SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-13570

Forslag

til

Lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven gennemfører og supplerer bestemmelserne om et loft over ind-

tægter fra elproduktion for producenter med lave marginalomkostninger i

kapitel II, afdeling 2, i Rådets forordning 1854/2022/EU af 6. oktober 2022

om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforordnin-

gen), jf. bilag 1 til denne lov.

Kapitel 2

Betalingspligt

§ 2.

Betalingspligten efter denne lov påhviler producenter, som har ind-

tægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og med den 1.

december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret her i landet på

produktionsanlæg som defineret i artikel 2, nr. 28, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 943/2019/EU af 5. juni 2019 om det indre marked for

elektricitet, der anvender følgende energikilder, jf. dog § 8:

1) vindkraft

2) solenergi (solvarme og solceller)

3) geotermisk energi

4) vandkraft uden reservoir

5) biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan

6) affald

7) atomkraft

8) brunkul

Som bilag 1 til loven er medtaget Rådets forordning nr. 1854 af 6. oktober 2022 om et

nødindgreb for at imødegå høje energipriser, EU-Tidende 2022, nr. L[I] 261, side 1. Ifølge

artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengi-

velsen af visse af forordningens bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i praktiske

hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

9) råolieprodukter

10) tørv.

Stk. 2.

De betalingspligtige skal til statskassen indbetale 90 pct. af det

betalingsgrundlag, der efter § 3 opgøres for hver afregningsperiode efter §

Kapitel 3

Betalingsgrundlag

§ 3.

Betalingsgrundlaget er summen af afregningsperiodens positive be-

regningsgrundlag opgjort efter stk. 2-3 og §§ 4-6.

Stk. 2.

Der opgøres for hver kalendermåned et beregningsgrundlag for

hvert produktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 1. Beregningsgrundlaget er de

realiserede markedsindtægter, jf. § 4, for den elektricitet, der i kalendermå-

neden er produceret og leveret fra produktionsanlægget, fratrukket 180 euro

per MWh elektricitet. Fradraget efter 2. pkt. omregnes til danske kroner på

grundlag af den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte gennemsnitlige

valutakurs for den pågældende kalendermåned. For produktionsanlæg, der

producerer elektricitet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsel, fast-

sættes fradraget efter 2. pkt. efter reglerne i bilag 2. Klima-, energi- og for-

syningsministeren kan anmode om, at fradraget efter 4. pkt. bekræftes ved

en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Stk. 3.

Produceres elektriciteten både fra energikilder omfattet af § 2, stk.

1, og fra andre energikilder, opgøres den elektricitet, der er produceret fra

energikilder omfattet af § 2, stk. 1, særskilt med henblik på opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter stk. 2. Den del af produktionen, der er produce-

ret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, opgøres ved måling. Kan den del

af produktionen, der er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1,

ikke opgøres ved måling, foretages opgørelsen efter 1. pkt. på grundlag af

energiindholdet i de anvendte brændsler. Kan energiindholdet i brændslerne

ikke dokumenteres, anvendes det energiindhold i brændslerne, som er anført

i § 9, stk. 2 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

§ 4.

Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter efter § 3, stk. 2,

medregnes de samlede bruttoindtægter eksklusive moms og beløb i form af

offentlig støtte, som den betalingspligtige har oppebåret ved salg og levering

af den elektricitet, der på produktionsanlægget i kalendermåneden er produ-

ceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1. Er elektricitet solgt til en fysisk

eller juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som

omhandlet i ligningslovens § 2, og er salget sket med henblik på videresalg

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

til en fysisk eller juridisk person, der ikke har en forbindelse til den beta-

lingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, medregnes i stedet de

samlede bruttoindtægter eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og be-

løb i form af offentlig støtte, som er oppebåret ved videresalget. 2. pkt. fin-

der tilsvarende anvendelse, når den betalingspligtige og virksomheden, der

har købt elektriciteten, indgår eller er associerede virksomheder, jf. årsregn-

skabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, i samme koncern.

Stk. 2.

Det realiserede nettoresultat af prissikringsaftaler, som den beta-

lingspligtige har indgået med henblik på afdækning af prisrisici forbundet

med den elektricitet, der i kalendermåneden er produceret fra energikilder

omfattet af § 2, stk. 1, tillægges eller fradrages i de samlede bruttoindtægter

opgjort efter stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på prissikringsafta-

ler indgået af en fysisk eller juridisk person, der har en forbindelse til den

betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, eller som indgår eller

er en associeret virksomhed, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, i

en koncern, hvori også den betalingspligtige indgår eller er en associeret

virksomhed.

Stk. 3.

Kan en prissikringsaftale ikke henføres til afdækning af prisrisici

forbundet med elektricitet produceret på et bestemt produktionsanlæg, skal

det realiserede nettoresultat efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på produk-

tionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække. Den

forholdsmæssige fordeling kan ske på grundlag af produktionen på de en-

kelte anlæg eller på grundlag af de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk.

1 for de enkelte anlæg. Det valgte princip skal anvendes for alle opgørelser

af betalingsgrundlaget efter § 3.

§ 5.

Er den forventede produktion fra et produktionsanlæg omfattet af §

2, stk. 1, nr. 1 og 2, helt eller delvist omfattet af en aftale om levering til fast

pris af en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over aftaleperioden, kan

et realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan henføres til anlæggets pro-

duktion i en bestemt kalendermåned, helt eller delvist vælges fratrukket ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalender-

måned inden for afregningsperioden. Et realiseret nettotab efter 1. pkt. i den

første afregningsperiode, der af producenten ikke er fratrukket ved opgørel-

sen af betalingsgrundlaget for afregningsperioden, kan fratrækkes ved op-

gørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en eller flere kalender-

måneder i den anden afregningsperiode. Fradrag efter 1. og 2. pkt. kan kun

foretages i en kalendermåned, når anlæggets forventede produktion i kalen-

dermåneden helt eller delvist er omfattet af den i 1. pkt. nævnte aftale.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

§ 6.

Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter efter § 3, stk. 2,

for kraftvarmeanlæg fratrækkes den del af månedens bruttoindtægter op-

gjort efter § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan efter udløb af den anden afreg-

ningsperiode anmode om, at eventuelt fradrag efter stk. 1 bekræftes ved en

erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

§ 7.

Ved opgørelsen af betalingsgrundlaget efter dette kapitel skal den

betalingspligtige anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økono-

miske transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der har en forbin-

delse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, i over-

ensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

den betalingspligtiges transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der

indgår i en koncern eller er en associeret virksomhed, jf. årsregnskabslovens

bilag 1, B, nr. 1 og 5, i en koncern, hvori den betalingspligtige indgår eller

er en associeret virksomhed.

Kapitel 4

Undtagelser

§ 8.

Undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. § 2, er indtægter ved salg og

levering af elektricitet, der er produceret på:

1) produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW,

2) kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der

kan indregnes i varmeprisen efter kapitel 4 i lov om varmeforsyning, på

grundlag af en regnskabsmæssig opdeling,

3) affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af § 75, stk. 3, i lov om

elforsyning,

4) produktionsanlæg i spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af

§ 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,

5) produktionsanlæg i almene vandforsyninger, som er omfattet af § 52

a, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.,

6) demonstrationsprojekter som defineret i artikel 2, nr. 24, i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 943/2019/EU af 5. juni 2019 om det indre

marked for elektricitet,

7) hybridanlæg, der anvender biomassebrændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og

som også kan anvende konventionelle energikilder, der ikke er omfattet af

§ 2, stk. 1, eller

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

8) produktionsanlæg, der er omfattet af støtteordninger i §§ 35 b, 39 og

41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7, og stk.

9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.

Kapitel 5

Angivelse og opkrævning af betaling

§ 9.

Producenter, der er betalingspligtige efter § 2, skal for hver afreg-

ningsperiode opgøre betalingen efter reglerne i kapitel 3.

§ 10.

Afregningsperioderne er fra og med den 1. december 2022 til og

med den 28. februar 2023 samt fra og med den 1. marts 2023 til og med den

30. juni 2023.

Stk. 2.

Producenter, der er betalingspligtige efter § 2, skal efter udløbet af

hver afregningsperiode til told- og skatteforvaltningen angive det beløb, der

skal betales til told- og skatteforvaltningen. Hvis producenten ikke har en

betaling at foretage efter reglerne i kapitel 3, skal dette også angives.

Stk. 3.

Angivelse efter stk. 2 skal foretages senest den 1. i den fjerde må-

ned efter afregningsperiodens udløb.

Stk. 4.

Har den betalingspligtige ikke rettidigt foretaget angivelse efter

stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.

Stk. 5.

Pålæg efter stk. 4 kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne

i § 16.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

§ 11.

Såfremt den sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en ban-

klukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angi-

velses- og betalingsdag.

§ 12.

Krav på betaling stiftes og forfalder den første dag efter afregnings-

perioden, og betaling skal senest ske den 1. i den femte måned efter afreg-

ningsperiodens udløb.

Stk. 2.

Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på ind- og udbeta-

linger efter denne lov, jf. dog stk. 3. Hvis det konstateres, at en producent

ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, således at producenten

har betalt for lidt efter denne lov, afkræves producenten det skyldige beløb

til betaling med den betalingsfrist, der anvendes ved en rettidig angivelse,

jf. dog 4. pkt. Kan størrelsen af det efter 2. pkt. skyldige beløb eller den

afregningsperiode, som beløbet vedrører, ikke fastsættes på grundlag af pro-

ducentens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte beløbet el-

ler den afregningsperiode, som beløbet vedrører, skønsmæssigt. Indtil den

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

dag, som skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af

14. juni 2022 har fastsat som den dag, fra hvilken opkrævningslovens § 5

som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og

situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, er betalingsfristen

for kravet efter 2. pkt. 14 dage fra afgørelsen om betaling, hvis det konsta-

teres, at angivelsen var urigtig. Opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4,

stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse, idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vedrører renter, der påløber

efter udløbet af betalingsfristen i 2. pkt.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ind- og ud-

betalinger for producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er

registret med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke

kan finde anvendelse for ind- og udbetalinger efter denne lov, skal ske via

et andet af told- og skatteforvaltningens systemer. Ved for sen indbetaling

forrentes kravet mod sådanne producenter, jf. 1.pkt. efter opkrævningslo-

vens § 7, stk. 1. Opkrævningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4,

og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, idet

anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der påløber efter udløbet

af betalingsfristen i stk. 2, 2. pkt.

Kapitel 6

Afgørelseskompetence, frister, genoptagelse, klageadgang m.v.

§ 13.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om,

hvorvidt et produktionsanlæg er betalingspligtig efter § 2, herunder om et

produktionsanlæg er omfattet af § 8, samt om fastsættelse af forhøjet fradrag

for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og fast

biomassebrændsel, jf. § 3, stk. 2, 4. pkt. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren orienterer told- og skatteforvaltningen om de afgørelser, som klima-,

energi- og forsyningsministeren træffer efter denne bestemmelse.

§ 14.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelser efter loven bort-

set fra afgørelser efter § 13.

§ 15.

Skatteforvaltningslovens regler i kapitel 6,7, 11 og 12 a-13 og regler

udstedt i medfør heraf, finder anvendelse med hensyn til told- og skattefor-

valtningens administration af denne lov. Hvis klima-, energi- og forsynings-

ministeren har truffet en afgørelse efter § 13, regnes fristerne i skatteforvalt-

ningslovens § 31 fra tidspunktet for denne afgørelse og ikke angivelsesfri-

stens udløb.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke træffe afgørelse

efter § 13 senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan dog træffe afgørelse i sager på producentens initi-

ativ, hvis producenten har indgivet anmodning herom senest 3 år efter angi-

velsesfristens udløb.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren dog

træffe afgørelse efter anmodning fra producenten eller efter klima-, energi-

og forsyningsministerens bestemmelse, hvis

1) hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom eller en afgørelse

fra Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skattemi-

nisteriet,

2) ændringen er en direkte følge af en ændring af betaling vedrørende den

betalingspligtige for samme eller en anden afregningsperiode,

3) producenten eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagt-

somt har bevirket, at afgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt

grundlag, eller at der ikke er sket en angivelse af betaling, eller

4) klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning fra producen-

ten giver tilladelse til ændring af afgørelsen som følge af, at der foreligger

særlige omstændigheder.

Stk. 4.

En ændring af afgørelsen kan kun foretages efter stk. 3, hvis den

varsles af klima-, energi- og forsyningsministeren eller anmodningen fra

producenten fremsættes senest 6 måneder efter, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren eller producenten er kommet til kundskab om det forhold,

der begrunder fravigelsen af fristen i stk. 2. En ændring af en afgørelse, der

er varslet af klima-, energi- og forsyningsministeren, skal foretages senest 3

måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for pro-

ducentens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen på 6 måneder

forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekom-

mes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan behandle en anmodning

om genoptagelse, der er modtaget efter fristen på 6 måneder, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og de myndigheder, til

hvem der delegeres kompetence efter denne lov, skal under ansvar efter §§

152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for

uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk

persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold,

som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med i forbindelse

med administrationen af denne lov. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyn-

dige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale

med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne for-

hold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de oven-

nævnte.

§ 16.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren og

told- og skatteforvaltningen, jf. §§ 13 og 14, kan påklages til Landsskatte-

retten.

Stk. 2.

Skatteforvaltningslovens regler i kapitel 6, 13 a,13 b, 16, 18 og 19

og regler udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse ved behand-

lingen af klager.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 13, kan

først indbringes, når told- og skatteforvaltningen har truffet afgørelse, jf. §

14. Hvis særlige grunde foreligger, kan Landsskatteretten eller Skatteanke-

forvaltningen dog beslutte, at en klage over klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelse behandles særskilt. Landsskatterettens afgørelse efter

2. pkt. kan træffes af en retsformand.

Stk. 4.

Klagen skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3 må-

neder efter modtagelsen af told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 14.

En klage, der alene vedrører klima-, energi- og forsyningsministerens afgø-

relse efter § 13, og som kan behandles, hvis betingelsen i stk. 3, 2. pkt. er

opfyldt, skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3 måneder ef-

ter modtagelsen af klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse.

Stk. 5.

En klage har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller

Skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage efter stk. 1 opsættende

virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens af-

gørelse kan træffes af en retsformand.

§ 17.

Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 17-19 og regler udstedt

i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved søgsmål til prøvelse af af-

gørelse efter loven eller regler, der er fastsat i medfør af loven.

Kapitel 7

Kontrol

§ 18.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og told- og skatteforvalt-

ningen varetager opgaven som kontrolmyndighed.

§ 19.

Betalingspligtige producenter af elektricitet, der anvender energi-

kilder omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til efter anmodning fra kontrolmyn-

digheden at indsende materiale, der kan have betydning for betalingskon-

trollen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den

pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materia-

let til kontrolmyndigheden. Kontrolmyndigheden leverer materialet tilbage

til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

§ 20.

Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der

tilhører betalingspligtige producenter, jf. § 2, samt arbejdssteder uden for

producenternes lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener til tredjemands

privatbolig eller fritidsbolig, for at gennemgå materiale, der kan have betyd-

ning for betalingskontrollen. I det omfang det nævnte materiale er registreret

elektronisk, omfatter kontrolmyndighedens adgang også en elektronisk ad-

gang hertil.

Stk. 2.

Driver producenten virksomhed fra en ejendom, som også anven-

des som bolig, kan kontrolmyndigheden gennemføre kontrol på ejendom-

men efter samme betingelser som i stk. 1.

Stk. 3.

Ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal ejeren af virksomheden og

dennes ansatte yde kontrolmyndigheden fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4.

Politiet yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til gen-

nemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

§ 21.

Erhvervsdrivende skal efter kontrolmyndighedens anmodning ind-

sende materiale, der har betydning for kontrol af navngivne betalingsplig-

tige producenter af elektricitet omfattet af § 2.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til hos en erhvervsdrivende at foretage gennem-

gang på stedet af materiale som nævnt i stk. 1. Ved gennemgangen kan kon-

trolmyndigheden sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Politiet yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til gen-

nemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Materialet, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2, skal være nødvendigt

for betalingskontrollen.

Stk. 5.

Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til

forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give

told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mel-

lemværende med navngivne producenter.

§ 22.

Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 19 eller § 21,

stk. 1 eller 5, ikke, kan kontrolmyndigheden give pålæg om, at oplysnin-

gerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder

fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Stk. 2.

Pålæg efter stk. 1 kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne

i § 16.

§ 23.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og told- og skatteforvalt-

ningen kan udveksle oplysninger med hinanden, som er nødvendige for ud-

førelsen af opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 24.

Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger

til brug for betalingskontrollen.

2) Overtræder § 10, stk. 3.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf

af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at

unddrage betaling til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 25.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på indtægter fra salg og levering af elek-

tricitet produceret fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni

2023.

Kapitel 10

Ændringer i anden lovgivning

§ 26.

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december

2021, som ændret ved § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.

288 af 7. marts 2022 og § 2 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende

ændring:

§ 16

indsættes som

nr. 7:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

»7) Betaling efter indtægtsloftsloven.«

§ 27.

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791

af 2. september 2021, som ændret senest ved

§ 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 51

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Der beregnes ikke negative pristillæg efter stk. 5 af indtægter, der

er opkrævet efter indtægtsloftslovens § 2, stk. 2.«

Kapitel 11

Territorialbestemmelse

§ 28.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Bilag 1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1854

af 6. oktober 2022

om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde, særlig artikel 122, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Der har været meget høje priser på elektricitetsmarkederne siden

september 2021. Som anført i den endelige vurdering fra EU's Agen-

tur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER),

oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/942

(

af udformningen af Unionens engrosmarked for elek-

tricitet i april 2022 skyldes dette hovedsagelig den høje pris på den

gas, der anvendes som input til produktion af elektricitet. Ofte er det

nødvendigt med naturgasfyrede kraftværker for at dække efter-

spørgslen efter elektricitet, når den er på sit højeste niveau i løbet af

dagen, eller når den elektricitet, der produceres ved hjælp af andre

teknologier såsom atomkraft, vandkraft eller variable vedvarende

energikilder, ikke er tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen.

Ruslands optrapning af sin angrebskrig mod Ukraine, som er en kon-

traherende part i energifællesskabstraktaten

(

siden februar 2022

har ført til et markant fald i gasforsyningen. Ruslands angrebskrig

mod Ukraine har også skabt usikkerhed om forsyningen af andre rå-

varer såsom stenkul og råolie, der anvendes i produktionsanlæg. Det

har medført betydelige yderligere stigninger og volatilitet i elpri-

serne.

(2)Den seneste tids betydeligt mindre gasleveringer og øgede afbrydel-

ser af gasforsyningen fra Rusland peger på en betydelig risiko for, at

de russiske gasforsyninger i den nærmeste fremtid vil blive fuld-

stændig indstillet. For at øge Unionens energiforsyningssikkerhed

vedtog Rådet forordning (EU) 2022/1369

(

der indeholder be-

stemmelser om en frivillig reduktion af efterspørgslen efter natur-

gas med mindst 15 % fra den 1. august 2022 til den 31. marts 2023,

og som giver Rådet mulighed for at erklære en EU-alarmsituation

med hensyn til gasforsyningssikkerheden, hvilket udløser en obliga-

torisk EU-omfattende reduktion af efterspørgslen efter gas.

(3)Sideløbende hermed har de usædvanligt høje temperaturer, der er

blevet målt hen over sommeren 2022, øget efterspørgslen efter elek-

tricitet til køling, hvilket har øget presset på elproduktionen, samti-

dig med at elproduktionen fra visse teknologier har ligget betydeligt

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

under de historiske niveauer på grund af tekniske og vejrafhængige

omstændigheder. Dette skyldes hovedsagelig en usædvanlig tørke,

som har ført til: i) en knaphed i elproduktionen på atomkraftværker

i flere medlemsstater som følge af manglen på tilgængeligt kølevand;

ii) lavere vandkraftproduktion og iii) lave vandstande i større floder,

hvilket har haft en negativ indvirkning på transporten af råvarer, der

anvendes som inputbrændsel til elproduktion. Denne situation uden

fortilfælde betyder, at den mængde elektricitet, der produceres på

naturgasfyrede kraftværker, konstant har været høj, hvilket har bi-

draget til ekstraordinært og unormalt høje engrospriser på elektri-

citet. På trods af den begrænsede produktionskapacitet i nogle med-

lemsstater har udvekslinger af elektricitet mellem medlemsstater

bidraget til at undgå problemer med forsyningssikkerheden og

mindske prisudsvingene på Unionens markeder og har dermed styr-

ket de enkelte medlemsstaters modstandsdygtighed over for pris-

chok.

