrifter med et over- eller underskud både før og
efter en afgift, hvor landbruget har foretaget en teknisk omstilling.
Pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Alle
Efter
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Figur 1.3 Fordelingen af bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før en afgift og efter en afgift, hvor
landbruget har brugt tekniske omstillingselementer.
Anm. 1:
Anm. 2:
Kilde:
Driftsresultatet vises før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger.
I analysen er der kun regnet på malkekvægsbedrifter og ikke kvægproduktionen som helhed. Knap 80 pct. af alt kvæg står
på malkekvægsbedrifterne og de står for 90 pct. af omsætningen inden for kvægproduktion.
Klimarådet.
Det er særligt kvægproducenterne, der rammes økonomisk af en afgift. Det skyldes, at kvægproducenterne har en
stor drivhusgasudledning pr. kr. omsætning sammenlignet med de andre driftstyper. Kvægproducenterne har
samtidig kun i begrænset omfang mulighed for at gøre produktionen mere klimavenlig med eksisterende tekniske
omstillingselementer og dermed reducere afgiftsbetalingen.
På tværs af alle bedrifterne i analysen havde cirka 25 pct. underskud i 2020. Den andel øges til knap 45 pct. efter
en afgift. Ved en afgift på 750 kr. vil det altså være godt 55 pct. af bedrifterne, som fortsat har et positivt
driftsresultat, mod cirka 75 pct. før en afgift. Det skal bemærkes, at det anvendte driftsmål i analysen er
Side 6
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0008.png
driftsresultatet før aflønning af ejeren. Det betyder, at andelen af bedrifter med positivt driftsresultat er højere, end
hvis ejeraflønningen var fratrukket – både før og efter en afgift.
Land- og skovbrugssektorens mål nås ikke alene med kendte tekniske omstillingselementer
Land- og skovbrugssektorens reduktionsmål lyder på 55-65 pct. i forhold til 1990. Men en afgift på 750 kr. pr. ton
CO
2
e vil kun føre til en reduktion, der svarer til omkring 45 pct. i forhold til 1990, hvis reduktionerne alene
kommer fra tekniske omstillingselementer i et landbrug med fastholdt produktion. Reduktionen på 45 pct. vil altså
være et betydeligt – men ikke tilstrækkeligt – bidrag. Dette er vist i figur 1.4., som sammenfatter klimaeffekten af
en afgift på 750 kr. ved alene en teknisk omstilling.
I absolutte tal kan landbrugssektoren ved hjælp af teknisk omstilling reducere sine udledninger med cirka 5,5 mio.
ton i 2020. Udledningen falder fra cirka 17 mio. ton til 11,5 mio. ton. Sammen med skovbrugssektorens
fremskrevne udledninger i 2030, svarer det til en samlet udledning på cirka 11 mio. ton i 2030.
I boks 1.2 er redegjort for sammenhængen med mankoen i Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning 2022
med den politik, der er vedtaget i dag.
Mio. ton CO
2
e
25
Landbrug og gartneri
Skov
45 pct.
Sektormål for skov-
og landbrug
20
15
10
5
0
1990
-5
2020 - før afgift
2030 - efter afgift
Figur 1.4 De kendte tekniske reduktioner og deres betydning for sektormålet for land- og skovbrugssektoren.
Anm.:
Figuren viser de beregnede udledninger fra land- og skovbrugssektoren før og efter en afgift og teknisk omstilling.
Beregnede udledninger i 1990 og 2020 samt skovbrugssektorens udledninger i 2030 kommer fra klimafremskrivningen i
2022, mens landbrugssektorens reduktion efter en afgift er beregnet i indeværende rapport.
Klimarådet.
Kilde:
En afgift på landbrugets udledninger vil også lede til en strukturel omstilling. I analysen er der derfor også
foretaget et overslag for, hvor meget landbrugets udledninger kan reduceres, hvis kvægbedrifter med underskud
efter teknisk omstilling ændrer deres produktion til en anden produktionsform. Den indikative beregning viser, at
en strukturel omstilling kan reducere udledningerne med cirka 20 til 30 pct.-point yderligere opgjort i forhold til
bedrifternes udledning i 2020. Landbrugets strukturelle omstilling er nærmere behandlet i kapitel 5.
Side 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0009.png
Boks 1.2 En drivhusgasafgift vil drive tiltag, som allerede ligger i
frozen policy
Analysen viser, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e kan drive en teknisk omstilling i landbruget, som reducerer
udledningerne med cirka 5,5 mio. ton CO
2
e, men det betyder ikke, at Danmark når klimalovens 70-
procentsmålsætning. Der er nemlig et overlap mellem de tekniske reduktioner i indeværende analyse og de
ændringer, som den vedtagne politik forventes at have frem mod 2030. Det betyder, at mankoen på 5 mio. ton
CO
2
e, som klimafremskrivningen fra 2022 fremhæver, ikke kan sammenlignes med den beregnede, tekniske
effekt af en afgift på 750 kr. pr. CO
2
e.
Hvis udledningerne i sektoren skal reduceres med 55-65 pct. i forhold til 1990, så skal udledninger i 2030 være
mellem 7 og 9 mio. ton CO
2
e. Analysen viser, at de tekniske reduktioner bringer udledningerne ned på cirka 11
mio. ton CO
2
e, og mankoen vil derfor være 2 til 4 mio. ton CO
2
e i 2030 efter brug af de kendte, tekniske
omstillingselementer. Disse restudledninger vil skulle findes ved strukturel tilpasning og ved udvikling og
innovation af tekniske løsninger.
2030-målopfyldelse kræver nye teknologier og strukturel omstilling
Det vil således kræve strukturelle forandringer i landbruget at nå sektormålet i 2030, og det skal formentlig ske i
kombination med, at nye teknologier udvikles og anvendes. Både udviklingen af nye tekniske omstillingselementer
og en strukturel omstilling kan drives af en afgift. Jo højere afgift, jo større tilskyndelse til teknisk innovation og
strukturelle omstillinger.
En afgift på 750 kr. vil medføre strukturel omstilling
Det skal understreges, at det ikke er sandsynligt, at den nuværende produktion fastholdes ved en afgift på 750 kr.
Dette ses ved, at en række bedrifter vil opleve underskud ved fortsat produktion, selv efter de har indført tekniske
omstillingselementer. Bedrifter med underskud vil i et vist omfang omlægge til en ny og mere klimavenlig
driftsform, hvis det er muligt. Derudover vil der være en række landbrugere, som vælger at sælge bedriften og lade
den overtage af nye landbrugere med andre visioner eller alternativt lader jorden overgå til naturareal. En
strukturel omlægning vil derfor trække i retning af en større reduktion af udledningerne.
En strukturel tilpasning vil også have afledte effekter på muligheden for teknisk omstilling. Analysen viser, at
udtagning af lavbundsjord begrænses betydeligt af husdyrproduktionen. Hvis husdyrproduktionen reduceres, så
reduceres også efterspørgslen på grovfoder- og harmoniareal, som i dag blandt andet dyrkes på lavbundsjorder. En
strukturel tilpasning vil altså åbne for nye muligheder for fx udtagning af lavbundsjord, som har et potentiale på
mere end 3 mio. ton CO
2
e, udover det som indgår i indeværende analyse.
Afgiftens negative økonomiske konsekvenser for erhvervet kan afbødes, men det kommer med en pris
I analysens kapitel 6 præsenteres en række understøttende politikker, der kan afbøde de negative konsekvenser
ved en afgift. To af disse er bundfradrag og teknologitilskud, som kan reducere risikoen for tab af produktion og
arbejdspladser.
Et bundfradrag eller tilbageførsel af provenu vil reducere den negative effekt på indtjeningen på de enkelte
bedrifter og dermed også begrænse et prisfald på jorden. Udfordringen ved et bundfradrag er, at det ikke kan
indføres som en fast bundgrænse, men at det må tilpasses bedriftens størrelse og produktionsform. Derudover
betyder det reducerede driftsøkonomiske tab også en mindsket tilskyndelse til at foretage innovation samt
strukturel tilpasning over mod andre og mere klimavenlige produktionsformer. Den aggregerede klimaeffekt af en
afgift mindskes dermed.
Teknologitilskud kan ses i sammenhæng med tilbageførsel af afgiftens provenu, idet tilskud kan finansieres heraf.
Tilskud kan målrettes teknologier, der kan bidrage til at nedbringe udledninger. Ulempen er imidlertid, at tilskud
til fx staldteknologi kan bidrage til at fastholde en produktion, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig på den
lange bane. Derudover risikeres det, at incitamentet til at udvikle andre og mere klimaeffektive
omstillingselementer udebliver, da prisen på eksisterende omstillingselementer holdes nede af tilskud. Derfor bør
tilskud så vidt muligt være teknologineutrale.
Side 8
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0010.png
En fælles ulempe ved alle tiltag, som afdæmper den driftsøkonomiske effekt af en afgift er, at de risikerer at dæmpe
tilskyndelserne til strukturel omstilling samt udvikling og innovation, som vil være nødvendige for at nå de
vedtagne mål.
De forskellige mål kræver politiske valg
Det vil kræve en række politiske valg at afbøde de negative effekter for erhvervet af en afgift. Analysens resultater
viser, at politikerne står over for en afvejning mellem:
1.
2.
3.
at sikre tilstrækkelig teknisk og strukturel omstilling og dermed klimaeffekt, der kan bidrage til at nå de
bindende nationale klimamål og Danmarks nye og bindende EU-forpligtelser
at tilgodese forskellige hensyn, herunder konkurrenceevne, bevarelse af arbejdspladser, natur- og
miljøeffekter, samt minimering af lækage
at mindske trækket på de offentlige finanser og en række andre ulemper som fx risiko for at fastlåse
produktionen, som bør udfases på sigt.
Klimarådet anbefaler, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfyldelsen
af Danmarks klimamål. Dette bliver især afgørende for at nå målet om klimaneutralitet, som regeringen vil rykke
frem til 2045. Dermed peger analyserne på, at det vil være nødvendigt med et incitament mindst i størrelsesorden
750 kr. pr ton CO
2
e – og på et højere niveau efter 2030 – for at skubbe landbruget mod strukturel omstilling,
hvilket er helt centralt på den lange bane.
En anden faktor, som taler for accept af en strukturel omstilling er, at der efter 2030 vil blive stillet nye krav til
drivhusgasreduktioner i land- og skovbrugssektoren. Øgede krav kan betyde, at det kan være nødvendigt at skrue
yderligere op for afgiften. Det betyder, at kortsigtede investeringer i tekniske omstillingselementer kan vise sig som
en dårlig langsigtet forretning, hvis de ikke er forenelige med opnåelse af fremtidige og mere ambitiøse klimamål.
Dermed kan en for lav afgift uden accept af strukturel omstilling udfordre hensynene til omkostningseffektivitet og
den langsigtede omstilling, der er fastlagt i klimaloven.
En strukturel omstilling kan i nogen grad stå i modsætning til målet om at bevare den nuværende
konkurrenceevne og arbejdspladser. Men det betyder ikke, at landbrugets generelle konkurrenceevne ikke er
levedygtig. Det vil ikke være første gang, at landbruget skal tilpasse sig nye vilkår og rammer. Landbruget har
igennem en lang årrække tilpasset sig ændrede rammevilkår gennem både teknologiske og strukturelle ændringer.
Dette ses statistisk i landbrugsstrukturen, hvor der generelt er sket en reduktion af antallet af bedrifter, så der i dag
er cirka 7.600 heltidsbrug mod 13.800 i 2008.
3
Gennem en længere årrække er der også sket en specialisering af
produktionen som tilpasning imod produktionsformer med størst overskud. Denne dynamik afspejler en generel
omstillingsparathed i sektoren, som også vil kunne understøtte klimaomstillingen, og som man må formode, kan
være en væsentlig konkurrenceparameter for dansk landbrug i fremtiden. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 2.
En omstilling af landbruget påvirker også naturen
Der er en række andre sideeffekter ved omstillingen af landbrugsproduktionen, som denne analyse kun belyser i
begrænset omfang. Det kan fx være negative effekter på miljø og biodiversitet ved et skifte fra kvægavl til svineavl,
men der er også eksempler på positive samspil, eksempelvis ved udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning.
Samspillet mellem regulering på klimaområdet og andre natur- og miljøområder er væsentligt at være opmærksom
på. Det er derfor behandlet selvstændigt i denne analyse i kapitel 7 og vil også være genstand for en opfølgende
analyse fra Klimarådet.
Analysen kunne behandle hensyn som fx beskæftigelse eller lækage i højere grad end det er tilfældet. Disse emner
er dog i højere grad end natur og miljø allerede behandlet af andre, blandt andet Det Miljøøkonomiske Råds
formandskab. Opmærksomheden i denne analyse er således på Danmarks nationale mål. Der kan givet opstå
klimalækage på kort sigt, men på længere sigt må lækagen ventes at blive begrænset på grund af en forventning
om, at omverdenen vil indføre en passende klimapolitik.
Side 9
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0011.png
Klimarådets analyse kan opsummeres i disse hovedkonklusioner:
Konsekvenser for 2030-målet
En afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e kan føre til en teknisk omstilling i landbruget, der leverer reduktioner i
størrelsesordenen 45 pct. i forhold til 1990. Omtrent halvdelen af reduktionerne forventes at komme fra
negative udledninger via øget kulstofbinding.
En teknisk omstilling er derfor ikke tilstrækkelig til at nå en reduktion på 55-65 pct., som svarer til
land- og skovbrugets sektormål. Det er nødvendigt med nye og flere muligheder for teknisk omstilling i
kombination med en strukturel omstilling af landbruget allerede inden 2030.
En afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e vil ud over tekniske reduktioner også bidrage til strukturel omstilling
af landbruget og drive innovation og implementering af ny klimavenlig teknologi og produktion. Det
kan dermed ikke udelukkes, at en afgift på 750 kr. vil kunne opfylde landbrugets klimamål i 2030.
En afgift på 1.500 kr. pr. ton CO
2
e fører ikke til større brug af tekniske omstillingselementer i væsentligt
omfang og dermed heller ikke til større tekniske reduktioner. Men det vil skubbe yderligere til
erhvervets strukturelle tilpasning og innovation, som er nødvendig for den langsigtede omstilling.
Afgiften skal lede frem mod Danmarks langsigtede mål
Reduktioner via teknisk omstilling risikerer at modarbejde den langsigtede omstilling, hvis der
foretages store investeringer i fx biogas, som fastholder den nuværende produktionsstruktur og dermed
begrænser muligheden for en strukturel omstilling på langt sigt (såkaldt ’lock-in’).
For at nå Danmarks langsigtede mål om klimaneutralitet er det under alle omstændigheder nødvendigt,
at der også sker en strukturel omstilling ved en omlægning fra især kvægbrug til mindre
klimabelastende driftsformer. Uanset om landbruget kan reducere sine udledninger med mindst 55 pct.
i 2030, forventes landbruget ikke at kunne omstille til en klimaneutral produktion uden at ændre den
nuværende produktionsform.
Effekter af en afgift
En afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e vil øge andelen af bedrifter med underskud før ejeraflønning og efter
finansielle omkostninger. På tværs af alle bedrifter i analysen havde cirka 25 pct. et underskud i 2020
uden en afgift, hvilket øges til knap 45 pct. efter en afgift. Det vil især være kvægbedrifterne, der
rammes af en afgift, mens betydningen vil være mere beskeden for plante- og svinebedrifterne. Det
betyder, at der formentlig vil opstå en strukturel omlægning fra kvægproduktion til plante- og
svineproduktion som følge af en afgift. Jo højere en afgift, desto større incitament til strukturel
omstilling.
De negative konsekvenser ved en afgift kan eventuelt afbødes med understøttende politikker, såfremt
det ønskes politisk. Sådanne politikker vil dog indebære en række dilemmaer især som følge af
reduceret omkostningseffektivitet og dermed højere samfundsøkonomiske omkostninger. Dertil vil
nogle understøttende politikker føre til et træk på de offentlige finanser. Nogle af de mulige
understøttende tiltag kan også mindske tilskyndelsen til strukturelle ændringer og dermed begrænse
klimaeffekten ved en afgift.
En omstilling af landbruget vil også have afledte effekter på natur og miljø. Det kan både være positive
effekter i form af mere ekstensiv drift, men også negative effekter, alt efter hvilke tekniske
omstillingselementer der tages i anvendelse, og efter hvordan en omlægning fra kvægavl til svine- og
planteavl kommer til at ske. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både samspil og negative
effekter ved indførslen af en afgift og ikke mindst ved valg af eventuelt understøttende politikker.
Side 10
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0012.png
Klimarådet har følgende anbefalinger:
Indfør en afgift og skab klare incitamenter for fremtidens landbrug
Klimarådet ser en afgift som det centrale instrument til at give tilskyndelse til at reducere landbrugets
drivhusgasudledninger. En afgift vil kunne give tilskyndelse til både teknisk og strukturel omstilling i retning af
mere klimavenlig produktion.
Indførsel af en afgift bør følge disse hovedlinjer:
Klimarådet anbefaler, at en drivhusgasafgift bliver indført i landbruget i god tid før 2030, og at niveauet
for drivhusgasafgiften annonceres hurtigst muligt.
Klimarådet anbefaler, at drivhusgasafgiften er så høj, at den også tilpasser husdyrproduktion til
klimamålene og sikrer markedsdrevet forskning og innovation.
Klimarådet anbefaler, der udmeldes en plan for afgiftens udvikling frem mod målet om
klimaneutralitet, så landbruget har klare langsigtede rammevilkår.
Afgiften skal også drive en strukturel omstilling
En afgift på mindst 750 kr. pr. ton CO
2
e vil føre til både anvendelse af tekniske omstillingselementer og
strukturel omstilling. Det er dog vigtigt at understrege, at landbrugets omstilling ikke slutter i 2030, og det kan
være nødvendigt løbende at skrue op for en drivhusgasafgift. Klimarådet anbefaler, at det politisk gøres klart for
landbruget, at afgiften løbende vil blive højere også efter 2030. Forventningerne til niveauet for
drivhusgasafgiften efter 2030 bør annonceres hurtigst muligt.
Pas på med offentlig støtte til kortsigtede teknologiske løsninger
Et ensidigt fokus på tekniske omstillingselementer kan modarbejde Danmarks langsigtede mål om
klimaneutralitet. Det er centralt at undgå støtte til teknologier, der opretholder en produktion, som skal ændres
markant på sigt. Det kan fx være støtte til investeringer i staldteknologi, som har lang tilbagebetalingstid, eller
overdreven udbygning af biogas. Derimod kan tilskud til produktionsomstilling hjælpe med at skubbe den
strukturelle omstilling på vej og samtidig mindske risikoen for tab af arbejdspladser og konkurrenceevne.
Klimarådet anbefaler, at eventuel indførelse af tilskud kun ydes til teknologier, som er i overensstemmelse med
en langsigtet omstilling af landbruget og i videst muligt omfang gøres teknologineutrale.
Modregning af kulstofbinding skal tage hensyn til permanens og aftagende nettobinding
En afgift i landbruget har stort potentiale for at understøtte kulstofbinding. Mens enhver reduktion i dag fører
til permanente ændringer i den globale opvarmning, så er der udfordringer forbundet med at undgå frigivelse af
kulstof fra kulstoflagrene i fx jorden. Halvdelen af de forventede reduktioner i analysen stammer fra øget
kulstofbinding. Disse er ikke automatisk permanente. Derudover vil en del kulstofbindende tiltag have en
aftagende nettobinding over tid. De vil derfor ikke på den lange bane kunne opveje årlige udledninger. Dette
aspekt er vigtigt at tage med i forhold til en afgifts langsigtede design. Frem mod 2030 er det dog et væsentligt
omstillingselement. Klimarådet anbefaler, at regeringen modregner kulstofbinding i afgiftsbetalingen under
hensyntagen til permanens og aftagende nettobinding.
Der skal være et særligt fokus på reduktioner af metan
Med en ensartet afgift på alle udledninger sidestilles metan- og lattergasreduktioner med kulstofbinding, uden
hensyn til at metanudledningerne udgør en helt særlig risiko på den korte bane, hvilket er belyst i Klimarådets
analyse
Danmarks klimamål.
Derfor har Danmark også tilsluttet sig
The Global Methane Pledge.
Analysen
viser, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e giver en reduktion af metan på cirka 20 pct., hvis der ikke laves
strukturel omstilling. Klimarådet anbefaler, at regeringen sikrer yderligere incitamenter til reduktion af
metanudledningerne, hvilket særligt retter sig mod indsatser i kvægsektoren.
Side 11
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0013.png
2. Et landbrug i forandring
Landbruget i Danmark er i konstant forandring. Dansk landbrug er de sidste mange år blevet præget af ændringer i
efterspørgslen fra forbrugere over hele verden, ændringer i miljøreguleringen og udvikling i teknologiske
muligheder samt ændringer i produktionsformer. Samtidig har landbruget formået at øge produktionsniveauet,
selv om dele af sektoren periodevis har kæmpet med negativ bundlinje. Bedrifterne er også blevet større og færre.
Mellem 1990 og 2020 er antallet af bedrifter faldet med næsten 60 pct. Det kan ses som et udtryk for, at sektoren
generelt kan opfattes som smidig, når det kommer til tilpasning under nye rammevilkår.
Kapitlet gennemgår landbrugets udvikling. Udviklingen har både reduceret landbrugets udledning af
drivhusgasser og ændret landbrugets produktion.
Tempoet i reduktionen af landbrugets udledninger halter
Landbrugets drivhusgasudledninger har været faldende siden 1990, men tempoet halter. Særligt hvis sektormålet
for land- og skovbruget skal nås. Sektormålet er på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990 og indgår i den politiske
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fra 2021. Målet omfatter ikke kun landbrugets udledninger fra dyr og
dyrkningen af jorden, men også gartneri og skovbrug, og det betyder, at det er sektorens samlede udledninger, som
skal ned.
Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning 2022
fremskriver landbrugets struktur- og teknologiudvikling
frem til 2030, under antagelse af at der ikke bliver vedtaget ny politik.
4
Denne fremskrivning bruges i det følgende
til at beskrive de forventede ændringer i sektoren mellem 2020 og 2030.
Mellem 1990 og 2020 er udledningerne i landbruget faldet med 20 pct., og udledningerne forventes kun at falde en
smule yderligere til et samlet fald på 34 pct. i 2030, som det også fremgår af figur 2.1.
5
Nogle udledninger i
landbruget er faldet mere end andre. Det er særligt udledningen fra dyrkning af landbrugsarealet, som er faldet.