(4)Den voldsomme prisstigning på engrosmarkederne for elektricitet

har ført til kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet, som

forventes at vare frem til næste opvarmningssæson og gradvist på-

virke de fleste forbrugerkontrakter. Den kraftige stigning i gaspri-

serne og den deraf følgende efterspørgsel efter alternative brænd-

stoffer har også medført en stigning i priserne på andre råvarer, som

f.eks. råolie og kul.

(5)Alle medlemsstater er blevet negativt påvirket af den aktuelle ener-

gikrise, om end i forskelligt omfang. Den kraftige stigning i energi-

priserne bidrager i væsentligt omfang til den generelle inflation i eu-

roområdet og bremser den økonomiske vækst i Unionen.

(6)Der er derfor behov for en hurtig og koordineret indsats på EU-plan.

Indførelsen af et nødindgreb vil gøre det muligt midlertidigt at af-

bøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for slutkun-

derne når endnu mindre holdbare niveauer, og at medlemsstaterne

træffer ukoordinerede nationale foranstaltninger, der kan bringe

forsyningssikkerheden på EU-plan i fare og pålægge erhvervslivet

og forbrugerne i EU en yderligere byrde. I en ånd af solidaritet mel-

lem medlemsstaterne er der behov for en koordineret indsats fra

medlemsstaternes side i vinteren 2022-23 for at afbøde virknin-

gerne af de høje energipriser og sikre, at den nuværende krise ikke

fører til varig skade for forbrugerne og økonomien, samtidig med at

de offentlige finansers holdbarhed opretholdes.

(7)De nuværende afbrydelser af gasforsyningen, den begrænsede til-

gængelighed for visse kraftværker og de deraf følgende indvirknin-

ger på gas- og elpriserne udgør en alvorlig forsyningsvanskelighed

med hensyn til gas- og elenergiprodukter som omhandlet i arti-

kel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde (TEUF). Der er en alvorlig risiko for, at situationen kan forvær-

res yderligere i vinteren 2022-23, hvis der forekommer flere afbry-

delser af gasforsyningen, og en kold vinter øger efterspørgslen efter

gas og elektricitet. En sådan forværring kan være med til at presse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

priserne på gas og andre energiråvarer op og som konsekvens have

indvirkning på elpriserne.

(8)Afbrydelsen af energimarkedet fra en af de vigtigste markedsaktø-

rers side, hvilket kunstigt har reduceret gasforsyningen i forbindelse

med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og den hybride krig, der

derved gennemføres, har skabt en krisesituation, der kræver vedta-

gelse af en række presserende, midlertidige og ekstraordinære for-

anstaltninger af økonomisk art for at imødegå de uholdbare virknin-

ger for forbrugere og virksomheder. Hvis der ikke gribes hurtigt ind,

kan krisesituationen have alvorlige skadelige virkninger for inflati-

onen, markedsoperatørernes likviditet og økonomien som helhed.

(9)Der er behov for en fælles og velkoordineret indsats på EU-plan for

at håndtere den kraftige stigning i elpriserne og deres indvirkning

på husholdningerne og erhvervslivet. Ukoordinerede nationale for-

anstaltninger kan påvirke måden, det indre energimarked fungerer

på, bringe forsyningssikkerheden i fare og føre til yderligere pris-

stigninger i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen. Det er

derfor afgørende at sikre integriteten af det indre marked for elek-

tricitet for at bevare og styrke den nødvendige solidaritet mellem

medlemsstaterne.

(10)Nogle medlemsstater kan være mere udsatte for virkningerne af en

afbrydelse af de russiske gasforsyninger og de deraf følgende pris-

stigninger, men ved at træffe passende foranstaltninger til reduk-

tion af efterspørgslen kan alle medlemsstater bidrage til at be-

grænse den økonomiske skade, som følger af en sådan afbrydelse.

En reduktion af efterspørgslen efter elektricitet på nationalt plan

kan have en positiv indvirkning på elpriserne i hele EU, da elmar-

kederne er koblet sammen, og besparelser i én medlemsstat såle-

des også kommer andre medlemsstater til gode.

(11)Ukoordinerede lofter over markedsindtægter fra elektricitet fra

producenter med lavere marginalomkostninger, som f.eks. vedva-

rende energi, atomkraft eller brunkul (inframarginale producen-

ter), kan føre til væsentlige forvridninger mellem producenter i

Unionen, da de konkurrerer i hele Unionen på et sammenkoblet el-

marked. En forpligtelse til et fælles EU-dækkende loft over mar-

kedsindtægter for inframarginale producenter bør gøre det muligt

at forhindre sådanne forvridninger. Desuden kan ikke alle med-

lemsstater støtte forbrugerne i samme omfang på grund af begræn-

sede finansielle ressourcer, mens nogle elproducenter fortsat har

betydelige ekstraordinære indtægter. Solidariteten mellem med-

lemsstaterne bør gennem det EU-dækkende loft over markedsind-

tægter generere indtægter for medlemsstaterne til at finansiere

foranstaltninger til støtte for elslutkunder, som f.eks. husholdnin-

ger, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og energiinten-

sive industrier, samtidig med at prissignalerne på markederne i

hele Unionen bevares, og den grænseoverskridende handel opret-

holdes.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

(12)I betragtning af den ekstreme stigning i detailpriserne på gas og

elektricitet er statslige og offentlige indgreb for at beskytte forbru-

gere af særlig betydning. Gasforsyningsknaphedens indvirkning på

elpriserne samt mulighederne for at finansiere støtteforanstaltnin-

ger over statsbudgettet varierer imidlertid fra medlemsstat til

medlemsstat. Hvis kun nogle medlemsstater med tilstrækkelige

ressourcer kan beskytte kunder og leverandører, vil det føre til al-

vorlige forvridninger på det indre marked. En ensartet forpligtelse

til at lade ekstraordinære indtægter komme forbrugerne til gode

gør det muligt for alle medlemsstater at beskytte deres forbrugere.

Den positive effekt på energipriserne vil have en positiv indvirk-

ning på det sammenkoblede EU-energimarked og vil også bidrage

til at dæmpe inflationen. Derfor bør foranstaltninger vedtaget i en

medlemsstat på det indbyrdes forbundne EU-marked i en ånd af

solidaritet også have en positiv virkning i andre medlemsstater.

(13)I den aktuelle situation forekommer det hensigtsmæssigt at træffe

foranstaltninger på EU-plan ved at indføre et solidaritetsbidrag fra

EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne for at afbøde de direkte økono-

miske virkninger af de stærkt stigende energipriser for offentlige

myndigheders budgetter, slutkunderne og virksomheder i hele

Unionen. Et sådant solidaritetsbidrag bør være ekstraordinært og

strengt midlertidigt.

(14)Solidaritetsbidraget er et passende middel til at håndtere ekstraor-

dinære overskud som følge af uforudsete omstændigheder. De på-

gældende overskud svarer ikke til nogen normal fortjeneste, som

EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne ville have opnået eller kunne

have forventet at opnå under normale omstændigheder, hvis de

uforudsigelige begivenheder på energimarkederne ikke havde fun-

det sted. Derfor udgør indførelsen af solidaritetsbidraget en fælles

og koordineret foranstaltning, der i en ånd af solidaritet giver de

nationale myndigheder yderligere midler til at yde finansiel støtte

til husholdninger og virksomheder, der er hårdt ramt af de kraftigt

stigende energipriser, samtidig med at der sikres lige vilkår i hele

Unionen. Denne foranstaltning bør anvendes parallelt med de al-

mindelige selskabsskatter, som hver medlemsstat opkræver af de

pågældende virksomheder.

(15)For at sikre sammenhæng på tværs af energipolitiske områder bør

de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, fungere som

en indbyrdes afhængig pakke, hvori de styrker hinanden. Alle med-

lemsstater bør være i stand til at støtte forbrugerne på en målrettet

måde ved hjælp af de ekstraordinære indtægter som følge af loftet

over markedsindtægter, ved at reducere efterspørgslen efter elek-

tricitet, hvilket bidrager til at sænke energipriserne, og ved hjælp

af midler fra et solidaritetsbidrag, der pålægges EU- selskaber og

faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffi-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

naderisektorerne. Samtidig bør en lavere efterspørgsel have en po-

sitiv virkning med hensyn til at mindske risiciene for forsynings-

sikkerheden, jf. målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/944

(

(16)Medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig på at reducere det sam-

lede bruttoelforbrug hos alle forbrugere, også dem, der endnu ikke

har intelligente målersystemer eller anordninger, der gør det mu-

ligt for dem at overvåge deres forbrug på bestemte tidspunkter af

dagen.

(17)For at bevare brændstoflagre til elproduktion og specifikt fokusere

på timerne med den højeste pris på eller det største forbrug af elek-

tricitet, når gasfyret elproduktion har særlig indvirkning på margi-

nalprisen, bør hver medlemsstat reducere sit bruttoelforbrug i

identificerede spidsbelastningstimer.

(18)Med udgangspunkt i den typiske elforbrugsprofil i spidsbelastning-

stimer vil et bindende mål for reduktion af efterspørgslen på 5 % i

spidsbelastningstimer sikre, at medlemsstaterne specifikt retter

sig mod de forbrugere, der kan give fleksibilitet gennem tilbud om

reduktion af efterspørgslen på timebasis, herunder gennem uaf-

hængige aggregatorer. Derfor bør en aktiv reduktion af efter-

spørgslen efter elektricitet på mindst 5 % i udvalgte timer bidrage

til et lavere brændstofforbrug og en mere gnidningsløs fordeling af

efterspørgslen over flere timer, hvilket påvirker markedspriserne

pr. time.

(19)Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge de foranstaltnin-

ger, som målene for reduktion af efterspørgslen bedst kan nås med,

så de kan afspejle særlige nationale forhold. Når medlemsstaterne

udarbejder foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter

elektricitet, bør de sikre, at foranstaltningerne udformes på en så-

dan måde, at de ikke underminerer Unionens elektrificeringsmål

som fastsat i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen

»Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integra-

tion af energisystemet«. Elektrificering er afgørende for at mindske

Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre Den Euro-

pæiske Unions langsigtede strategiske autonomi, da det vil be-

grænse omfanget af den nuværende energikrise og forebygge

fremtidige energikriser. Foranstaltninger til reduktion af bruttoel-

forbruget kan omfatte nationale oplysningskampagner, offentlig-

gørelse af målrettede oplysninger om den forventede situation i el-

systemet, reguleringsmæssige foranstaltninger, der begrænser ik-

kevæsentligt energiforbrug, og målrettede incitamenter til at redu-

cere elforbruget.

(20)Når medlemsstaterne udvælger hensigtsmæssige foranstaltninger

til reduktion af efterspørgslen i spidsbelastningstimer, bør de

navnlig overveje markedsbaserede foranstaltninger såsom auktio-

ner eller udbudsordninger, hvorved de kan tilskynde til en reduk-

tion af forbruget på en økonomisk effektiv måde. For at sikre effek-

tivitet og en hurtig gennemførelse kan medlemsstaterne benytte

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

eksisterende initiativer og udvide eksisterende ordninger for at

skabe et fleksibelt elforbrug. De foranstaltninger, der træffes på na-

tionalt plan, kan også omfatte finansielle incitamenter eller kom-

pensation til de berørte markedsdeltagere, hvis der opnås en

mærkbar reduktion af efterspørgslen ud over det forventede nor-

male forbrug.

(21)For at bistå og vejlede de medlemsstater, der leverer den nødven-

dige reduktion af efterspørgslen som fastsat i denne forordning,

bør Kommissionen lette udvekslingen af bedste praksis mellem

medlemsstaterne.

(22)I betragtning af den ekstraordinære og pludselige kraftige stigning

i elpriserne og den overhængende risiko for yderligere stigninger

er medlemsstaterne nødt til omgående at træffe de fornødne for-

anstaltninger for at opnå reduktioner i bruttoelforbruget og såle-

des muliggøre hurtige prisfald og minimere anvendelsen af fossile

brændstoffer.

(23)På day-ahead-engrosmarkedet reguleres de billigste kraftværker

først, men den pris, alle markedsdeltagere opnår, fastsættes af det

sidste kraftværk, der er behov for at dække efterspørgslen, som er

det kraftværk, der har de højeste marginalomkostninger, når mar-

kedet er i ligevægt. Den seneste tids kraftige prisstigning på gas og

stenkul har resulteret i en ekstraordinær og varig stigning i de pri-

ser, som gas- og kulfyrede kraftværker byder på day-ahead-en-

grosmarkedet. Dette har igen ført til usædvanligt høje priser på

day-ahead-markedet i hele Unionen, eftersom det ofte er disse

kraftværker med de højeste marginalomkostninger, der er behov

for at imødekomme efterspørgslen efter elektricitet.

(24)I betragtning af den rolle, som prisen på day-ahead-markedet spil-

ler som reference for prisen på andre engrosmarkeder for elektri-

citet, og det forhold, at alle markedsdeltagere opnår ligevægtspri-

sen, har teknologier med betydeligt lavere marginalomkostninger

siden Ruslands militære aggression mod Ukraine i februar 2022

konsekvent givet høje indtægter, der ligger et godt stykke over det

ved investeringsbeslutningen forventede niveau.

(25)I en situation, hvor forbrugerne er udsat for ekstremt høje priser,

som også skader Unionens økonomi, er det nødvendigt midlerti-

digt at begrænse de ekstraordinære markedsindtægter for produ-

center med lavere marginalomkostninger ved hjælp af loftet over-

markedsindtægter fra salg af elektricitet i Unionen.

(26)For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over markedsind-

tægter bør medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til

at sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i situ-

ationer, hvor producenterne indgår i en koncern.

(27)Det niveau, som loftet over markedsindtægter fastsættes på, bør

ikke bringe de producenter, som det finder anvendelse på, herun-

der producenter af vedvarende energi, i fare for ikke at få dækket

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

deres investerings- og driftsomkostninger og bør opretholde og til-

skynde til fremtidige investeringer i den kapacitet, der er nødven-

dig for et dekarboniseret og pålideligt elsystem. Loftet over mar-

kedsindtægter, der er et ensartet loft i hele Unionen, er bedst egnet

til at bevare et velfungerende indre marked for elektricitet, da det

opretholder den prisbaserede konkurrence mellem elektricitets-

producenter baseret på forskellige teknologier, navnlig for vedva-

rende energikilder.

(28)Selv om lejlighedsvise og kortvarige prisstigninger kan betragtes

som en normal tendens på et elmarked og kan være nyttige for

nogle investorer til at genvinde deres produktionsinvestering, ad-

skiller den ekstreme og vedvarende prisstigning siden februar

2022 sig markant fra en normal markedssituation med lejligheds-

vise spidslastpriser. Loftet over markedsindtægter bør derfor ikke

ligge under markedsdeltagernes rimelige forventninger til det gen-

nemsnitlige niveau for elpriserne i de timer, hvor efterspørgslen

efter elektricitet var på sit højeste før Ruslands angrebskrig mod

Ukraine. Før februar 2022 lå de gennemsnitlige spidslastpriser på

engrosmarkedet for elektricitet betydeligt under 180 EUR pr. MWh

i hele EU og forventedes konsekvent at ligge under det niveau i de

seneste årtier trods forskelle i elpriserne mellem regionerne i Uni-

onen. Eftersom markedsdeltagernes oprindelige investeringsbe-

slutning blev truffet på grundlag af en forventning om, at priserne

i gennemsnit ville være lavere end dette niveau i spidsbelastning-

stimer, er loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh et ni-

veau, der ligger et godt stykke over de oprindelige markedsfor-

ventninger. Når der efterlades en margen på den pris, som investo-

rerne med rimelighed kunne have forventet, er det nødvendigt at

sikre, at loftet over markedsindtægter ikke modvirker den oprin-

delige vurdering af investeringernes rentabilitet.

(29)Desuden er loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh

konsekvent højere, inklusive en rimelig margen, end de nuværende

normaliserede energiomkostninger (LCOE) for relevante produk-

tionsteknologier, hvilket gør det muligt for de producenter, som

det finder anvendelse på, at dække deres investeringer og drifts-

omkostninger. I betragtning af at loftet over markedsindtægter ef-

terlader en betydelig margen mellem den rimelige LCOE og loftet

over markedsindtægter, kan det derfor ikke forventes at hæmme

investeringen i ny inframarginal kapacitet.

(30)Loftet over markedsindtægter bør lægges over markedsindtægter

frem for samlede produktionsindtægter (herunder eventuelle an-

dre indtægter fra feed-in-præmier) for at undgå, at et projekts op-

rindelige forventede rentabilitet påvirkes i væsentlig grad. Uanset

under hvilken kontraktform handelen med elektricitet finder sted,

bør loftet over markedsindtægter kun gælde for realiserede mar-

kedsindtægter. Dette er nødvendigt for at undgå at skade produ-

center, som rent faktisk ikke drager fordel af de nuværende høje

elpriser, fordi de har sikret deres indtægter mod udsving på en-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

grosmarkedet for elektricitet. I det omfang eksisterende eller frem-

tidige kontraktlige forpligtelser, f.eks. VE-elkøbsaftaler og andre

typer elkøbsaftaler eller risikoafdækning gennem forwardkontrak-

ter, fører til markedsindtægter fra elproduktion op til loftet over

markedsindtægter, bør sådanne indtægter forblive uberørt ved

denne forordning. Foranstaltningen vedrørende indførelse af loftet

over markedsindtægter bør derfor ikke afholde markedsdelta-

gerne fra at indgå sådanne kontraktlige forpligtelser.

(31)Selv om det kan være mere effektivt at anvende loftet over mar-

kedsindtægter på det tidspunkt, hvor transaktionerne afvikles, er

det måske ikke altid muligt, f.eks. på grund af forskelle i den måde,

hvorpå engrosmarkederne for elektricitet er organiseret i med-

lemsstaterne og på tværs af forskellige tidsrammer. For at tage

hensyn til særlige nationale forhold og lette anvendelsen af loftet

over markedsindtægter på nationalt plan bør medlemsstaterne

kunne beslutte, om de vil anvende loftet, enten når udvekslingen af

elektricitet afvikles eller senere. Medlemsstaterne bør også fortsat

frit kunne beslutte at forfinansiere støtteforanstaltninger for el-

slutkunder og opkræve markedsindtægterne på et senere tids-

punkt. Kommissionen bør give medlemsstaterne vejledning i gen-

nemførelsen af denne foranstaltning.

(32)Loftet over markedsindtægter bør gælde for teknologier med mar-

ginalomkostninger, der er lavere end loftet over markedsindtæg-

ter, f.eks. vind- eller solenergi, atomkraft eller brunkul.

(33)Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier med

høje marginalomkostninger i forbindelse med prisen på det input-

brændsel, der er nødvendigt for at producere elektricitet, som

f.eks. gas- og stenkulfyrede kraftværker, da deres driftsomkostnin-

ger ville ligge betydeligt over loftet over markedsindtægter, og an-

vendelsen heraf ville bringe deres økonomiske levedygtighed i

fare. For at bevare incitamenterne til et samlet fald i gasforbruget

bør loftet over markedsindtægter heller ikke gælde for teknologier,

der konkurrerer direkte med gasfyrede kraftværker om at tilbyde

fleksibilitet til elsystemet, og som byder på elmarkedet ud fra deres

offeromkostninger, som f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring af

elektricitet.

(34)Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier, der

anvender brændsel, der er alternativer til naturgas, som f.eks. bio-

methan, for ikke at bringe omdannelsen af eksisterende gasfyrede

kraftværker, der er i overensstemmelse med REPowerEU-målene,

jf. navnlig Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 om REPo-

werEU-plan (»REPowerEU-planen«), i fare.

(35)For at bevare incitamenterne til at udvikle innovative teknologier

bør loftet over markedsindtægter ikke gælde for demonstrations-

projekter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

(36)I nogle medlemsstater er der allerede fastsat et loft for visse pro-

ducenters indtægter ved hjælp af statslige og offentlige foranstalt-

ninger, som f.eks. feed-in-tariffer og tovejsdifferencekontrakter.

Disse producenter drager ikke fordel af øgede indtægter som følge

af den seneste tids stigning i elpriserne. Derfor bør eksisterende

producenter, der er omfattet af denne type statslig foranstaltning,

som ikke blev vedtaget som reaktion på den aktuelle energikrise,

ikke være omfattet af anvendelsen af loftet over markedsindtæg-

ter. På samme måde bør loftet over markedsindtægter ikke gælde

for producenter, hvis markedsindtægter er underlagt andre regu-

leringsmæssige foranstaltninger truffet af offentlige myndigheder,

hvorefter indtægterne overføres direkte til forbrugerne.

(37)For at sikre en effektiv håndhævelse af loftet over markedsindtæg-

ter bør producenter, mellemmænd og relevante markedsdeltagere

levere de nødvendige data til medlemsstaternes kompetente myn-

digheder og, hvor det er relevant, til systemoperatørerne og de ud-

pegede elektricitetsmarkedsoperatører. I betragtning af det store

antal individuelle transaktioner, for hvilke medlemsstaternes kom-

petente myndigheder skal sikre håndhævelsen af loftet over mar-

kedsindtægter, bør de pågældende myndigheder have mulighed

for at anvende rimelige skøn til beregning af loftet over markeds-

indtægter.

(38)For at håndtere situationer, hvor anvendelsen af loftet over mar-

kedsindtægter kan påvirke markedsdeltagernes incitamenter til at

levere balanceringsenergi eller belastningsomfordeling og mod-

køb, bør medlemsstaterne kunne beslutte ikke at anvende loftet

over markedsindtægter fra salget af elektricitet på balancerings-

energimarkedet og fra den økonomiske kompensation for belast-

ningsomfordeling og modkøb.

(39)For at tage højde for forsyningssikkerhedsproblemer bør med-

lemsstaterne have mulighed for at fastsætte loftet over markeds-

indtægter på en måde, der giver elproducenterne mulighed for at

tilbageholde 10 % af de ekstraordinære indtægter over loftet over

markedsindtægter.

(40)Da produktionsmikset og omkostningsstrukturen for produktions-

anlæg er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, bør

medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller indføre na-

tionale kriseforanstaltninger på særlige betingelser.

(41)Navnlig bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for yderligere

at begrænse indtægterne for de producenter, der er omfattet af lof-

tet over markedsindtægter, og for at fastsætte et specifikt loft over

markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra sten-

kul, hvis pris kan være betydeligt lavere end prisen på marginale

teknologier i nogle medlemsstater. For at sikre retssikkerheden

bør medlemsstaterne også have mulighed for at opretholde eller

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

indføre nationale kriseforanstaltninger, som begrænser markeds-

indtægterne for andre producenter end dem, der er omfattet af det

EU-dækkende loft over markedsindtægter.

(42)For at sikre forsyningssikkerheden bør medlemsstaterne kunne

fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter,

der ellers ville være underlagt det EU-dækkende loft over mar-

kedsindtægter, når deres investerings- og driftsomkostninger er

højere end det EU-dækkende loft over markedsindtægter.

(43)De øgede handelsstrømme på tværs af budområder som følge af

store kriserelaterede prisforskelle mellem sådanne områder har

ført til en markant stigning i flaskehalsindtægterne i nogle med-

lemsstater. Flaskehalsindtægter bør fortsat tildeles med henblik på

at opfylde de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943

(

Medlemsstaterne bør dog undtagelsesvis i behørigt begrundede til-

fælde og under deres regulerende myndigheders kontrol have mu-

lighed for at fordele de resterende ekstraordinære indtægter di-

rekte til elslutkunderne i stedet for udelukkende at anvende dem

til de formål, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i nævnte forord-

ning.

(44)Eftersom ikke alle medlemsstater kan støtte deres slutkunder i

samme omfang ved hjælp af loftet over markedsindtægter på

grund af omstændigheder, der vedrører deres afhængighed af im-

port af elektricitet fra andre lande, er det nødvendigt, at medlems-

stater med nettoimport af elektricitet svarende til eller over 100 %

har adgang til aftaler om at dele ekstraordinære indtægter med den

vigtigste eksportmedlemsstat i en ånd af solidaritet. Der tilskyndes

navnlig også til sådanne solidaritetsaftaler for at tage hensyn til

ubalancerede handelsforbindelser.

(45)Handelspraksis og de lovgivningsmæssige rammer i elsektoren ad-

skiller sig markant fra sektoren for fossile brændstoffer. Da loftet

over markedsindtægter har til formål at efterligne det markedsre-

sultat, som producenterne kunne have forventet, hvis de globale

forsyningskæder havde fungeret normalt uden gasforsyningsaf-

brydelser siden februar 2022, er det nødvendigt, at foranstaltnin-

gen vedrørende elproducenter finder anvendelse på indtægter fra

elproduktion. Da det midlertidige solidaritetsbidrag er rettet mod

rentabiliteten for EU-selskaber og faste driftssteder med aktivite-

ter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, og hvis ind-

tægter er steget betydeligt i forhold til tidligere år, er det nødven-

digt, at det finder anvendelse på deres overskud.

(46)Medlemsstaterne bør sørge for, at de ekstraordinære indtægter fra

anvendelsen af loftet over markedsindtægter på elområdet går til

elslutkunderne for at afbøde virkningerne af usædvanligt høje el-

priser. De ekstraordinære indtægter bør målrettes mod kunder,

herunder både husholdninger og virksomheder, der er særlig hårdt

ramt af høje elpriser. Uden de foreslåede foranstaltninger er der

risiko for, at kun mere velstående medlemsstater har ressourcer til

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

at beskytte sine forbrugere, hvilket kan føre til alvorlige forvridnin-

ger af det indre marked.

(47)Indtægterne fra loftet bør hjælpe medlemsstaterne med at finan-

siere foranstaltninger såsom indkomstoverførsler, rabatter på reg-

ninger, kompensation til leverandører for at levere til priser, der er

lavere end omkostningerne, samt investeringer, der vil føre til en

strukturel reduktion af forbruget, navnlig af elektricitet produceret

fra fossile brændstofkilder. Når der ydes støtte til andre kunder

end husholdninger, bør disse andre kunder arbejde hen imod inve-

steringer i dekarboniseringsteknologier, herunder vedvarende

energi, f.eks. gennem elkøbsaftaler eller direkte investeringer i

produktion af vedvarende energi, eller hen imod investeringer i

energieffektivitet.

(48)Offentlige indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af elektrici-

tet udgør i princippet en markedsforvridende foranstaltning. Et så-

dant indgreb kan derfor kun gennemføres som en offentlig service-

forpligtelse og bør være underlagt særlige betingelser. I øjeblikket

er det i henhold til direktiv (EU) 2019/944 muligt at regulere pri-

ser for husholdninger og mikrovirksomheder, og det er også mu-

ligt, herunder til et niveau, der er lavere end omkostningerne, for

energifattige og sårbare kunder. I lyset af den nuværende ekstra-

ordinære stigning i elpriserne bør den værktøjskasse med tilgæn-

gelige foranstaltninger, som medlemsstaterne har til rådighed for

at støtte forbrugerne, dog forlænges midlertidigt ved at give mulig-

hed for at udvide de regulerede priser til at omfatte SMV'er og ved

at tillade regulerede priser, der er lavere end omkostningerne. En

sådan forlængelse kan finansieres ved hjælp af loftet over mar-

kedsindtægter.

(49)Det er vigtigt, at leverandører ikke forskelsbehandles eller pålæg-

ges urimelige omkostninger som følge af regulerede detailpriser,

der er lavere end omkostningerne. Leverandørerne bør derfor

kompenseres rimeligt for de omkostninger, de pådrager sig i for-

bindelse med levering til regulerede priser, uden at dette berører

anvendelsen af statsstøttereglerne. De omkostninger, der er for-

bundet med regulerede priser, der er lavere end omkostningerne,

bør finansieres ved hjælp af loftet over markedsindtægter. For at

undgå, at sådanne foranstaltninger øger efterspørgslen efter elek-

tricitet, samtidig med at de stadig opfylder forbrugernes energibe-

hov, bør regulerede priser, der er lavere end omkostningerne, kun

dække en begrænset mængde forbrug. Ordninger vedrørende for-

syningspligtige leverandører og medlemsstaternes valg af forsy-

ningspligtig leverandør bør ikke berøres af denne forordning.

(50)EU-selskaber og faste driftssteder, der genererer mindst 75 % af

deres omsætning med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffi-

naderisektorerne, har uden i væsentlig grad at ændre deres om-

kostningsstruktur eller øge deres investeringer oplevet en stigning

i deres overskud på grund af de pludselige og uforudsigelige om-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

stændigheder i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukra-

ine, reduceret energiforsyning og stigende efterspørgsel som følge

af rekordhøje temperaturer.

(51)Det midlertidige solidaritetsbidrag bør fungere som en omforde-

lingsforanstaltning til sikring af, at de pågældende virksomheder,

som har opnået ekstraordinære overskud som følge af de uventede

omstændigheder, bidrager forholdsmæssigt til at afhjælpe energi-

krisen på det indre marked.

(52)Grundlaget for beregningen af det midlertidige solidaritetsbidrag

er det skattepligtige overskud i de selskaber og faste driftssteder,

der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne som fastsat i bilaterale aftaler

eller medlemsstaternes nationale skattelove for det regnskabsår,

der begynder den 1. januar 2022 eller derefter og/eller den 1. ja-

nuar 2023 og i hele deres respektive varighed. Medlemsstater, der

kun beskatter udloddet selskabsoverskud, bør anvende det midler-

tidige solidaritetsbidrag på det beregnede overskud uanset udlod-

ningen. Regnskabsåret fastsættes under henvisning til reglerne i

medlemsstaternes nationale ret.

(53)Kun overskud i 2022 og/eller 2023, som overstiger en stigning på

20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de fire regn-

skabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, bør være

omfattet af solidaritetsbidraget.

(54)Med denne tilgang kan det sikres, at en del af fortjenstmargenen,

som ikke skyldes den uforudsigelige udvikling på energimarke-

derne efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, kan anvendes af de

berørte EU-selskaber og faste driftssteder til fremtidige investerin-

ger eller til at sikre deres finansielle stabilitet under den aktuelle

energikrise, herunder også for så vidt angår den energiintensive

industri. Med denne tilgang til fastlæggelse af beregningsgrundla-

get kan det sikres, at solidaritetsbidraget i forskellige medlemssta-

ter er forholdsmæssigt. Samtidig bør fastsættelsen af en mini-

mumssats sikre, at solidaritetsbidraget er både retfærdigt og for-

holdsmæssigt. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende en

sats, der er højere end 33 % for så vidt angår deres solidaritetsbi-

drag. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at fastsætte

den foretrukne sats, som de finder acceptabel og passende efter de-

res nationale retssystemer.

(55)Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre fuld anvendelse af det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved

denne forordning, og bør sørge for de nødvendige tilpasninger i na-

tional ret, navnlig for at sikre rettidig opkrævning af solidaritetsbi-

draget, herunder på grundlag af nettoindtægter, hvori solidaritets-

bidraget kan modregnes, tage højde for, om solidaritetsbidraget er

fradragsberettiget, eller tage hensyn til behandlingen af tab i tidli-

gere regnskabsår, til en konsekvent behandling af afkortede regn-

skabsår for virksomheder, der er stiftet i 2022 og/eller 2023, eller

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

til omstrukturering eller fusion af virksomheder med henblik på

beregning af solidaritetsbidraget.

(56)Solidaritetsbidraget bør anvendes til i) finansielle støtteforanstalt-

ninger for energislutkunder, og navnlig sårbare husholdninger, for

at afbøde virkningerne af de høje energipriser, ii) finansielle støt-

teforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere energiforbruget,

iii) finansielle støtteforanstaltninger til støtte for virksomheder i

energiintensive industrier og iv) finansielle støtteforanstaltninger

til videreudvikling af Unionens energiuafhængighed. Medlemssta-

terne bør også kunne afsætte en del af midlerne fra det midlerti-

dige solidaritetsbidrag til fælles finansiering. De pågældende for-

anstaltninger forudsætter betydelig fleksibilitet for at tage højde

for medlemsstaternes budgetprocesser.

(57)Anvendelsen af overskud til disse formål afspejler solidaritetsbi-

dragets ekstraordinære og midlertidige karakter som en foran-

staltning, der skal mindske og afbøde de skadelige virkninger af

energikrisen for husholdninger og virksomheder i hele Unionen

med det formål at beskytte det indre marked og forebygge risikoen

for yderligere fragmentering. De kraftigt stigende energipriser på-

virker alle medlemsstater. På grund af forskelle i energimikset på-

virkes medlemsstaterne imidlertid ikke på samme måde, og de har

ikke alle det samme finanspolitiske råderum til at træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at beskytte sårbare husholdninger og

virksomheder. Uden en EU-foranstaltning såsom et solidaritetsbi-

drag er der stor risiko for forstyrrelser på og yderligere fragmen-

tering af det indre marked, hvilket vil være til skade for alle med-

lemsstater, da energimarkederne og værdikæderne er integrerede.

Bekæmpelse af energifattigdom og håndtering af energikrisens so-

ciale konsekvenser, navnlig for at beskytte arbejdstagere i udsatte

industrier, er også et spørgsmål om solidaritet mellem medlems-

staterne. For at maksimere virkningen bør indtægterne fra solida-

ritetsbidraget anvendes på en koordineret måde og/eller via EU-

finansieringsinstrumenter i en ånd af solidaritet.

(58)Medlemsstaterne bør navnlig målrette finansielle støtteforanstalt-

ninger mod de mest sårbare husholdninger og virksomheder, som

er hårdest ramt af de kraftigt stigende energipriser. Det vil bevare

prisincitamentet til at reducere energiefterspørgslen og spare

energi. Desuden vil en målretning mod de mest sårbare og likvidi-

tetspressede husholdninger have en positiv indvirkning på det

samlede forbrug ved at forhindre overdreven fortrængning af ud-

gifter til andre produkter end energi i betragtning af den høje for-

brugstilbøjelighed i denne gruppe af husholdninger. Desuden bør

indtægterne fra solidaritetsbidraget anvendes til at fremme en re-

duktion af energiforbruget. I denne henseende bør sådanne ind-

tægter anvendes til f.eks. auktioner eller udbudsordninger til re-

duktion af efterspørgslen, sænkelse af energislutkunders omkost-

ninger i forbindelse med energikøb for bestemte energiforbrugs-

mængder eller fremme af energislutkunders

—

både sårbare hus-

holdningers og virksomheders

—

investeringer i vedvarende

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier.

Indtægterne fra solidaritetsbidraget bør også anvendes til finansiel

støtte til virksomheder i energiintensive industrier og i regioner,

der er afhængige af disse industrier. Omkostningerne i energiin-

tensive industrier, f.eks. gødningsindustrien, er skyhøje som følge

af den kraftige udvikling i energipriserne. Finansielle støtteforan-

staltninger skal gøres betingede af investeringer i vedvarende

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier.

Ydermere bør foranstaltninger, der bidrager til at gøre Unionen

mere uafhængig på energiområdet, støttes med investeringer i

overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens

meddelelse af 8. marts 2022 om REPowerEU: En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredygtig energi til overkommelige

priser (»den fælles europæisk REPowerEU-indsats«) og i REPowe-

rEU-planen, navnlig for projekter, der har et grænseoverskridende

aspekt.

(59)Medlemsstaterne kan også beslutte at afsætte en del af indtæg-

terne fra solidaritetsbidraget til den fælles finansiering af foran-

staltninger, der har til formål at mindske de skadelige virkninger af

energikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og

omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, eller til at fremme

investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder

gennem grænseoverskridende projekter. Det fælles finansierings-

aspekt dækker både projektbaseret deling af omkostninger mellem

medlemsstater og medlemsstaternes frivillige kanalisering af mid-

ler via et EU-instrument til EU-budgettet i en ånd af solidaritet.

(60)Regelmæssig og effektiv overvågning og rapportering til Kommis-

sionen er afgørende for vurderingen af medlemsstaternes frem-

skridt med hensyn til at nå målene for reduktion af efterspørgslen,

gennemførelsen af loftet over markedsindtægter, anvendelsen af

ekstraordinære indtægter og brugen af regulerede priser.

(61)Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om anvendel-

sen af solidaritetsbidraget på deres respektive områder samt om

eventuelle ændringer, de foretager i deres nationale retlige ram-

mer med henblik herpå, herunder supplerende lovgivning, der kan

være nødvendig for at sikre en konsekvent national gennemførelse

af solidaritetsbidraget.

(62)Medlemsstaterne bør også rapportere om anvendelsen af indtæg-

terne fra solidaritetsbidraget. Dette skal navnlig sikre, at medlems-

staterne anvender indtægterne i overensstemmelse med denne

forordning.

(63)Medlemsstaterne bør anvende det solidaritetsbidrag, der er fastsat

ved denne forordning, på deres respektive områder, medmindre

de har vedtaget tilsvarende nationale foranstaltninger. Formålet

med den nationale foranstaltning bør anses for at svare til det over-

ordnede mål for det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved denne for-

ordning, når det består i at bidrage til rimelige energipriser. En na-

tional foranstaltning bør anses for at være underlagt tilsvarende

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

regler som solidaritetsbidraget, hvis den omfatter aktiviteter inden

for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, fastlægger et

grundlag, fastsætter en sats og sikrer, at indtægterne fra den nati-

onale foranstaltning anvendes til formål svarende til formålene

med solidaritetsbidraget.

(64)Solidaritetsbidraget og Unionens retlige ramme for det bør have

midlertidig karakter for at imødegå den ekstraordinære nødsitua-

tion, der er opstået i Unionen med hensyn til de kraftigt stigende

energipriser. Solidaritetsbidraget bør finde anvendelse på ekstra-

ordinære overskud, der genereres i 2022 og/eller 2023, for at imø-

degå og afbøde de skadelige virkninger af den aktuelle energikrise

for husholdninger og virksomheder. Anvendelsen af solidaritetsbi-

draget for hele regnskabsåret bør gøre det muligt i den relevante

periode at anvende ekstraordinære overskud i offentlighedens in-

teresse til at afbøde konsekvenserne af energikrisen, samtidig med

at de berørte virksomheder får en passende del af fortjenesten.

(65)Solidaritetsbidraget bør kun finde anvendelse for regnskabsåret

2022 og/eller 2023. Senest den 15. oktober 2023 og senest den

15. oktober 2024, når de nationale myndigheder har overblik over

opkrævningen af solidaritetsbidraget, bør Kommissionen evaluere

situationen og forelægge Rådet en rapport.

(66)Skulle en medlemsstat have vanskeligheder med anvendelsen af

denne forordning og navnlig med det midlertidige solidaritetsbi-

drag, bør den, hvor det er relevant, høre Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med artikel 4 i traktaten om Den Europæiske

Union (TEU).

(67)På grund af deres strukturelle sociale og økonomiske situation

samt deres fysiske karakteristika kan regionerne i den yderste pe-

riferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF ikke tilsluttes Unionens

elmarkeder. De bør derfor ikke forpligtes til at anvende bestem-

melserne om reduktion af bruttoelforbrug i spidsbelastingsti-

merne og loftet over markedsindtægter. Derudover bør medlems-

staterne have mulighed for at udelukke anvendelsen af disse be-

stemmelser på elektricitet, der produceres i små isolerede syste-

mer eller små forbundne systemer som defineret i direktiv (EU)

2019/944. Cypern og Malta anvender på grund af deres særlige ka-

rakteristika ikke gældende EU-ret vedrørende energimarkedet

fuldt ud. Cypern er fuldstændig isoleret fra de transeuropæiske

energimarkeder, mens Malta kun har begrænset tilslutning til dem.

Eftersom en differentieret tilgang for disse medlemsstater kun har

begrænset virkning for det indre energimarked, bør Cypern og

Malta på frivillig basis kunne anvende bestemmelserne om reduk-

tion af deres bruttoelforbrug i spidsbelastingstimerne og loftet

over markedsindtægter. Derudover bør Cypern, hvis det beslutter

at anvende bestemmelserne om loftet over markedsindtægter, og

for at sikre landets elsystems stabilitet, ikke være forpligtet til at

anvende loftet over markedsindtægter på elektricitet produceret

fra råolieprodukter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

(68)De underliggende gasprisers volatilitet skaber vanskeligheder for

de energiselskaber, der er aktive på terminsmarkederne for elek-

tricitet, navnlig med hensyn til adgangen til passende sikkerhed.

Kommissionen er i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed i færd med at vurdere spørgsmål vedrørende egnethed af

sikkerhed og marginer og mulige måder at begrænse overdreven

daglig volatilitet på.

(69)Der er desuden sammenhæng mellem de foranstaltninger, der er

fastsat i denne forordning, og Kommissionens supplerende og

igangværende arbejde vedrørende markedsudformningen på læn-

gere sigt som bebudet i dens meddelelse af 18. maj 2022 om ind-

greb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarke-

dets udformning på længere sigt, der blev offentliggjort sammen

med REPowerEU-planen.

(70)I betragtning af energikrisens omfang, dens sociale, økonomiske og

finansielle konsekvenser og behovet for at handle så hurtigt som

muligt bør denne forordning hurtigst muligt træde i kraft dagen ef-

ter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

(71)I betragtning af den ekstraordinære karakter af de foranstaltnin-

ger, der er fastsat i denne forordning, og behovet for navnlig at an-

vende dem i vinteren 2022-23, bør denne forordning finde anven-

delse indtil den 31. december 2023.