Her er udledningerne blevet reduceret med 30 pct. mellem 1990 og 2020, og de forventes at falde yderligere frem
mod 2030 til et samlet fald på 46 pct. Langsommere går det med udledningen fra produktionsdyr og anvendelsen
af husdyrgødning på markerne. Disse udledninger er kun faldet med knap 3 pct. mellem 1990 og 2020 og forventes
at falde frem mod 2030 til en samlet reduktion på 11 pct. mellem 1990 og 2030.
6
Selv om landbrugets udledninger er faldende, forventes de at udgøre en stigende andel af Danmarks samlede
udledninger. Udledningerne fra landbruget reduceres nemlig ikke i samme tempo som reduktionerne i andre
sektorer. I 2030 forventes de at udgøre mere end 40 pct. af Danmarks samlede udledninger.
7
Så til trods for at
landbrugets udledninger er faldet siden 1990 og forventes at falde yderligere frem mod 2030, er det hverken nok til
at opfylde sektormålet på 55-65 pct. reduktion eller til at levere det nødvendige bidrag til 70-pct.-målet i 2030.
Side 12
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0014.png
Mio. ton CO
2
e
25
Udledninger fra dyr (fordøjelse
og husdyrgødning)
Udledninger fra dyrkning af
landbrugsarealet
Skovbrug
20
15
10
5
Øvrige udledninger fra
ændringer i kulstoflageret
Sektormål for land- og
skovbrugssektoren
0
1990
-5
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
Figur 2.1 Udviklingen i drivhusgasudledninger fra dansk skov- og landbrug 1990-2030
Anm. 1:
Anm. 2:
Kilde:
Figuren viser de historiske udledninger indtil 2020. Efter 2020 viser figuren de forventede udledninger baseret på
Klimastatus og -fremskrivning 2022.
Bemærk, at sektormålet for land- og skovbrugssektoren ifølge Fødevareministeriet dækker alle udledninger fra landbrugets
processer og hele LULUCF-sektoren, men ikke de energirelaterede udledninger fra sektoren.
8
Energistyrelsen, Klimastatus og -fremskrivning 2020, 2020.
9
Antallet af kvæg og svin er afgørende for landbrugets udledninger
De historiske og fremtidige ændringer i landbrugets udledninger hænger i stor udstrækning sammen med de
strukturelle ændringer, som landbruget har undergået. De strukturelle ændringer kan fx være størrelsen af det
dyrkede landbrugsareal, eller hvor mange eller hvilke produktionsdyr der holdes. Strukturelle ændringer har
drevet ændringerne i landbrugets udledninger, hvor reduktionen især knytter sig til det dyrkede areal, mens
produktionen af kvæg og svin har været stigende. Derfor er særligt ændringerne i antallet af kvæg og svin af
afgørende betydning for landbrugets udledninger.
Udledninger fra kvæg har været faldende siden 1990, men forventes at stige igen frem mod 2030. Se figur 2.2.
Stigningen i udledningerne skyldes en lille forventet stigning i antallet af kvæg i Danmark på cirka 2 pct. frem mod
2030. Den generelle udvikling har været, at antallet af kvæg i Danmark har været faldende. Mellem 2003 og 2020
var faldet på godt 14 pct. Udledningerne er samlet set faldet 8 pct. mellem 1990 og 2020, men forventes at stige, så
den samlede reduktion fra kvæg forventes at blive 7 pct. mellem 1990 og 2030.
10
Samtidig med at antallet af kvæg er faldet, er udledningerne steget med 10 pct. pr. malkeko mellem 2003 og 2020.
Det skyldes blandt andet, at produktiviteten er steget med knap 30 pct. mellem 2003 og 2020. Det vil sige, at den
enkelte ko producerer mere mælk.
11,12
Den samlede udledning fra svin forventes at falde frem mod 2030. Mere præcist forventes udledningen at blive
reduceret med næsten en fjerdedel sammenlignet med 1990, på trods af en forventning om et fortsat stigende antal
svin.
13
Antallet af svin i Danmark har været stærkt stigende mellem 1990 og 2020 med en stigning på næsten 60
pct., som det fremgår af figur 2.2. Stigningen i antal svin skyldes blandt andet, at der er sket en forskydning i
produktionen af svin i retning af flere smågrise.
Produktionen af svin forventes at stige med yderligere knap 20 pct. mellem 2020 og 2030. Den samlede udledning
fra svineproduktion forventes at falde frem mod 2030 på trods af stigningen i antallet af dyr. Det skyldes blandt
andet udvikling af teknologier til håndtering af gylle, forbedrede stalde og en øget biogasproduktion, som samlet
set får de fremtidige udledninger til at falde. Derudover har smågrise en lavere udledning pr. produceret gris.
Side 13
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0015.png
Mio. ton CO
2
e
6
5
4
3
2
1
0
2000
Antal kvæg
(mio.)
12
10
8
6
4
2
Mio. ton CO
2
e
6
5
4
3
Antal svin
(mio.)
70
60
50
40
30
2
1
0
1990
20
10
0
2000
2010
2020
2030
Metan- og lattergasudledninger fra
svinegødning
Metanudledninger fra svins fordøjelse
Antal svin (mio.)
0
2010
2020
2030
Metan- og lattergasudledninger fra
kvæggødning
Metanudledninger fra kvægs fordøjelse
Antal kvæg (mio.)
Figur 2.2 Udviklingen og fordelingen i drivhusgasudledninger fra kvæg- og svinebedrifter fra 1990-2030
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Anm. 4:
Anm. 5:
Kilde:
Figuren viser de historiske udledninger indtil 2020. Efter 2020 viser figuren de forventede udledninger baseret på
Klimastatus og -fremskrivning 2022.
Udledningen forbundet med anvendelse af husdyrgødning er medregnet i figur 2.2 og dermed ikke under udledninger fra
dyrkning af landbrugsarealet (figur 2.3).
Antallet af kvæg er antal årsdyr baseret på normtalsystemet, og antallet af svin er antal producerede dyr for slagtesvin og
smågrise og årssøer for søer.
Opgørelsesmetoden af kvæg overgik fra 2002 til 2003 fra at bruge antal producerede dyr til normtalsystemet, og antallet af
køer kan derfor ikke sammenlignes længere tilbage end 2003.
Bemærk, at figuren kun viser udledninger fra kvæg- og svinebedrifter, men at udledninger fra øvrige dyr kun udgør mellem 3
og 4 pct. i perioden.
Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2022, 2022.
14
Udledningen kommer især fra kvægs fordøjelse
Udledningerne fra kvæg stammer hovedsageligt fra udledningen af metan fra køernes fordøjelse og i mindre grad
udledninger fra gødningen. Udledningen fra kvægs fordøjelse er den største kilde til udledninger fra landbruget.
Udledningen fra kvægs fordøjelse forventes at stige frem mod 2030 og forventes at udgøre knap 80 pct. af
udledningerne fra kvæg i 2030, men udgør også en markant andel i hele sektoren. I 2020 udgjorde udledningerne
fra kvægs fordøjelse således 22 pct. af de samlede udledninger fra landbruget.
15
Der findes ikke i dag kendte teknologier, der i markant grad kan reducere udledningen fra fordøjelse, hvilket
særligt hos kvægbedrifterne er en udfordring. Faktisk er fraværet af reduktioner i udledningen fra fordøjelse så
udtalt, at udledningen fra kvæg i 2030 forventes at udgøre 13 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.
16
I modsætning til en kvægbedrift, stammer de fleste udledninger fra en svinebedrift fra gødningen. Det vil sige den
metan- og lattergas, der spredes på markerne i forbindelse med gødningen. Det fremgår også af figur 2.2.
Side 14
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0016.png
Udledningen fra dyrkning af landbrugsjorder er faldet
Den mindre udledning fra dyrkningen af landbrugsarealer er hovedårsagen til faldet i landbrugssektorens
historiske udledninger, som også er illustreret i figur 2.3. Der er tre overordnede grunde til, at udledningen fra
landbrugsarealerne er faldet frem til 2020 og forventes at falde yderligere frem til 2030:
1.
Udtagning af dyrkede lavbundsjorde.
Det samlede landbrugsareal i Danmark er blevet godt 5 pct.
eller 170.000 hektar mindre mellem 1990 og 2020. Arealets størrelse forventes at falde med yderligere
110.000 hektar frem mod 2030.
17
En stor del af dette fald stammer fra en reduktion i det dyrkede
lavbundsareal, som er faldet med 22 pct. eller knap 50.000 hektar mellem 1990 og 2020, og som af
Energistyrelsen forventes at falde med 37 pct. eller knap 80.000 hektar mellem 1990 og 2030 samlet set.
18
Når lavbundsjorder dyrkes og derfor både drænes og pløjes, vil kulstoffet i disse jorde rådne og gasse af,
primært som CO
2
. Hvis lavbundsjorde tages ud af drift og vådlægges, vil forrådnelsen og
klimabelastningen stoppe.
Et mindre forbrug af kunstgødning.
Fra 1990 til 2020 er anvendelsen af kunstgødning faldet med
knap 35 pct. pr. hektar. Det har medført, at der spredes mindre kvælstof på markerne, og at der dermed
udledes mindre lattergas fra dyrkningen af landbrugsarealet. Udledningen af lattergas forventes at falde
yderligere til en samlet reduktion på godt 45 pct. mellem 1990 og 2030.
19
Dette fald formodes dels at være
et udtryk for, at der har været en stigning i produktionen af husdyrgødning, der har erstattet
kunstgødningen, og dels en indsats for et renere vandmiljø.
20
Reduktionen er tydelig på figur 2.3, hvor der
kan ses en kraftig reduktion i øvrige lattergasudledninger fra 1990 til 2002.
21
Flere efterafgrøder.
Efterafgrøder øger kulstoflageret i jorden. I 2000 var der 46.000 hektar med
efterafgrøder, og i 2020 var der 505.000 hektar. Dette tal forventes at stige til 770.000 hektar i 2030.
22
2.
3.
Mio. ton CO
2
e
16
14
12
10
1.000 hektar
3.500
3.000
2.500
2.000
Landbrugsareal
Udledninger fra
ændringer i landbrugets
kulstofpulje
Lattergasudledninger
8
1.500
6
4
2
0
1990
1.000
500
0
2030
2000
2010
2020
Figur 2.3 Udviklingen og fordelingen i drivhusgasudledninger fra dyrkning af landbrugsjorden fra 1990-2030
Anm.:
Kilde:
Figuren viser de historiske udledninger indtil 2020. Efter 2020 viser figuren de forventede udledninger baseret på
Klimastatus og -fremskrivning 2022.
Energistyrelsen, Klimastatus og -fremskrivning 2022, 2022.
23
Det er således ikke kun hensynet til klima, der påvirker drivhusgasudledningerne i landbruget. Også hensyn til fx
miljø, biodiversitet eller dyrevelfærd kan have betydning for landbrugets udledninger af drivhusgas. Udbredelsen
af økologi er ligeledes et godt eksempel. Boks 2.1 beskriver yderligere miljøpolitiske initiativer, der igennem tiden
har været styrende for landbrugets udledninger.
Side 15
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0017.png
Tidligere studier har vist, at økologisk landbrugsproduktion har en drivhusgasudledning pr. hektar, som er lavere
end konventionel produktion. Mere præcist at udledningen er henholdsvis 40, 55 og 13 pct. lavere for kvæg-, svin-
og plantebedrifter, end hvad en tilsvarende konventionel produktion udleder.
24
Omvendt er produktiviteten typisk
betydeligt lavere og udledningen pr. produceret enhed næsten det samme. Ikke desto mindre betyder en ændring i
udbredelsen af økologi en reduktion i udledningerne samlet set og kan derfor forklare noget af ændringen i
landbrugets udledninger.
Det økologiske landbrugsareal udgjorde 1 pct. i 1995 og er steget til 8 pct. i 2020. Antallet af økologisk kvæg og svin
udgjorde henholdsvis 8 og 1 pct. i 2020.
25
Det forventes, at arealet med økologi vil stige yderligere frem mod 2030,
men dette er ikke regnet med i klimafremskrivningen.
26
Boks 2.1 Centrale miljøpolitiske initiativer i landbruget
27
Landbrugserhvervet bidrager ikke kun til drivhusgasudledning. Erhvervet har også væsentlig indflydelse på en
lang række andre miljø- og naturforhold. Siden begyndelsen af 1980’erne har disse andre forhold været adresseret
i forskellige politiske initiativer, begyndende med NPO-handlingsplanen mod vandforurening i 1984 og den første
pesticidhandlingsplan i 1987. Disse to initiativer er sidenhen revideret og udviklet ad flere omgange.
I 2013 blev landbrugets miljøregulering analyseret af Natur- og Landbrugskommissionen. Fokus her var blandt
andet på landbrugets påvirkning af vandmiljøet og Danmarks realisering af EU's vandrammedirektiv, som stiller
krav, der har til formål at sikre en god tilstand i EU's fersk- og saltvand. Til trods for dette fokus og de senere
politiske aftaler om Grøn Vækst 1 og 2, er Danmark stadig ikke kommet i mål med at opfylde
vandrammedirektivets krav. Netop målopfyldelse af vandrammedirektivet fyldte også meget i landbrugsaftalen
fra 2021, men der er endnu ikke vedtaget en endelig ny reguleringsmodel for brug af kvælstof, der ellers forventes
at skulle levere store udestående reduktioner frem mod vandrammedirektivets mål i 2027.
Dertil kommer indsatsen for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, som også har været en politisk hensigt i en
række år. Dette er baggrunden for etablering af de kommende naturnationalparker, samt aktuelle politiske ønsker
om en naturlov og reservation af en del af det danske areal specifikt til naturformål.
Biodiversitetsindsatsen er også reflekteret i EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Strategien understreger ønsket
om at sætte biodiversitetsindsatsen på rette kurs før 2030, hvor det nye lovforslag
The Nature Restauration Law
er en hjørnesten. Dette belyses også i kapitel 7.
Bedrifterne er blevet større og færre
Der er sket store ændringer i de danske bedrifters størrelse og antal de seneste 30 år. De danske bedrifter er over
årene blevet større og større, mens antallet af bedrifter er blevet tilsvarende mindre. Samtidig er beskæftigelsen pr.
bedrift steget betydeligt.
Landbrugerne driver i dag mere jord og producerer flere dyr pr. bedrift. Fra 2008 til 2020 har der været en
stigning på 44 pct. i, hvor meget jord den enkelte landbruger driver og en stigning på 56 pct. i antallet af
produktionsdyr på den enkelte bedrift.
28
Det har medført, at antallet af ansatte pr. bedrift er steget. Figur 2.4 viser,
at antallet af beskæftigede pr. bedrift er steget med knap 60 pct. i perioden fra 2008 til 2020, mens det samlede
antal fuldtidsbeskæftigede i primærlandbruget er faldet en smule fra knap 35.000 til cirka 32.000. Stigningen har
været mest udtalt hos svine- og kvægbedrifterne og i mindre grad hos plantebedrifterne. Kvæg- og svinebedrifterne
har de sidste mange år beskæftiget cirka 80 pct. af de ansatte i primærlandbruget.
29
Forskydningen henimod større bedrifter har betydet, at det samlede antal af bedrifter er reduceret markant.
Mellem 1990 og 2020 er antallet af bedrifter faldet med 58 pct. Særligt i Jylland har dette fald været udtalt, hvor
henholdsvis 72 og 90 pct. af bedrifterne med kvæg og svin er forsvundet i perioden.
30
Det er hovedsageligt
enkeltmandsvirksomhederne, der er lukket i perioden 2006-2021.
31
Side 16
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0018.png
Antal
fuldtidsbeskæftigede pr.
bedrift
7
6
5
4
3
2
1
0
Antal
fuldtidsbeskæftigede i
landbruget
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Fuldtidsbeskæftigede (2-akse)
Plantebedrifter (1-akse)
Kvægbedrifter (1-akse)
Svinebedrifter (1-akse)
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Figur 2.4 Antal fuldtidsbeskæftigede pr. heltidsbedrift og det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i landbruget
Anm. 1:
Anm. 2:
Kilde:
Primærlandbruget omfatter kun bedrifter med en omsætning på mere end 25.000 euro.
Den samlede arbejdsindsats er omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede.
Danmarks Statistik,
Statistikbanken JORD2.
32
Side 17
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0019.png
3. Reduktion gennem teknisk omstilling
Landbruget kan reducere udledningen fra dets nuværende produktion ved at iværksætte en række forskellige tiltag.
Disse tiltag kaldes tekniske omstillingselementer. Der findes en lang række tekniske omstillingselementer, som kan
anvendes i landbruget for at reducere drivhusgasudledningen. Det kan fx være udtagning af lavbundsjord,
overdækning af gylletanke eller at få afgasset gylle til biogas.
Der vil være store forskelle på, hvilke omstillingselementer de enkelte bedrifter kan anvende. Det afhænger dels af,
hvad der produceres og dels af bedriftens økonomi. Hvorvidt et omstillingselement kan implementeres på den
enkelte bedrift, afhænger i første omgang af bedriftens produktion, og hvilke udledningskilder produktionen har.
Eksempelvis vil anvendelsen af omstillingselementer, der omhandler arealudtag og ekstensivering, være begrænset
til husdyrbedrifter, som er afhængige af harmoniareal og areal til produktion af grovfoder. Og
omstillingselementer i stalden kan være afhængige af staldens alder og type, mens teknologier i marken kan være
begrænset af, om bedriften er økologisk eller konventionelt drevet.
I dette kapitel beskrives først de tekniske omstillingselementer, som indgår i analysen, og derefter muligheden for
teknisk at anvende omstillingselementerne på bedrifterne. Omstillingselementerne er beskrevet mere detaljeret i
Baggrundsnotat om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift.
Begrænsningen af de tekniske
omstillingselementer som følge af bedriftens økonomi behandles i kapitel 4.
Analysen fokuserer på tekniske omstillingselementer og en kort tidshorisont
I denne analyse fokuseres på
1.
2.
tekniske omstillingselementer, og
hvor meget landbruget kan reducere sine udledninger med frem til 2030, det vil sige inden for en relativt
kort tidshorisont.
Årsagen til at der fokuseres på tekniske omstillingselementer, er, at regeringsgrundlaget i vid udstrækning – i kraft
af de hensyn som en afgift skal tage – lægger op til at opnå reduktionerne ved hjælp af teknologi frem for strukturel
omstilling. Analysen vil afdække, hvor meget og med hvilken omkostning landbruget kan levere reduktioner ved
anvendelse af tekniske omstillingselementer alene. Dette vil i anden omgang give et indtryk af, om de kendte
tekniske omstillingselementer er tilstrækkelige, eller om der også er behov for strukturel omstilling og udvikling af
nye tekniske omstillingselementer frem mod 2030-målet.
Fokus er på perioden frem til 2030, fordi landbrugets sektormål gælder for 2030. Det er dog væsentligt at
bemærke, at det mere langsigtede mål om klimaneutralitet ikke meningsfuldt kan ignoreres frem til 2030.
Tværtimod bør man tage højde for, at landbruget i løbet af få årtier skal reducere sine udledninger endnu mere,
end sektormålet for 2030 lægger op til. Ellers vil man med stor sandsynlighed udfordre nogle af klimalovens
guidende principper, herunder omkostningseffektivitet og langsigtet grøn omstilling. Det kan fx være tilfældet, hvis
man foretager store investeringer i løsninger, der viser sig forældede eller unyttige på den anden side af 2030
(såkaldt lock-in). Dette adresseres nærmere i kapitel 6.
Omstillingselementerne skal være velafprøvede og kendte
Der findes i litteraturen en bred vifte af tekniske omstillingselementer, som kan nedbringe drivhusgasudledningen
fra landbrugsbedrifterne. Da sigtet i første omgang er frem mod 2030, er det valgt kun at inddrage forholdsvis
sikre omstillingselementer. Det betyder, at elementets landbrugsmæssige betydning og omkostning skal være
relativt godt kendt. Derimod er der lagt mindre vægt på, hvorvidt en drivhusgasreduktion med elementet vil kunne
medregnes som en reduktion i den nationale opgørelse i dag. I dag er det sådan, at der stilles højere krav til
dokumentation af klimaeffekten i den nationale opgørelse, end der gør til fremskrivningen. Omstillingselementer,
der er velafprøvede, må formodes med tiden at blive indregnet i de nationale opgørelser.
Der er medtaget 15 omstillingselementer i analysen, som lever op til kriteriet. Disse elementer er opstillet i tabel
3.1. Mange af omstillingselementerne findes i flere varianter, fordi deres effekt og/eller omkostning fx afhænger af
jordbundstypen, dets placering i landet i forhold til vandopland, og i forhold til om driftsformen er økologisk. Dette
Side 18
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0020.png
samt dokumentation af antagelser om udbredelsespotentiale, omkostninger og klimaeffekter er nærmere beskrevet
i
Baggrundsnotat om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift.
Udvælgelsen af de 15 omstillingselementer betyder, at en række omstillingselementer er blevet valgt fra.
Eksempelvis er fodertilsætningsstoffet Bovaer ikke på listen over omstillingselementer, selv om det netop er
kommet på markedet i EU. Det skyldes, at det ikke lever op til kriteriet om at være relativt godt kendt og
velafprøvet i praksis. Et af de store forbehold er, at danske forsøg har vist, at tildeling med Bovaer reducerer
foderoptagelsen, og det kan påvirke mælkeydelsen.
33
Et andet eksempel på et usikkert omstillingselement er
pyrolyse, som har et meget stort teknisk reduktionspotentiale, men der hersker fortsat usikkerhed om teknologien,
og hvordan den kan implementeres i praksis. Derfor er dette omstillingselement ikke medtaget i analysen.
Tabel 3.1 Omstillingselementer der er medtaget i analysen.
Tekniske omstillingselementer
Varianter
Nedre og øvre
omstillingspris, kr.
pr. ton CO
2
e
Lav
Efterafgrøder uden sædskifte
Omlægning af majs til sædskiftegræs
Lavbundsjord
Fast overdækning af gyllebeholder
Hyppig udslusning af gylle
Skovrejsning og læhegn
Biogas
Mellemafgrøder
Gylleforsuring i stald
Gyllekøling
Øget fedtfodring
Reduktion af kvælstofkvoten
Permanent brak
Efterafgrøder med sædskifte
Nitrifikationshæmmere
Anm. 1:
Anm. 2:
Sand- og lerjord, over og under 80 kg N udbragt på
arealet, med og uden tilskud
Økologisk og konventionel produktion, sand- og lerjord
Projekter med jord der har 6-12 pct. organisk indhold eller
over 12 pct. organisk indhold. Areal med højværdi-, ikke-
højværdiafgrøde eller permanent græs
Svine- og kvæggylle
Slagtesvin
Sand- og lerjord, med og uden tilskud
Svine- og kvæggylle
Med og uden tilskud
Søer, smågrise, slagtesvin og kvæg
Søer, slagtesvin & slagtesvin
Konventionelle og økologiske kvæg
Med 10 eller 20 pct.
Sand- og lerjord, med og uden tilskud
Sand- og lerjord, over og under 80 kg N udbragt på
arealet, med og uden tilskud
Konventionel eller handelsgødning
-146
0
8
23
104
140
148
175
306
365
382
605
653
699
1.333
Høj
427
237
88
542
161
1.024
320
759
1.135
2.017
504
1.801
2.308
2.210
2.247
Prisen for det enkelte omstillingselement omtales her som omstillingsprisen og viser omkostningen pr. ton CO
2
e.
Der findes en lang række kombinationer og varianter af omstillingselementerne, som ændrer både omkostninger og
klimaeffekter. Derfor gives et interval i omstillingsprisen for hvert element. Der er 15 tekniske omstillingselementer
præsenteret i tabellen, men optælles alle varianter, bearbejder analysen samlet set 94 forskellige omstillingselementer.
For skovrejsning og læhegn regnes der på kulstofbindingen de første 30 år af træernes levetid, fordi det i højere grad
afspejler de driftsøkonomiske interesser samt betydningen for klimamålene.
34
Hvis der blev valgt en anden tidshorisont, ville
kulstofbindingen være anderledes.
35,36
Klimarådet,
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023.
37
Anm. 3:
Kilder:
Generelt er der stor usikkerhed om klimaeffekten af omstillingselementerne. Denne usikkerhed er langt større end
for de driftsøkonomiske omkostninger. Det betyder også, at detaljeringsgraden af de økonomiske effekter i nogle
tilfælde er større end for klimaeffekterne. Fx opdeles omkostningen ved braklægning på landbrugsjord, som enten
er sandet eller leret, mens klimaeffekten er generel for alle jordbundstyper. Det betyder, at på sandede jorder, hvor
den relative fortjeneste er mindre, vil prisen pr. reduceret ton CO
2
e være mindre. Det kan have fordelingsmæssig
Side 19
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0021.png
betydning mellem bedrifter med meget sandet eller meget leret jord, men forventes at være uden betydning for
analysens budskaber.
Hovedparten af klimaeffekterne ved de enkelte elementer er baseret på et klimavirkemiddelkatalog for landbruget,
som udkom i høring efteråret 2022.
38
Kataloget udgives af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under
Aarhus Universitet.
En betydelig del af reduktionspotentialet for flere af omstillingselementerne stammer fra ændringer i jordens
kulstoflager.
Optag i kulstoflagre er forbundet med nogle særlige udfordringer ift. opgørelse af drivhusgaseffekten, hvilket er
belyst i boks 3.1. Udfordringen med opgørelsen af effekten betyder, at der er særlig stor usikkerhed knyttet til
opgørelser af kulstofoptag.
Boks 3.1 Kulstofbinding og dets plads i bedriftsregnskabet
Når planter gror, optager de CO
2
. Den CO
2
, der er optaget i den del af planterne, der høstes, vil typisk blive udledt
igen efter kortere eller længere tid, afhængigt af hvordan afgrøden anvendes. Den del, som ikke høstes (fx stubbe
eller rødder), vil langsomt rådne, hvorved kulstof og dermed CO
2
også udledes igen. Hvis jorden dyrkes på en
måde, hvor flere planterester efterlades, vil kulstoflageret kunne øges, men typisk med aftagende årligt
nettooptag. Hvis tilførslen af kulstof er konstant, vil der dog være en grænse for, hvor meget kulstof jorden kan
lagre. Et dyrkningssystem, som har kørt i mange år og har nået en kulstofligevægt, vil derfor ikke have et årligt
nettooptag eller en nettoudledning. Alligevel har det en klimamæssig fordel som et kulstoflager.
Hvis man ændrer driften, er det muligt enten at øge eller mindske kulstoflageret. Øget brug af efterafgrøder vil
eksempelvis i en årrække medføre et nettooptag af kulstof. Med tiden bliver det dog mindre, når
dyrkningssystemet nærmer sig en ligevægt. Hvis man vil se på kulstoflageret og fx bruge det til at beregne de
samlede nettoudledninger, er de årlige
ændringer
relevante. Det vil sige, hvor meget der optages eller udledes fra
år til år. Det er dog udfordrende at måle dette.
I stedet for at se på hvor meget kulstof, der faktisk lagres, kan man vælge at se på
tiltag,
som fører til et ændret
kulstoflager. Det har fordelen, at man kan benytte gennemsnitsbetragtninger og derved undgå løbende målinger.
Til gengæld begrænser man sig til at indregne bestemte tiltag eller teknologier. Yderligere er man nødt til at
forholde sig til, hvordan permanens af kulstoflageret skal sikres, og hvis ikke den kan sikres, hvordan man så vil
modregne effekten, når kulstoffet slipper ud i atmosfæren. Klimarådet tager i denne analyse udgangspunkt i
effekter beregnet på måden, hvor der er tale om ændringer, som fører til en permanent ændring i det lagrede
kulstof. Vi gør opmærksom på tidsbegrænsningen heri samt vigtigheden af antagelserne om, at man ikke senere
ændrer driftsform.
39
Mulighederne for tilskud er centrale for analysens resultater
Analysen beskriver erhvervs- og driftsøkonomiske effekter og tager derfor også udgangspunkt i to centrale
tilskudsordninger. Det gælder skovrejsningstilskuddet og tilskuddet til målrettet kvælstofregulering. Analysen
antager, at puljernes størrelse vil blive afstemt med efterspørgslen.
Hvis ikke skovrejsning modtog et tilskud til etablering, ville omkostningen for landbrugeren pr. reduceret ton CO
2
e
ligge på kanten af en afgift på 750 kr. og vil derfor vinde mindre udbredelsen, end indeværende analyse viser. På
samme måde ville fraværet af tilskud til efterafgrøder betyde, at prisen pr. ton ville blive mangedoblet. Samlet set
vil fraværet af tilskud altså betyde, at ved en afgift på 750 kr. vil det økonomisk rentable reduktionspotentiale være
markant mindre. Det er derfor centralt, at analysens hovedbudskaber ses i kombination med de nuværende tilskud
til skovrejsning og kvælstofregulering.
Side 20
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0022.png
Mulighederne for at omstille varierer på tværs af kvæg-, svine- og plantebedrifter
Bedrifternes muligheder for at foretage en omstilling er meget forskellige og afhænger af deres udgangspunkt, fx
hvad de producerer, og hvor meget jord de ejer. Forskellene gælder både på tværs af bedriftstyperne, men også
inden for de enkelte bedriftstyper. Fx har kvægbedrifter færre muligheder for at anvende miljøteknologi med
klimaeffekt end svinebedrifterne, mens planteproducenterne har flere muligheder for at anvende arealkrævende
tiltag. Miljøteknologi er en række tekniske omstillingselementer, der bruges i stalden, heriblandt forsuring og
køling af gylle, som begge reducerer udledningen af drivhusgas.
Mens svinebedrifterne har gode muligheder for at reducere udledningen fra gylle, er det vanskeligere for
kvægbedrifterne. Reduktionen kan ske ved fx at anvende forsuring og køling af gylle. Udledningerne fra
henholdsvis al kvæg- og svinegødning var næsten ens i 2020 med en udledning på mellem 1,4 og 1,5 mio. ton CO
2
e
for begge typer produktion. Kun 71 pct. af den samlede kvæggylle kan i dag behandles med gylleforsuring og
-køling, hvorimod det næsten er 100 pct. for svinebedrifterne.
40,41
Det skyldes, at udbredte kvægstaldsystemer ikke
har gyllen i kanaler, som kræves, for at der kan anvendes miljøteknologier såsom forsuring. Det betyder, at selv om
de totale udledninger fra gylle er cirka ligeligt fordelt mellem kvæg- og svinebedrifterne, så er potentialet betydeligt
mindre hos kvægbedrifterne.
Planteproducenterne forvalter mere end halvdelen af landbrugsarealet og er ikke begrænset af harmonikrav og
grovfoderproduktion. Planteproducenterne har derfor rig mulighed for at anvende arealkrævende
omstillingselementer. Det kan fx være efterafgrøder eller braklægning. Dyrkning af lavbundsarealer, som er meget
klimabelastende, er dog uens fordelt imellem de forskellige slags bedrifter, og det påvirker bedriftstypernes
samlede udledninger. Selv om kvægbedrifterne har relativt færre hektar, så er deres andel af lavbundsarealet stort
(se tabel 3.2). Det betyder, at kvægbedrifterne har relativt flere udledninger knyttet til lavbundsjord.
Tabel 3.2 Udvalgte elementer som har indflydelse på landbrugets mulighed for omstilling
Nationalt
Udledning i 2020
Dyrkning af lavbundsarealer
Potentiale for gylleforsuring
og -køling
Arealer der fastholdes af
grovfoderproduktion og/eller
harmonibehov
Anm. 1:
Anm. 2:
Mio. ton CO
2
e
Lavbundsareal
(1.000 hektar)
Gylle i kanaler
(mio. ton gylle)
Landbrugsareal
(1.000 hektar)
15,8
159
28
505
Kvægbedrifter
8,1
59
13
285
51%
37%
46%
56%
Svinebedrifter
2,8
18
15
113
18%
12%
53%
22%
Plantebedrifter
4,4
77
0
73
28%
48%
0%
14%
Procenterne beskriver bedriftstypernes andel af det nationale.
Tabellen tager udgangspunkt i hele mikrodatasættet beregnet af ConTerra og repræsenterer således hele sektoren
inklusive deltidsbedrifterne. Bedriftstypeinddelingen er lavet med udgangspunkt i definitionerne fra Landovervågningen
under NOVANA og er forskellig fra typeinddelingen anvendt i resten af analysen.
42
Kvæg-, svine- og plantebedrifterne summerer ikke til det nationale niveau, fordi fx fjerkræsbedrifter falder uden for kategori
og grupperes som det resterende.
Lavbundsarealet som i dag er klassificeres som natur, er fraregnet udtagningspotentialet for at undgå negative sideeffekter
på natur.
Klimarådet på baggrund af ConTerra,
CO
2
-regnskab i henhold til IPPC,
2022.
43
Anm. 3:
Anm. 4:
Kilder:
Kvægbrugenes muligheder for at anvende arealkrævende omstillingselementer er i højere grad begrænsede af
deres harmonibehov og grovfoderproduktion end plante- og svinebedrifterne. Et harmonibehov opstår, fordi der i
Danmark er et krav om, at der skal være harmoni mellem antallet af dyr og det areal, der dyrkes. Analysen tager
udgangspunkt i en uændret husdyrproduktion og fokuserer på de tekniske muligheder. Da både harmonibehovet
og grovfoderproduktionen hænger sammen med husdyrproduktionen, antages det, at husdyrbedrifterne
Side 21
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0023.png
bibeholder nuværende grovfoderproduktion og arealstørrelse til opfyldelse af harmonikravet. Se
Baggrundsnotat
om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
for en uddybning.
Kvægbedrifterne driver 718.000 hektar jord, hvoraf 285.000 hektar generelt ikke kan omlægges til skov eller brak,
uden at det får betydning for størrelsen på deres husdyrproduktion. Det skyldes, at arealet anvendes til at dyrke
grovfoder, som er for dyrt at transportere langt. Det svarer til 40 pct. af kvægbedrifternes samlede areal, hvilket er
af stor betydning for deres omstillingsmuligheder på deres arealer. De bedrifter, som dyrker de 285.000 hektar,
står for udledningen af en tredjedel af landbrugets samlede emissioner. Kigger man lidt bredere på alle de
bedrifter, som kan tage mindre end 10 pct. af deres areal ud af drift, så står de for 37 pct. af landbrugets
emissioner.
Samlet er der altså stor forskel på, hvilke muligheder bedrifterne har for at lave omstilling på deres arealer.
Udledningerne af metan skal ned
Husdyrenes fordøjelse står i dag for 50 pct. af Danmarks samlede udledninger af metan. Disse udledninger er der
kun beskeden mulighed for at reducere ved hjælp af tekniske omstillingselementer. Det betyder, at hvis landbruget
samlet set skal reducere udledningerne med 55-65 pct., skal de øvrige udledningskilder i landbruget reduceres
betydeligt mere end sektormålet, eller også skal husdyrproduktionen være mindre.
Danmark skal reducere udledningerne af metan. Ved COP26 forpligtigede Danmark sig til, at bidrage til en
reduktion af de globale udledninger af metan med 30 pct. i 2030 i forhold til 2020.
Problemstillingen omkring fordøjelse og metan er særligt vigtig for de langsigtede danske klimamål. Dels fordi
udledningerne fra fordøjelse formentlig aldrig kan reduceres til nul, og dels fordi udledninger af metan betyder
mere for det danske bidrag til den globale opvarmning end tilsvarende CO
2
-udledninger. Det skyldes først og
fremmest, at metan har en meget stor opvarmningseffekt på kort sigt. I analysen
Danmarks Klimamål
finder
Klimarådet derfor også, at et øget fokus på at reducere udledningerne af metan frem for CO
2
kan medføre en
mindre global temperaturstigning.
44
Side 22
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0024.png
4. Effekter af en drivhusgasafgift
I dette kapitel belyses de erhvervsøkonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en drivhusgasafgift i
primærlandbruget. Primærlandbruget er den del af landbruget, der producerer råvarerne til
fødevareproduktionen. I dette kapitel og resten af analysen benævnes primærlandbruget blot landbruget. Udover
de erhvervsøkonomiske konsekvenser belyses effekterne på drivhusgasudledningerne og hvilke
omstillingselementer, landbrugerne kan forventes at tage i brug for at nedbringe deres udledninger som reaktion
på en afgift.
Landbruget består af en række forskellige bedriftstyper med forskellige produktionsforhold, der vil blive påvirket
forskelligt af en afgift. Produktionsforholdene har stor betydning for, hvor meget drivhusgas de enkelte bedrifter
udleder, og hvor meget de skal betale, hvis der bliver indført en afgift på deres drivhusgasudledninger. Derudover
har deres økonomiske udgangspunkt stor betydning for, om de kan finansiere omstilling af deres produktion i en
mere klimavenlig retning. Det er disse forskelle på tværs af forskellige bedrifter, som analysen ser nærmere på. I
analysen fokuseres på økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter, konventionelle svinebedrifter og
konventionel planteproduktion, som dækker over både jordbrug og friland. Derudover ses på landbruget som
helhed.
Fokus i analysen er på landbrugets muligheder for at omstille produktionen via tekniske omstillingselementer, det
vil sige uden at ændre produktionsstrukturen.
I det følgende beskrives kort de anvendte data, mens en mere detaljeret beskrivelse kan findes i
Baggrundsnotat
om emissionsberegninger,
som er udarbejdet af ConTerra for Klimarådet.
45
Dernæst ses på bedrifternes
udledninger og økonomi i 2020, som er basisåret for analysen. En mere detaljeret beskrivelse af regnskabsåret
2020 kan findes i
Baggrundsnotat om landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift.
Sidste del af kapitlet
belyser effekten på bedrifternes økonomiske resultat og udledninger efter indførsel af en afgift på 750 kr. pr. ton
CO
2
e. Dette afgiftsniveau er valgt, idet det svarer til niveauet, som blev aftalt for andre dele af erhvervslivet i
Grøn
skattereform for industri mv.
(2022). Klimarådet har tidligere anbefalet en ensartet afgift med et samlet
incitament på 1.500 kr. pr. ton CO
2
e. Dette niveau er ikke umiddelbart i modstrid med et afgiftsniveau på 750 kr.,
idet eksisterende og mulige nye tilskud samlet set øger incitamentet. Det belyses også hvor langt landbruget kan
komme med tekniske omstillingselementer hvis afgiften hæves til henholdsvis 1.000 og 1.500 kr. pr. ton CO
2
e.
Bedrifternes økonomi og udledninger belyses efter anvendelse af tekniske omstillingselementer til reduktion af
drivhusgasudledningen, men uden at inddrage yderligere feedback-effekter fra resten af økonomien.
Data bag analysen omfatter 1.400 repræsentative bedrifter
Effekten af en drivhusgasafgift analyseres på grundlag af et datasæt med cirka 1.400 store bedrifter. Bedrifterne er
trukket fra Danmarks Statistiks stikprøve for landbrugsregnskabsstatistikken. Klimarådet har koblet dette datasæt
med beregnede udledninger fra den enkelte bedrift, således at der for den enkelte bedrift er information om både
udledninger og regnskaber.
Udledningerne
i datasættet er beregnet af konsulentvirksomheden ConTerra med udgangspunkt i
emissionsfaktorer og regneprincipper fra FN’s klimapanel, IPCC. Det er det samme grundlag som for de
nationale opgørelser til FN. Derudover anvendes viden fra de nationale opgørelser, hvor der anvendes
specifikke danske emissionsfaktorer og opgørelsesprincipper. Baggrundsvariable trækkes fra forskellige
registre, herunder bedriftsoplysninger i forbindelse med støtteansøgninger og geografiske kort, fx
lavbundskort og jordbundstypekort. Data er mere detaljeret beskrevet i
Baggrundsnotat om
emissionsberegninger.
Herved kan udledningen af både CO
2
, metan og lattergas estimeres på
bedriftsniveau. Det skal bemærkes, at opgørelsen på bedriftsniveau er begrænset af de data, der er mulige
at trække fra forskellige registre. Således tages der ikke højde for fx forskellige foderplaner eller ledelse på
den enkelte bedrift, der adskiller sig fra de gennemsnit, der lægges til grund for den nationale opgørelse.
Det betyder, at de anvendte gennemsnit for nogle bedrifter kan være for høje i udgangspunktet og andre
for lave.
Regnskabsvariable
hentes fra Danmarks Statistiks landbrugsregnskabsstatistik for regnskabsåret 2020
(se boks 4.1), og de beregnede udledninger er knyttet entydigt til bedrifterne i datasættet. Det skal
Side 23
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0025.png
bemærkes, at en bedrift ofte består af flere landbrugsejendomme. Fra regnskabsstatistikken trækkes
økonomiske variable såsom omsætning, omkostninger og gæld.
I analysen ses primært på større bedrifter, og der medtages kun bedrifter med en produktion på mindst 25.000
euro pr. år. Definitionen omfatter alle heltidsbedrifter og en række større deltidsbedrifter.
46
Små deltidsbedrifter
indgår således ikke i analysen. Andre begrænsninger er beskrevet i boks 4.2.
De 1.400 bedrifter i analysen repræsenterer tilsammen cirka 17.500 bedrifter i Danmark, som står for dyrkningen
af 91 pct. af landbrugsarealet og for cirka 87 pct. af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser. Bedrifterne
beskæftigede i 2020 cirka 45.000 årsværk og stod for en omsætning på cirka 80 mia. kr. eller godt 85 pct. af den
samlede sektors omsætning inklusive tilskud.
Side 24
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0026.png
Boks 4.1 Landbrugsregnskabsstatistikken
Datasættet, som anvendes til analysen, består af en stikprøve på 1.431 bedrifter, jf. tabellen herunder. Datasættet
er baseret på en repræsentativ stikprøve, der omfatter 1.605 bedriftsregnskaber indhentet fra Danmarks Statistiks
landbrugsregnskabsstatistik for regnskabsåret 2020, men reduceret som beskrevet nedenfor. De 1.605 bedrifter
repræsenterer dansk primærlandbrug, som i 2020 bestod af 18.695 jordbrugs- og gartneribedrifter. Således
repræsenter hver bedrift i stikprøven flere bedrifter i primærlandbruget. Dansk primærlandbrug er defineret som
bedrifter med en årlig produktion på mindst 25.000 euro eller cirka 187.500 kr. pr. år fra landbrugsaktiviteter.
Ved kobling til ConTerras emissionsdata reduceres stikprøven med 9 bedrifter, som ikke er at genfinde i
ConTerras datasæt. Derudover udelades 20 bedrifter, hvor der ikke er overensstemmelse med antallet af hektar og
dyreenheder mellem ConTerras data og data fra Danmarks Statistik. De 29 bedrifter repræsenterer tilsammen
cirka 218 bedrifter i populationen og er fordelt på både deltids- og fuldtidsbedrifter samt svine-, fjerkræs, plante-
og frilandsbedrifter. I analysen ses desuden bort fra pelsdyrbedrifter samt gartnerier og planteskoler med
væksthus, i alt 145 bedrifter (som repræsenterer 1.092 bedrifter).
Databeskrivelse
Regnskabsdata dækker over både deltids- og heltidsbedrifter. Heltidsbedrifter defineres som bedrifter, der har et
samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer på et år. Stikprøven er repræsentativ for Danmark i forhold til tre
målvariable: driftsresultat, gældsprocent og investeringer. Derudover er stikprøven stratificeret i forhold til
typologi, omsætning, region og landbrugerens alder. Variablene vægtes i analysen op til nationalt niveau ved at
gange med den designerede vægt for hver enkelt bedrift.
Stikprøvens regnskabsdata bygger på en årlig indsamling af regnskaber fra landbrugsbedrifter og gartnerier. Data
baserer sig på et EU-forordningsbestemt skema suppleret med oplysninger af særlig relevans for den nationale
statistik. Data leveres anonymiserede og er behandlet i henhold til gældende GDPR-regler.
Typer
Andet
Andet kvæg konventionel
Andet kvæg økologisk
Fjerkræ konventionel
Fjerkræ økologisk
Friland
Mælk konventionel
Mælk økologisk
Plante konventionel
Plante økologisk
Slagtesvin konventionel
Svin økologisk
Svin kombination konventionel
Søer og smågrise konventionel
I alt
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Heltid
Stikprøve
26
25
11
29
27
66
297
59
317
34
159
21
53
152
1.276
Population
296
251
70
212
51
311
2.039
370
2.189
175
912
45
260
843
8.026
Deltid
Stikprøve
3
14
3
1
0
9
1
0
104
13
6
1
0
0
155
Population
286
1.481
61
8
0
167
14
0
6.664
456
221
1
0
0
9.359
I alt
Stikprøve
29
39
14
30
27
75
298
59
421
47
165
22
53
152
1.431
Population
582
1.733
131
220
51
478
2.053
370
8.853
631
1.133
46
260
843
17.385
Stikprøve er det antal bedrifter, der er beskrevet i datasættet, og som analysen er baseret på, hvor Population er det antal
bedrifter som stikprøven repræsenterer.
Kategorien Andet dækker over bedrifter med får og geder, blandet landbrug og bedrifter, der er under omlægning til
økologisk drift.