(72)Målene for denne forordning, nemlig at indføre et nødindgreb for

at afbøde virkningerne af høje energipriser, kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlin-

gens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan

derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærheds-

princippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke vi-

dere, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål

—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning indføres der et nødindgreb for at afbøde virknin-

gerne af høje energipriser ved hjælp af ekstraordinære, målrettede og

tidsbegrænsede foranstaltninger. Disse foranstaltninger har til formål

at reducere elforbruget, indføre et loft over de markedsindtægter, som

visse producenter modtager fra produktionen af elektricitet, og omfor-

dele dem til elslutkunderne på en målrettet måde, give medlemssta-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

terne mulighed for at anvende foranstaltninger i form af offentlige ind-

greb i prisfastsættelsen for elektricitetsforsyning til husholdninger og

SMV'er og fastsætte regler for et obligatorisk midlertidigt solidaritets-

bidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder, der har aktiviteter inden

for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, for at disse kan bi-

drage til overkommelige energipriser for husholdninger og virksomhe-

der.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning finder de definitioner, der er fast-

sat i artikel 2 i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 2 i direktiv (EU)

2019/944, anvendelse. Desuden forstås ved:

1)»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: virksomheder

som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling

2003/361/EF

(

)

2)»bruttoelforbrug«: den samlede elektricitetsforsyning til elforbrug-

ende aktiviteter på en medlemsstats område

3)»referenceperiode«: perioden fra den 1. november til den 31. marts i

de fem på hinanden følgende år forud for datoen for denne forord-

nings ikrafttræden, begyndende med perioden fra den 1. november

2017 til den 31. marts 2018

4)»spidsbelastningstimer«: de enkelte timer på dagen, hvor engrospri-

serne for day-ahead-elektricitet ifølge transmissionssystemoperatø-

rernes og, hvor det er relevant, udpegede elektricitetsmarkedsopera-

tørers prognoser forventes at være de højeste, bruttoelforbruget for-

ventes at være det højeste, eller bruttoforbruget af elektricitet pro-

duceret fra andre kilder end vedvarende energikilder, jf. artikel 2,

nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001

(

forventes at være det højeste

5)»markedsindtægter«: realiserede indtægter, som en producent mod-

tager til gengæld for salg og levering af elektricitet i Unionen, uanset

i hvilken kontraktform en sådan udveksling finder sted, herunder

energiforsyningsaftaler og andre former for risikoafdækning mod

prisudsving på engrosmarkedet for elektricitet, og med undtagelse af

enhver form for støtte ydet af medlemsstater

6)»afregning«: en betaling, der foretages og modtages mellem modpar-

ter mod levering og modtagelse af elektricitet, hvor det er relevant,

til opfyldelse af modparternes respektive forpligtelser i henhold til

en eller flere clearingtransaktioner

7)»kompetent myndighed«: en myndighed som defineret i artikel 2,

nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/941

(

)

8)»mellemmænd«: enheder på engrosmarkederne for elektricitet i

medlemsstater, der består af en ø, som ikke er forbundet med andre

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

medlemsstater, med enhedsbaseret budafgivelse, hvor den regule-

rende myndighed har givet disse enheder tilladelse til at deltage på

markedet på producentens vegne, med undtagelse af enheder, der

overfører ekstraordinære indtægter direkte til elslutkunderne

9)»ekstraordinære indtægter«: en positiv forskel mellem producenter-

nes markedsindtægter pr. MWh elektricitet og loftet over markeds-

indtægter på 180 EUR pr. MWh elektricitet, jf. artikel 6, stk. 1

10)»affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller

sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, som

defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF

(

)

11)»nettoimportafhængighed«: for perioden fra den 1. januar 2021 til

den 31. december 2021 forskellen mellem den samlede import af

elektricitet og den samlede eksport af elektricitet som en procentdel

af den samlede bruttoproduktion af elektricitet i en medlemsstat

12)»regnskabsår«: et skatteår, et kalenderår eller enhver anden pas-

sende skatteperiode som defineret i national lovgivning

13) »energislutkunde«: en kunde, der køber energi til eget forbrug

14) »elslutkunde«: en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug

15)»EU-selskab«: et selskab etableret i en medlemsstat, som i henhold

til denne medlemsstats skattelovgivning anses for at være skatte-

mæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og som i

henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med tredjelande ikke

anses for at være skattemæssigt hjemmehørende uden for Unionen

16)»fast driftssted«: et fast forretningssted beliggende i en medlems-

stat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab etableret i en anden stat

udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud

er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende

17)»EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-

, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne«: EU-selskaber eller faste

driftssteder, som genererer mindst 75 % af deres omsætning fra

økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffi-

nering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter som om-

handlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1893/2006

(

)

18)»ekstraordinært overskud«: skattepligtigt overskud som fastsat i

henhold til nationale skatteregler i regnskabsåret 2022 og/eller

regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, fra aktiviteter, der ud-

øves i EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for

råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, som ligger over en

stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de

fire regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter

19)»solidaritetsbidrag«: en midlertidig foranstaltning, der har til for-

mål at håndtere ekstraordinære overskud fra EU-selskabers og fa-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

ste driftssteders aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raf-

finaderisektorerne for at afbøde den ekstraordinære prisudvikling

på energimarkederne for medlemsstater, forbrugere og virksomhe-

der

20)»ekstraordinære flaskehalsindtægter«: de resterende indtægter,

der forbliver uudnyttede efter tildelingen af flaskehalsindtægter i

overensstemmelse med de prioriterede formål, der er fastsat i arti-

kel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943

21)»vedtaget tilsvarende national foranstaltning«: en lovgivningsmæs-

sig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der er

vedtaget og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31. decem-

ber 2022, og som bidrager til rimelige energipriser.

KAPITEL II

Foranstaltninger vedrørende elektricitetsmarkedet

Afdeling 1

Reduktion af efterspørgslen

Artikel 3

Reduktion af bruttoelforbrug

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre foranstaltninger

til at reducere deres samlede månedlige bruttoelforbrug med 10 % i

forhold til det gennemsnitlige bruttoelforbrug i de tilsvarende måneder

af referenceperioden.

2. Når medlemsstaterne beregner reduktionen i bruttoelforbruget,

kan de tage hensyn til det øgede bruttoelforbrug som følge af opfyldelse

af målene for reduktion af efterspørgslen efter gas og den generelle

elektrificeringsindsats med henblik på at udfase fossile brændstoffer.

Artikel 4

Reduktion af bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne

1. Hver medlemsstat identificerer spidsbelastningstimer svarende til i

alt mindst 10 % af alle timer i perioden mellem den 1. december 2022

og den 31. marts 2023.

2. Hver medlemsstat reducerer sit bruttoelforbrug i de identificerede

spidsbelastningstimer. Der skal i de identificerede spidsbelastningsti-

mer opnås en reduktion på mindst 5 % i gennemsnit pr. time. Redukti-

onsmålet beregnes som forskellen mellem det faktiske bruttoelforbrug

i de identificerede spidsbelastningstimer og det bruttoelforbrug, som

transmissionssystemoperatørerne prognosticerer i samarbejde med

den regulerende myndighed, hvis det er relevant, uden at der ved prog-

nosen tages hensyn til virkningen af de foranstaltninger, der er truffet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

for at nå det mål, der er fastsat i denne artikel. Transmissionssystem-

operatørernes prognoser kan omfatte historiske data fra referencepe-

rioden.

3. Medlemsstaterne kan beslutte at sigte mod en anden procentdel af

spidsbelastningstimer end den, der er fastsat i stk. 1, så længe mindst

3 % af spidsbelastningstimerne er dækket, og så længe den sparede

energi i disse spidsbelastningstimer mindst svarer til den, der ville

være blevet sparet med de parametre, der er fastsat i stk. 1 og 2.

Artikel 5

Foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen

Medlemsstaterne har frihed til at vælge passende foranstaltninger til

reduktion af bruttoelforbruget med henblik på at opfylde målene i arti-

kel 3 og 4, herunder forlængelse af allerede indførte nationale foran-

staltninger. Foranstaltningerne skal være klart definerede, gennemsig-

tige, forholdsmæssige, målrettede, ikkediskriminerende og kontroller-

bare, og skal navnlig opfylde alle følgende betingelser:

a)når der udbetales økonomisk kompensation ud over markedsindtæg-

terne, skal kompensationsbeløbet fastsættes gennem en åben ud-

budsprocedure

b)kun omfatte økonomisk kompensation, når en sådan kompensation

betales for en mængde elektricitet, der ikke forbruges sammenlignet

med det forventede forbrug i den pågældende time uden det åbne ud-

bud

c)ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre et velfunge-

rende indre marked for elektricitet

d)ikke unødigt begrænses til bestemte kunder eller kundegrupper, her-

under uafhængige aggregatorer, i overensstemmelse med artikel 17

i direktiv (EU) 2019/944 og

e)ikke unødigt hindre omstillingen fra fossile brændselsteknologier til

teknologier, der anvender elektricitet.

Afdeling 2

Loft over markedsindtægter og fordeling af ekstraordinære ind-

tægter og ekstraordinære flaskehalsindtægter til elslutkunderne

Artikel 6

Obligatorisk loft over markedsindtægter

1. Producenternes markedsindtægter fra produktion af elektricitet fra

de kilder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, må ikke overstige 180 EUR

pr. MWh produceret elektricitet.

2. Medlemsstaterne sikrer, at loftet over markedsindtægter dækker

alle markedsindtægter for producenter og, hvis det er relevant, mellem-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

mænd, der deltager på engrosmarkederne for elektricitet på producen-

ters vegne, uanset inden for hvilken markedstidsramme transaktionen

finder sted, og uanset om elektriciteten handles bilateralt eller på et

centralt marked.

3. Medlemsstaterne træffer effektive foranstaltninger for at forhindre,

at producenternes forpligtelser i henhold til stk. 2, omgås. De skal navn-

lig sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i tilfælde,

hvor producenterne kontrolleres eller delvis ejes af andre virksomhe-

der, navnlig når de er en del af en vertikalt integreret virksomhed.

4. Medlemsstaterne afgør, om loftet over markedsindtægter fra ener-

gitransaktioner skal anvendes ved transaktionens afregning eller der-

efter.

5. Kommissionen giver medlemsstaterne vejledning i gennemførelsen

af denne artikel.

Artikel 7

Anvendelse af loftet over markedsindtægter på elektricitetspro-

ducenter

1. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, finder an-

vendelse på markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres

fra følgende kilder:

Vindkraft

geotermisk energi

vandkraft uden reservoir

Affald

Atomkraft

Brunkul

Råolieprodukter

tørv.

b) solenergi (solvarme og solceller)

e) biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan

2. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, fin-

der ikke anvendelse på demonstrationsprojekter eller på producenter,

hvis indtægter pr. MWh produceret elektricitet allerede er begrænset

som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er ved-

taget i henhold til artikel 8.

3. Medlemsstaterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft

over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, medfører en be-

tydelig administrativ byrde, beslutte, at loftet over markedsindtægter

ikke finder anvendelse på producenter, der producerer elektricitet på

produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW. Medlems-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

staterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft over mar-

kedsindtægter, som er fastsat i artikel 6, stk. 1, indebærer en risiko for

at øge CO

-emissionerne og mindske produktionen af vedvarende

energi, beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke finder anven-

delse på elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender kon-

ventionelle energikilder.

4. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke

finder anvendelse på indtægterne fra salg af elektricitet på balance-

ringsenergimarkedet og fra kompensation for belastningsomfordeling

og modkøb.

5. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter kun

finder anvendelse på 90 % af de markedsindtægter, som overstiger det

loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

6. Producenter, mellemmænd og relevante markedsdeltagere samt sy-

stemoperatører, hvis det er relevant, skal give medlemsstaternes kom-

petente myndigheder og, hvor det er relevant, systemoperatørerne og

udpegede elektricitetsmarkedsoperatører alle data, der er nødvendige

for anvendelsen af artikel 6, herunder om den producerede elektricitet

og de dermed forbundne markedsindtægter, uanset inden for hvilken

markedstidsramme transaktionen finder sted, og uanset om denne

elektricitet handles bilateralt, inden for samme virksomhed eller på et

centralt marked.

Artikel 8

Nationale kriseforanstaltninger

1. Medlemsstaterne kan:

a)opretholde eller indføre foranstaltninger, der yderligere begrænser

markedsindtægterne hos producenter, der producerer elektricitet fra

de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, herunder muligheden for at

differentiere mellem teknologier, samt markedsindtægterne hos an-

dre markedsdeltagere, herunder dem, der er aktive inden for handel

med elektricitet

b)fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter, der

producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1,

forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det

maksimum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1

c)opretholde eller indføre nationale foranstaltninger for at begrænse

markedsindtægterne for producenter, der producerer elektricitet fra

kilder, der ikke er omhandlet i artikel 7, stk. 1

d)fastsætte et specifikt loft over markedsindtægter fra salg af elektrici-

tet, der produceres fra stenkul

e)lade de vandkraftværker, der ikke er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra d),

være omfattet af et loft over markedsindtægter eller opretholde eller

indføre sådanne foranstaltninger, der yderligere begrænser deres

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

markedsindtægter, herunder muligheden for at differentiere mellem

teknologier.

2. For foranstaltningerne i stk. 1 gælder i overensstemmelse med

denne forordning, at de:

a) skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende

b) ikke må skade investeringssignalerne

c) skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket

d)ikke må forvride engrosmarkederne for elektricitet og navnlig ikke

påvirke rangfølgelisten og prisdannelsen på engrosmarkedet

e) skal være forenelige med EU-retten.

Artikel 9

Fordeling af ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af til-

deling af overførselskapacitet

1. Uanset EU-reglerne om flaskehalsindtægter kan medlemsstaterne

anvende de ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af tildelin-

gen af overførselskapacitet til at finansiere foranstaltninger til støtte for

elslutkunder i overensstemmelse med artikel 10.

2. Anvendelsen af de ekstraordinære flaskehalsindtægter i overens-

stemmelse med stk. 1 skal godkendes af den regulerende myndighed i

den pågældende medlemsstat.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af de

ekstraordinære flaskehalsindtægter i overensstemmelse med stk. 1 se-

nest en måned fra datoen for vedtagelsen af den relevante nationale

foranstaltning.

Artikel 10

Fordeling af de ekstraordinære indtægter

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle ekstraordinære indtægter fra loftet

over markedsindtægter anvendes til målrettet at finansiere foranstalt-

ninger til støtte for elslutkunder, der afbøder virkningen af de høje el-

priser for disse kunder.

2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være klart defi-

nerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kon-

trollerbare og må ikke modvirke den forpligtelse til at reducere brutto-

elforbruget, der er fastsat i artikel 3 og 4.

3. Hvis de indtægter, der opnås direkte fra gennemførelsen af loftet

over markedsindtægter på medlemsstaternes område, og de indtægter,

der opnås indirekte fra grænseoverskridende aftaler, er utilstrækkelige

til på passende vis at støtte elslutkunderne, har medlemsstaterne mu-

lighed for at anvende andre passende midler som f.eks. budgetmidler

til samme formål og på samme betingelser.

4. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan for eksempel omfatte:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

a)økonomisk kompensation til elslutkunder for at reducere deres elfor-

brug, herunder gennem auktioner eller udbudsprocedurer til reduk-

tion af efterspørgslen

b)direkte overførsler til elslutkunderne, herunder gennem forholds-

mæssige nedsættelser af nettarifferne

c)kompensation til leverandører, der leverer elektricitet til kunder til

priser, der er lavere end omkostningerne, som følge af et statsligt eller

offentligt indgreb i prisfastsættelsen i henhold til artikel 13

d)sænkning af elslutkundernes omkostninger til køb af elektricitet, her-

under for en begrænset mængde af den elektricitet, de forbruger

e)fremme af elslutkunders investeringer i dekarboniseringsteknolo-

gier, vedvarende energi og energieffektivitet.

Artikel 11

Aftaler mellem medlemsstaterne

1. I situationer, hvor en medlemsstats nettoimportafhængighed er lig

med eller højere end 100 %, indgås der senest den 1. december 2022

en aftale mellem den importerende medlemsstat og den vigtigste ek-

sportmedlemsstat om en passende fordeling af de ekstraordinære ind-

tægter. Alle medlemsstater kan i en ånd af solidaritet indgå sådanne af-

taler, som også kan dække indtægter fra nationale kriseforanstaltnin-

ger i henhold til artikel 8, herunder aktiviteter inden for handel med

elektricitet.

2. Kommissionen bistår medlemsstaterne under hele forhandlings-

processen samt tilskynder til og letter udvekslingen af bedste praksis

mellem medlemsstaterne.

Afdeling 3

Foranstaltninger for detailhandel

Artikel 12

Midlertidig udvidelse af offentlige indgreb i prisfastsættelsen for

elektricitet til også at omfatte SMV'er

Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan med-

lemsstaterne anvende offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektri-

citetslevering til SMV'er. Sådanne offentlige indgreb skal:

a)tage hensyn til støttemodtagerens årlige forbrug i de seneste fem år

og fastholde et incitament til at reducere efterspørgslen

b)opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 4 og 7, i direktiv

(EU) 2019/944

c)opfylde de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 13,

hvis det er relevant.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Artikel 13

Midlertidig mulighed for at fastsætte elpriser, der er lavere end

omkostningerne

Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan med-

lemsstaterne, når de anvender offentlige indgreb i prisfastsættelse for

elektricitetslevering i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv (EU)

2019/944 eller til denne forordnings artikel 12, undtagelsesvis og mid-

lertidigt fastsætte en pris for elektricitetslevering, som er lavere end

omkostningerne, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)foranstaltningen omfatter en begrænset del af forbruget og fasthol-

der et incitament til at reducere efterspørgslen

b) der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører

c)leverandørerne kompenseres for at levere til priser, der er lavere end

omkostningerne og

d)alle leverandører har mulighed for at afgive tilbud til den pris for

elektricitetslevering, der er lavere end omkostningerne på samme

grundlag.

KAPITEL III

Foranstaltning vedrørende råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-

sektorerne

Artikel 14

Støtte til energislutkunder gennem et midlertidigt solidaritetsbi-

drag

1. Ekstraordinære overskud fra EU-selskaber og faste driftssteder

med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne vil

være omfattet af et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag, med-

mindre medlemsstaterne har vedtaget tilsvarende nationale foranstalt-

ninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at vedtagne tilsvarende nationale foran-

staltninger har samme mål og er genstand for lignende regler som det

midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til denne forordning og gene-

rerer sammenlignelige eller højere indtægter i forhold til de anslåede

indtægter fra solidaritetsbidraget.

3. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør foranstaltninger til gen-

nemførelse af det obligatoriske midlertidige solidaritetsbidrag, der er

omhandlet i stk. 1, senest den 31. december 2022.

Artikel 15

Beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det midlertidige solidaritetsbidrag for EU-selskaber og faste driftsste-

der med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisek-

torerne, herunder dem, der udelukkende skattemæssigt indgår i en

konsolideret koncern, beregnes på grundlag af det skattepligtige over-

skud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i regnskabsåret

2022 og/eller i regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, som ligger

ud over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige over-

skud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i de fire regn-

skabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter. Hvis det gen-

nemsnitlige skattepligtige overskud i disse fire regnskabsår er negativt,

er det gennemsnitlige skattepligtige overskud nul ved beregningen af

det midlertidige solidaritetsbidrag.

Artikel 16

Beregningssats for det midlertidige solidaritetsbidrag

1. Den sats, der anvendes til beregning af det midlertidige solidaritets-

bidrag, skal være mindst 33 % af det beregningsgrundlag, der er om-

handlet i artikel 15.

2. Det midlertidige solidaritetsbidrag finder anvendelse ud over de al-

mindelige skatter og afgifter i henhold til en medlemsstats nationale

ret.