I indeværende analyse fokuseres på malkekvægsbedrifter. Dermed ses ikke på driftsformen andet kvæg. Knap 80 pct. af
alt kvæg står på malkekvægsbedrifterne og de står for 90 pct. af omsætningen inden for kvægproduktion. De fire valgte
bedriftstyper står for knap 90 pct. af primærlandbrugets udledninger og 90 pct. af den samlede omsætning.
Klimarådet på baggrund af Danmarks Statistiks regnskabsstatistik.
Kilde:
Side 25
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0027.png
Landbrugets nuværende struktur er udgangspunktet for analysen
For at kunne belyse effekten af en drivhusgasafgift på landbrugsbedrifternes økonomiske resultat, er det først
nødvendigt at fastlægge et udgangspunkt, som effekten opgøres ud fra. Her anvendes driftsresultatet for 2020.
Driftsresultatet er regnet før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger. Der anvendes ikke gennemsnit for
flere år, der ellers kunne rense for konjunkturerne, fordi det ville vanskeliggøre koblingen til opgørelsen af
drivhusgasudledningerne. Desuden ville datagrundlaget blive betydeligt reduceret grundet den årlige udskiftning i
bedrifter, som ligger til grund for Danmarks Statistiks landbrugsregnskabsstatistik.
Driftsåret 2020 vurderes generelt som værende et gennemsnitligt år set i forhold til de senere års økonomiske
konjunkturer for landbruget. Nærmere beskrivelse af driftsåret 2020 findes i
Baggrundsnotat om landbrugets
omstilling ved en drivhusgasafgift.
Af figur 4.1 fremgår det, at driftsåret 2020 var et relativt godt år for
svinebedrifterne i forhold til tidligere år, idet de var på vej mod en normalisering efter 2019, som var et rekordår.
Samtidig er svinebedrifterne også den driftsform, der er mest varierende i driftsresultat som følge af høj
sensitivitet over for verdensmarkedspriser. Resultaterne for svinebedrifterne kan derfor se bedre ud i 2020, end
hvis udgangspunktet havde været et andet specifikt år. Det vil sige, at færre svinebedrifter får underskud i
analysen, end hvis udgangspunktet havde været et gennemsnit over fx en femårig periode. Driftsresultatet i dansk
mælkeproduktion har været relativt stabilt og stødt stigende i en lang årrække.
Dårlige driftsresultater i et bestemt år kan udover lave afregningspriser skyldes strukturelle variable som fx
driftsform og jordtype. Skyldes dårlige driftsresultater strukturelle variable, klarer bedrifterne sig med høj
sandsynlighed dårligt flere år i træk. De vil dermed også rammes hårdt af en afgift. Hvis dårlige driftsresultater i et
specifikt år snarere skyldes tilfældighed som fx sygdom blandt besætningen, vil det gøre det sværere at konkludere
med sikkerhed, hvordan enkeltbedrifterne rammes fremadrettet af en afgift.
1.000 kr.
4.000
3.000
2.000
1.000
0
-1.000
-2.000
2006
Malkekvæg konventionel
Malkekvæg økologisk
Plante konventionel
Svin konventionel
Landbrug, i alt
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Figur 4.1 Driftsresultat før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger for heltidsbedrifter fordelt på driftsformer
og for landbruget som helhed.
Kilde:
Danmarks Statistik,
Statistikbanken JORD2.
47
Nærværende analyse har fokus på fire forskellige driftsformer; konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter
samt konventionelle svine- og plantebedrifter, hvor plantebedrifter dækker over både jordbrug og friland, mens
svinebedrifter dækker over alle typer af svineproduktion. Derudover ses på landbruget som helhed, der omfatter
alle bedriftstyper i Danmark. De gennemsnitlige bedriftstyper er beskrevet i tabel 4.1. Planteproduktionen fremstår
i tabel 4.1 med et lavere driftsresultat, end man kunne forvente for de store plantebrug. Dette skyldes, at der i data
indgår en række større deltidsplantebedrifter, som trækker gennemsnittet ned (jf. også boks 4.1).
Side 26
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0028.png
Ved sammenligning af økonomien mellem brancher benyttes typisk driftsresultatet før renter, afdrag, skatter og
tilskud (EBITDA). Ejeraflønning for virksomheder, hvor ejers arbejdskraft indgår, kan imidlertid være svær at
definere entydigt. Yderligere er vi i denne analyse interesserede i at se på, hvordan en afgift vil påvirke de
nuværende ejere. Nuværende ejere har opbygget en given bedrift, og en given gæld. Uanset om det er
hensigtsmæssigt eller ej, så påvirker det den enkeltes mulighed for at tilpasse sig. Derfor vælges i indeværende
analyse at opgøre driftsresultatet ved resultatvariablen
restindkomst før ejeraflønning og efter finansielle
omkostninger.
Den beregnes som produktionsværdien inklusive tilskud minus alle omkostninger på nær aflønning
af ejers arbejdskraft og forrentning af egenkapital.
Det fremgår af tabel 4.1, at ejeraflønningen er større på husdyrbedrifter end på plantebedrifter, hvorfor resultatet
efter ejeraflønning ville vise et mindre driftsresultat på husdyrbedrifterne, end det som analysen tager
udgangspunkt i.
Tabel 4.1 Beskrivelse af de gennemsnitlige bedriftstyper i analysen samt for alle landbrug
Malkekvæg,
konventionel
Antal bedrifter
Stk.
2.053
Malkekvæg,
økologisk
370
Planteproduktion,
konventionel
9.192
Pr. gennemsnitsbedrift
Driftsresultat
Omsætning
Udledninger
Antal kvæg
Antal søer
Antal smågrise
Antal slagtesvin
Areal
Grovfoderareal
Kornareal
Lavbundsjord
Lerjord af
samlede areal
Sandjord af
samlede areal
Ejeraflønning
Anm.1:
Anm. 2:
Anm. 3:
1.000 kr.
1.000 kr.
Ton CO
2
e
Årsdyr
Årsdyr
Årsdyr
Årsdyr
Hektar
Hektar
Hektar
Hektar
Pct.
Pct.
1.000 kr.
1.046
9.683
2.492
445
1
6
10
171
123
41
14
23
70
552
1.212
10.249
2.653
422
1
3
0
258
186
60
19
18
75
545
272
2.089
346
7
0
3
11
127
11
82
5
49
48
247
2.384
13.593
1.133
2
398
2.602
1.898
173
11
128
8
45
50
458
654
4.761
769
78
52
340
255
132
31
74
7
40
54
326
Svin,
konventionel
2.236
Landbrug
17.385
Driftsresultatet er opgjort før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger. Ejeraflønningen er beregnet af Danmarks
Statistik. Ejerfamiliens arbejde aflønnes med 210,5 kr. pr. time i 2020.
Gennemsnit i tabellen er vægtet op til den repræsentative population i landbruget.
Danmarks Statistik definerer en bedrift som en bestemt type, hvis mere end 50 pct. af det samlede bruttoudbytte i kroner i
en referenceperiode på 5 år kommer fra en bestemt aktivitet (fx malkekvæg).
48
Driftsformerne i nærværende analyse tager
udgangspunkt i denne typologi.
Klimarådet på baggrund af beregninger fra ConTerra og data fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik.
Kilde:
I det følgende ses på, hvordan landbruget så ud i 2020 med hensyn til driftsresultat og udledningen af
drivhusgasser. Derefter ses på ændringer i forhold til dette udgangspunkt. Til sidst beskrives landbrugets
gældsprocent som udgangspunkt for diskussion af, hvordan landbruget er rustet til investering i den grønne
omstilling.
Side 27
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0029.png
Boks 4.2. Partiel model og kun kendte omstillingselementer begrænser analysen
Partiel model
Ved beregning af de økonomiske og udledningsmæssige effekter på driftsresultatet anvendes en partiel
omkostningsminimeringsmodel. En konsekvens af metodevalget er, at der kun ses på effekter i det primære
landbrug. Dermed belyses ikke effekter i forsynings- og følgeindustrier eller generelle ligevægtseffekter i form af
ny ligevægt på vare- og inputmarkeder.
Dermed tages der heller ikke højde for et prisgennemslag på landbrugsvarer i beregningen. Selv om mange af
landbrugets produkter sælges på verdensmarkedet, kan der forventes en lille positiv priseffekt ved et reduceret
udbud. Endvidere kan prisen på danskproducerede landbrugsvarer øges på hjemmemarkedet, såfremt de danske
forbrugere har en præference for klimavenlige, danskproducerede fødevarer. De nævnte effekter kræver
selvstændige analyser, såfremt størrelsen skal belyses, men de trækker entydigt i retning af et reduceret
driftsøkonomiske tab ved en afgift i forhold til de tab, der beregnes i indeværende analyse.
Kortsigtet analyse med kendte tekniske omstillingselementer
Analysen inddrager kun de tekniske omstillingselementer, som allerede er velkendte i landbruget og afprøvet i
praksis. Dermed ses bort fra omstillingselementer, som ligger i landbrugsaftalens udviklingsspor og kun er på
teststadiet. Det betyder, at fx pyrolyse ikke er et muligt teknisk omstillingselement i analysen. Afgrænsningen kan
ses som et forsøg på at afspejle den kortsigtede omstilling af landbruget frem mod 2030, mens omstillingen efter
2030 også skal omfatte udviklingssporets omstillingselementer. Tilpasningen i dansk primærlandbrug, som der
ses på i denne analyse, er således kortsigtet, idet der ikke tages hensyn til mere ukendte tekniske
omstillingselementer.
En afgift tilskynder også til yderligere teknologiudvikling og strukturel omstilling
Det må forventes, at en afgift ikke blot vil tilskynde til en udbredelse af kendte virkemidler på kort sigt, men også
til udvikling af yderligere klimateknologi og strukturel omstilling. Både udviklingen af nye teknologier og
strukturel tilpasning kan bidrage til at reducere det driftsøkonomiske tab og mindske udledningerne, og for så
vidt angår strukturel tilpasning kan det ske allerede på kort sigt. Dette belyses også i denne analyse ved en
skønsmæssig beregning. Samlet giver analysen således et minimumsskøn af reduktionen af udledningen af
drivhusgasser fra bedrifter, der får underskud efter en afgift.
Der er store forskelle i bedrifternes økonomi og deres mulighed for at investere i omstilling
Der er store forskelle i det gennemsnitlige driftsresultat mellem driftstyper på de bedrifter, der indgår i analysen,
hvilket også fremgår af søjlerne i figur 4.2 og 4.3. Det økonomiske resultat i 2020 er opdelt på plante- malkekvæg-
og svinebrug. Inddelingen dækker over både konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter samt
konventionelle svine- og plantebedrifter. Derudover er driftsresultatet vist for hele landbruget.
Der er også store forskelle i driftsresultatet indenfor hver driftsform. Variationen inden for hver bedriftsform er i
figur 4.2 og 4.3 vist med median og kvartiler markeret for hver søjle. Medianen viser værdien for driftsresultatet,
hvor 50 pct. af bedrifterne har et lavere eller højere resultat. På samme måde angiver 25-kvartilen værdien, hvor 25
pct. af landbrugerne har et lavere resultat, mens 75-kvartilen angiver værdien, hvor 75 pct. har et lavere resultat og
25 pct. et højere. Således viser figur 4.2, at bedrifter i den laveste kvartil tjener omkring 95 pct. mindre end
gennemsnittet, mens bedrifter i den øverste kvartil tjener omkring 16 pct. mere end gennemsnittet. En del af
variationen skyldes faktorer som størrelse, driftsform og jordtype, men en del kan givetvis også henføres til ejerens
og driftslederens kompetencer eller størrelse af gæld og dermed de finansielle omkostninger. Det skal bemærkes,
at langt hovedparten af deltidsbrugene i stikprøven kategoriseres som plantebrug, mens næsten alle malkekvæg-
og svinebrug udelukkende er heltidsbrug (se boks 4.1). Derfor er det gennemsnitlige driftsresultat for
plantebrugene noget lavere end for det gennemsnitlige heltidsplantebrug. Således er det gennemsnitlige
driftsresultat før ejeraflønning 932.000 kr. i gennemsnit for en konventionel heltidsplantebedrift, mens
gennemsnittet er 114.000 kr. for en konventionel deltidsplantebedrift.
Side 28
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0030.png
1.000 kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.2 Gennemsnitlig driftsresultat pr. bedrift før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger før en afgift vist
for alle bedrifter i datasættet og fordelt på bedriftstyper vist i 1.000 kr. For hver søjle er desuden vist
medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm. 1:
Driftsresultatet vises ved resultatvariablen
restindkomst før ejeraflønning, men efter finansielle omkostninger.
Det beregnes
som produktionsværdien inklusive tilskud minus alle omkostninger på nær aflønning af ejers arbejdskraft og forrentning af
egenkapital.
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har et lavere driftsresultat. 25- og 75-kvartilen viser driftsresultatet,
hvor under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Hvis driftsresultatet pr. bedrift normeres i forhold til den årlige omsætning, bliver det mere tydeligt, at der er en
række store bedrifter inden for alle driftsformer, der er langt mere robuste end gennemsnittet. Dette er vist i figur
4.3. Således ligger gennemsnittet for de øverste 25 pct. af kvægbedrifter mere end dobbelt så højt som
gennemsnittet, mens det for svinebedrifterne ligger omkring en tredjedel højere end gennemsnittet. Ligeledes er
medianen pr. omsat krone for konventionelle plantebedrifter over gennemsnittet – igen et udtryk for en højere
indtjening pr. enhed på de større bedrifter. Derudover er det værd at notere, at de 25 pct. konventionelle
plantebedrifter med de laveste driftsresultater i gennemsnit har et negativt driftsresultat, det vil sige underskud.
Side 29
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0031.png
Kr. pr. kr. omsætning
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
-0,05
-0,10
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.3 Gennemsnitlig driftsresultat pr. bedrift før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger før en afgift vist
for alle bedrifter i datasættet og fordelt på bedriftstyper vist i kr. pr. kr. omsætning. For hver søjle er
desuden vist medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm. 1:
Driftsresultatet vises ved resultatvariablen
restindkomst før ejeraflønning, men efter finansielle omkostninger.
Det beregnes
som produktionsværdien inklusive tilskud minus alle omkostninger på nær aflønning af ejers arbejdskraft og forrentning af
egenkapital.
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har et lavere driftsresultat. 25- og 75-kvartilen viser driftsresultatet,
hvor under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Omkring 25 pct. af bedrifterne i datasættet har underskud i 2020 (se figur 4.4). Da der kun er tale om resultatet for
et enkelt år, kan det ikke entydigt tages som udtryk for, at den enkelte bedrift med sin nuværende
produktionsmåde og ejerstruktur ikke er økonomisk levedygtig. Fordelingen af landbrug med positivt og negativt
driftsresultat skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed, og opmærksomheden bør især rettes mod forskydninger
efter indførsel af en afgift. Fx kan der som før nævnt være tale om en velkonsolideret bedrift, som har været ramt af
et midlertidigt udefrakommende chok på indtjeningen, eller en bedrift med nye investeringer, som har en
kortsigtet likviditetsmæssig belastning. En vedvarende negativ indkomst før ejeraflønning og efter finansielle
omkostninger vil dog ikke være holdbar på længere sigt.
Side 30
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0032.png
Pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Figur 4.4 Fordelingen af bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før en afgift vist for alle bedrifter i
datasættet og fordelt på bedriftstyper.
Kilde:
Klimarådet.
Den fjerdedel af bedrifterne, der har et negativt driftsresultat, er fordelt på knap 80 pct. af plantebedrifterne, 5 pct.
af de konventionelle malkekvægbrug og et par pct. af svinebrugene. Dette afspejles også i det gennemsnitlige
driftsresultat mellem driftsformerne, hvor svinebrugene i gennemsnit ligger højest efterfulgt af malkekvæg- og
plantebrugene. For plantebedrifterne afspejler det lave driftsresultat, at der er mange deltidsbrug inden for denne
driftsform med negativt driftsresultat efter ejeraflønning og efter finansielle omkostninger.
At husdyrbedrifterne har et bedre driftsresultat før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger, kan blandt
andet forklares ved, at ejeraflønningen typisk er større på husdyrbrug end på plantebrug. Det fremgår også af tabel
4.1. Af samme boks ses, at den beregnede gennemsnitlige ejeraflønning er cirka 0,5 mio. kr. på husdyrbedrifterne
og en kvart mio. kr. på det gennemsnitlige plantebrug. Driftsresultatet før ejeraflønning og efter finansielle
omkostninger viser det realøkonomiske billede af bedrifternes økonomi i 2020. I stedet for kunne man se på
rentabiliteten af de forskellige bedriftsformer, hvor der ses bort fra gældsstrukturen i dag (det vil sige driftsresultat
før ejeraflønning og før finansielle omkostninger), men hvor der i stedet fratrækkes alternativomkostningen. Dette
er belyst i boks 4.3.
Side 31
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0033.png
Boks 4.3 Landbrugets forrentning på langt sigt
Driftsresultat før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger, som anvendes i indeværende analyse, afspejler
landbrugernes situation her nu. De viser dermed konsekvenserne af en afgift på kort sigt i et realøkonomisk
billede. Dermed viser opgørelsen også konsekvenserne ud fra den gældsstruktur, der er i landbrugserhvervet i dag.
Såfremt det er ønsket at sammenligne rentabiliteten af landbruget som et investeringsemne, er det mere retvisende
at vise driftsresultatet før finansielle omkostninger og fratrække en alternativ forrentning af bedriftens samlede
kapitalapparat. Dette vil give et billede af den gennemsnitlige profitabilitet inden for bedriftsformerne.
1
Denne
beregning er foretaget her.
Beregningen er lavet ved at lægge nettorenteudgifterne til en beregnet alternativomkostning af landbrugets bundne
kapital, hvor sidstnævnte beregnes som værdien af landbrugets samlede aktiver gange en realrente på 4 pct.
Beregningen viser, hvorvidt den investering, som repræsenteres ved landbrugets aktiver, genererer et større eller
mindre afkast end anbringelse af samme mængde kapital i en alternativ investering. I figuren er vist
driftsresultatet før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger (som anvendes i indeværende analyse) og den
beregnede alternativomkostning for kapitalen. Beregningen er vist for 2020 før en afgift. Som det ses, udgør
kapitalomkostninger en betragtelig del af landbrugets udgifter. På gennemsnittet ses det, at investering i landbrug
fører til en lidt ringere forrentning end ved en alternativ anbringelse af kapitalen, dog er der stor spredning mellem
driftsformerne.
Hvis tallet er positivt er landbrugsdrift altså mere rentabelt end andre investeringer. Hvis driftsresultatet før
ejeraflønning og renter, men efter beregnede kapitalomkostninger er nul, svarer det til afkastet i andre
investeringer.
1.000 kr.
3.000
2.500
Beregnet kapitalomkostning
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
-1.000
-1.500
-2.000
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Driftsresultat før ejeraflønning og
renter, efter beregnede
kapitalomkostninger
Driftsresultat før ejeraflønning og
efter finansielle omkostninger
Anm.:
Rentabiliteten i landbruget beregnet som driftsresultatet før ejeraflønning og renter fratrukket kapitalens alternativomkostning
kaldes også EBITDA (earnings before interest, taxes, depreciation, and amortization) og er et udbredt begreb til
sammenligning af virksomheders profitabilitet på langt sigt.
Klimarådet.
Kilde:
Side 32
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0034.png
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.5 Gennemsnitlig gældsprocent pr. bedrift før en afgift opdelt på driftsformer. For hver søjle er desuden vist
medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm.:
Kilde:
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har en lavere gældsprocent. 25- og 75-kvartilen viser
driftsresultatet, hvor under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Bedrifternes finansielle råderum kan være afgørende for deres mulighed for at kunne omstille produktionen i en
mere klimavenlig retning. Det skyldes, at en omstilling kan kræve investeringer, der forudsætter et økonomisk
råderum, som kan belyses ved fx bedriftens gældsprocent.
Af figur 4.5 fremgår det, at den gennemsnitlige gældsprocent ligger på omkring 50. Det vil sige, at forholdet
mellem bedriftens gæld og aktiver som fx jord og maskiner udgør 50 pct. Gældsprocenten er lavest for
plantebrugene og højest for malkekvægbrugene. At gældsprocenten er lav for plantebedrifterne skyldes for en stor
dels vedkommende, at mange plantebedrifter er mindre deltidsbedrifter. Den nederste kvartil, det vil sige
bedrifterne med de laveste gældsprocenter, har 20-25 pct.-point lavere gældsprocent end gennemsnittet, mens
bedrifterne med de højeste gældsprocenter (75-kvartilen) har gældsprocenter, der er 15-20 pct.-point højere end
gennemsnittet.
Der er også store forskelle i gældsprocenten for landbrugere i forskellige aldersgrupper. Det skyldes blandt andet,
at gælden nedbringes i løbet af ejerskabet, samt at jordpriserne er steget fra cirka 50.000 kr. til 150.000 kr. pr.
hektar fra starten af 1990’erne til det seneste årti. Derfor vil mange unge landbrugere have højere gældsprocenter,
mens de ældre landbrugere over tid har nedbragt deres gæld og opnået værdigevinster på deres jord (se boks 4.4).
En høj gældsprocent betyder dog ikke nødvendigvis, at bedriftens økonomi er urentabel. Høje gældsprocenter er
kun belastende, hvis driftsresultatet er lavt, og gælden ikke kan afdrages.
49
Side 33
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0035.png
Boks 4.4 Sammenhæng mellem gæld og alder på landbrugerne
Det økonomiske råderum kan opgøres som bedrifternes gældsprocent, der angiver andelen af ekstern finansiering
(primært bank- og realkreditlån) i procent af den samlede værdi af aktiverne. Jo højere gældsprocent, jo mindre
økonomisk råderum.
Sammenhængen mellem ejerens alder og gældsprocenten viser, at gældsprocenten er cirka 20 pct.-point højere for
landbrugere i aldersgruppen 35-44 år sammenlignet med landbrugere på 55-64 år. For hver søjle er desuden vist
medianen samt 25- og 75-kvartilen. Sammenhængen er vist for 2020 før en afgift.
Gældsprocent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Under 35 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65 år og derover
Median
25 og 75 kvartil
Kilde: Klimarådet.
Malkekvægsbedrifter udleder mest pr. bedrift
Der er betydelig forskel i bedrifternes drivhusgasudledning. Det er malkekvægsbedrifterne, der udleder mest, så
svinebedrifterne mens plantebedrifterne udleder mindst, når man ser i udledning pr. bedrift (se figur 4.6). Samlet
set står svinebedrifterne for cirka 20 pct. af landbrugets samlede udledninger, mens plantebedrifterne står for 25
pct. og malkekvægsbedrifterne for cirka 45 pct.
Den gennemsnitlige årlige udledning for større landbrug er 770 ton CO
2
e. Plantebedrifternes udledning er
beregnet til gennemsnitligt 346 ton CO
2
e pr. år, for svinebedrifterne er tallet 1.133 ton CO
2
e og for
malkekvægbedrifterne er det 2.492 og 2.653 ton CO
2
e for henholdsvis de konventionelle og de økologiske bedrifter
(se figur 4.6). Den gennemsnitlige udledning fra de store malkekvægbedrifter er således gennemsnitligt syv gange
højere end fra plantebedrifterne. Dog består plantebedrifterne i denne analyse af både deltids og heltidsbrug,
hvilket trækker deres gennemsnitlige udledning ned. Der er meget stor variation i udledningen inden for
driftsformerne, hvilket skyldes forskel i sædskifter, jordbundstyper og arealer med lavbundsjord samt stald- og
gødningssystemer. Specielt i malkekvægproduktionen er der stor variation, hvilket skyldes store forskelle i
bedriftsstørrelse samt fordelingen af jorden på ler- og sandjord samt lavbundsarealer.
I udledning pr. kr. omsætning, er svinebrugene langt de mest klimaeffektive (se figur 4.7). Dette hænger sammen
med driftsresultatet, der for svinebrugene i gennemsnit er højest af alle bedrifter (se figur 4.7). 2020 var dog et
godt driftsår for svinebedrifterne, hvilket gør, at de kan fremstå lidt mere klimaeffektive, end de ville gøre i andre
år. Her skal det også bemærkes, at den danske svine- og kvægavl samlet set er ansvarlige for omkring 90 pct. af den
importerede soja til Danmark som hvert år er associeret med store udledninger fra skovrydning i Sydamerika.
50,51
Udledningerne i denne analyse medtager kun udledninger inden for Danmarks grænser.
Side 34
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0036.png
Den største variation i klimaeffektivitet findes blandt plantebedrifterne, hvilket skyldes stor variation i
driftsstørrelse samt afgrødevalg og fordeling af jorden på ler- og sandjord.
Ton CO
2
e
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.6 Beregnet gennemsnitlig drivhusgasudledning pr. bedrift før en afgift opdelt på driftsformer vist i ton
CO
2
e. For hver søjle er desuden vist medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm.:
Kilde:
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har en lavere udledning. 25- og 75-kvartilen viser udledningen, hvor
under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Kg CO
2
e pr. kr.
omsætning
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.7 Beregnet gennemsnitlig drivhusgasudledning pr. bedrift før en afgift opdelt på driftsformer vist i kg pr. kr.
omsætning. For hver søjle er desuden vist medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm.:
Kilde:
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har en lavere udledning. 25- og 75-kvartilen viser udledningen, hvor
under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Side 35
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0037.png
Tilpasning vil være påkrævet for mange bedrifter
På baggrund af de beregnede årlige udledninger, kan den umiddelbare årlige afgiftsbelastning på de enkelte
bedrifter opgøres for et givent afgiftsniveau. Dette gøres ved at gange afgiftssatsen (750 kr. pr. ton CO
2
e) med den
årlige udledning (ton CO
2
e). Ved at fratrække afgiften fra driftsresultatet, fås den umiddelbare belastning, før
landbrugerne anvender omstillingselementer for at nedbringe deres udledninger og dermed deres afgiftsniveau.
Efter en afgift stiger andelen af bedrifter i landbruget med underskud fra cirka 25 pct. til knap 60 pct., hvis de ikke
foretager nogen form for tilpasning til afgiften.
Hvorvidt bedrifterne får et negativt driftsresultat, afhænger i høj grad af deres muligheder for teknisk at reducere
deres udledninger i udgangspunktet.
Stor forskel i muligheden for anvendelse af omstillingselementer
De enkelte bedrifter har mulighed for at anvende forskellige tekniske omstillingselementer.
Omstillingselementerne kan nedbringe den årlige nettoudledning og dermed den årlige afgiftsbetaling. For at vise
omstillingselementernes potentiale, kan man opstille en reduktionsomkostningskurve for hver bedriftstype. Disse
kurver viser både hvilke omstillingselementer, bedriften kan implementere, den årlige omkostning pr. ton CO
2
e for
hvert omstillingselement, og potentialet for reduktion af netto-drivhusgasudledningen.
Omkostningskurverne er lavet på baggrund af viden fra forskellige kilder. Kilderne er blandt andet
virkemiddelkataloger og bagvedliggende arbejde om en række omstillingselementer, deres omkostning pr.
reduceret ton CO
2
e, potentiale samt bedriftens produktion.
52
Desuden er der indarbejdet forskellige restriktioner
på omstillingselementernes udbredelse på de enkelte bedrifter, eksempelvis så bedriften fortsat er i
produktionsmæssig balance. Det betyder, at fx malkekvægbedrifterne ikke kan udtage areal, som i dag bliver brugt
til produktion af grovfoder, og at husdyrbedrifterne generelt ikke kan reducere deres areal med harmonikrav. De
driftsøkonomiske omkostninger ved omstillingselementerne inddrager også eksisterende tilskudsordninger, som
fx tilskud til skovrejsning (se også kapitel 3 om omstillingselementer).
Ud fra en driftsøkonomisk betragtning bør alle omstillingselementer, hvor omkostningen pr. reduceret ton CO
2
e er
lavere end afgiftssatsen, blive bragt i anvendelse. Det vil give en økonomisk gevinst pr. ton reduceret
drivhusgasudledning svarende til forskellen mellem afgiften og omkostningen pr. ton CO
2
e. Figur 4.8 viser, hvor
langt og til hvilken pris malkekvæg-, svine, og plantebedrifterne kan komme, hvis der pålægges en afgift, og hvis
der ses bort fra strukturel omstilling. Bemærk, at dette er det driftsøkonomiske udgangspunkt, hvor der kun er
taget hensyn til strukturelle og produktionsmæssige forhold som fx antal husdyr, kornareal, lavbundsjord og
anvendelse af kunstgødning. Landbrugeren kan have andre forhold, der er betydende for, hvordan han eller hun
vælger omstillingselementer for sin bedrift. Det kan være præferencer for skov, traditionsbundne driftsmetoder og
andet, der betyder, at valget i praksis vil være anderledes. Derudover er der ikke taget hensyn til, om den enkelte
bedrift har egenkapital til at foretage investeringer eller mulighed for ekstra ekstern finansiering.
Side 36
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0038.png
Kr. pr. ton CO
2
e
2.500
Kvægbrug
Svinebrug
2.000
Plantebrug
1.500
Afgiftsniveau på 750 kr
Afgiftsniveau på 1.000 kr
1.000
Afgiftsniveau på 1.500 kr
500
0
0%
-500
20%
40%
60%
80%
100%
Figur 4.8 Gennemsnitlige reduktionsomkostningskurve for en malkekvæg-, plante og svinebedrift.
Anm. 1:
Figuren viser, hvor langt de tre bedriftstyper kan komme i deres tekniske omstilling i pct. af deres nettoudledning i 2020 (x-
aksen) ved et givent afgiftsniveau (y-aksen). I analysen vil den enkelte bedrifts mulighed for at udtage landbrugsjord være
begrænset af harmonikrav og behov for produktion af grovfoder.
De vandrette streger i figuren viser hvor mange procent hvert af de tekniske omstillingselementer bidrager til reduktionen på
hver af gennemsnitsbedrifterne. Således repræsenterer hver vandret streg et teknisk omstillingselement. De lodrette streger
viser den tilsvarende omstillingspris i kr. pr. ton CO
2
e for hvert af de tekniske omstillingselementer.
I figuren differentieres ikke mellem konventionel og økologisk kvægproduktion. Der er dog forskel i deres
omstillingsmuligheder idet økologiske kvægproducenter fx har et mindre potentiale for at bioforgasse.
Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Planteproducenter har flere muligheder for teknisk omstilling end husdyrproducenterne
Det er entydigt, at planteavlsbedrifter kan opnå langt flere reduktioner end svine- og malkekvægbedrifter. Det, der
særligt adskiller planteavlsbedrifter fra andre, er deres muligheder for at kunne plante skov og læhegn.
Husdyrbrugene har på grund af deres behov for areal til grovfoderproduktion og udbringning af husdyrgødning
vanskeligt ved at omlægge arealer til skov og læhegn og ved at udtage lavbundsjorde fra drift. Ved indførslen af en
afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e kan planteavlsbedrifter med fordel reducere deres udledninger med cirka 75 pct.
Omvendt vil kvæg- og svinebedrifterne kun kunne reducere udledningen med henholdsvis cirka 20 pct. og cirka 55
pct.
Plantebedrifterne får 50 pct. af deres reduktioner fra rejsning af skov, hvorimod svine- og malkekvægsbedrifterne
får henholdsvis cirka 20 pct. og cirka 10 pct. af deres reduktioner herfra. Tilsammen svarer det til 224.000 hektar
skov (se også kapitel 7). Figur 4.9 viser fordelingen af reduktioner på de forskellige omstillingselementer for hver
bedriftstype.
Side 37
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0039.png
Mio. ton CO
2
e
2,0
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Miljøteknologi
Efterafgrøder & mellemafgrøder
Omlægning af majs til græs
Udtagning af lavbundsjord
Nedsat kvælstofkvote
Permanent brak
Øget fedtfodring
Læhegn
Biogas
Skov
Andet
Plantebedrifter
Svinebedrifter
Kvægbedrifter
Figur 4.9 Gennemsnitlige reduktion af drivhusgasudledning pr. bedrift efter en afgift og teknisk omstilling fordelt på
tekniske omstillingselementer og driftsformer i mio. ton CO
2
e.
Anm.:
Kilde:
Kategorien andet dækker over bedrifter med fjerkræ, andet kvæg end malkekvæg, økologiske plantebedrifter, bedrifter med
får og geder, blandet landbrug og bedrifter der er under omlægning til økologisk drift.
Klimarådet.
Langt den største andel af teknisk omstilling med rejsning af skov og udtagning af lavbundsjorder fra drift
foretages på plantebedrifter. Dette skyldes, at de er mindre begrænsede i at kunne tage areal ud af drift, end
husdyrproducenterne er. Husdyrproducenternes begrænsninger er en følge af harmonikrav og behovet for
grovfoderproduktion. Svineproducenterne løser en stor del af deres omstilling med biogas og anden staldteknologi,
mens malkekvægbedrifterne gør brug af øget fedtfodring og omlægning af majs til græs. Der er således stor
spredning mellem driftsformerne, i forhold til hvilke tekniske omstillingselementer der er mest relevante at tage i
brug (se figur 4.9).
En stor del af klimaeffekten opnår landbrugerne ved kulstofbinding
Analysen viser, at der kan findes relativt store reduktioner samlet set med tekniske omstillingselementer, som
koster mindre end en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Næsten halvdelen af de samlede reduktioner stammer dog ikke
fra reduktion af udledningerne, men fra et øget optag af CO
2
. 2,4 mio. ton CO
2
bindes som følge af
implementeringen af de kulstofbindende omstillingselementer. Kulstofbindingen stammer hovedsageligt fra
skovrejsning, læhegn, efter- og mellemafgrøder og omlægning af majs- til græsafgrøder. Derudover vil afgiften
medføre en reduktion i metan- og lattergasudledningerne på henholdsvis 1,3 og 0,4 mio. ton CO
2
e, og en reduktion
i udledningen af kulstof fra lavbundsjorder på 1,3 mio. ton CO
2
e.
Det betyder, at kun halvdelen af landbrugets beregnede reduktioner på cirka 5,5 mio. ton CO
2
reelt reducerer
udledningerne, mens den anden halvdel stammer fra øget kulstofbinding.
Side 38
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0040.png
Som det fremgår af boks 3.1, er der visse udfordringer med at sikre, at kulstofbindingen resulterer i permanent
lagring. Det er derfor problematisk, at en meget stor andel af reduktionen reelt stammer fra kulstofbinding. Det er
der tre årsager til:
1.
Naturlige kulstoflagre er ikke nødvendigvis permanente.
I en fremtid med store forventninger til
hvad de danske arealer skal bidrage med, usikre klimatiske forhold og forskellige ejerinteresser, er der
risiko for, at kulstoflageret ikke er permanent. Dette skyldes, at lageret ændres ved ændret drift. Fx hvis
man senere omlægger fra brak til omdrift. For at sikre at kulstoflagrene er permanente i fremtiden kan der
være behov for kraftige driftsrestriktioner.
2. Kulstofbindingspotentialet er aftagende over tid.
Kulstofbindende tiltag resulterer i en aftagende
netto-binding over tid. Over hvor lang tid afhænger af mange faktorer – det initiale kulstoflager, typen af
driftstiltag, jordbund mv. Fx vil væksten i læhegn og i skov stagnere over tid, og brakarealers optag
modsvares over tid af nedbrydning. De omstillingselementer, der baserer sig på kulstofbinding, leder
derfor kun til et netto-optag i en periode. Det nuværende billede af, at efterafgrøder og braklægning kan
give kulstofbinding langt ind i fremtiden, stemmer ikke fuldt overens med danske forsøg på området.
53
3.
Metanudledningerne har stor betydning for klimaforandringerne her og nu.
Når man
sidestiller forskellige typer CO
2
e, som vi gør i analysen her, betyder det, at omstillingselementer, der
binder kulstof, modregnes i den samlede udledning. Den samlede udledning indbefatter metan, selvom
netop metanudledninger udgør en særlig risiko for klimaforandringerne på kort sigt. Det skyldes, at metan
har større opvarmende effekt end CO
2
(se også kapitel 3).
Udvikling af ny teknologi kan ændre reduktionsomkostningskurven
En afgift på landbrugets udledninger vil sætte skub i udviklingen af ny teknologi. Med de kendte tekniske
omstillingselementer, landbruget har mulighed for at anvende i dag, er specielt kvægproducenterne udfordrede i at
reducere deres udledninger. Reduktionsomkostningskurven i figur 4.8 viser, at efter 750 kr. pr. ton CO
2
e bliver
omstillingselementerne hurtigt for dyre og med et meget lille potentiale. Hvis afgiften bliver hævet til 1.000 eller
1.500 kr. pr. CO
2
e, ville det ikke betyde væsentligt flere tekniske reduktioner i landbruget. En stigning i afgiften til
det dobbelte fra 750 til 1.500 kr. pr. ton CO
2
e ville som udgangspunkt øge landbrugets samlede reduktioner med
mindre end en halv mio. ton.
Dog vil en afgift som nævnt også være en væsentlig drivkraft til innovation og implementering af ny teknologi, som
i dag ikke er kendt eller en del af landbrugets praksis. Dette vil ændre reduktionsomkostningskurven i figur 4.8
allerede ved en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Det er dog vanskeligt at opgøre, hvor meget højere potentialet vil
blive og tidsperspektivet for dette. Det vil i sidste ende påvirke landbrugets driftsresultater mod et mindre tab end
beregnet i indeværende analyse, hvis der er flere tekniske omstillingselementer til rådighed. Dette er også
diskuteret i kapitel 5.
Mælkeproducenterne har i gennemsnit svært ved at opretholde en profitabel produktion
Der er stor forskel på, hvordan en afgift vil påvirke de tre typer bedrifter i analysen. Mens plante- og svinebedrifter
rammes i mere beskedent omfang, bliver bedrifterne med malkekvæg hårdere ramt af en afgift. Driftsresultatet før
ejeraflønning, men efter finansielle omkostninger er vist i figur 4.10 før og efter en afgift. Det gennemsnitlige
driftsresultat for malkekvægsbedrifterne bliver negativt ved indførslen af en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Det
skyldes dels en stor udledning i udgangspunktet, og dels at malkekvægsbedrifterne har svært ved at reducere deres
udledninger grundet få tekniske omstillingselementer (se figur 4.8). Således vil en afgift på 750 kr. i gennemsnit
koste de konventionelle malkekvægsbedrifter cirka 1,8 mio. kr. om året, mens udgiften for plante- og svinebedrifter
i gennemsnit ligger på henholdsvis knap 100.000 kr. og knap 0,5 mio. Det gennemsnitlige driftsresultat er fortsat
positivt for både plante- og svinebrug.
Side 39
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0041.png
1.000 kr.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
-1.000
-1.500
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Alle
Efter
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
25 og 75 kvartil
Median
Figur 4.10 Gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger før og efter
afgift og teknisk omstilling. For hver søjle er desuden vist medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm.:
Kilde:
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har et lavere driftsresultat. 25- og 75-kvartilen viser driftsresultatet,
hvor under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Der er stor variation inden for driftsformerne, hvilket også ses af kvartilangivelserne, som er vist i figur 4.10 for
hver søjle. Resultaterne indikerer, at der for alle driftsformer vil være bedrifter med negative driftsresultater efter
en afgift, men også at der vil være bedrifter med positive driftsresultater. Før en afgift havde cirka 35 pct. af alle
plantebedrifter i 2020 et negativt driftsresultat. Den andel stiger med 8 pct.-point til knap 45 pct. efter afgiften.
Andelen af svinebedrifter med negativt driftsresultat går fra cirka 5 til 10 pct., mens andelen af
malkekvægsbedrifter med negativt driftsresultat går fra cirka 10 pct. til 75 pct. efter en afgift (se figur 4.11).
Malkekvægsbedrifterne har altså svært ved at tilpasse sig en afgift. Det skyldes især de store begrænsninger på
deres arealer. Der vil dog som nævnt også fortsat være malkekvægsbedrifter med positive driftsresultater efter
afgift og teknisk omstilling. Bedrifterne med positive driftsresultater ligger dog i den øverste kvartil af gruppen og
fremgår således ikke af figur 4.10. For alle bedrifter vil den samlede andel af bedrifter med underskud være cirka
45 pct. sammenlignet med cirka 24 pct. i udgangspunktet før en afgift (se figur 4.11).
Side 40
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0042.png
Pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Alle
Efter
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Figur 4.11 Fordelingen af bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før ejeraflønning og efter finansielle
omkostninger før og efter afgift og teknisk omstilling.
Kilde:
Klimarådet.
En del af de tekniske omstillingselementer kræver store investeringer på den enkelte bedrift. Dette gælder specielt
de tekniske elementer i stald og lager som gyllekøling, hyppig udslusning, staldforsuring og fast overdækning.
Derudover kan der forekomme større investeringer i forbindelse med skovrejsning, hvilket specielt kommer til
udtryk for den del af skovrejsningen, hvor der ikke gives tilskud i dag. Det ses af reduktionsomkostningskurven i
figur 4.8, at de tekniske elementer i stald og lager fylder specielt meget på malkekvægsbedrifterne, mens
skovrejsning udgør en stor del af omstillingselementerne på både plante- og svinebedrifterne. For at anvende disse
omstillingselementer på bedriften kræves det således, at bedrifter har økonomisk grundlag for at foretage
investeringen enten ved egen eller ekstern finansiering. Et mål herfor kan være gældsprocenten. Den
gennemsnitlige malkekvægsbedrift har en gældsprocent på cirka 70, mens de 25 pct. med de højeste
gældsprocenter ligger over 85 pct. (se figur 4.5). For plante- og svineproducenterne er de gennemsnitlige
gældsprocenter noget lavere (henholdsvis 45 og 60 pct.). Dermed kan bedrifternes økonomi i udgangspunktet og
deres gældssituation udgøre en begrænsning for bedriftens grønne omstilling, selv om de konkrete lånemuligheder
vil være afhængigt af en finansiel vurdering for den enkelte bedrift.
Afgift på lavbundsjorde presser bedrifternes økonomi
Lavbundsjorder har høje drivhusgasudledninger. Bedrifter med høje andele af lavbundsjorder får derfor i højere
grad end andre bedrifter negativt driftsresultat efter en afgift. Figur 4.12 viser, at bedrifter, der skifter fra et positivt
driftsresultat til et negativt efter en afgift, har en højere andel af lavbundsjord end gennemsnittet inden for de
enkelte driftsformer. Det kan ses ved forskellen mellem søjlerne, som viser gennemsnittet over alle bedrifterne
inden for driftsformen, og de grå trekanter.
Specielt for plante- og svinebedrifterne, har andelen af lavbundsjord stor betydning for deres udledninger og
dermed for afgiftens størrelse. Udledningerne fra disse bedriftstyper er generelt ikke så store, og udledningen fra
lavbundsjordene udgør derfor en stor del af bedrifternes udledninger (se figur 4.12).
Lavbundsjordene udgør generelt et markant problem for malkekvægsbedrifterne. Det skyldes, at kvægbedrifterne
kun har begrænsede muligheder for at udtage lavbundsjord og jord i det hele taget på grund af behovet for
produktion af grovfoder og areal til udbringning af husdyrgødning (se figur 4.13).
Side 41
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0043.png
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Bedrifter med negativt
driftsresultat før afgift
Bedrifter der går fra positivt til
negativt driftsresultat efter afgift
Figur 4.12 Gennemsnitlig andel af lavbundsjord ud af bedrifternes areal fordelt på driftsformer.
Anm.:
I figuren er vist andelen af lavbundsjord fordelt på driftsformer og for alle bedrifter i data – både for alle bedrifter i data
(søjle), for bedrifter med negativt driftsresultat før en afgift (cirkel) og for bedrifter, der skifter fra positivt driftsresultat før
afgift til et negativt driftsresultat efter en afgift (trekant).
Klimarådet.
Kilde:
Husdyrbedrifterne er begrænsede af harmonibehov og grovfoderarealer
Både kvæg- og svineproducenterne er begrænsede i deres muligheder for at tage landbrugsjord ud af drift. Det
skyldes et behov for harmoniarealer, og at kvægbrugene har behov for at producere grovfoder. I indeværende
analyse er det udgangspunktet, at husdyrbedrifterne ikke ændrer størrelse og sammensætning af deres dyrehold.
Dermed er de også bundet til nuværende grovfoderproduktion og af det harmonibehov, der følger af deres
husdyrproduktion.
Figur 4.13 viser malkekvæg- og svinebedrifternes begrænsede muligheder for at udtage areal.
Malkekvægsbedrifterne kan i gennemsnit kun anvende 10-20 pct. af deres arealer til udtagning af jord.
Svinebedrifterne har i gennemsnit fleksibilitet på cirka 20 pct. af deres areal. Det vil sige, at de i lidt højere grad
end kvægbedrifterne kan benytte sig af arealtiltag, hvor kvægbedrifterne i langt overvejende grad må benytte
tekniske omstillingselementer i stald og lager. Tallene for både malkekvægsbedrifter og svinebedrifter er inklusive
lavbundsjord. Dermed bliver tekniske omstillingselementer særligt væsentlige med henblik på at nedbringe disse
bedrifters udledning og dermed afgiftsbetaling, idet de som udgangspunkt ikke kan udtage ret meget lavbundsjord,
med mindre de vil reducere husdyrproduktionen.