Artikel 17

Anvendelse af indtægter fra det midlertidige solidaritetsbidrag

1. Medlemsstaterne anvender indtægterne fra det midlertidige solida-

ritetsbidrag med tilstrækkelig rettidig virkning til et eller flere af føl-

gende formål:

a)finansielle støtteforanstaltninger til energislutkunder, navnlig sår-

bare husholdninger, for at afbøde virkningerne af de høje energipri-

ser på en målrettet måde

b)finansielle støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere

energiforbruget, f.eks. gennem auktioner eller udbudsprocedurer til

reduktion af efterspørgslen, sænke energislutkunders omkostninger

til energikøb for bestemte forbrugsmængder og fremme energislut-

kunders investeringer i vedvarende energi, strukturelle investerin-

ger i energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier

c)finansielle støtteforanstaltninger for virksomheder i energitunge in-

dustrier, forudsat at støtten betinges af investeringer i vedvarende

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier

d)finansielle støtteforanstaltninger til udvikling af energiuafhængighe-

den, navnlig investeringer, der er i overensstemmelse med målene i

REPowerEU-planen og i den fælles europæiske REPowerEU-indsats,

såsom projekter med en grænseoverskridende dimension

e)i en ånd af solidaritet kan medlemsstaterne afsætte en del af indtæg-

terne fra det midlertidige solidaritetsbidrag til den fælles finansiering

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

af foranstaltninger, der skal mindske de skadelige virkninger af ener-

gikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og omsko-

ling og opkvalificering af arbejdsstyrken, eller til at fremme investe-

ringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder i grænse-

overskridende projekter og i EU-finansieringsmekanismen for vedva-

rende energi som fastsat i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1999

(

2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være klart definerede, gennemsig-

tige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare.

Artikel 18

Solidaritetsbidragets midlertidige karakter

Solidaritetsbidraget, som anvendes af medlemsstaterne i overensstem-

melse med denne forordning, er af midlertidig karakter. Det finder kun

anvendelse på ekstraordinære overskud, der genereres i de regn-

skabsår, der er omhandlet i artikel 15.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 19

Overvågning og håndhævelse

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat overvåger gennem-

førelsen på sit område af de foranstaltninger, der er omhandlet i arti-

kel 3-7, 10, 12 og 13.

2. Snarest muligt efter denne forordnings ikrafttræden og senest den

1. december 2022 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissio-

nen om de planlagte foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen,

der kræves i henhold til artikel 5 og om de aftaler mellem medlemssta-

terne, der er indgået i henhold til artikel 11.

3. Senest den 31. januar 2023 og på ny senest den 30. april 2023 aflæg-

ger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om:

a)den opnåede reduktion af efterspørgslen i henhold til artikel 3 og 4

og de foranstaltninger, der er truffet for at opnå reduktionen i hen-

hold til artikel 5

b) de ekstraordinære indtægter i henhold til artikel 6

c)foranstaltningerne til fordeling af de ekstraordinære indtægter, og

deres anvendelse til at afbøde virkningen af de høje elpriser for el-

slutkunderne i henhold til artikel 10

d)eventuelle offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetsleve-

ring som omhandlet i artikel 12 og 13.

4. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

a)indførelsen af det midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til arti-

kel 14, herunder i hvilke(t) regnskabsår, de vil anvende det, senest

den 31. december 2022

b)eventuelle senere ændringer af den nationale retlige ramme senest

en måned efter datoen for offentliggørelsen i deres respektive natio-

nale officielle tidender

c)anvendelsen af indtægterne i henhold til artikel 17 senest en måned

efter datoen, hvor de har opkrævet indtægterne i overensstemmelse

med national ret

d)de vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger som omhandlet i

artikel 14 senest den 31. december 2022; medlemsstaterne forelæg-

ger også en vurdering af de indtægter, der genereres ved disse ved-

tagne tilsvarende nationale foranstaltninger, og af anvendelsen af

disse indtægter senest en måned efter datoen, hvor de har opkrævet

indtægterne i overensstemmelse med national ret.

Artikel 20

Evaluering

1. Senest den 30. april 2023 foretager Kommissionen en evaluering af

kapitel II i lyset af elprisen og Unionens generelle elforsyningssituation

og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne eva-

luering. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen navnlig, hvis

det er begrundet i de økonomiske omstændigheder eller elmarkedets

funktion i Unionen og i de enkelte medlemsstater, foreslå at forlænge

denne forordnings anvendelsesperiode, ændre loftet over markedsind-

tægter i artikel 6, stk. 1, og kilderne til elproduktion som omhandlet i

artikel 7, stk. 1, som den finder anvendelse på, eller på anden måde æn-

dre kapitel II.

2. Senest den 15. oktober 2023 og på ny senest den 15. oktober 2024

foretager Kommissionen en evaluering af kapitel III i lyset af den gene-

relle situation i sektoren for fossile brændstoffer og de ekstraordinære

overskud, der er genereret, og forelægger Rådet en rapport om de vig-

tigste resultater af denne evaluering.

Artikel 21

Undtagelser

1. Artikel 4-7 finder ikke anvendelse på regioner i den yderste periferi

som omhandlet i artikel 349 i TEUF, der ikke kan sammenkobles med

Unionens elmarked.

2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 4-7 på elek-

tricitet, der produceres i små isolerede systemer eller små forbundne

systemer.

3. Artikel 4-7 er ikke obligatoriske for Cypern og Malta. Hvis Cypern

beslutter at anvende artikel 4-7, finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse

på elektricitet produceret fra råolieprodukter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Artikel 22

Ikrafttræden og anvendelse

1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende.

2. Uden at det berører forpligtelsen til at sikre fordelingen af de eks-

traordinære indtægter i overensstemmelse med artikel 10 og til at an-

vende indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag i overens-

stemmelse med artikel 17, og uden at det berører den i artikel 20, stk. 2,

omhandlede rapporteringsforpligtelse, finder denne forordning anven-

delse indtil den 31. december 2023, jf. dog følgende:

a)Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den

31. marts 2023

b) Artikel 5 og 10 finder anvendelse fra den 1. december 2022

c)Artikel 6, 7, og 8 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den

30. juni 2023

d) Artikel 20, stk. 2, finder anvendelse indtil den 15. oktober 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart

i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2022.

På Rådets vegne

M. BEK

Formand

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om opret-

telse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyn-

digheder (EUT

L 158 af 14.6.2019, s. 22).

(

) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.

(

)

Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltnin-

ger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT

L 206 af 8.8.2022, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles reg-

ler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT

L 158

af 14.6.2019, s. 125).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre

marked for elektricitet (EUT

L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(

)

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-

somheder, små og mellemstore virksomheder (EUT

L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT

L 328 af 21.12.2018,

s. 82).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risiko-

beredskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT

L 158 af 14.6.2019,

s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald

og om ophævelse af visse direktiver (EUT

L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006

om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om be-

stemte statistiske områder (EUT

L 393 af 30.12.2006, s. 1).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om

forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU

og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT

L 328 af 21.12.2018,

s. 1).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Bilag 2

Fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet

fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler

Det forhøjede fradrag efter § 3, stk. 2, 4. pkt., beregnes i euro/MWh som:

(B+×C+T) / + D + F/FLH + U

Hvor:

•

B er brændselsprisen i euro/MWh, der er fastsat på aftaletidspunktet for

den periode, der afregnes for. B beregnes som middelværdi over hver ka-

lendermåned. Hvis brændslet er indkøbt i en anden enhed end

euro/MWh, skal der foretages en omregning til euro/MWh under anven-

delse af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valuta-

kurs for den dato, hvor aftalen om indkøb af brændslet er indgået samt en

brændværdi. Brændværdien kan dokumenteres med repræsentative må-

linger eller ved at benytte standardværdier fra Energistyrelsens årlige, of-

fentliggjorte Energistatistik.



er CO

-indholdet i det anvendte brændsel i kg/MWh.



fastlægges til

266 kg/MWh

for gasolie, 281

kg/MWh for fuelolie og 0 for biomasse.

C er CO

-kvoteprisen i euro/ton. Ved beregning af C anvendes dagspri-

sen, der fremgår som End of Day Index på den offentlige handelsplat-

form European Energy Exchange AG, for hver dag i kalendermåneden og

opgøres som middelværdi over hver kalendermåned.

T er transportomkostningen for brændsel i euro/MWh. T fastlægges til

1,1

euro/MWh.



er elvirkningsgraden.



fastlægges til 26 pct. for anlæg, hvis hoved-

brændsel i 2021 var olie og 35 pct. for anlæg, hvis hovedbrændsel i 2021

var biomasse.

D er de variable driftsomkostninger i euro/MWh. D fastlægges til 4

euro/MWh.

F er faste omkostninger i euro/MW/år (investeringer og faste driftsom-

kostninger). F fastlægges til 60.000 for anlæg, hvis hovedbrændsel i 2021

var olie og 120.000 for anlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var biomasse.

FLH er det årlige antal fuldlast-driftstimer. FLH fastlægges til 500 for

olie og 5000 for biomasse.

U fastlægges til 100 euro/MWh.

•

Svarende til 74 kg/GJ.

Svarende til 78 kg/GJ.

2,3 kr./GJ, jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Et midlertidigt indtægtsloft for visse elektricitetsproducenter

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Nødindgrebsforordningen

2.1.2.1. Undtagelser til nødindgrebsforordningen

2.1.3. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.1. Betalingspligt

2.1.3.2. Betalings- og beregningsgrundlag

2.1.3.3. Forhøjet indtægtsloft

2.1.3.4. Koncernforhold

2.1.3.5. Prissikringsaftaler m.v.

2.1.3.6. Undtagelser til nødindgrebsforordningen

2.1.3.6.1. Produktionsanlæg med en installeret effekt under 1 MW

2.1.3.6.2. Kraftvarmeanlæg

2.1.3.6.3. Affaldsforbrændingsanlæg

2.1.3.6.4. Produktionsanlæg i almene vandforsyninger og spildevandsforsy-

ningsselskaber

2.1.3.6.5. Demonstrationsprojekter

2.1.3.6.6. Hybridanlæg

2.1.3.6.7. Støtteordninger for VE-producenter med fast afregningspris

2.1.3.7. Administration af indtægtsloftet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

2.1.3.8. Udveksling af oplysninger

2.1.3.8.1. Gældende ret

2.1.3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Konsekvensændring af lov om fremme af vedvarende energi

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

1. Indledning

Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb

for at imødegå høje energipriser (herefter nødindgrebsforordningen) fast-

sætter en række midlertidige foranstaltninger, som medlemsstaterne skal

gennemføre for at afbøde virkningerne af de aktuelle høje energipriser og

sikre, at den nuværende krise ikke fører til varig skade for forbrugerne og

økonomien, samtidig med at de offentlige finansers holdbarhed opretholdes.

Foranstaltningerne efter nødindgrebsforordningen vedrører navnlig tre ho-

vedelementer i form af reduktioner af elforbruget, et obligatorisk midlerti-

digt loft over indtægterne for visse elektricitetsproducenter og et obligato-

risk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og

raffinaderisektorerne.

Dette lovforslag har til formål at supplere og gennemføre nødindgrebsfor-

ordningens bestemmelser i artikel 6-8 om et obligatorisk midlertidigt loft

over indtægterne for visse elektricitetsproducenter. Det bemærkes, at for-

ordninger har direkte virkning i medlemsstaterne, hvilket betyder, at forord-

ninger som udgangspunkt ikke skal gennemføres i national ret, og at der

som udgangspunkt hverken kan eller må være anden national lovgivning,

der regulerer forhold, som en forordning regulerer. Nødindgrebsforordnin-

gens bestemmelser om indtægtsloftet giver dog et betydeligt råderum for

medlemsstaterne i relation til fastsættelse af udfyldende eller supplerende

national lovgivning, og en effektiv gennemførelse af indtægtsloftet kan kun

sikres, hvis nødindgrebsforordningens regler herom suppleres og gennem-

føres i dansk ret.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Et midlertidigt indtægtsloft for visse elektricitetsproducenter

2.1.1. Gældende ret

Der består ikke i dag et obligatorisk indtægtsloft for visse elektricitetspro-

ducenter.

2.1.2. Nødindgrebsforordningen

Efter nødindgrebsforordningens artikel 6, stk. 1, må producenternes indtæg-

ter fra produktion af elektricitet fra de kilder, der er omhandlet i nødind-

grebsforordningens artikel 7, stk. 1, ikke overstige 180 euro per MWh pro-

duceret elektricitet (indtægtsloftet).

Indtægtsloftet finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den 30. juni

2023, jf. nødindgrebsforordningens artikel 22, stk. 2, litra c.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Af nødindgrebsforordningens præambelbetragtning 28 fremgår om bag-

grunden for indtægtsloftet bl.a., at selv om lejlighedsvise og kortvarige pris-

stigninger kan betragtes som en normal tendens på et elmarked og kan være

nyttige for nogle investorer til at genvinde deres produktionsinvestering, ad-

skiller den ekstreme og vedvarende prisstigning siden februar 2022 sig mar-

kant fra en normal markedssituation med lejlighedsvise spidslastpriser. Der-

for bør indtægtsloftet ikke ligge under markedsdeltagernes rimelige forvent-

ninger til det gennemsnitlige niveau for elpriserne i de timer, hvor efter-

spørgslen efter elektricitet var på sit højeste før Ruslands invasion af Ukra-

ine.

Før februar 2022 lå de gennemsnitlige spidslastpriser på engrosmarkedet for

elektricitet betydeligt under 180 euro per MWh i hele EU og forventedes

konsekvent at ligge under det niveau i de seneste årtier trods forskelle i el-

priserne mellem regionerne i Unionen. Eftersom markedsdeltagernes oprin-

delige investeringsbeslutning blev truffet på grundlag af en forventning om,

at priserne i gennemsnit ville være lavere end dette niveau i spidsbelastning-

stimer, er indtægtsloftet fastsat på et niveau, der ligger et godt stykke over

de oprindelige markedsforventninger. Når der efterlades en margin på den

pris, som investorerne med rimelighed kunne have forventet, er det nødven-

digt at sikre, at indtægtsloftet ikke modvirker den oprindelige vurdering af

investeringernes rentabilitet.

Efter nødindgrebsforordningens artikel 8, stk. 1, litra b, kan medlemssta-

terne dog fastsætte et forhøjet indtægtsloft, hvis producenternes investerin-

ger og driftsomkostninger overstiger 180 euro per MWh produceret elektri-

citet.

Af præambelbetragtning 42 fremgår, at det forhøjede indtægtsloft skal sikre

forsyningssikkerheden for producenter, der har højere investerings- og

driftsomkostninger end indtægtsloftet.

Indtægtsloftet i artikel 6, stk. 1, finder ifølge artikel 7, stk. 1, anvendelse på

indtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra følgende kilder: vind-

kraft, solenergi (solvarme og solceller), geotermisk energi, vandkraft uden

reservoir, biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan,

affald, atomkraft, brunkul, råolieprodukter og tørv.

Af præambelbetragtning 25 fremgår, at i en situation, hvor forbrugerne er

udsat for ekstremt høje priser, som også skader Unionens økonomi, er det

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

nødvendigt midlertidigt at begrænse de ekstraordinære indtægter for produ-

center med lavere marginalomkostninger ved hjælp af indtægtsloftet over

indtægter fra salg af elektricitet i Unionen.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at ind-

tægtsloftet dækker alle indtægter for producenter og, hvis det er relevant,

mellemmænd, der deltager på engrosmarkederne for elektricitet på produ-

centers vegne, uanset inden for hvilken markedstidsramme transaktionen

finder sted, og uanset om elektriciteten handles bilateralt eller på et centralt

marked.

Medlemsstaterne skal desuden træffe effektive foranstaltninger for at for-

hindre, at producenternes forpligtelser efter artikel 6, stk. 2, omgås. De skal

navnlig sikre, at indtægtsloftet anvendes effektivt i tilfælde, hvor producen-

terne kontrolleres eller delvis ejes af andre virksomheder, navnlig når de er

en del af en vertikalt integreret virksomhed, jf. artikel 6, stk. 3.

Det følger af nødindgrebsforordningens artikel 21, stk. 1, at indtægtsloftet

ikke finder anvendelse på regioner i den yderste periferi, og det følger end-

videre af artikel 21, stk. 2, at medlemsstaterne kan beslutte, at indtægtsloftet

ikke skal finde anvendelse på elektricitet, der produceres i små isolerede

systemer eller små forbundne systemer. Bestemmelserne vurderes ikke at

være relevante for Danmark.

Senest den 31. januar 2023 og på ny senest den 30. april 2023 skal med-

lemsstaterne aflægge rapport til Kommissionen om de ekstraordinære ind-

tægter i henhold til artikel 6, jf. artikel 19, stk. 3, litra b.

2.1.2.1. Undtagelser til nødindgrebsforordningen

Efter nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 2, finder indtægtsloftet ikke

anvendelse på demonstrationsprojekter eller på producenter, hvis indtægter

per MWh produceret elektricitet allerede er begrænset som følge af statslige

eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til artikel 8.

Af nødindgrebsforordningens artikel 2 fremgår, at ved anvendelse af forord-

ningen finder de definitioner, der er fastsat i artikel 2 i Europa-Parlamentets

og Rådets Forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked

for elektricitet (elmarkedsforordningen), anvendelse.

Det følger af elmarkedsforordningen, at demonstrationsprojekter defineres

som et projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af sin art i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Unionen, og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over

det bedste eksisterende tekniske niveau.

Det fremgår af præambelbetragtning 36 i nødindgrebsforordningen, at loftet

ikke bør gælde for producenter, hvis markedsindtægter er underlagt regule-

ringsmæssige foranstaltninger truffet af offentlige myndigheder, hvorefter

indtægterne overføres direkte til forbrugerne.

Medlemsstaterne kan desuden, navnlig i tilfælde, hvor indtægtsloftet med-

fører en betydelig administrativ byrde, beslutte, at indtægtsloftet ikke finder

anvendelse på producenter, der producerer elektricitet på produktionsanlæg

med en installeret effekt på op til 1 MW.

Produktionsanlæg defineres i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28, som

”et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk energi, og som består af

et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net”.

Medlemsstaterne kan desuden, navnlig i tilfælde, hvor indtægtsloftet inde-

bærer en risiko for at øge CO

-emissionerne og mindske produktionen af

vedvarende energi, beslutte, at indtægtsloftet ikke finder anvendelse på

elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender konventionelle

energikilder, jf. artikel 7, stk. 3.

Medlemsstaterne kan endvidere beslutte, at indtægtsloftet ikke finder an-

vendelse på indtægterne fra salg af elektricitet på balancemarkedet og fra

kompensation for belastningsomfordeling og modkøb, jf. artikel 7, stk. 4.

Medlemsstaterne kan herudover beslutte, at indtægtsloftet kun finder anven-

delse på 90 procent af de indtægter, der overstiger indtægtsloftet, jf. artikel

7, stk. 5. Af præambelbetragtning 39 fremgår herom, at for at tage højde for

forsyningssikkerhedsproblemer bør medlemsstaterne have mulighed for at

fastsætte loftet over indtægter på en måde, der giver elproducenterne mulig-

hed for at tilbageholde 10 procent de ekstraordinære indtægter over loftet

over indtægter.

2.1.3. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.1. Betalingspligt

Det foreslås i lovforslagets § 2, at betalingspligten efter loven påhviler pro-

ducenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden

fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret

på produktionsanlæg i Danmark, der producerer elektricitet ved anvendelse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

af energikilderne vindkraft, solenergi (solvarme og solceller), geotermisk

energi, vandkraft uden reservoir, biomassebrændsel (fast eller gasformigt)

undtagen biomethan, affald, atomkraft, brunkul, råolieprodukter og tørv.

Opregningen svarer til nødindgrebsforordningens opregning af de produkti-

onsanlæg, der omfattes af indtægtsloftet.

Betalingspligtige vil både kunne være fysiske og juridiske personer, idet det

er de producenter, der har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der

er betalingspligtige efter forslaget.

De betalingspligtige skal til statskassen indbetale 90 pct. af det betalings-

grundlag, der opgøres for hver afregningsperiode, jf. om betalingsgrundla-

get umiddelbart nedenfor i punkt 2.1.3.2. Det foreslås således, at indtægts-

loftet alene skal finde anvendelse på 90 procent af de indtægter, der oversti-

ger indtægtsloftet, jf. nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 5.

Forslaget om, at indtægtsloftet alene skal finde anvendelse på 90 procent af

indtægterne over 180 euro per MWh, vurderes at være væsentligt af hensyn

til at sikre bud i markederne, herunder særligt balancemarkedet, hvor der

foretages handler de sidste 45 minutter inden driftsøjeblikket. Forslaget har

således til hensigt at bidrage til forsyningssikkerheden.