Side 42
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0044.png
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Bedrifter der går fra positivt til
negativt driftsresultat efter afgift
Bedrifter med negativt
driftsresultat før afgift
Figur 4.13 Gennemsnitlig andel af det samlede areal bedriften har mulighed for at anvende til udtag, fordelt på
driftsformer.
Anm.:
I figuren er vist den gennemsnitlige andel af areal, der kan udtages fra omdrift, fordelt på driftsformer og for alle bedrifter i
data – både for alle bedrifter i data (søjle), for bedrifter med negativt driftsresultat før en afgift (cirkel) og for bedrifter, der
skifter fra positivt driftsresultat før afgift til et negativt driftsresultat efter en afgift (trekant).
Klimarådet
Kilde:
Yngre landbrugere presses af en afgift på drivhusgasser
Flere ældre landbrugere lever i mange tilfælde med negative driftsresultater allerede inden en afgift. Det skyldes, at
de på trods af lave og endda negative driftsresultater kan fortsætte deres produktion, fordi de kan tære på deres
egenkapital. Unge landbrugere har typisk en lav egenkapital, og de kan derfor i højere grad end mange ældre blive
pressede af en afgift på drivhusgasser.
Figur 4.14 viser, at det i udpræget grad er de ældre landbrugere, som også før en afgift havde negative
driftsresultater (cirklerne i figur 4.14), mens det primært er de yngre - og forventeligt nyetablerede – landbrugere,
som skifter fra et positivt til et negativt driftsresultat efter afgift (det ses af et lavere alderssnit for gruppen af
bedrifter, der skifter fra positivt til negativt driftsresultat).
Tekniske omstillingselementer i stald og lager kan kræve større investeringer og dermed et overskud i økonomien,
der tillader ekstra finansiering. Hvorvidt denne investering kan foretages, afhænger således dels af landbrugerens
gældsprocent, lånemuligheder, og i vid udstrækning også af hvor landbrugeren er i sin erhvervsaktive periode. De
ældre landbrugere har i gennemsnit lave gældsprocenter som følge af en afskrivning af gælden over tid, hvilket
fremgår af boks 4.4, mens de yngre landbrugere i gennemsnit har høj gæld.
Side 43
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0045.png
Alder
70
60
50
40
30
20
10
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Bedrifter der går fra positivt til
negativt driftsresultat efter afgift
Bedrifter med negativt
driftsresultat før afgift
Figur 4.14 Landbrugerens gennemsnitlige alder fordelt på driftsformer.
Anm.:
I figuren er vist landbrugerens gennemsnitlige alder fordelt på driftsformer og for alle bedrifter i data – både for alle bedrifter i
data (søjle), for bedrifter med negativt driftsresultat før en afgift (cirkel) og for bedrifter, der skifter fra positivt driftsresultat før
afgift til et negativt driftsresultat efter en afgift (trekant).
Klimarådet.
Kilde:
Små bedrifter har svært ved at opretholde en profitabel produktion efter en afgift
Bedrifter med negativt driftsresultat før ejeraflønning og efter finansielle omkostninger er på tværs af
bedriftsformer typisk små bedrifter. Dog er undtagelsen økologisk kvægproduktion, hvor de store bedrifter
allerede før en afgift kan have svært ved at drive en profitabel produktion. I figur 4.15 og 4.16 er vist det
gennemsnitlige driftsresultat fordelt på driftsformer i forhold til den gennemsnitlige bedrifts arealstørrelse og
omsætning.
Generelt er udviklingen i dansk landbrug gået mod bedrifter med større arealer, hvilket også ses i kapitel 2.
Specielt kvæg- og svinebedrifterne er blevet større, mens små bedrifter typisk er blevet lagt ind under større
bedrifter. Således er udviklingen også gået mod bedrifter med større omsætning.
Side 44
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0046.png
Hektar
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Bedrifter med negativt
driftsresultat før afgift
Bedrifter der går fra positivt til
negativt driftsresultat efter afgift
Figur 4.15 Gennemsnitlige bedriftsareal pr. bedrift fordelt på driftsformer.
Anm.:
I figuren er vist det gennemsnitlige bedriftsareal pr. bedrift, fordelt på driftsformer og for alle bedrifter i data – både for alle
bedrifter i data (søjle), for bedrifter med negativt driftsresultat før en afgift (cirkel) og for bedrifter, der skifter fra positivt
driftsresultat før afgift til et negativt driftsresultat efter en afgift (trekant).
Klimarådet.
Kilde:
Mio. kr.
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Alle
Bedrifter med negativt
driftsresultat før afgift
Bedrifter der går fra positivt til
negativt driftsresultat efter afgift
Figur 4.16 Gennemsnitlige omsætning pr. bedrift fordelt på driftsformer.
Anm. 1:
I figuren er vist den gennemsnitlige omsætning pr. bedrift fordelt på driftsformer og for alle bedrifter i data – både for alle
bedrifter i data (søjle), for bedrifter med negativt driftsresultat før en afgift (cirkel) og for bedrifter, der skifter fra positivt
driftsresultat før afgift til et negativt driftsresultat efter en afgift (trekant).
Den gennemsnitlige omsætning på plantebedrifterne fremstår meget lav. Det skyldes, at en stor del af plantebedrifterne er
deltidsbedrifter, som trækker den gennemsnitlige omsætning ned.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Side 45
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0047.png
Tekniske omstillingselementer bidrager til størst reduktion på plante- og svinebedrifter
Den gennemsnitlige drivhusgasudledning for bedrifterne reduceres med cirka 40 pct. i forhold til den
gennemsnitlige udledning i 2020 før en afgift, alene som følge af de tekniske omstillingselementer. Igen er der
væsentlige forskelle mellem driftsformerne. Ændringen er cirka 75 pct. for plantebedrifterne, cirka 20 pct. for
malkekvægbedrifterne og cirka 55 pct. for svinebedrifterne. Figur 4.17 viser udledningen af drivhusgasser før og
efter en afgift og teknisk omstilling fordelt på driftsformer. De store forskelle viser, at når der alene ses på
muligheden for teknisk at reducere udledningen uden at foretage egentlige strukturelle tilpasninger, så har
planteproducenterne de bedste betingelser for at reducere deres nettoudledning. Der er dog stor variation inden
for driftsformerne, hvilket kan forklares af fx forskel i bedriftsstørrelse, produktionsbegrænsninger og andel af
lavbundsjorde. Tilsammen reducerer plantebedrifterne deres udledninger med cirka 2,5 mio. ton, mens
malkekvægsbedrifternes udledninger reduceres med cirka 1 mio. ton og svinebedrifternes med cirka 1,5 mio. ton.
Ton CO
2
e
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Alle
Efter
Malkekvæg
konventionel
Malkekvæg
økologisk
Plante
konventionel
Svin
konventionel
Median
25 og 75 kvartil
Figur 4.17 Gennemsnitlige nettoudledning pr. bedrift før og efter en afgift og teknisk omstilling i ton CO
2
e. For hver
søjle er desuden vist medianen samt 25- og 75-kvartilen.
Anm.:
Kilde:
Medianen angiver den værdi, hvor 50 pct. af bedrifterne har et lavere driftsresultat. 25- og 75-kvartilen viser driftsresultatet,
hvor under 25 pct. af bedrifterne ligger, henholdsvis hvor over 25 pct. af bedrifterne ligger.
Klimarådet.
Landbrugets samlede udledninger kommer primært fra Nord-, Vest- og Sydjylland, hvilket også fremgår af kortet i
figur 4.18a. En afgift vil reducere de samlede udledninger fra cirka 13 mio. ton til cirka 8 mio. ton, fordelingen er
vist i figur 4.18b. På Sjælland udestår efter en afgift kun meget lave udledninger. Det hænger sammen med en stor
andel af plantebedrifter, og at det er dem, der har bedst mulighed for teknisk omstilling. Fordelingen af
driftsformer er næsten ens for de fire viste landsdele i Jylland, og reduktionerne proportionale mellem
landsdelene.
Side 46
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0048.png
(a)
(b)
Figur 4.18 Landbrugets samlede udledninger før en afgift (a) og efter en afgift og teknisk omstilling (b) fordelt på
landsdele. Derudover viser figur (a) fordelingen af antal bedrifter på driftsformer i hver landsdel.
Anm.:
Kilde:
Landsdele er en underopdeling af regionerne.
Klimarådet.
De største udledninger efter en afgift kommer fortsat fra malkekvægsbedrifterne og ligger langt over gennemsnittet
for hele landbrugssektoren. Effekterne før og efter en afgift er samlet i tabel 4.2. Tabel 4.2 viser, at svinebrugene i
gennemsnit har mulighed for rentabel drift efter implementering af en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e, mens det for
den gennemsnitlige malkekvægbedrift bliver svært at opretholde en profitabel produktion (se gennemsnitlige
driftsoverskud pr. kr. omsætning). Det ses også, at anvendelse af tekniske omstillingselementer giver stor effekt på
plante- og svinebedrifterne, mens malkekvægbedrifterne i langt mindre grad har mulighed for at reducere deres
udledninger med tekniske omstillingselementer (se gennemsnitlige udledning pr. kr. omsætning).
Tabel 4.2 Udledning og driftsresultat før og efter en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Driftsresultatet er regnet før
ejeraflønning og efter finansielle omkostninger.
Malkekvæg,
konventionel
Før
Gennemsnitlige
driftsoverskud, 1.000
kr.
Gennemsnitlige
udledning, ton CO
2
e
Gennemsnitlige
driftsoverskud pr. kr.
omsætning
Gennemsnitlige
udledning kg CO
2
e
pr. kr. omsætning
Anm.:
1.046
Efter
-631
Malkekvæg,
økologisk
Før
1.212
Før
-558
Plante,
konventionel
Før
272
Før
176
Svin,
konventionel
Efter
2.384
Efter
1.913
Før
654
Alle
Efter
256
2.492
2.071
2.653
2.181
346
85
1.133
495
769
458
0,10
-0,07
0,12
-0,06
0,06
-0,01
0,18
0,15
0,08
-0,03
0,27
0,22
0,27
0,22
0,23
0,07
0,09
0,04
0,24
0,12
Tabellen viser for hver driftsgren og for landbruget i gennemsnit (Alle) det gennemsnitlige driftsresultat før ejeraflønning og
efter finansielle omkostninger i 1.000 kr. samt pr. kr. omsætning. Derudover vises den gennemsnitlige udledning af
drivhusgasser i ton CO
2
e og i kg CO
2
e pr. kr. omsætning.
Klimarådet.
Kilde:
Side 47
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0049.png
Værdien af landbrugsjorden falder ved en afgift
En stor del af de danske bedrifters værdi ligger i den landbrugsjord, de ejer. Derfor er prisen på jorden afgørende
for landbrugernes finansielle situation, og dermed også til dels for hvilke muligheder landbrugeren har for at
indhente yderligere lån til investering i den grønne omstilling. Prisen på jorden, og altså den værdi jorden kan
sælges til, afhænger især af den fremtidige indtjening, som knytter sig til produktionen.
En drivhusgasafgift vil reducere jordens værdi, fordi den vil øge omkostningerne ved produktionen.
54
Dermed kan
den ændring i indkomsten, som en afgift vil foranledige, give en indikation af afgiftens effekt på jordprisen. Der
ligger dog en udfordring i, at jordprisen også omfatter andre typer af værdier knyttet til ejerskab af jorden som fx
ejerglæde og jagtret. En vurdering af ændringen i jordprisen udelukkende baseret på en ændring i værdien ved
dyrkning vil derfor være en overvurdering.
55
En lavere jordpris vil betyde et kapitaltab for de nuværende jordejere, som har erhvervet jorden, før en
drivhusafgift blev annonceret. Omvendt vil den lavere jordpris komme fremtidige landbrugere til gode i form af
lavere investeringsomkostninger, som er resultatet af en forventet lavere indtjening ved en klimatilpasset
landbrugsproduktion. Den endelige økonomiske balance efter fuld tilpasning til afgiften kan ikke forudses med
denne analyse, idet det kræver en modellering af jordpriserne. Men det er givet, at værdien af landbrugets aktiver
på kort sigt– primært jord – bliver mindre, og tilsvarende reduceres lånebehovet for kommende landbrugere. For
husdyrproducenter vil en afgift betyde kapitaltab i deres husdyrproduktion, udover den faldende jordpris.
Selv om der ikke foretages en nærmere analyse af effekterne på landbrugsjordens værdi, kan der foretages en
indikativ beregning af, hvor meget værdien af aktiverne på en gennemsnitlig landbrugsbedrift skal falde, såfremt
afkastet skal være uændret efter en afgift. Dette er gjort i boks 4.5.
Side 48
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0050.png
Boks 4.5 Forrentning af landbrugskapitalen før og efter en afgift
Afkastet ved forskellige virksomheder og brancher sammenlignes typisk ved anvendelse af forrentningsprocenten,
som beregnes ved afkastet før finansielle omkostninger divideret med værdien af aktiverne. Resultatet udtrykker
det afkast til ejeren, som genereres ved kapitalen, som er bundet i aktiverne. Derved kan forrentningsprocenten
sammenlignes med et alternativt afkast eksempelvis i en investeringsportefølje eller i andre erhvervsaktiviteter.
Når forrentningsprocenten skal beregnes, anvendes således to regnskabsoplysninger, nemlig værdien af aktiverne
og afkast før finansielle omkostninger. Konkret foretages beregningen for det gennemsnitlige heltidslandbrug i
basissituationen samt efter tilpasning til en drivhusgasafgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e. Dernæst foretages en
break-
even
beregning af, hvor meget værdien af aktiverne skal reduceres, såfremt forrentningsprocenten efter en afgift
skal svare til niveauet i basissituationen. I formlen herunder er beregningen skitseret:
������������������������
������������������������
�������� = 100
�������� �������� = 100
��������������� �������� ����������������������������
��������������� �������� ����������������������������
Fodtegn B refererer til basissituationen (før en afgift) og fodtegn A til situationen efter tilpasning til en afgift med
tekniske omstillingselementer.
Herefter foretages beregningen, hvor værdien af aktiverne efter en afgift (����æ������������
�������� ���������������������������� )
reduceres, således at
FR
A
= FR
B
. Dette kan kaldes den kompenserende værdi af aktiverne efter en afgift. Forholdet mellem værdien af
aktiverne i basissituationen og den kompenserende værdi af aktiverne efter en afgift viser den nedskrivning af
værdien af landbrugsaktiverne, som er nødvendig for at opretholde landbrugets indtjening på samme niveau som
før afgiften, forudsat alle andre forhold, fx afsætningspriserne, er uændrede. Det kan også fortolkes som den del af
landbrugerens lån som er nødvendigt at nedskrive fra den finansielle sektor.
Hvis vi tager udgangspunkt i en gennemsnitlig bedrift fås følgende:
Basissituation (2020): Afkast = 1.118.000 kr. og værdi af aktiver = 34.062.000 kr.:
1.118.000
�������� = 100
= 3,3
34.062.000
Den beregnede forrentningsprocent er overensstemmende med resultatet i boks 4.3, hvor der på gennemsnittet
blev beregnet et mindre negativt afkast, såfremt der blev anvendt en alternativ forrentning af landbrugets aktiver
på 4 pct. Således kan denne procentsats sammenlignes direkte med den ovenfor opgjorte forrentningsprocent på
3,3 pct.
Ses på forrentningsprocenten efter en afgift er beregningen således:
Efter afgift og teknisk omstilling: Afkast = 699.000 kr., men uændret værdi af aktiverne:
699.000
�������� = 100
= 2,1
34.062.000
Den kompenserende værdi af aktiverne kan beregnes ved formlen:
699.000
699.000
3,3 = 100
<=> ��������������� �������� ���������������������������� =
= 21.300.000 ��������.
��������������� �������� ����������������������������
_
0,033
Dette svarer til en nedskrivning af aktivernes værdi med 37 pct.
Det er væsentligt at understrege, at beregningen i denne boks repræsenterer et maksimumsskøn. Dette skyldes
flere ting. Ved beregning af affekten på driftsresultatet anvendes en partiel omkostningsminimeringsmodel, som
kun inddrager tekniske omstillingsmuligheder. Dermed er der kun tale om en tilpasning på kort sigt. Det må
forventes, at bedrifterne også vil tilpasse sig på lidt længere sigt gennem en strukturel omstilling. Dertil vil en
afgift tilskynde til yderligere udvikling af klimavenlig teknologi. Begge forhold bidrager til at reducere det
driftsøkonomisk tab. Dertil antages ikke noget prisgennemslag på varemarkedet i beregningen, hvilket også
trækker entydigt i retning af et reduceret driftsøkonomiske tab ved en afgift.
Det er ikke muligt at nå land- og skovbrugssektorens mål alene med kendte tekniske omstillingselementer
En afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e vil føre til
teknisk
drevne reduktioner i landbruget, det vil sige med fastholdt
produktion, svarende til omkring 45 pct. i forhold til land- og skovbrugssektorens udledninger i 1990. Dette vil
Side 49
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0051.png
være et betydeligt – men ikke tilstrækkeligt – bidrag til opfyldelse af reduktionsmålet for land- og
skovbrugssektoren på 55-65 pct. i forhold til 1990. Dette er vist i figur 4.19.
Ifølge den seneste klimafremskrivning udledte landbrugssektoren alene cirka 21 mio. ton CO
2
e i 1990 uden
nettoudledningerne fra skovbrug medtalt. Landbrugssektorens udledninger var i 2020 reduceret til cirka 17 mio.
ton. Med en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e, har Klimarådet i denne analyse fundet frem til, at landbruget kan
reducere udledningerne fra fx dyrene og markerne med cirka 5,5 mio. ton via teknisk omstilling alene. Sammen
med skovbrugssektorens fremskrevne udledninger i 2030, svarer det til en samlet udledning på cirka 11 mio. ton i
2030, hvis der ikke bliver ændret strukturelt på landbrugsproduktionen. Den samlede reduktion i 2030 for hele
land- og skovbrugssektoren bliver derfor omkring 45 pct., når man kun ser på den tekniske omstilling, som vist i
figur 4.19. De cirka 45 pct. kan sammenlignes med sektormålet på 55-65 pct.
Mio. ton CO
2
e
25
Landbrug og gartneri
Skov
45 pct.
Sektormål for skov-
og landbrug
20
15
10
5
0
1990
-5
2020 - før afgift
2030 - efter afgift
Figur 4.19 De kendte tekniske reduktioner og deres betydning for sektormålet for land- og skovbrugssektoren
Anm.:
Figuren viser de beregnede udledninger fra land- og skovbrugssektoren før og efter en afgift og teknisk omstilling.
Beregnede udledninger i 1990 og 2020 samt skovbrugssektorens udledninger i 2030 kommer fra klimafremskrivningen
2022, mens landbrugssektorens reduktion efter en afgift er beregnet i indeværende rapport.
Klimarådet.
Kilde:
Med tekniske omstillingselementer alene, er det altså ikke umiddelbart muligt for land- og skovbrugssektoren at
nå målet i 2030. Dette er under antagelse af, at de bedrifter, der får et negativt driftsresultat efter afgiften, enten
fortsætter produktionen eller afhænder produktionen til en mere effektiv landbruger, der kan drive bedriften med
samme udledning, men med positivt driftsresultat. Der er altså ikke medtaget, at landbruget foretager en
strukturel omstilling som respons på en afgift.
Det kan imidlertid forventes, at bedrifter med negativt driftsresultat, eller blot bedrifter, der efter en afgift, kan se
en bedre indtjeningsmulighed ved en omlægning, omstiller produktionen til en mere klimavenlig
produktionsform. Det kan være fra husdyrproduktion til planteproduktion. Hvis dette sker, vil reduktionen
forøges. Dette ser vi nærmere på i kapitel 5. Det skal også bemærkes, at afgiften kun er lagt på primærlandbruget
og ikke alle deltidsbrugene. Dog ligger langt de fleste udledninger og dermed reduktioner, i primærlandbruget.
At landbruget ikke kan opfylde det politiske reduktionsmål i 2030 med tekniske omstillingselementer alene
skyldes blandt andet, at potentialet for anvendelse af forskellige tekniske omstillingselementer begrænses på de
enkelte bedrifter af fx krav om harmoniarealer og af de beskedne muligheder for at anvende omstillingselementer i
Side 50
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0052.png
eksisterende stalde og gyllebeholdere. Dertil kommer, at metan fra køernes fordøjelse, som udgør 25 pct. af
sektorens udledninger uden en afgift, i dag kun i begrænset omfang kan reduceres uden en ændring i antallet af
dyr. Derudover er de eksisterende tekniske omstillingsmuligheder i dag for dyre og utilstrækkelige. En afgift på
landbrugets udledninger af drivhusgas vil også drive udvikling af nye tekniske omstillingselementer, som kan øge
potentialet for tekniske reduktioner.
Side 51
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0053.png
5. Strukturel omstilling i landbruget
Klimarådet finder i denne analyse, at de kendte tekniske omstillingselementer bringer landbruget en stor del af
vejen mod 2030-målet. Men udover implementering af de kendte tekniske omstillingselementer vil der være behov
for et yderligere bidrag fra strukturel omstilling og udvikling og udbredelse af yderligere, nye tekniske
omstillingselementer. En afgift vil give tilskyndelse til begge dele. I det følgende ses nærmere på det mulige bidrag
fra en strukturel omstilling.
En afgift vil betyde, at visse bedrifter ikke kan fortsætte med deres produktion, da den ikke med tekniske
omstillingselementer alene kan tilpasses rentabelt til en afgift. Således vil en række bedrifter omstille produktionen
efter indførsel af en drivhusgasafgift, så driften bliver mere rentabel. En anden mulighed er, at urentable bedrifter
bliver overtaget af andre landbrugere, som vil omstille til en mere klimavenlig driftsform. Sidst kan nogle arealer
blive urentable at dyrke og udgå af landbrugsproduktionen. På denne vis vil afgiften medvirke til en strukturel
omstilling. Den strukturelle omstilling betyder endvidere, at udledningerne reduceres mere, end når der kun ses på
tekniske omstillingsmuligheder. Samtidig vil den samlede effekt på indtjeningen i sektoren reduceres, efterhånden
som ikke rentable bedrifter lægger om eller overtages af andre landbrugere.
Færre kvægbedrifter og flere plante- og svinebedrifter i et mere klimavenligt landbrug
Analysen giver ikke grundlag for at vurdere størrelsesordenen af antal bedrifter, der omlægger deres produktion.