2.1.3.2. Betalings- og beregningsgrundlag

Ifølge lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, skal der for hver kalendermåned opgøres

et beregningsgrundlag for hvert produktionsanlæg, og betalingsgrundlaget

er summen af afregningsperiodens positive beregningsgrundlag. Det inde-

bærer, at der vil skulle anvendes en månedsbaseret beregningsmetode, der

tager udgangspunkt i den faktiske produktion og i de faktiske indtægter på

månedsbasis, og at prisudsving inden for en kalendermåned vil kunne ud-

lignes.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle opgø-

res et beregningsgrundlag for hvert enkelt produktionsanlæg, der er omfattet

af forslaget til § 2, stk. 1, og det betyder, at der ikke vil være mulighed for

at udligne prisforskelle mellem elektricitet, der er produceret på forskellige

produktionsanlæg. Ved et produktionsanlæg forstås ifølge elmarkedsforord-

ningens artikel 2, nr. 28, et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk

energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et

net.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Beregningsgrundlaget er de realiserede indtægter, der er oppebåret ved salg

og levering af den elektricitet, der på produktionsanlægget i kalendermåne-

den er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, jf. § 4, fratrukket

180 euro per MWh produceret elektricitet. De realiserede indtægter opgøres

som de samlede bruttoindtægter eksklusive moms og beløb i form af offent-

lig støtte.

Det foreslås at anvende en månedsbaseret beregningsmetode, der tager ud-

gangspunkt i den faktiske produktion og indtægt på månedsbasis. Forslaget

skal ses i sammenhæng med, at branchen har oplyst, at producenter ofte af-

regnes på månedsbasis.

Det er vurderingen, at en opgørelse af de faktiske indtægter på f.eks. dags-

eller timebasis vil indebære betydelige administrative omkostninger for pro-

ducenterne og stille meget mere detaljerede krav til handelsselskabernes op-

gørelser, end hvad der følger af afregningerne i dag.

For at sikre forsyningssikkerheden er det vigtigt, at producenter fortsat har

incitament til at deltage på alle markeder, herunder også de sidste markeder

(intraday- og balancemarkedet), hvor der handles op mod driftsøjeblikket.

Dette kræver dog, at priserne på disse markeder kan overstige priserne på

spotmarkedet. Ved at opgøre realiserede indtægter på månedsbasis vil pro-

ducenterne have mulighed for at udligne eventuelle høje indtægter fra tids-

punkter med høje intraday- og balancepriser med de perioder, hvor deres

indtægter er lavere. Den foreslåede opgørelsesmetode vurderes derfor at

ville mindske forstyrrelsen i markedsincitamenterne.

Den foreslåede opgørelsesmetode vurderes endvidere at indebære, at de re-

levante oplysninger vil være tilgængelige for producenterne, så de selv kan

opgøre deres eventuelle realiserede indtægter over indtægtsloftet ved en an-

givelse, som det vil være muligt for myndighederne at føre kontrol med.

2.1.3.3. Forhøjet indtægtsloft

For produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og fa-

ste biomassebrændsler, foreslås der et forhøjet indtægtsloft. Efter forslaget

vil indtægtsloftet for disse producenters vedkommende således skulle fast-

sættes efter de særlige regler i lovforslagets bilag 2. Forslaget herom er ba-

seret på nødindgrebsforordningens artikel 8, stk. 1, nr. 5, om muligheden for

at fastsætte et forhøjet indtægtsloft for visse producenter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

I tilfælde, hvor producentens investeringer og driftsomkostninger er højere

end indtægtsloftet, er der risiko for, at producenten ikke vil byde ind på el-

markedet, hvilket kan have konsekvenser for forsyningssikkerheden. Der-

udover er der risiko for at bringe producenternes økonomiske levedygtighed

i fare. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at pro-

ducenter, der producerer elektricitet fra henholdsvis olie og fra fast biomas-

sebrændsel, vil have eller vil være i betydelig risiko for at have investeringer

og driftsomkostninger, der overstiger indtægtsloftet på 180 euro per MWh.

Fast biomassebrændsel omfatter eksempelvis træpiller, træflis og halm. Der

bør derfor fastsættes et højere, dynamisk indtægtsloft for disse kilder, jf.

lovforslagets § 3, stk. 2, 4. pkt.

Vurderingen, der er baseret på et øjebliksbillede i et marked, der er præget

af fluktuerende brændsels- og kvotepriser, tager udgangspunkt i en række

nøgletal baseret på Energistyrelsens og Energinets offentliggjorte teknolo-

gikatalog, Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætnin-

ger samt offentliggjorte priser.

Et dynamisk forhøjet indtægtsloft vil i modsætning til et fast forhøjet ind-

tægtsloft kunne sikre, at indtægtsloftet ikke fastsættes for højt, og at de heraf

omfattede producenter dermed utilsigtet undtages fra indtægtsloftet. Hvis

der modsat fastsættes et fast loft, vil det være nødvendigt ud fra et forsigtig-

hedsprincip at fastsætte det faste loft til et højt niveau for at tage hensyn til

brændselsprisernes volatilitet og for at sikre, at producenter får deres inve-

steringer og driftsomkostninger dækket i tilfælde af stigende brændselspri-

ser. Samtidig vil et dynamisk indtægtsloft sikre, at indtægtsloftet ikke fast-

sættes for lavt, hvilket vil medføre en risiko for forsyningssikkerheden og

for at bringe producenternes økonomiske levedygtighed i fare, hvis brænd-

selspriserne stiger mere end forventet.

Producenter, der producerer elektricitet fra henholdsvis råolieprodukter og

fast biomassebrændsel, vil være omfattet af et højere indtægtsloft. Loftet vil

dog ikke kunne blive mindre end 180 euro per MWh.

Ved beregningen af brændselsprisen benyttes den pris, der fastsættes på af-

taletidspunktet for den periode, der afregnes for. CO

–kvoteprisen aflæses

på en offentligt tilgængelig handelsplatform, European Energy Exchange

AG. CO

–kvoteprisen, der indgår i beregningsmetoden, skal være kvotepri-

sen i euro per ton for den måned, der afregnes for. Ved beregningen anven-

des dagsprisen, der fremgår af handelsplatformen som End of Day Index,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

for hver dag i kalendermåneden. Brændsels- og CO

–kvoteprisen beregnes

som middelværdi over hver kalendermåned.

Brændselsprisen skal være den faktiske pris i euro per MWh for det konkret

anvendte brændsel. Det vil sige, at hvis det anvendte brændsel er indkøbt på

forskellige tidspunkter, vil den vægtede gennemsnitspris skulle beregnes.

Hvis brændslet er indkøbt i en anden enhed end euro per MWh, f.eks. kr.

per ton, foretages en omregning til euro per MWh under anvendelse af va-

lutakursen for den dato, brændslet er indkøbt samt en brændværdi. Brænd-

værdien kan dokumenteres med repræsentative målinger eller ved at benytte

standardværdier fra Energistyrelsens årlige, offentliggjorte Energistatistik.

Den foreslåede beregningsmetode anvender en række nøgletal, der er base-

ret på Energistyrelsens og Energinets offentliggjorte teknologikatalog,

Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt of-

fentliggjorte priser. Beregningsmetoden indeholder et fast tillæg, der øger

indtægtsloftet med henblik på at bevare incitamentet til at levere elektricitet

på markedet og dermed sikre forsyningssikkerheden. Det foreslåede tillæg

er fastsat til et niveau, der har til formål at tage hensyn til, at der kan være

afvigelser mellem de faktiske priser og de i beregningsmetoden anvendte

nøgletal. Endvidere er det foreslåede tillæg fastsat på baggrund af en vurde-

ring af, hvad de omfattede producenter med rimelighed kunne have forven-

tet og har dermed til formål at understøtte, at det alene er de ekstraordinære

indtægter, der omfattes af det højere loft over indtægter.

2.1.3.4. Koncernforhold m.v.

For producenter, der er en del af en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet

skal omfatte de realiserede indtægter ved salg ud af koncernen. Indtægten

ved salg ud af koncernen omfatter også koncernselskabernes eventuelle ge-

vinst eller tab på prissikringsaftaler med koncerneksterne parter, når disse

kontrakter er indgået med henblik på risikoafdækning af elproduktionen.

Det foreslås således, at det er koncernens samlede, reelle indtægt på må-

nedsbasis fra produktionen, der omfattes af indtægtsloftet, idet de realise-

rede indtægter skal kunne henføres til produktionsanlægget i Danmark.

Når indtægtsloftet efter forslaget vil skulle omfatte de realiserede indtægter

ved salg ud af koncernen, vurderes det, at risikoen for at omgå indtægtsloftet

ved at afsætte elektricitet til en lav pris internt i koncernforbundne virksom-

heder og efterfølgende afsætte det med overnormale profitter på markedet

minimeres.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Derudover foreslås det, at hvis elektriciteten er solgt til en fysisk eller juri-

disk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet

i ligningslovens § 2 eller er et associeret selskab i en koncern, hvori produ-

centen indgår eller er et associeret selskab, og salget er sket med henblik på

videresalg til en fysisk eller juridisk person uden for denne kreds, vil der

ved opgørelsen af indtægterne skulle medregnes de samlede bruttoindtægter

eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og beløb i form af offentlig

støtte, som er oppebåret ved videresalget.

Det indgår endvidere i forslaget, at den betalingspligtige ved opgørelsen af

betalingsgrundlaget skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner med interesseforbundne fysiske eller juridiske

personer i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis trans-

aktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Sådanne transaktioner

vil således skulle være på såkaldte armslængdevilkår.

Dette skal bidrage til at sikre en korrekt opgørelse af betalingsgrundlaget, så

priser og vilkår ved deres indbyrdes transaktioner ikke påvirkes af interes-

sefællesskabet. Dette vurderes ligeledes at bidrage til, at risikoen for omgå-

else af indtægtsloftet minimeres.

For en nærmere beskrivelse af den omhandlede kreds af personer og selska-

ber, der efter forslaget skal anses for interesseforbundne, henvises til de spe-

cielle bemærkninger til forslagets §§ 4 og 7.

2.1.3.5. Prissikringsaftaler m.v.

Der kan sondres mellem handel på de finansielle markeder og handel på de

fysiske markeder, dvs. engrosmarkedet for elektricitet, som består af day

ahead-markedet, intraday-markedet og balancemarkedet. Ved opgørelse af

indtægter for elproduktion i medfør af nødindgrebsforordningen vil indtæg-

ter fra alle markeder kunne indgå i prisfastsættelsen.

På de finansielle markeder kan der fra måneder eller år før driftsdøgnet og

frem til dagen før driftsdøgnet handles på et finansielt marked for elektrici-

tet. Både forbrugere og producenter bruger de finansielle markeder til at af-

dække deres prisrisiko for at undgå at være fuldt eksponerede over for ud-

sving i spotprisen for elektricitet. På de finansielle markeder handles der

ikke med fysisk energi, men kun med finansielle produkter, der knytter sig

til den fremtidige spotpris for produceret elektricitet. Producenter kan både

handle selv eller via et handelsselskab.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Der handles med forskellige typer finansielle produkter, herunder særligt

futures og forwards. En future er en kontrakt på at købe eller sælge en be-

stemt vare i fremtiden, der handles via et clearinghus. En forwardkontrakt

er en bilateral aftale mellem køber og sælger om på et givent tidspunkt i

fremtiden at købe eller sælge en given mængde elektricitet for en fastsat

elpris.

Der kan også anvendes andre bilaterale aftaler til prissikring. Dette sker bl.a.

gennem såkaldte Power Purchase Agreements (PPA’er), som kan indebære

køb og salg af en bestemt mængde elektricitet, herunder eventuelt til en fast

pris.

For at handle på de fysiske markeder skal producenter i henhold til lov om

elforsyning (herefter elforsyningsloven) enten selv agere balanceansvarlig

aktør (Balance Responsible Party – BRP) eller uddelegere balanceansvaret

til en ekstern balanceansvarlig aktør, som handler på deres vegne, hvilket

mange producenter gør. Ofte vil producenter, der uddelegerer balanceansva-

ret til en ekstern aktør, uddelegere det til et handelsselskab, der også foreta-

ger de finansielle handler på vegne af producenten. Nogle enkelte større pro-

ducenter indgår imidlertid selv finansielle aftaler på forward-markedet via

Nasdaq, der er en finansiel børs, eller direkte med en tredjepart uden om

BRP’en.

Producenter, som ikke selv handler på engrosmarkedet for elektricitet, får

ofte en månedlig opgørelse fra deres handelsselskaber, hvor producentens

indtægter fra engrosmarkederne er opgjort på månedsbasis. I det omfang

producenten har handlet på de finansielle markeder, vil dette følge af opgø-

relser fra handelsselskabet, hvis handelsselskaberne har stået for handlerne.

Ellers vil disse opgørelser følge af producentens separate aftaler herom.

Det følger af nødindgrebsforordningen artikel 2, nr. 5, at der ved indtægter

forstås ”realiserede indtægter, som en producent modtager til gengæld for

salg og levering af elektricitet i Unionen, uanset i hvilken kontraktform en

sådan udveksling finder sted, herunder energiforsyningsaftaler og andre for-

mer for risikoafdækning mod prisudsving på engrosmarkedet for elektrici-

tet, og med undtagelse af enhver form for støtte ydet af medlemsstater”.

Det fremgår af præambelbetragtning 30, at indtægtsloftet bør lægges over

indtægter frem for samlede produktionsindtægter for at undgå, at et projekts

oprindelige forventede rentabilitet påvirkes i væsentlig grad. Uanset under

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

hvilken kontraktform handlen med elektricitet finder sted, bør indtægtsloftet

derfor kun gælde for realiserede indtægter. Dette er nødvendigt for at undgå

at skade producenter, som rent faktisk ikke drager fordel af de nuværende

høje elpriser, fordi de har sikret deres indtægter mod udsving på engrosmar-

kedet for elektricitet.

Det foreslås på den baggrund, at der ved opgørelsen af indtægterne tages

hensyn til indgåede prissikringsaftaler på den måde, at det realiserede net-

toresultat af prissikringsaftaler, som den betalingspligtige har indgået med

henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der i ka-

lendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af betalingspligten,

tillægges eller fradrages i de opgjorte indtægter.

Elproducenter indgår ofte leverings- og prissikringsaftaler i form af såkaldte

baseloadkontrakter, der forpligter dem til at levere en fast mængde elektri-

citet ligeligt fordelt over en periode til en forbruger eller en elhandler. Årlige

baseloadkontrakter er et af standardprodukterne på elmarkedet og ofte efter-

spurgt af store forbrugere, fordi de garanterer en bestemt mængde elektrici-

tet til en fast pris. Samtidig har producenterne en interesse i at indgå kon-

trakter med en fast pris, da det garanterer dem en fast indtægt over året.

For producenter, der f.eks. har indgået årlige baseloadkontrakter, der dæk-

ker den forventede produktion, eller en væsentlig del heraf, fra produktions-

anlæg med store sæsonbetonede udsving i produktionsomfanget, kan der

gøre sig særlige forhold gældende, som det vurderes nødvendigt at tage

højde for ved udformningen af indtægtsloftet for disse producenter.

Særligt for solcelleanlæg er der generelt stor forskel på produktionen i vin-

ter- og sommerhalvåret. Hvis producenten for et sådant anlæg har indgået

en baseloadkontrakt, der dækker den forventede årsproduktion eller en væ-

sentlig del heraf, vil producenten om sommeren, hvor produktionen er høj,

oftest kunne producere og levere den aftalte mængde elektricitet. Når der

produceres mere end den aftalte mængde, vil denne kunne afsættes til spot-

prisen. Det modsatte vil ofte være tilfældet om vinteren, hvor solcelleanlæg-

gene ikke vil kunne producere den aftalte mængde. Producenten vil derfor

for at overholde sin kontraktmæssige forpligtelse til at levere en bestemt

mængde være nødt til at købe elektricitet på spotmarkedet eller dække kon-

traktspartens tab ved et sådant køb på spotmarkedet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Med de nuværende priser vil producenterne derfor kunne være nødt til at

anvende et eventuelt overskud fra sommermånederne til at dække et even-

tuelt underskud fra vintermånederne.

Også for vindenergiproducenter kan vejrforhold medføre væsentlige ud-

sving i produktionsomfanget, således at en baseloadkontrakt isoleret set kan

medføre tab i visse perioder og gevinst i andre.

Den foreslåede ordning, hvorefter beregningsgrundlaget opgøres på må-

nedsbasis, kan for de nævnte producenter efter omstændighederne medføre

en risiko for, at sådanne gevinster og tab, der udelukkende skyldes sæson-

udsving eller vejrforhold, ikke kan udlignes hen over den periode, som base-

loadkontrakten dækker. Det vil kunne være tilfældet, hvis indtægtsloftet er

overskredet i de måneder, hvor baseloadkontrakten har indebåret gevinster,

der isoleret set skyldes sæson- eller vejrbestemte udsving i produktionsom-

fanget.

Der foreslås derfor en særlig ordning for anlæg, der producerer elektricitet

fra vindkraft eller solenergi (solvarme og solceller), hvorefter et realiseret

nettotab fra en baseloadkontrakt, der kan henføres til produktionen i en be-

stemt kalendermåned, helt eller delvist skal kunne vælges fratrukket ved op-

gørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermå-

ned inden for afregningsperioden. Endvidere foreslås det, at nettotab på

baseloadkontrakterne, der ikke er fratrukket ved opgørelsen af betalings-

grundlaget i den første afregningsperiode, skal kunne fremføres til fradrag i

en kalendermåned i den anden afregningsperiode. Det vil skulle være en

betingelse, at baseloadkontrakten også dækker produktionen på anlægget i

den kalendermåned, hvor nettotabet fratrækkes.

Det bemærkes endeligt, at da indgåelse af prissikringsaftaler i en energikon-

cern kan være udskilt til et særskilt koncernselskab eller en anden nært for-

bundet part, indgår det i forslaget, at der vil skulle tages hensyn til gevinst

og tab på prissikringsaftaler indgået af enten producenten, en fysisk eller

juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhand-

let i ligningslovens § 2 eller er et associeret selskab i forhold til et selskab i

en koncern, hvori producenten enten indgår eller er et associeret selskab.

Dette svarer til den ordning, der gælder, når den producerede elektricitet

sælges inden for den omhandlede kreds med henblik på videresalg, jf. oven-

for i pkt. 2.1.3.5.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

For en nærmere beskrivelse af den omhandlede kreds af personer og selska-

ber, der efter forslaget skal anses for interesseforbundne, henvises til de spe-

cielle bemærkninger til forslagets §§ 4 og 7.

2.1.3.6. Undtagelser til nødindgrebsforordningen

2.1.3.6.1. Produktionsanlæg med en installeret effekt under 1 MW

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 1, at indtægtsloftet ikke skal finde an-

vendelse på indtægter fra elektricitet produceret på produktionsanlæg med

en installeret effekt på op til 1 MW.

Det følger af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 3, 1. pkt., at medlems-

staterne navnlig i tilfælde, hvor indtægtsloftet medfører en betydelig admi-

nistrativ byrde, kan beslutte, at loftet over indtægter ikke finder anvendelse

på producenter, der producerer elektricitet på produktionsanlæg med en in-

stalleret effekt på op til 1 MW.

Det er vurderingen, at der er grundlag for at undtage produktionsanlæg med

installeret kapacitet på op til 1 MW, f.eks. husstandsmøller og -solceller da

medtagelse af sådanne produktionsanlæg medfører en administrativ byrde.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en undta-

gelse af disse produktionsanlæg vil nedbringe antallet af omfattede anlæg

fra ca. 121.500 til ca. 1.000 anlæg, hvilket alt andet lige vil øge administrer-

barheden for staten og for producenterne. Undtagelsen indebærer, at den

omfattede produktion reduceres med ca. 6 pct. af den samlede produktion

for perioden.

2.1.3.6.2. Kraftvarmeanlæg

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 2, at undtage kraftvarmeanlæg, som ikke

opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter

kapitel 4 i lov om varmeforsyning (herefter varmeforsyningsloven), på

grundlag af en regnskabsmæssig opdeling.

Forslaget er en udmøntning af undtagelsen i nødindgrebsforordningens ar-

tikel 7, stk. 2, hvorefter indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producen-

ter, hvis indtægter per MWh allerede er begrænset som følge af statslige

eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til artikel 8.

Kraftvarmeanlæg, der leverer energi til bygningers opvarmning og forsy-

ning med varmt vand (herefter fjernvarme), og som har en varmekapacitet

på 0,25 MW eller derover, eller en eleffekt på over 25, er omfattet af var-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

meforsyningslovens kapitel 4 om priser for varme. Udgangspunktet for pris-

reguleringen følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Prisreguleringen

indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige om-

kostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder, herunder kraft-

varmeanlæg, kan i varmeprisen indregne nødvendige udgifter til bl.a.

energi, andre driftsomkostninger og administration.

For kraftvarmeanlæg, der anvender biomassebrændsler, giver varmeforsy-

ningslovens regler mulighed for at indregne et overskud i prisen for varme

efter § 20 b. Centrale kraftvarmeanlæg, der er ombygget fra fossile brænds-

ler til biomasse, kan ligeledes indregne et overskud i form af afgiftsfordelen

ved anvendelse af biomasse i forhold til fossile brændsler – også kaldet net-

toafgiftsfordelen, jf. § 20, stk. 15.