Men resultaterne tyder på, at der vil ske en udvikling væk fra kvægproduktion imod eksempelvis plante- og
svineproduktion. Dette skyldes dels, at plante- og svinebedrifter har lavere udledninger end kvægbedrifterne, og
derfor rammes mindre af en afgift, dels at de har bedre muligheder for at tilpasse sig en afgift med teknisk
omstilling og dermed undgå at betale den fulde afgift. Efter indførslen af en afgift bliver det således relativt mere
attraktivt at være plante- eller svineproducent, end at være kvægproducent, alt andet lige.
Det er på baggrund af denne analyse ikke forventningen, at kvægproduktionen grundlæggende afvikles på kort sigt,
men at de fremtidige (færre) kvægbedrifter vil være tilpasset en mere klimavenlig produktion. Sidst må det også
forventes, at nye driftsformer udvikles, eksempelvis med nye typer af specialiseret planteproduktion. Sidstnævnte
er specielt relevant i det landsbrugsaftalen fra 2021 initierede oprettelsen af en plantefond til sikring af
investeringer i plantebaserede fødevarer. Der er afsat 675 mio. kr. i fonden frem mod 2030. Udover plantefonden
indeholder landbrugsaftalen også andre initiativer med fokus på plantebaserede fødevarer.
I tabel 5.1 er vist en simpel beregning, som illustrerer det mulige omfang ved en stiliseret strukturel omstilling. Der
foretages en helt simpel gennemsnitsberegning af en mulig strukturel effekt, såfremt det antages, at alle kvægbrug
med underskud (cirka 1.800 bedrifter) efter en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e (og efter teknisk omstilling),
omlægges til svinebrug eller plantebrug. Beregningen er skaleret, således at landbrugsarealet er konstant – det vil
sige, at der ikke tages jord ud af produktion. En strukturel omstilling, hvor kvægbrug med underskud efter
tilpasning til en afgift omlægger til alternativ landbrugsproduktion, vurderes at kunne føre til reducerede
udledninger i størrelsesorden 20-30 pct.-point, som er udover udledningsreduktionerne fra de tekniske
omstillingselementer som følge af en afgift.
Der er ikke i denne analyse taget nærmere stilling til, hvorvidt den strukturelle omlægning skal rettes mod
svineproduktion, planteproduktion eller andre former for udnyttelse af arealerne. Det vil blandt andet afhænge af
udviklingen i reduktionsmuligheder og vil også skulle ses i sammenhæng med effekterne på biodiversitet, natur og
miljø, som omtales i kapitel 7. Derudover bør der også tages højde for det globale klimaaftryk, som sojaimport
bevirker.
Side 52
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0054.png
Tabel 5.1 Illustration af effekten på udledningen ved strukturel omstilling ved en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e,
såfremt kvægbedrifter med underskud efter tilpasning omlægges til svine- eller planteproduktion.
Før afgift
(basis=indeks 100)
Udledning pr.
bedrift, ton
Anm. 1:
100
Efter afgift og
tilpasning
60
Malkekvæg omlægges til
tilpassede svinebrug
40
Malkekvæg omlægges til
tilpassede plantebrug
33
Ved beregningen tages højde for, at en gennemsnits kvægbedrift arealmæssigt er cirka 1,4 gang større end en
gennemsnits plantebedrift. Indeks 100 svarer til analysens basisår 2020. Derfor kan ændringerne ikke fortolkes 1:1 i forhold
til 2030-målet, som refererer til udledningen i 1990.
Beregningen er givetvis et overkantsskøn, da nogle af bedrifterne med negativt driftsresultat før ejeraflønning og efter
finansielle omkostninger blot vil blive overtaget af andre indenfor samme driftsgren.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
En afgift vil også drive den teknologiske udvikling
Foruden den strukturelle udvikling vil en afgift være med til at drive reduktioner på anden vis. En afgift vil således
være en væsentlig motor til at drive innovation og implementering af ny teknologi og produktionsformer, som i dag
er ukendte eller ikke er en del af landbrugets aktiviteter. Det betyder, at reduktionsomkostningskurverne, som vi så
i kapitel 4 (figur 4.8 på side 36) vil flade lidt ud og rykke længere mod højre (som følge af større potentialer),
efterhånden som ny teknologi bliver mulig at anvende i praksis, og markedsprisen falder. Det vil i sidste ende også
påvirke landbrugets driftsresultater mod et mindre tab end beregnet i denne analyse, fordi nye teknologier vil blive
billigere og vinde udbredelse, så landbruget billigere kan omstille produktionen og dermed betale mindre i afgift.
Dertil vil det reducerede afkast til jorden, som følger af en afgift, også kunne føre til egentlig ekstensivering af nogle
landbrugsjorder. Begge forhold bidrager til omstillingen af landbruget i en mere klimavenlig retning.
Strukturel udvikling er velkendt for landbruget
En drivhusgasafgift vil få betydning for landbrugets fremtid, særligt fordi den må forventes at føre til en ikke
uvæsentlig strukturel omstilling i klimavenlig retning. Frem mod det langsigtede mål om klimaneutralitet vil
behovet for strukturel omstilling højst sandsynligt være betydeligt større end skitseret her, afhængigt af
udviklingen af nye tekniske omstillingselementer.
Som beskrevet i kapitel 2 vil det ikke være første gang, at landbruget skal tilpasse sig nye vilkår og rammer.
Landbruget har igennem historien tilpasset sig ændrede rammevilkår gennem både teknologiske og strukturelle
omlægninger. Dynamikken afspejler en generel omstillingsparathed i sektoren, som også vil kunne understøtte
klimaomstillingen. Andre sektorer må ligesom landbruget også forventes at tilpasse deres produktionsstruktur i
takt med en omstilling imod klimaneutralitet.
For den enkelte bedriftsejer, ansatte og i lokalområder kan omstillingen imidlertid også have uønskede
konsekvenser. Regeringsgrundlaget fastlægger således også, at en afgift i landbruget skal tage en række hensyn til
blandt andet konkurrence og arbejdspladser. Tilsvarende fastlægger klimaloven, at Danmarks klimamål skal opnås
under hensyntagen til en række guidende principper, herunder blandt andet beskæftigelse og social
sammenhængskraft. I kapitel 6 diskuteres en række mulige understøttende tiltag, der kan afbøde de negative
effekter af en afgift, såfremt der er politisk ønske herom, og de dilemmaer sådanne tiltag rejser.
Side 53
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0055.png
6. Drivhusgasafgift og understøttende politikker
Klimaloven fremhæver en række guidende principper, der skal tages hensyn til i udformningen af klimapolitikken.
Principperne omfatter blandt andet, at klimapolitikken skal være omkostningseffektiv, at Danmark skal være et
foregangsland og hensynet til den langsigtede grønne omstilling. De øvrige principper er hensynet til bæredygtig
erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, lækage og beskæftigelse. Derudover skal
dansk erhvervsliv udvikles og ikke afvikles, et stærkt velfærdssamfund bibeholdes samt sammenhængskraften og
den sociale balance sikres.
Udgangspunktet for at anbefale en national drivhusgasafgift er primært hensynet til en omkostningseffektiv
reduktion af udledningen. Men en afgift på landbrugets udledninger, herunder fordelingseffekterne af afgiften, vil
have betydning for flere af de øvrige guidende principper. Det gælder blandt andet sammenhængskraften og den
sociale balance, erhvervets konkurrenceevne i forhold til udlandet og omfanget af lækage.
For at tage hensyn til klimalovens guidende principper kan der være politisk ønske om at indføre understøttende
tiltag. Muligheder og risikoen ved at indføre understøttende tiltag diskuteres i dette kapitel.
Klimarådets fokus er baseret på seks af denne analyses konklusioner:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
En del landbrug særligt kvægbrug får underskud efter en afgift, men der er også en del som stadig har en
fin økonomi
Det er særligt malkekvægsbestanden som rammes
Unge landbrugere rammes hårdere, da de typisk har en større gæld
Små landbrug rammes hårdere
Landbrugssektoren kan ikke nå i mål med kendte tekniske omstillingselementer.
En fastholdelse af eksisterende produktion er på sigt ikke foreneligt med at sikre en landbrugssektor med
meget få udledninger efter 2030 på vejen mod et klimaneutralt samfund.
Understøttende politikker bør ikke svække klimaeffekten væsentligt
Helt indledningsvis skal det understreges, at understøttende politikker bør følge nedenstående principper, hvis
ikke klimaeffekten og omkostningseffektiviteten skal mindskes:
1.
2.
3.
Incitamentet til at reducere drivhusgasudledningerne må ikke reduceres i væsentlig grad
Det må ikke understøttes, at mindre tilpasningsdygtige landbrugere fortsætter deres produktion, mens det
bliver sværere for nye og mere effektive landbrugere at komme ind på markedet
Der bør ikke gives tilskud til investering i eller fastholdelse af tekniske omstillingselementer, som ikke er
hensigtsmæssige på den lange bane.
Disse tre principper indebærer blandt andet, at de understøttende tiltag ikke bør reducere tilskyndelsen til
strukturel omstilling og innovation, der kan være nødvendigt for at nå klimamålene. Dette kan imidlertid komme i
konflikt med et ønske om at bevare arbejdspladser i visse dele af landbruget og den sociale sammenhængskraft
knyttet hertil. Det er en afvejning, der i sidste ende skal foretages politisk, og hvor eventuelle understøttende tiltag,
der reducerer klimaeffekten, vil skulle suppleres af nye tiltag for at nå klimamålene, enten i landbrugssektoren
eller i øvrige sektorer, fx i industrien.
Som det fremgår nedenfor, er der for stort set alle de skitserede understøttende tiltag betydelige udfordringer og
risici i forhold til at reducere klimaeffekten af en afgift. De forskellige guidende principper kan også kun vanskeligt
forenes med en omkostningseffektiv klimapolitik. Endvidere kan der være hensyn til biodiversitet, natur og miljø
(se også kapitel 7), som også kræver opmærksomhed ved understøttende tiltag så vel som ved indførelse af en
afgift.
Det er endvidere en ulempe for de mulige understøttende politikker nedenfor, at de alt andet lige belaster de
offentlige finanser, når man sammenligner med en situation, hvor der anvendes en ensartet afgift på alle
udledninger fra landbruget. Dermed er understøttende politikker isoleret set i modstrid med princippet om sunde
offentlige finanser, som også er et af de guidende principper i klimaloven og fremhævet i regeringsgrundlaget.
Side 54
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0056.png
I de næste afsnit vurderes følgende mulige understøttende politikker:
Tilbageførsel af afgiftsprovenuet
Indførelse af et bundfradrag
Indførelse af en afgift på kun visse dele af landbrugets udledninger frem for alle udledninger
En statslig jordfond
Tilskud til omstilling
Længere tid til tilpasning
Tilbageførsel af afgiftsprovenu reducerer incitamentet til strukturel omstilling
Efter teknisk omstilling vil landbrugets omkostninger ved en afgift bestå af to dele. For det første omkostningen
ved investering og drift af de tekniske omstillingselementer, som bringes i anvendelse ved det givne afgiftsniveau
(omstillingsomkostninger). For det andet den tilbageværende afgiftsbetaling knyttet til de udledninger, som ikke
blev fjernet med teknisk omstilling (afgiftsbelastning).
De driftsøkonomiske effekter kan begrænses ved at tilbageføre provenuet til landbruget. På den måde vil
landbruget samlet set alene belastes af omstillingsomkostningerne. For at få en indikation af, hvor meget en
tilbageførelse af provenuet vil reducere det driftsøkonomiske tab for sektoren som gennemsnit, har Klimarådet
foretaget en beregning, hvor der indføres en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e, og provenubetalingen trækkes fra
driftsomkostningerne. Dette er vist i figur 6.1 for landbruget som gennemsnit.
Det samlede driftsresultat forbedres markant, når provenuet tilbageføres, idet omkostningerne for den enkelte
bedrift kun vil bestå af omkostninger til investering og vedligeholdelse af tekniske omstillingselementer.
Driftsresultatet for en gennemsnitsbedrift er i udgangspunktet cirka 650.000 kr. pr. år. Efter omstilling reduceres
driftsresultatet med de omstillingsomkostninger, landbrugeren har til investeringer og drift af
omstillingselementer, som er cirka 50.000 kr. i gennemsnit. Efter tilbageførsel af afgiftsprovenuet på cirka
350.000 kr. i gennemsnit, reduceres driftsresultatet til cirka 600.000 kr. pr. år, det vil sige en gennemsnitlig
reduktion af driftsresultatet på 8 pct., hvilket skal sammenlignes med en reduktion på cirka 60 pct. med betaling af
provenu (se figur 6.1).
Det vil være vigtigt for klimaeffekten, at en reduceret provenubetaling ikke får effekt på afgiftens incitamenter og
derved anvendelsen af tekniske omstillingselementer i udgangspunktet. Hvorvidt dette reelt vil være tilfældet,
afhænger af det konkrete design af en tilbageførelsesordning. Princippet bør her være, at incitamentet til at
reducere udledningerne bevares. For den enkelte bedrift må den økonomiske tilbageførelse af afgiftsprovenuet
derfor ikke svare en-til-en til afgiftsbetalingen på selvsamme bedrift, men skal være afkoblet fra afgiftsbetalingen.
Således vil bedrifter med lav afgiftsbetaling og altså lav udledning blive belønnet mere end bedrifter med en høj
afgiftsbetaling og høje udledninger. Samtidig skal det understreges, at tilbageførelse af afgiftsprovenu til
landbruget, hvis det holdes inden for de enkelte driftsgrene, må forventes at reducere tilskyndelsen til strukturel
omstilling og dermed den samlede effekt på udledningerne på langt sigt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt ikke
at gøre det driftsspecifikt.
Side 55
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0057.png
1.000 kr.
800
Driftsresultat; 654
600
Total; 601
400
Provenu; 345
200
0
Omstillings-
omkostninger; -53
-200
-400
Afgiftsbelastning;
-345
Figur 6.1
Anm.:
Kilde:
Opdeling af effekten af en afgift på omstillingsomkostninger og provenubetaling
Størrelsen af provenubetalingen er et gennemsnit over alle landbrugeres betaling af afgift efter omstilling. Derfor vil det for
landbruget i gennemsnit være en en-til-en tilbageførsel af afgiftsbetalingen.
Klimarådet.
Bundfradrag kan reducere den strukturelle omstilling
Et bundfradrag vil betyde, at den samlede afgiftsbetaling reduceres, men at incitamentet til at reducere
udledningerne bibeholdes. I praksis indebærer et bundfradrag, at der kun betales afgift af en del af den samlede
udledning. Et bundfradrag vil derfor reducere den negative effekt på indtjeningen på de enkelte bedrifter.
Et bundfradrag vil dog også begrænse tilskyndelsen til strukturel omstilling. Desuden er det en udfordring i
praksis, at det ikke kan indføres som en fast bundgrænse, men må tilpasses bedriftens størrelse og
produktionsform. Klimarådet har tidligere analyseret en afgiftsmodel med bunddrag og sammenlignet det med
tilskud blandt andet i Klimarådets egen
Statusrapport 2022.
En afgift kun pålagt visse udledninger fra landbruget begrænser reduktionerne
En anden tilgang til at afbøde effekten af en afgift kan være, at afgiften kun pålægges nogle udvalgte dele af
udledningerne og ikke – som i denne analyse – samtlige drivhusgasudledninger fra landbruget.
Et afgiftsgrundlag, der kun dækker visse udledninger vil imidlertid mindske reduktionerne. Det skyldes at ikke alle
udledninger omfattes af et økonomisk incitament og prissignal. Samtidig forskydes effekterne i sektoren.
Indføres der fx en afgift, som kun pålægges udledninger fra stald, lager og lavbundsjorder (hvormed udledninger
fra arealer, herunder udbringning af gødning på marken undtages fra afgift), vurderer Klimarådet, at reduktionen i
udledningerne ændres til cirka halvdelen af effekten ved en afgift på alle drivhusgasudledninger. En sådan afgift vil
primært ramme kvægbedrifternes økonomi og skubbe den strukturelle omstilling mod specielt flere plantebrug,
som næsten helt afgiftsfritages.
En statslig jordfond kan reducere kapitaltab og sikre sammenhæng til natur- og miljømål
Prisen på landbrugsjord er afgørende for landbrugernes finansielle situation, da en stor del af bedrifternes værdi
ligger i den landbrugsjord, de ejer. Den værdi, jorden kan sælges til, afhænger blandt andet af den fremtidige
indtjening, som knytter sig til produktionen. En drivhusgasafgift vil reducere jordens værdi, fordi den vil reducere
indtjeningen ved produktionen og indebærer derfor et kapitaltab for de nuværende jordejere. Det er nærmere
belyst i kapitel 4.
Side 56
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0058.png
En gennemgribende tilgang til at imødegå effekter af kapitaltab og dermed den sociale og regionale balance ved en
afgift kunne være at indføre en statslig jordfond. Jordfonden kan opkøbe udvalgte bedrifter, som bliver økonomisk
nødlidende efter indførelsen af en afgift. Fonden kunne herefter sælge jorden tilbage til landbrugsmæssig
anvendelse enten som ejendomssalg eller som del i en jordfordeling til en pris, som afspejler værdien af jorden
efter afgiftens indførsel. Det ville betyde, at kapitaltabet ved omstilling af landbrugsproduktionen bliver helt eller
delvist kompenseret af staten, og derved har det også statsfinansielle konsekvenser.
Hvis en statslig jordfond tænkes ind i en større sammenhæng, kunne den bidrage til løsning af andre miljø- og
naturudfordringer, som er bundet til arealanvendelsen. Det kunne eksempelvis være et ønske om forøgelse af
naturarealet eller zoner med begrænsninger på dyrkningsmulighederne som fx sprøjtefri zoner. Tankegangen har
været udforsket i mindre skala i blandt andet Realdanias Collective Impact-initiativ. Tidligere jordreformer har
også haft en tilsvarende tilgang til grundlæggende at gentænke arealanvendelsen for at tilgodese overordnede
samfundsmæssige mål.
Tilskud kan reducere effekten af en afgift
De negative driftsøkonomiske konsekvenser ved en afgift kan reduceres ved at supplere afgiften med tilskud til
tekniske omstillingselementer, som reducerer udledningen. Hvordan dette mere konkret kan udformes bliver
behandlet nærmere i Klimarådets kommende
Statusrapport 2023.
Et generelt princip bør være, at tilskuddene
ikke er afgrænset til bestemte teknologier, men også giver tilskyndelse til udvikling og implementering af nye og
omkostningseffektive tiltag til reduktion af udledningen. Således skal tilskuddet så vidt muligt være
teknologineutralt og opretholde tilskyndelsen til strukturel omstilling.
Tilskud til tekniske omstillingselementer kan i et vist omfang finansieres med EU's fælles landbrugspolitik. Der
kan flyttes midler til tilskudsordningerne ved at omfordele midler fra basisstøtten og bioordninger (søjle 1) til
miljøtilskud (søjle 2). Tilskud under søjle 2 kræver dog national medfinansiering. Klimaomstillingen kan også
understøttes gennem midler til efteruddannelse af landbrugere, samt forskning og innovation, ligesom der kan
udformes et egentligt omstillingstilskud eller omstillingslån til landbrugere, som ønsker at ændre produktionen til
en mere klimavenlig driftsform. På samme måde kan der udformes tilskud, der understøtter synergieffekter
mellem klimavenlig produktion og biodiversitets- og miljømål. Der kan tillige være behov for at understøtte
nyetablerede landbrugere yderligere, som kommer i en kortsigtet presset likviditetssituation som følge af afgiften,
men kan drive en rentabel bedrift på den længere bane. Dette kunne være i form af særlige klimalån eller lignende.
Der kan også være et specifikt politisk ønske om at bevare små landbrug, som har vanskeligt ved at tilpasse sig til
en afgift. Det taler i så fald for at målrette understøttende politikker, eksempelvis tilskud, mod disse, såfremt det er
begrundet i fordelingsmæssige hensyn.
Det skal være et generelt opmærksomhedspunkt, at tilskudsordningerne understøtter en langsigtet udvikling imod
et klimaneutralt landbrug. Det vil sige, at man skal undgå løsninger, som er uhensigtsmæssige på længere sigt.
Eksempler kan være investering i teknologi i stalde, som forudsætter fastholdelse af en bestemt driftsform i en
længere periode. Dette vil føre til en fastlåsning, som står i vejen for en mere langsigtet klimatilpasning, en såkaldt
lock-in-effekt.
Biogas udgør et særligt opmærksomhedspunkt
Der er en risiko for, at øget produktion af biogas kan forsinke en klimavenlig omstilling i landbruget. Dette er
tilfældet, hvis produktionen fører til en væsentlig øget efterspørgsel efter husdyrgødning. Det kan reducere den
strukturelle omlægning af landbrugsproduktionen i en klimavenlig retning. Dertil kommer, at investeringer i
anlæg og langsigtede leveringskontrakter kan gøre det vanskeligt at lave hurtige ændringer i produktionen.
Klimarådet gør også opmærksom på, at selv hvis øget biogasproduktion ikke i væsentlig grad er baseret på
husdyrgødning, kan øget efterspørgsel efter alternative kilder som energiafgrøder eller importeret biomasse have
uønskede effekter.
Særligt svinebedrifterne risikerer at lave uhensigtsmæssige investeringer
Klimarådets analyse viser, at ved en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e kan tekniske løsninger til gyllebehandling levere
store reduktioner. Miljøteknologi og biogas forventes samlet set at levere 20 pct. af landbrugets tekniske
reduktioner, men det er særligt svinebedrifterne, som bruger disse teknologier. Hele 60 pct. af reduktionerne på
Side 57
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0059.png
svinebedrifterne stammer nemlig enten fra biogas eller miljøteknologi, hvor der er en risiko for lock-in-effekter.
Eksempelvis forrentes investeringer i biogas typisk over 15 år. Men hvis fremtidig regulering betyder, at bedriften
alligevel skal ændre sin produktion efter 2030, så vil investeringerne ikke længere være rentable.
Længere tid til tilpasning kan hjælpe landbrugets omstilling, men vil typisk udskyde reduktionerne
Da landbrugsproduktion er karakteriseret ved en del langsigtede investeringer, bør afgiften meldes ud et stykke tid
før den implementeres. Det vil give ejerne af landbrugsbedrifterne mulighed for at foretage de nødvendige
tilpasninger, samt give kommende landbrugere mulighed for at tilpasse deres strategi i retning af en mindre
klimabelastende produktion. Desuden kan det afhjælpe eventuelle flaskehalse hos leverandørerne af de tekniske
omstillingselementer, som skal anvendes fremover. Så jo tidligere afgiftssatsen meldes ud, desto bedre er det.
Det kan herudover overvejes at indføre en relativ lang overgangsperiode for at hjælpe erhvervet, men det risikerer
at udskyde omstillingen. En udskydelse af investeringer i teknologiske omstillingselementer vil således have reelle
negative klimaeffekter. Det vil også gøre det sværere at nå både nationale klimamål og danske EU-mål, der er
defineret ved de samlede udledninger over en periode (2021-30) og dermed belønner tidlige reduktioner.
Side 58
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0060.png
7. Drivhusgasafgift og biodiversitets- og miljøhensyn
Blandt klimalovens guidende principper er også hensynet til den langsigtede grønne omstilling. Princippet kan
fortolkes til også at omfatte biodiversitet og miljø. I dette kapitel beskrives, hvordan en drivhusgasafgift forventes
at påvirke biodiversitets- og miljøhensyn. Først præsenteres en kvalitativ vurdering af effekterne af en afgift,
dernæst en detaljeret gennemgang af, hvad en afgift kan udløse af ændringer i arealanvendelsen og i
husdyrproduktionen. Kapitlet afrundes med en kort diskussion af de potentielle konflikter.
Biodiversitet og miljø er to centrale hensyn, når der skal planlægges regulering af landbruget. Natur- og
miljøindsatsen er i dag tæt forbundet med regulering i landbruget, og klimaindsatsen risikerer at skabe unødig
konkurrence eller ligefrem tilbagegang i den eksisterende indsats, hvis indsatserne ikke bliver tænkt sammen. Det
er derfor helt afgørende for den langsigtede grønne omstilling og princippet om omkostningseffektivitet, at
klimaindsatsen koordineres med natur- og miljøindsatsen i det åbne land.
De tekniske omstillingselementer har både negative og positive effekter på biodiversitet og miljø
Hovedparten af omstillingselementerne har positiv betydning for biodiversiteten og miljøet. Bedrifternes
tilpasning til afgiften er i denne analyse baseret på, hvad der kan betale sig økonomisk på bedrifterne. Men en
række tekniske omstillingselementer har også betydning for opnåelsen af andre samfundsmål. Det kan være
mindsket næringsstofudledning til vandmiljøet og forbedret biodiversitet.
Hovedfokus i denne analyse er på landbrugets muligheder for tilpasning til en drivhusgasafgift. Derfor er afledte
effekter på natur og miljø ikke inddraget i en samlet systembeskrivelse. Der vil derfor være områder og
virkemidler, hvor samtænkning med miljø- og natureffekterne er væsentligt for at lave en omkostningseffektiv
regulering af landbruget. Tabel 7.1 præsenterer en delvis, kvalitativ vurdering af den forventede effekt på
bekymrende kemi, skadegører og pesticider, fosfor, kvælstof, natur og biodiversitet, samt rekreation således at de
overordnede effekter kan aflæses.
Side 59
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0061.png
Tabel 7.1 Afledte miljø- og natureffekter
Bekymrende
kemi
Lavbundsjorde
Skovrejsning
Læhegn
Hyppig udslusning af gylle
Udtagning af omdriftsjord
til permanent brak
Gyllekøling
Biogas
Gylleforsuring
Fast overdækning
Øget fedtfodring
Nitrifikationshæmmere
Reduceret kvælstofnorm
Efterafgrøder
Mellemafgrøder
Omlægning fra majs til
græs i sædskiftet
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilder:
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
-*
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
-*
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Skadegører
og pesticider
0/+
+
+
Ikke vurderet
+
Ikke vurderet
0
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
0
0
0
0
Ikke vurderet
Fosfor
0/+/-
+
+
Ikke vurderet
0
Ikke vurderet
0
Ikke vurderet
Ikke vurderet
Ikke vurderet
0
0
+
0
Ikke vurderet
Kvælstof
+
+
+
+*
+
+*
0
+*
+*
Ikke vurderet
+
+
+
+
Ikke vurderet
Natur og
biodiversitet
+
+
+
Ikke vurderet
+
Ikke vurderet
0
+*
+*
Ikke vurderet
0
0
+
+
Ikke vurderet
Rekreation*
0/+
+
0/+
0
0/+
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
’+’: gunstig virkning; ’-’: ugunstig virkning; ’0’: neutral eller marginal afledt miljøeffekt. En * betyder at vurderingen af afledte
effekter er foretaget af Klimarådet.
Det antages her, at læhegn har samme afledte miljøeffekter som skovrejsning, og at biogas kombineres med højere
udnyttelseskrav.
Skadegører er fx insekter og plantesygdomme.
Eriksen mfl.,
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet,
2020
56
og Klimarådet.
Nitrifikationshæmmere vurderes i tabel 7.1 til at have neutral eller marginal miljøeffekt på skadegører, men
Andersen mfl. fremhæver i særdeleshed, at der kan være risiko for udvaskning af tilsætnings- og
nedbrydningsprodukter til grundvandet, som bør undersøges yderligere, før nitrifikationshæmmere anvendes i
større grad.
57
Nitrifikationshæmmere er derfor vurderet af Klimarådet til at have en negativ effekt på miljøet i
forhold til bekymrende kemi. Nitrifikationshæmmere vurderes dog under alle omstændigheder ikke at vinde
udbredelse ved et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO
2
e, da omkostningen vurderes at være 1.300-2.250 kr. pr. ton
CO
2
e.
En omstilling af landbruget vil kræve store forandringer
En omstilling af landbruget vil kræve forandringer både i staldene og i landskabet, som vi kender det i dag. Hvis
landbruget bliver underlagt en afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
e, vil det betyde en teknisk nettoreduktion på cirka 5,5
mio. ton CO
2
e. Det skyldes hovedsageligt, at landbrugerne vil udtage lavbundsjorder, rejse skov, bioforgasse deres
gødning og fodre deres kvæg med mere fedt. Her fremhæves fire store forandringer som også præsenteres i tabel
7.2:
1.
Der vil ifølge denne analyse blive rejst skov på knap 225.000 hektar landbrugsjord. Det nationale
skovprogram har en målsætning om, at landarealet skal bestå af 20-25 pct. skov, og det vil blive opfyldt af
den indregnede skovrejsning.
Landbrugerne vil øge fodring med fedt i store dele af kvægsektoren, der reducerer udledningen af metan.
Der vil blive udtaget lavbundsarealer, svarende til knap 30 pct. af det samlede lavbundsareal.
Hovedparten af majsproduktionen til grovfoder vil blive erstattet af græsproduktion.
2.
3.
4.
Side 60
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0062.png
En del af ændringerne ville være sket, uanset om der kommer en afgift, på grund af eksisterende eller kommende
regulering eksempelvis på vandmiljøområdet. To eksempler er reduktion i kvælstofkvoten og mængden af gødning,
der sendes til bioforgasning. I klimafremskrivningen 2022 ligger der en forventning for 2030 om, at 65 pct. af
husdyrgødningen bioforgasses, og 155.000 hektar landbrugsjord vil have reduceret deres kvælstoftildeling i kraft af
tilskud til biogasproduktion og øget målrettet regulering af kvælstoftildeling. En drivhusgasafgift er med til at
forstærke incitamentet til at disse ændringer sker.
Tabel 7.2 Udbredelse af tekniske omstillingselementer efter en afgift på 750 kr.
Enhed
Efterafgrøder &
mellemafgrøder
Omlægning af majs til
græs
Udtagning af
lavbundsjord
Miljøteknologi
Biogas
Skov
Læhegn
Permanent brak
Nedsat kvælstofkvote
Øget fedtfodring
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Anm. 4:
Anm. 5:
Hektar
Hektar
Hektar
Andel af samlet
gødningsmængde
Andel af samlet
gødningsmængde
Hektar
Hektar
Hektar
Hektar
Antal dyr
Andet
56.000
11.000
3.000
0%
2%
15.000
2.000
10.000
33.000
204.000
Kvægbedrifter
57.000
88.000
2.000
21%
23%
13.000
5.000
16.000
90.000
1.070.000
Plantebedrifter
264.000
31.000
32.000
0%
1%
164.000
3.000
32.000
97.000
57.000
Svinebedrifter
169.000
7.000
4.000
20%
23%
32.000
6.000
2.000
106.000
5.000
Sum
546.000
136.000
42.000
42%
48%
224.000
15.000
60.000
326.000
1.336.000
Andet dækker over den øvrige del af landbruget herunder fjerkræs-, frugt- og minkavl.
Miljøteknologi dækker her over gyllekøling, fast overdækning og hyppig udslusning, mens forsuring behandles separat.
Nitrifikationshæmmere og forsuring kommer ikke i spil og er således ikke aktuelle her.
Tallene er afrundet til nærmeste tusind.
Analysen viser, at der kun vil blive taget 42.000 hektar lavbundsjord ud, selvom potentialet er mere end tre gange så stort.
Det skyldes, at analysen baseres på en antagelse om, at husdyrproduktionen ikke skal ændres, og derfor skal det
eksisterende grovfoderproduktion og harmonibehov fastholdes. De store arealer med grovfoderproduktion på lavbundsjord
og lavbundsjord brugt til at opfylde harmonibehov i dag kan ikke tages ud af drift, uden at det påvirker produktionen af
husdyr.
Klimarådet.
Kilder:
Effekten på natur og miljø ved strukturel omstilling afhænger af flere faktorer
En klimaafgift på landbrugets udledninger vil ikke kun påvirke klimaet, men også den omgivende natur og
miljøtilstanden. Hvordan og hvor meget natur og miljø påvirkes, hænger dels sammen med hvilke og i hvilket
omfang landbrugerne tager tekniske omstillingselementer i brug. Det hænger også sammen med, hvordan
landbrugets struktur ændres, herunder fordelingen af landbrugsproduktionen på plante-, kvæg- og svinebrug.
Kvægbrugene rammes hårdere af en klimaafgift end plante- og svinebrug. Derfor må der forventes et skift i retning
af færre kvægbrug og flere plante- og svinebrug. Præcis hvordan denne forandring vil være, og i hvilket tempo det
vil ske, er ikke behandlet i denne analyse. Det er dog sikkert, at en klimaafgift vil have afledte effekter på natur og
miljø, da aktiviteterne på forskellige typer af landbrug både i udgangspunktet og efter teknisk omstilling har
betydning for deres påvirkning af det omgivende miljø.
Side 61
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0063.png
Landbrugenes påvirkning på miljø og natur før en omstilling er dog ikke nødvendigvis knyttet til de enkelte
bedriftstyper. Kvæg-, svin- og plantebrugenes påvirkning af det omgivende miljø og natur er særligt afhængig af,
om bedrifternes jorder er sandede, deres staldindretning, og hvilke afgrøder de dyrker på markerne. Et træk mod
færre kvægbedrifter vil derfor ændre påvirkningen af vandmiljøet, udledning af ammoniak til luften og
pesticidanvendelse, men hvorvidt påvirkningen vokser eller formindskes afhænger af, hvilke landbrug der ændrer
driften og i hvilken retning.
Et særligt spørgsmål er, hvordan afgiften vil påvirke udviklingen i den økologiske produktion. Denne analyse
indikerer, at den økologiske kvægproduktion rammes noget mindre af en afgift end den konventionelle, men stadig
mere end plante- og svinebrugene. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om konkurrenceevnen for de økologiske
kvægbrug påvirkes væsentligt anderledes end for de konventionelle.
Naturpleje med græsning bør prioriteres ved en gennemgribende omlægning af landbruget
En drivhusgasafgift kan både have positive og negative effekter for biodiversiteten. De positive effekter kan komme
fra udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning, hvis disse omstillingselementer samtænkes med en
naturunderstøttende forvaltning. De lavere jordpriser som følge af en drivhusgasafgift vil føre til lavere
alternativomkostninger ved omlægning af landbrugsjord til naturarealer. Dette kan lette vejen til opnåelse af mål
på biodiversitetsområdet og skabe øgede muligheder for at omlægge landbrugsareal til natur.
En potentiel negativ effekt kan opstå ved reduktion i antallet af landbrugsdyr, som indgår i naturpleje. Da afgiften
vil føre til en forringet driftsøkonomisk situation for især kvægbrugere, kan der være bekymring for, at
afgræsningen kan ophøre på visse semi-naturarealer, hvor den biologiske kvalitet i dag er afhængig af afgræsning.
Der er flere muligheder for at imødegå de negative konsekvenser, men den oplagte løsning er, at tilskuddet til
ekstensiv græsning forhøjes svarende til afgiftsbelastningen. Alternativt kunne der indføres et bundfradrag for
drivhusgasafgiften for besætninger, som modtager tilskud til ekstensiv græsning. Begge tiltag ville sikre
fastholdelse af tilskyndelsen til denne driftsform, hvis det ønskes politisk.
Et forhøjet tilskud vil ikke løse problemet på de græsningsarealer, hvor der i dag ikke søges tilskud, fordi
græsningen ikke lever op til den eksisterende ordnings krav om naturkvalitet. Den anden mulighed, hvor dyr, som
indgår i naturpleje, undtages fra afgiften, kræver relativ detaljeret viden om de enkelte dyrehold, som i dag ikke er
tilstede. Klimarådet gør derfor opmærksom på, at der ved udarbejdelsen af en afgift på landbruget bør tages højde
for, at et øget omkostningsniveau for naturpleje med græsning kan have negative sideeffekter på
biodiversitetsindsatsen, med udgangspunkt i en grundlæggende analyse af eksisterende naturplejeordninger.
Ny regulering i EU kan understøtte en strukturel tilpasning, men også presse økonomien
80 pct. af den europæiske natur har det dårligt, og Kommissionen har i 2022 fremlagt det første lovudkast, som et
led i EU's biodiversitetsstrategi. Loven kan få vidtrækkende konsekvenser for dansk biodiversitet og
naturforvaltning.
I dag pålægger habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne Danmark at bevare særlige naturtyper indenfor særlige
områder. Det nye lovudkast vil yderligere pålægge Danmark at løfte en række naturtyper fra dårlig til god tilstand
både indenfor og udenfor en række områder, som i dag er særligt udpeget i Natura-2000 netværket. Desuden skal
der ske en genoprettelse af landbrugsøkosystemer, herunder krav om vådlægning af 30-50 pct. af drænede
tørveområder, der anvendes til landbrugsdrift. Indsatsen skal være i mål i 2050, og vil i vid udstrækning påvirke
den drift, der i dag er i områderne. En større naturbeskyttelse og plejeindsats vil understøtte en mere ekstensiv
landbrugsproduktion fremadrettet.
Det nye lovforslag indeholder også et mål om at reducere pesticidforbruget i EU med 50 pct. i 2030. Det er også en
omfattende opgave. Det vil ubetinget reducere produktiviteten i landbruget og presse de konventionelle
landbrugsproduktioner. Det vil formodentligt give et træk mod mere økologi og mindre arealudnyttelse til
landbrug, hvilket formentlig vil reducere udledningerne.
Samlet set indeholder det nye lovforslag mange gode takter, og hvis den danske indsats samtænkes med
reduktionsbehovet i land- og skovbrugssektoren, kan der opnås store synergieffekter.
Side 62
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0064.png
Den tekniske omstilling af landbruget fører til store gevinster for samfundet, men…
Det er helt entydigt, at landbruget skal omstille produktionen for at imødekomme de politiske målsætninger på
klimaområdet. Alternativet er nemlig, at andre sektorer skal løfte en større del af læsset med endnu større
omkostninger til følge. Målet om klimaneutralitet kan ikke nås uden store reduktioner i landbrugets udledninger.
Problemet er dog, at der er mange andre politiske ønsker til det danske landbrug, og hvad det danske landareal
bruges til.
Analysen viser, at en afgift på landbruget formentlig vil bidrage til at opfylde en del af de danske ambitioner om
miljø og natur. Det gælder eksempelvis målsætningen om et øget skovareal og de danske forpligtigelser vedrørende
vand- og luftmiljø.
Samlet set lægger omstillingselementer som fx skovrejsning og efterafgrøder beslag på halvdelen af
landbrugsarealet og deres bidrag til naturbevaring vil være meget begrænset. Det betyder, at hvis Danmark skal
opfylde det nyligt tiltrådte mål om 30 pct. beskyttet landnatur i 2030, så er der ikke plads til meget
landbrugsproduktion. Biodiversitetsrådet fremhævede i 2022, at kun 2,3 pct. af landarealet i Danmark kan siges at
være strengt beskyttet i dag.
58
Det er særligt det store omfang af skovrejsning, der er en stor konkurrent til mere ny
natur og den danske biodiversitetsindsats, da rejsning af skov ikke kan erstatte målrettet naturgenopretning og
beskyttelse.
Udover at lægge beslag på landarealet, medfører omstillingen også store ændringer i indholdet af kemiske stoffer i
husdyrgødningen. Med en massiv udbygning af biogas vil spildevandsslam formentlig lettere finde vej ud på
markerne, og hvis ikke det skal afføde yderligere forurening, så sætter det store krav til regulering og kontrol.
Klimarådet vil i en kommende analyse undersøge, hvorvidt og hvordan en klimavenlig omstilling af landbruget kan
forenes med natur- og miljøhensyn.
Side 63
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0065.png
Hvem har vi talt med?
I arbejdet med analysen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med en række organisationer og
eksperter: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,
Energistyrelsen, De Økonomiske Råds sekretariat, Danmarks Statistik, Steen Gyldenkærne og Mette Hjorth
Mikkelsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Mathias Neumann Andersen, Jørgen Eriksen,
Johannes Lund Jensen og Nicholas J. Hutchings fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Peter Kai og
Anders Peter S. Adamsen fra Institut for Bio- Kemiteknologi på Aarhus Universitet, Jakob Vesterlund Olsen, Brian
H. Jacobsen og Michael Friis Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns
Universitet, ConTerra, CONCITO, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, SEGES, DSM, Arla og Økologisk
Landsforening.
Side 64
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0066.png
8. Referencer
Energistyrelsen
Klimafremskrivning 2022,
2022.
Klimarådet,
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023
3
Danmarks Statistik,
Statistikbanken JORD2
4
Energistyrelsen
Klimafremskrivning 2022,
2022.
5
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
6
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
7
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
8
Fødevareministeriet,
Sektormål for Skov- og landbrug,
mailkorrespondance den 30. januar 2023
9
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
10
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
11
Danmark Statistik,
Statistikbanken ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed og tid
12
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
13
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
14
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
15
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
16
Energistyrelsen
Klimafremskrivning
2022, 2022.
17
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning
22, 2022.
18
Nielsen, O.-K. mfl.,
Projection of greenhouse gases 2021-2040,
Aarhus University, Danish Centre for Environment and Energy, 2022
19
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning 2022,
2022.
20
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning 2022,
2022.
21
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning 2022,
2022.
22
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning 2022,
2022.
23
Energistyrelsen
Klimafremskrivning 2022,
2022.
24
Kristensen, T. m.fl.,
Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug,
2020
25
Danmark Statistik,
Statistikbanken OEKO1, OEKO2 og OEKO11.
26
Klimarådet,
Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022.
2022.
27
Olesen, J.E. og Schou, J. S.,
Miljøet på vej mod bedring – nu truer klimaet,
2019, Tidsskrift for Landøkonomi, Bind 205, Nr.
Særnummer, 2019, s. 202-212.
28
Danmark Statistik,
Statistikbanken JORD2
29
Danmark Statistik,
Statistikbanken JORD2
30
Danmark Statistik,
Statistikbanken BDF6
31
Danmark Statistik,
Statistikbanken BDF14
32
Danmark Statistik,
Statistikbanken JORD2
33
Andersen mfl.,
Virkemidler til reduktion af drivhusgasser i landbruget.
Høringsversion okt. 2022, 2022
34
Klimarådet,
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023
35
Johannsen, V. K. m.fl.,
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020.
Sagsnotat, 2020
36
Lundhede, T og Jacobsen, J. B., Økonomiske konsekvenser af skovrejsning med klimaformål, 2022
37
Klimarådet,
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023
38
Andersen m.fl.,
Virkemidler til reduktion af drivhusgasser i landbruget. Høringsversion okt. 2022,
2022
39
Klimarådet,
Klimarådets høringssvar til ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget (Klimatabel m. tilhørende katalog)”,
2022
40
Energistyrelsen,
Klimafremskrivning 2022,
2022
41
Klimarådet,
Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift,
2023
42
Conterra,
Bedriftstyper,
Besøgt august 2022,
https://ctzoom.dk/cttools/dokumentation/Metode/BedriftsTyper.asp
43
Conterra,
CO2-regnskab i henhold til IPCC. Dokumentation for beregning af emissioner til Klimarådet,
2022.
44
Klimarådet,
Danmarks klimamål. Vurdering af Danmarks nuværende og kommende klimamål i et globalt klimaperspektiv,
2022
45
ConTerra, 2022,
CO2-regnskab i henhold til IPCC. Dokumentation for beregning af emissioner til Klimarådet.
46
Danmarks Statistik (2020): Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2020.
47
Danmark Statistik,
Statistikbanken JORD2
48
Danmarks Statistik (2020): Statistikdokumentation for Regnskabsstatistik for jordbrug 2020. Danmarks Statistik.
49
Olsen, J. V., (2015).
Opdateret notat om konkurser og landbrugsbedrifter på randen af konkurs,
10 s., nov. 30, 2015. IFRO
Udredning Nr. 2015/46
50
Bosselmann, A. S. mfl.,
Opgørelse over udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af sojaskrå og palmeolie,
IFRO udredning Nr. 2020/09, 2020
51
Callesen, G. E. mfl.,
Den danske import af soja 2017-2018. Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor
andel af den importerede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion?,
IFRO udredning Nr. 2020/03, 2020
52
Andersen m.fl.,
Virkemidler til reduktion af drivhusgasser i landbruget. Høringsversion okt. 2022,
2022.
53
Jensen, L. mfl.,
Kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden?
Vand & Jord, september 2022, årgang 29.
54
Schou, J.S. og Abildtrup, J. 2005.
Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget. Principper og resultater.
Danmarks
Miljøundersøgelser. 66 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 542. http://fagligerapporter.dmu.dk.
55
Lautrup, M. m.fl., Is there more to trees than timber?
Estimating the private amenity value of forests using a hedonic land model for
combined agricultural properties.
Forest Policy and Economics, vol. 146, January 2023, 102867.
56
Eriksen, J., mfl.,
Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet,
2020
57
Andersen mfl.,
Virkemidler til reduktion af drivhusgasser i landbruget.
Høringsversion okt. 2022, 2022
58
Biodiversitetsrådet,
Fra tab til fremgang - beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv,
2022
1
2
Side 65
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 60: Analyse fra Klimarådet: Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift
2664155_0067.png
Side 66