Indtægter og udgifter i varmeforsyningsvirksomheder skal balancere, så

virksomhederne hviler i sig selv over årene. Kraftvarmeanlæg, der leverer

fjernvarme, kan enten være ejet af varmeforbrugerne (amba), kommunalt

ejet eller kommercielt ejet.

Et kraftvarmeanlægs indtægter fra elektricitet kan bruges til at sænke var-

meprisen fra kraftvarmeanlægget. I de tilfælde, hvor kraftvarmeanlægget

ligger i et andet selskab end varmeforsyningsvirksomheden, er der i de fleste

tilfælde indgået en privatretlig kontrakt mellem de to parter om prisen for

varme. En sådan kontrakt indeholder typisk en fordeling af omkostningerne

på kraftvarmeanlægget, hvorved varmeprisen direkte eller indirekte påvir-

kes af indtægten fra elektricitet. I de tilfælde, hvor en kraftvarmeproducent

og varmeforsyningsvirksomhed er i samme selskab, anvendes hele over-

skuddet efter dækning af udgifter som oftest til reduktion af varmeprisen.

Hvis dette ikke skal gøre sig gældende, følger det af Forsyningstilsynets

praksis, at der skal være en regnskabsmæssig adskillelse mellem levering af

elektricitet og levering af varme.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmepriserne og afgør i den forbin-

delse, hvilke udgifter og omkostninger, herunder overskud, der må anses for

nødvendige, og som derfor kan indregnes i priserne. Derudover må prisen

ikke være urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Det følger af Forsyningstilsynets praksis, at den samlede varmepris inklusiv

et overskud efter § 20 b og nettoafgiftsfordel efter § 20, stk. 15, ikke må

overstige den såkaldte substitutionspris. Substitutionsprisprincippet er ikke

fastsat ved lov, men er udviklet og fastslået i administrativ praksis ud fra

begrebet nødvendige omkostninger, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Substitutionsprisen udgør varmeaftagerens pris ved at fremskaffe en tilsva-

rende varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb fra en anden

leverandør.

Kraftvarmeanlæg, der ikke leverer fjernvarme (f.eks. industrielle kraftvar-

meanlæg, der anvender varmeproduktionen til procesvarme), er ikke omfat-

tet af statslige eller offentlige foranstaltninger, der begrænser produktions-

anlæggets indtægter per MWh produceret elektricitet.

Disse kraftvarmeanlægs indtægter undtages derfor ikke af indtægtsloftet ef-

ter lovforslagets § 8, nr. 2.

2.1.3.6.3. Affaldsforbrændingsanlæg

Det foreslås i § 8, nr. 3, at undtage affaldsforbrændingsanlæg, der er omfat-

tet af elforsyningslovens § 75, stk. 3.

Forslaget er en udmøntning af undtagelsen i nødindgrebsforordningens ar-

tikel 7, stk. 2, hvorefter indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producen-

ter, hvis indtægter per MWh produceret elektricitet allerede er begrænset

som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i

henhold til artikel 8.

Affaldsforbrændingsanlæg er underlagt et hvile i sig selv-princip efter el-

forsyningslovens § 75, stk. 3, hvor indtægterne fra elektricitet fratrækkes

produktionsanlæggets samlede omkostninger, hvorefter de resterende om-

kostninger til kraftvarmeproduktionen fordeles mellem varmeforbrugerne

og forbrugernes affaldstakster.

Indtægterne fra elektricitet fra affaldsforbrændingsanlæg kommer således

alene forbrugerne til gode, og dette sker direkte som følge af en statslig re-

gulering. Affaldsforbrændingsanlæg kan også medforbrænde biomasse.

2.1.3.6.4. Produktionsanlæg i almene vandforsyninger og spildevandsforsy-

ningsselskaber

Det foreslås i § 8, nr. 4, at undtage produktionsanlæg i spildevandsforsy-

ningsselskaber, som er omfattet af § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter spildevandsbetalingsloven).

Det foreslås endvidere i § 8, nr. 5, at undtage produktionsanlæg i almene

vandforsyninger, som er omfattet af § 52 a, stk. 1, i lov om vandforsyning

m.v. (herefter vandforsyningsloven).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Forslagene i § 8, nr. 4 og5, er en udmøntning af undtagelsen i nødindgrebs-

forordningens artikel 7, stk. 2, hvorefter indtægtsloftet ikke finder anven-

delse på producenter, hvis indtægter per MWh allerede er begrænset som

følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i hen-

hold til artikel 8.

Almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber kan producere

elektricitet, f.eks. på solcelleanlæg eller ved anvendelse af gasformigt bio-

massebrændsel.

Størrelsen på bidrag og takster i almene vandforsyninger og spildevandsfor-

syningsselskaber skal fastsættes i overensstemmelse med hvile i sig selv-

princippet, der hovedsageligt er fastlagt i vandforsyningslovens § 52 a, stk.

1, og spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Efter vandforsyningslovens og spildevandsbetalingslovens hvile i sig selv-

princip kan der hos de tilsluttede forbrugere kun opkræves bidrag og takster

til dækning af de nødvendige udgifter, der direkte er relateret til de almin-

delige forsyningsaktiviteter i den almene vandforsyning eller spildevands-

forsyningsselskabet, eller som følger af særlige hjemler i vandforsyningslo-

ven og spildevandsbetalingsloven vedrørende vandselskabernes indregning

af udgifter og indtægter i prisen (dvs. i taksten eller bidraget).

Hvile i sig selv-princippet indeholder desuden et krav til vandselskaberne

om, at der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Kravet om balance omfatter indtægter og udgifter, der er relateret til det på-

gældende vandselskabs almindelige forsyningsaktivitet, samt indtægter og

udgifter, der skal indregnes i henhold til de ovenfor nævnte særlige hjemler.

2.1.3.6.5. Demonstrationsprojekter

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 6, at undtage demonstrationsprojekter.

Som anført ovenfor finder nødindgrebsforordningen ifølge artikel 7, stk. 2,

ikke anvendelse på demonstrationsprojekter. Det fremgår endvidere af for-

ordningens præambelbetragtning 35, at dette skal sikre, at incitamenterne til

at udvikle innovative teknologier bevares. Nødindgrebsforordningen henvi-

ser til elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 24, for så vidt angår definitionen

af demonstrationsprojekter. Heraf følger, at et demonstrationsprojekt er et

projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af sin art i Unionen,

og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over det bedste

eksisterende tekniske niveau.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Elmarkedsforordningens definition af demonstrationsprojekter sætter efter

ordlyden snævre grænser for, hvornår der er tale om et demonstrationspro-

jekt. Ved vurderingen af, om et produktionsanlæg er et demonstrationspro-

jekt, vil der efter en konkret vurdering kunne lægges vægt på en række for-

skellige elementer ved fortolkning af bestemmelsen, herunder vindforhold,

geologiske forhold, modningsgraden af teknologien, der demonstreres, mil-

jøet hvori projektet demonstreres, projektets formål, ordlyden af præambel-

betragtning nummer 35 i forordningen og technology readiness level ( Eu-

ropa-Kommissionen har den 21. december 2017 udgivet rapporten ”Tech-

nology readiness level, Guidance principles for renewable energy technolo-

gies - TRL”). Der vil altså skulle afvejes en flerhed af hensyn ved fortolk-

ning af bestemmelsen, men udgangspunktet er, at der er tale om en snæver

definitionsbestemmelse.

I lov om fremme af vedvarende energi (herefter VE-loven) nævnes der for-

søgsmøller flere steder, eksempelvis i §§ 35 c og 35 d. Hav- og landforsøgs-

vindmøller vil under nærmere forudsætninger kunne anses som demonstra-

tionsprojekter som defineret i denne lov, men det, at de i anden lovgivning

omtales som forsøgsvindmøller, vil ikke i sig selv gøre, at de vil kunne be-

tragtes som demonstrationsprojekter.

Undtagelsen vil også kunne omfatte demonstrationsprojekter knyttet til an-

dre kilder omfattet af forordningens artikel 7, stk. 1, end vindmøller, f.eks.

nettilsluttede demonstrationsanlæg til produktion af elektricitet fra solcelle-

anlæg, biomasse eller bølgekraft.

Det bemærkes endvidere, at der vil kunne være demonstrationsprojekter,

som ikke får offentlig støtte. Undtagelse fra indtægtsloftet omfatter alle de-

monstrationsprojekter, der opfylder definitionen i elmarkedsforordningen,

uafhængigt af om de modtager offentlig støtte eller ej.

Energistyrelsen har dog ikke kendskab til sådanne demonstrationsprojekter,

som kan leve op til kriterierne for at udgøre et demonstrationsprojekt uden

samtidig at være omfattet af VE-lovens bestemmelser om forsøgsvindmøller

i medfør af §§ 35 c og 35 d.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at demonstrations-

projekter i hvert fald omfatter de vindmøller, der er opstillet på de nationale

testcentre for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild

i Thisted Kommune. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at de nævnte

vindmøller fremviser teknologi, der ikke tidligere er blevet afprøvet i den

størrelse under de forhold i form af vindforhold, geologiske forhold m.v.,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

der findes på de nationale testcentre og på den baggrund udgør en væsentlig

nyskabelse, der ikke tidligere har været afprøvet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har desuden lagt vægt på, at de

nationale testcentre har karakter af en test-, demonstrations- og udviklings-

plads, hvor nye teknologier m.v. afprøves under realistiske forhold og i fuld-

skala. Endvidere har ministeriet lagt vægt på, at vindmøller på de nationale

testcentre er præget af høje udviklingsomkostninger, og at dele af vindmøl-

lerne ofte justeres, ligesom der eksperimenteres med udskiftning og afprøv-

ning af dele af vindmøllerne herunder vinger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har endvidere vurderet, at andre

kilder end vindmøller, der er omfattet af forordningens artikel 7, stk. 1, f.eks.

solceller, nettilsluttede demonstrationsanlæg til produktion af el fra bio-

masse eller bølgekraft, eller andre typer af lignende projekter vil kunne om-

fattes af definitionen af demonstrationsprojekter for indeværende og dermed

undtages for indtægtsloftet, såfremt de falder ind under den snævre defini-

tion af demonstrationsprojekter.

2.1.3.6.6. Hybridanlæg

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 7, at undtage hybridanlæg, der anvender

biomassebrændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og som også kan anvende konventi-

onelle energikilder, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1.

Forslaget i § 8, nr. 7, er en udmøntning af undtagelsen i nødindgrebsforord-

ningens artikel 7, stk. 3, 2. pkt., hvorefter medlemsstaterne navnlig i til-

fælde, hvor anvendelsen af indtægtsloftet indebærer en risiko for at øge

-emissionerne og mindske produktionen af vedvarende energi, kan be-

slutte, at indtægtsloftet ikke finder anvendelse på elektricitet produceret i

hybridanlæg, som også anvender konventionelle energikilder.

Der er ingen definition af hybridanlæg i nødindgrebsforordningen og heller

ikke i elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordningen.

Det er vurderingen, at såfremt hybridanlæg, der både kan anvende vedva-

rende energikilder, jf. § 2, stk. 1, og konventionelle energikilder, der ikke er

omfattet af § 2, stk. 1, bliver omfattet af indtægtsloftet, er der risiko for, at

sådanne anlæg i højere grad eller alene vil anvende sådanne konventionelle

energikilder til produktion af elektricitet.

Det vil indebære en risiko for forøgelse af producenternes CO

-emissioner

og vil samtidig kunne risikere at øge efterspørgslen på gas og stenkul, der

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

ikke omfattes af § 2, stk. 1, hvilket kan medføre yderligere prisstigninger på

gas og stenkul og dermed også øge priserne på elektricitet i elmarkedet.

Omfattes sådanne hybridanlæg af indtægtsloftet, er der endvidere risiko for,

at produktionen af vedvarende energi bliver mindsket, da hybridanlæg i

dette tilfælde vil have økonomisk incitament til at anvende konventionelle

energikilder, der ikke er omfattet af indtægtsloftet.

Derfor foreslås det, at indtægtsloftet, jf. lovforslagets § 8, nr. 7, ikke skal

finde anvendelse på indtægter fra elektricitet produceret i hybridanlæg, der

anvender biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og

som også kan anvende konventionelle energikilder, der ikke er omfattet af

§ 2, stk. 1.

2.1.3.6.7. Støtteordninger for VE-producenter med fast afregningspris

Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 8, at undtage producenter, der producerer

elektricitet på produktionsanlæg, der er omfattet af støtteordninger i §§ 35

b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-

7 og stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.

Forslaget i § 8, nr. 8, er en udmøntning af undtagelsen i nødindgrebsforord-

ningens artikel 7, stk. 2, hvorefter indtægtsloftet ikke finder anvendelse på

producenter, hvis indtægter per MWh allerede er begrænset som følge af

statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til

artikel 8.

De eksisterende støtteordninger for VE-producenter i Danmark, som har

hjemmel i VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og §

47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, er indrettet således, at VE-

producenter omfattet af ordningerne modtager støtte i form af en fast afreg-

ningspris. Dette indebærer, at producenter omfattet af disse ordninger mod-

tager støtte bestående af et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den

efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør en

fast afregningspris. Betaling for elektricitet produceret på de omfattede pro-

duktionsanlæg i 1 time kan ikke overstige den faste afregningspris. Hvis

markedsprisen i 1 time overstiger den faste afregningspris, modregnes det

overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pris-

tillæg.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det er vurderingen, at støtteordningerne med fast afregningspris således

medfører en begrænsning af støttemodtagernes indtægter per MWh produ-

ceret elektricitet i forordningens forstand, idet støttemodtagerne ikke er be-

rettiget til højere indtægter end den faste afregningspris.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at producenterne på støtteordninger med fast afregningspris ikke er

omfattet af indtægtsloftet, jf. lovforslagets § 2.

Det er vurderingen, at der herudover ikke er eksisterende støtteordninger for

VE-producenter i Danmark, der medfører en begrænsning af producenternes

indtægter per MWh produceret elektricitet i lovforslagets eller forordnin-

gens forstand.

De øvrige eksisterende støtteordninger for VE-producenter i Danmark er

indrettet således, at støttemodtagerne oppebærer de fulde indtægter under

ordningerne. Støttemodtagerne vil derfor ikke skulle indbetale indtægter til

staten efter disse ordninger, men drager den fulde fordel af prisstigningerne

på elmarkedet. Støtteordningerne medfører derfor ikke en begrænsning af

støttemodtagernes indtægter, hvorfor producenterne på disse ordninger hel-

ler ikke skal undtages fra indtægtsloftet.

Med lovforslagets § 8, nr. 8, foreslås det, at indtægtsloftet i § 2, ikke skal

finde anvendelse på producenter, der er omfattet af en ordning med fast af-

regningspris efter VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1,

og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1.

Undtagelsen vurderes som sagt ikke at være relevant i forhold til øvrige ek-

sisterende støtteordninger i Danmark. Der foreslås derfor ikke indført regler

herom.

Derimod vurderes der at være behov for en konsekvensændring i VE-loven

for så vidt angår VE-producenter omfattet af støtteordningerne i VE-lovens

§ 37, således at det sikres, at der ikke beregnes negative pristillæg i medfør

af VE-lovens § 51, stk. 5, i det omfang der er sket betaling af indtægter i

henhold til denne lov.

2.1.3.7. Administration af indtægtsloftet

Lovforslaget indeholder i §§ 13-23 bestemmelser vedrørende administration

af indtægtsloftet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Der foreslås en delt administration mellem Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet og Skatteforvaltningen. Det foreslås således, at klima-, energi-

og forsyningsministeren på grund af sine særlige faglige kompetencer kan

kontrollere, om produktionsanlæg er omfattet af indtægtsloftet, jf. lovforsla-

gets § 2, og om det forhøjede indtægtsloft, jf. § 3, stk. 2, 4. pkt., finder an-

vendelse, eller om et anlæg er omfattet af en af undtagelserne, jf. den fore-

slåede § 8. Det kan f.eks. være en vurdering af, om et produktionsanlæg

udgør et demonstrationsprojekt, jf. § 8, nr. 6, eller om et produktionsanlæg

udgør et hybridanlæg, jf. § 8, nr. 7. Det forventes, at klima-, energi- og for-

syningsministeren vil delegere sin kompetence til Energistyrelsen.

Det vil derimod være Skatteforvaltningen, der skal varetage administration

af ordningen og føre kontrol med, at producenterne opgør og angiver de

korrekte indtægter over indtægtsloftet.

Det foreslås derfor, at processen for angivelse, opkrævning og kontrol over-

ordnet følger den proces, der generelt anvendes for afgifter på Skattemini-

steriets område. Det er dog en afvigelse fra den almindelige proces, at virk-

somhederne ikke skal registreres forudgående, og at virksomhedernes angi-

velse sker via en digital blanket, som manuelt indtastes i Skatteforvaltnings

systemer, da det inden for de snævre tidsmæssige rammer for indtægtsloftets

ikrafttræden ikke er muligt at udvikle et it-system eller foretage en tilretning

af allerede eksisterende it-systemer.

I stedet stiller Skatteforvaltningen en digital blanket til rådighed på skat.dk,

hvor producenterne selv skal angive oplysninger om bl.a. produktionsanlæg,

der vurderes omfattet, og indtægter omfattet af indtægtsloftet, med henblik

på at der sker angivelse og opkrævning af betaling i Skatteforvaltningens

system.

Det foreslås, at producenterne selv angiver deres indtægter over indtægts-

loftet med efterfølgende kontrol, og at de realiserede indtægter opgøres på

månedsbasis.

Det følger af forslaget, at angivelsespligten alene gælder for producenter,

der producerer elektricitet fra produktionsanlæg omfattet af den foreslåede

§ 2. Dette indebærer, at der også vil gælde en angivelsespligt for producen-

ter, som har produktion omfattet af loven, men som ikke har oppebåret ind-

tægter, som overstiger indtægtsloftet. Derimod vil der ikke være en angivel-

sespligt for producenter for produktion fra produktionsanlæg, der er undta-

get fra indtægtsloftet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Efter modtagelse af blanketten vil Skatteforvaltningen skulle indtaste oplys-

ningerne fra blanketten manuelt til opkrævning via Skattekontoen, hvor

virksomhederne vil kunne se kravet og foretage indbetaling. Såfremt virk-

somhederne ikke betaler, vil der efter Skatteforvaltningens almindelige

praksis herfor skulle sendes en rykker (hvis tilsvaret og anden gæld på Skat-

tekontoen overstiger 5.000 kr.), ligesom der vil kunne ske tilskrivning af

rente, inden kravet i sidste ende vil kunne sendes til Gældsstyrelsen, som

inddriver gæld på vegne af det offentlige. Rykkerproces, renteberegning og

oversendelse til inddrivelse vil blive fuldautomatiseret. I tilfælde af at op-

krævningen ikke kan tilskrives en virksomhed, men vedrører en person, vil

oplysningerne fra blanketten blive indtastet manuelt i SAP38. Rykkerpro-

ces, renteberegning og oversendelse til inddrivelse vil i dette tilfælde være

manuelt.

Skatteforvaltningen og Energistyrelsen vil herefter have til opgave at kon-

trollere, om indtægter, der er omfattet af indtægtsloftet angives og afregnes

korrekt.

Skatteforvaltningens kontrol vil kunne give anledning til en regulering af

producentens angivelse, hvor der enten vil skulle sendes en ekstra regning

til producenten, hvis det konstateres, at producenten har angivet for lidt, el-

ler tilbagebetales et beløb til producenten, hvis der er angivet for meget.

I forslaget lægges der op til, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om det

beløb, som producenterne skal betale – hvilket vil kunne ske i forlængelse

af en kontrol – mens klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe af-

gørelse om, hvorvidt en producents produktionsanlæg er omfattet af ind-

tægtsloftet.

Skatteforvaltningen vil kunne udtage en producents angivelse til kontrol og

træffe afgørelse om ændring af opgørelse af betaling på indtægterne, og

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, hvor-

vidt en producents produktionsanlæg er omfattet af indtægtsloftet. I det om-

fang klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at et pro-

duktionsanlæg er omfattet af indtægtsloftet, vil Skatteforvaltningen følge op

med kontrol af, at der sker efterfølgende angivelse. I det omfang der ikke

sker korrekt angivelse, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om opgø-

relse af betalingen på indtægterne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Producenterne skal have mulighed for at klage over de afgørelser, som Skat-

teforvaltningen og klima-, energi- og forsyningsministeren træffer. Det fo-

reslås, at afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, om

hvorvidt producenter er omfattet af indtægtsloftet, samt afgørelser truffet af

Skatteforvaltningen, om hvorvidt virksomheden har angivet tilsvaret kor-

rekt, begge kan påklages til Landsskatteretten.

Af hensyn til at smidiggøre klageprocessen foreslås det, at klima-, energi-

og forsyningsministerens afgørelse om, hvorvidt produktionsanlæg er om-

fattet af ordningen, først vil kunne påklages, når Skatteforvaltningen også

har truffet afgørelse om opgørelse af tilsvaret. På denne måde vil begge af-

gørelser kunne påklages til Landsskatteretten, som vil vurdere sagen samlet.

Hvis særlige grunde foreligger, kan en klage over klima-, energi- og forsy-

ningsministerens afgørelse dog behandles særskilt, jf. nærmere i bemærk-

ningerne til den foreslåede § 16, stk. 4.

Herudover foreslås det, at øvrige regler i medfør af skatteforvaltningsloven

og skattekontrolloven finder anvendelse for Skatteforvaltningens admini-

stration af ordningen. Da administrationen af ordningen ikke er administra-

tion af lovgivning om skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 1, og admini-

strationen dermed ikke omfattes af reglerne i skatteforvaltningsloven, er det

nødvendigt at lade en række af reglerne i skatteforvaltningsloven m.v. finde

tilsvarende anvendelse på administrationen af ordningen. Det foreslås

blandt andet, at virksomhederne skal have mulighed for genoptagelse af an-

sættelsen, og ligeledes foreslås det, at blandt andet reglerne om tvangsbøder

og håndhævelse skal finde tilsvarende anvendelse. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser fra skatteforvaltningsloven, som vil gælde for både

Skatteforvaltningen og klima-, energi- og forsyningsministeren, da en fælles

administration forudsætter, at der f.eks. gælder samme frister for klage, gen-

optagelse og indbringelse af afgørelser for domstolene. Endelig foreslås det,

at reglerne for klage og klagebehandling i skatteforvaltningsloven ligeledes

finder tilsvarende anvendelse.

2.1.3.8. Udveksling af oplysninger

2.1.3.8.1. Gældende ret

Almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem forvaltnings-

myndigheder findes i forvaltningslovens kapitel 8, der gælder for al virk-

somhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning, jf. lovens § 2, stk.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, at skattemyndighederne

under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c -152 f har ubetinget

tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en

fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatli-

vet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver

bekendt med.

Det er forudsat i bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 17, jf. Fol-

ketingstidende 2004-05 (2. samling), L 110, som fremsat den 24. februar

2005 side 4248, at oplysninger omfattet af tavshedspligten kan videregives

til andre forvaltningsmyndigheder efter de almindelige regler herom i for-

valtningsloven, hvis der er saglig grund til at videregive oplysningerne, og

det er relevant for den modtagende myndighed. For så vidt angår (elektro-

nisk behandlede) personoplysninger skal reglerne i persondataloven (nu da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) følges.

Forvaltningslovens § 28, stk. 2, indeholder regler om videregivelse af op-

lysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndig-

hed. Bestemmelsen omhandler oplysninger af fortrolig karakter, som ikke

er personoplysninger, f.eks. oplysninger om juridiske personer. Efter be-

stemmelsen må fortrolige oplysninger kun videregives til en anden forvalt-

ningsmyndighed, hvis mindst en af betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Oplys-

ningerne kan bl.a. videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis det

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal

videregives (nr. 2), eller hvis det må antages, at oplysningen vil være af væ-

sentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myn-

digheden skal træffe (nr. 3). Sidstnævnte har den konsekvens, at den afgi-

vende myndighed skal påse, at der er et sagligt behov for, at oplysningen

udleveres.

Hvis der er tale om videregivelse af personoplysninger til en anden forvalt-

ningsmyndighed, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk

(elektronisk) databehandling, gælder databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven. Videregivelsen reguleres således af databeskyttelsesreg-

lerne og ikke af forvaltningslovens § 28, stk. 2.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identifi-

ceret eller identificerbar fysisk person.

Behandling af almindelige personoplysninger er efter databeskyttelsesfor-

ordningen lovlig, hvis behandlingen opfylder mindst én af betingelserne i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

artikel 6, stk. 1, litra a-f. En behandling vil eksempelvis være lovlig efter

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvis behandlingen er nødvendig for at

overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c,

eller af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. litra e.

Det følger af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en forvaltningsmyn-

dighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på be-

gæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis

den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

i forhold til videregivelse af personoplysninger, som en forvaltningsmyn-

dighed efter bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 6 ville være beretti-

get at videregive, til en anden forvaltningsmyndighed, således at myndighe-

den er forpligtet til at videregive oplysningerne, når betingelserne i forvalt-

ningslovens § 31 er opfyldt.

2.1.3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne administrere indtægtsloftet er det afgørende, at Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Skatteforvaltningen har adgang til de oplysnin-

ger, som er nødvendige for, at de pågældende myndigheder kan udføre deres

opgaver. Det skal omvendt sikres, at myndighederne ikke har adgang til op-

lysninger i større omfang, end opgaverne kræver.

Det er vurderingen, at der er hjemmel i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr.

3, til at udveksle fortrolige oplysninger om juridiske personer mellem

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteforvaltningen, som er af

væsentlig betydning for udførelsen af opgaven med administration og kon-

trol af indtægtsloftet. For så vidt angår personoplysninger er der hjemmel i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e, til at udveksle oplysnin-

gerne.

Med henblik på at sikre et klart retsgrundlag herfor foreslås det dog, at ad-

gangen til at udveksle oplysninger mellem klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren og Skatteforvaltningen lovfæstes, så det tydeligt fremgår af loven,

at de pågældende myndigheder kan udveksle oplysninger med hinanden,

som er nødvendige for udførelsen af opgaven med administration og kontrol

af indtægtsloftet. Baggrunden herfor er hensynet til at skabe klarhed for

myndighederne om, hvornår der må ske udveksling af oplysninger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det er forventningen, at hovedparten af de producenter, der er omfattet af

indtægtsloftet, vil være juridiske personer. Der vil dog være tale om behand-

ling af personoplysninger i navnlig de tilfælde, hvor der behandles oplys-

ninger om enkeltmandsejede virksomheder, der er ejet af fysiske personer.

I det omfang der vil ske behandling af personoplysninger, vil der være tale

om såkaldte ”almindelige” personoplysninger omfattet af databeskyttelses-

forordningens artikel 6.

Behandlingen, herunder videregivelsen, af oplysninger fra henholdsvis

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteforvaltningen, vurderes

at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, om opgaver, som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver dataansvarlig for den efter-

følgende behandling af de personoplysninger, som er modtaget fra Skatte-

forvaltningen. Tilsvarende bliver Skatteforvaltningen dataansvarlig for de

personoplysninger, som Skatteforvaltningen modtager fra Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet.

Al behandling af personoplysninger i medfør af loven skal ske i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

herunder i overensstemmelse med principperne for databehandling i data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, reglerne om oplysningspligt i artikel 13

og 14 og reglerne om behandlingssikkerhed i artikel 32.

Forslaget vurderes i øvrigt at kunne vedtages inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningen.

2.2. Konsekvensændring af lov om fremme af vedvarende energi

2.2.1. Gældende ret

De eksisterende støtteordninger for producenter i Danmark, der anvender

vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 2, stk. 2, undtagen ordninger med

en fast afregningspris, er indrettet således, at støttemodtagerne oppebærer

de fulde indtægter under ordningernes løbetid. Dette gælder uanset, om den

konkrete støttemodel er indrettet som et fast pristillæg, et glidende pristillæg

eller som en modificeret differencekontrakt. Producenter, som er omfattet

af disse støtteordninger, vil derfor som udgangspunkt være omfattet af ind-

tægtsloftet i nødindgrebsforordningen, da støtteordningerne ikke begrænser

producenternes indtægter per MWh produceret elektricitet, jf. nødindgrebs-

forordningens artikel 7, stk. 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Dog kan retten til fremtidig støtte bortfalde for producenter med pristillæg

efter VE-lovens § 37, såfremt den aktuelle markedspris overstiger det sam-

lede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastlagt for den enkelte støt-

teordning. I denne situation beregnes i henhold til VE-lovens § 51, stk. 5, et

negativt pristillæg. Eventuelle negative pristillæg opkræves ikke, men mod-

regnes i kommende positive pristillæg. Der er ingen tidsbegrænsning i den

periode for hvilken, der kan beregnes negative pristillæg.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det som følge

af loftet over indtægter i nødindgrebsforordningen er nødvendigt at ændre i

VE-lovens § 51 for at sikre, at der ikke vil blive beregnet negative pristillæg

efter VE-lovens § 51, stk. 5, for indtægter, som bliver opkrævet hos støtte-

modtagerne efter indtægtsloftsloven.

Med lovforslaget foreslås det, at indtægter, der opkræves fra støttemodta-

gere efter bestemmelserne i indtægtsloftsloven, undtages fra modregnings-

adgangen i VE-lovens § 51, stk. 5.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Indtægtsloftet omfatter ca. 8 mia. kWh efter korrektion for bestemmelser i

EU-forordningen og prissikringskontrakter, hvilket under usikkerhed skøn-

nes at medføre et umiddelbart provenu på ca. 1,8 mia. kr., jf. tabel 1. Vur-

deringen er foretaget med udgangspunkt i forwardpriser per den 19. decem-

ber 2022. Den faktiske udvikling i elpriserne vil være afgørende for prove-

nuets størrelse. Det er forudsat, at indtægtsloftet omfatter 90 pct. af produ-

centernes gennemsnitlige indtægt over måneden.

Grundet tilbageløb vil dette umiddelbare provenu reduceres. Det skyldes, at

der vil være færre indtægter fra afledte skatter og afgifter generelt på de

ekstraordinære indtægter ved salg af elektricitet. Der skønnes med betydelig

usikkerhed en gennemsnitlig tilbageløbssats på 60 pct., da grundlaget pri-

mært omfatter færre indtægter gennem selskabsskatten samt statsligt ejede

selskaber.

Hertil kommer adfærdseffekter, der reducerer provenuet. Dette skønnes pri-

mært at ske ved, at producenter indgår finansielle aftaler, der medfører en

realiseret pris under loftet. For koncernforbundne virksomheder (nationalt)

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

vil det være de realiserede indtægter ud af koncernen, der lægges til grund

for indtægtsloftet, hvilket begrænser muligheder for kunstigt lave priser.

Selv om producenter fortsat vil modtage 10 pct. af indtægten over loftet, vil

der være en stor fortjeneste ved at tilrettelægge kontrakter m.v., der mini-

merer betalingsforpligtelsen. På denne baggrund er det lagt til grund, at ad-

færdseffekten er 50 pct. Dette er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

Efter adfærd og tilbageløb skønnes dette at reducere provenuet med 80 pct.,

men det kan ikke afvises, at der ikke realiseres et provenu. Den konkrete

implementering er ikke kendt for producenterne fra periodens begyndelse.

Det gør det vanskeligere for de enkelte producenter at indgå kontrakter, der

minimerer betalingsforpligtigelsen. Dette vil trække i retning af et højere

provenu. Effekten heraf er dog meget usikker.

Det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at indtægtsloftet vil medføre

et provenu efter tilbageløb og adfærd på 0,4 mia. kr., jf. tabel 1. Der er tale

om en ny form for beskatningsgrundlag med en meget høj skattesats på 90

pct., hvor der har været begrænset tid til at udvikle en implementerbar me-

tode. Der er ikke et erfaringsgrundlag, der direkte kan anvendes til vurdering

af de afledte effekter af den foreslåede model. Desuden er der usikkerhed

om opgørelsen af det omfattede grundlag, og der er meget stor usikkerhed

om de fremtidige elpriser. De samlede provenukonsekvenser af implemen-

teringen af indtægtsloftet kan dermed kun opgøres med en meget stor usik-

kerhed.

Ved faktiske elpriser, der svarer til +/- 50 pct. i forhold til gennemsnitsprisen

for oktober og november 2022, skønnes det med betydelig usikkerhed, at

indtægtsloftet vil medføre et provenu på 0-1,3 mia. kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved implementering af indtægtsloft

Faktiske

priser

50 pct. over gen-

nemsnitspris for

oktober og no-

vember 2022

50 pct. under gen-

nemsnitspris for

oktober og novem-

ber 2022

Mia. kr. 2023-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter adfærd og til-

bageløb

1,8

0,7

0,4

6,7

2,7

1,3

Anm.: Ved beskatning på 90 pct. af realiseret pris over indtægtsloft (månedsgennemsnit). De faktiske priser er

opgjort med udgangspunkt i forwardpriser per den 19. december 2022. Skønnet er forbundet med betydelig

usikkerhed som følge af usikkerhed om udviklingen i el-, olie- og gaspriserne samt den forventede adfærd,

herunder omfanget af producenter, der indgår finansielle aftaler, som medfører en realiseret pris under

indtægtsloftet. Grundet det ekstraordinært usikre skøn kan det ikke afvises, at provenuet kan blive større,

nul eller negativt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæssige kon-

sekvenser for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023,

4,0 mio. kr. i 2024 og 2,0 mio. kr. i 2025. Udgifterne vedrører bl.a. kontrol

og vejledning.

Lovforslaget vurderes overordnet at have visse negative implementerings-

konsekvenser for Energistyrelsen, idet klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens beføjelser i henhold til lovforslaget forventes at blive delegeret til

Energistyrelsen. Styrelsen skal således i samarbejde med Skatteforvaltnin-

gen varetage opgaven med administration og kontrol af indtægtsloftet.

Implementeringskonsekvenserne er forbundet med udarbejdelse af nye ad-

ministrative processer for bl.a. den energifaglige vejledning af producenter

om indtægtsloftet, herunder f.eks. undtagelsesmulighederne i forhold til de

enkelte producenters anlægsportefølje. Herudover skal der udarbejdes nye

administrative processer for kontrollen af f.eks. hvilke produktionsanlæg,

der kan være omfattet af indtægtsloftet m.v. De præcise konsekvenser af

disse processer er afhængige af den konkrete kontrolmodel, som er under

afklaring. Det er i forslaget forudsat, at klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens kontrol vil være baseret på stikprøvekontroller. Antallet af stikprø-

vekontroller vil forventeligt afhænge af, hvor mange producenter, der und-

lader at foretage angivelse, eller selv vurderer, at et produktionsanlæg er

omfattet af en undtagelse i lovforslaget. Det er således ikke på nuværende

tidspunkt muligt at vurdere omfanget og hermed de præcise implemente-

ringskonsekvenser ved kontrollen.

Lovforslaget vurderes at medføre implementeringsmæssige konsekvenser

for Energistyrelsen på 2,6 mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr.

i 2025. Udgifterne vedrører bl.a. administrations- og kontrolopgaver, bl.a.

vurdering af omfattede produktionsanlæg samt vejledning og kontrol af an-

vendelse af undtagelsesmuligheder.

Der forventes dog i forbindelse med det ovennævnte ikke at ske udvikling

eller ændring af eksisterende it-understøttelse i Energistyrelsen.

For at kunne administrere indtægtsloftet er det videre vurderet nødvendigt,

at Energistyrelsen og Skatteforvaltningen har adgang til oplysninger, som

er nødvendige for, at myndighederne kan udføre deres opgaver i henhold til

lovforslaget.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det er vurderet, at der er hjemmel i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, til

at udveksle fortrolige oplysninger om juridiske personer mellem de nævnte

myndigheder, som er af væsentlig betydning for udførelsen af opgaven med

administration og kontrol af indtægtsloftet. For så vidt angår personoplys-

ninger er der hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra e, til at

udveksle oplysningerne.

Der vurderes ikke at være implementeringsmæssige konsekvenser for regi-

oner og kommuner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at følge de syv prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er delvist iagttaget. Lov-

forslaget retter sig primært mod elproducenter og myndigheder, og det vur-

deres, at disse aktører på baggrund af lovteksten kan løse de arbejdsopgaver,

der tilkommer dem efter lovforslaget. Det fremgår f.eks. af lovforslaget

hvilke indtægter, der er omfattet af betalingspligten, hvilke kilder til pro-

duktion af elektricitet, der er omfattet af indtægtsloftet, hvilke produktions-

anlæg, der er undtaget, og hvilken periode, der er relevant.

Princip 2 om digital kommunikation vurderes ligeledes delvist at være iagt-

taget. Skatteforvaltningen stiller en digital blanket til rådighed på skat.dk,

hvor producenterne skal foretage en angivelse. Betalingspligtige virksom-

heder vil ved angivelsen blive oplyst, at betaling skal ske via deres Skatte-

konto. Ved behov for opkrævning af personer vil disse modtage en opkræv-

ningsskrivelse med henblik på betaling via SAP38.

For så vidt angår princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling,

vurderes dette at være i hvert fald delvist iagttaget, da administrationen af

betalingsordningen i et vist omfang kan ske digitalt, idet de omfattede pro-

ducenter som anført skal angive deres indtægter over indtægtsloftet via en

digital blanket. Angivelsen indtastes dog manuelt i Skatteforvaltningens sy-

stemer, da det inden for de snævre tidsmæssige rammer som fastsat i nødin-

dgrebsforordningen ikke har været muligt at udvikle et it-system eller fore-

tage en tilretning af allerede eksisterende it-systemer. Den videre proces for

bl.a. opkrævning af betaling foretages i Skatteforvaltningens eksisterende

systemer.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det vurderes, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurde-

res iagttaget, da lovforslaget gør brug af begreber, der allerede er veldefine-

rede i elmarkedsforordningen og elmarkedsdirektivet, hvortil der henvises.

Det fremgår endvidere af nødindgrebsforordningens artikel 2, at de begrebs-

definitioner, der er fastsat i elmarkedsforordningens artikel 2 og elmarkeds-

direktivets artikel 2, finder anvendelse. I det omfang, samme begreber an-

vendes i dette lovforslag, skal disse begreber således forstås på samme

måde.

Det vurderes, at princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er efterlevet.

Der henvises til pkt. 2.1.6 om udveksling af oplysninger mellem Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteforvaltningen for at administrere

indtægtsloftet, der vedrører, hvem der er dataansvarlig og forholdet til data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vil alle-

rede eksisterende infrastruktur så vidt muligt blive anvendt. Opkrævning af

betaling fra virksomheder vil ske via skattekontoen, som virksomhederne

kender fra andre ind- og udbetalinger inden for skatte- og afgiftsområdet.

Her anvendes MitID til at logge på skattekontoen. Eventuel opkrævning af

betaling fra personer vil ske via SAP38, som i dag håndterer andre person-

krav f.eks. motorafgifter.

Endelig vurderes princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl efterlevet, da

lovforslaget tager højde for en efterfølgende kontrol.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

den foreslåede ordning, hvor producenterne selv skal opgøre og angive de-

res indtægter, forventes at medføre midlertidige administrative omkostnin-

ger for de omfattede virksomheder.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer samlet

set, at de kvartalsvise administrative omkostninger udgør 2-23 mio. kr., inkl.

kontrol. Omkostningerne forventes at være størst for koncerner eller produ-

center, der selv handler på finansielle markeder med forskellige og overlap-

pende prissikringsaftaler.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har administrative konsekvenser for borgerne i det omfang, at en

borger er en betalingspligtig producent, der fremstiller elektricitet, hvis ind-

tægter fra produktionen af elektricitet overstiger indtægtsloftet på 180 euro

per MWh. En producent skal forstås som en fysisk eller juridisk person, der

fremstiller elektricitet, som defineret i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 38.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører og supplerer bestemmelserne om begrænsning af

ekstraordinære indtægter for producenter med lave marginalomkostninger

ved hjælp af et loft over sådanne indtægter fra salg af elektricitet i kapitel II

i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb

for at imødegå høje energipriser. Forordningen trådte i kraft den 8. oktober

2022 og gælder umiddelbart i Danmark fra denne dato. Indtægtsloftet har

virkning fra og med den 1. december 2022.

Nødindgrebsforordningens bestemmelser om indtægtsloftet indeholder dog

et betydeligt råderum for medlemsstaterne i relation til fastsættelse af udfyl-

dende eller supplerende national lovgivning, herunder ved at opretholde el-

ler indføre tilsvarende nationale foranstaltninger.

Det er vurderingen, at lovforslaget udelukkende gengiver og supplerer for-

ordningens regler, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre ind-

tægtsloftet i dansk ret på en hensigtsmæssig måde.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. januar 2023 til den 24.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, ADB (Asso-

ciation Dansk Biobrændsel), Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Dan-

mark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Asfaltin-

dustrien, Better Energy, Biobrændselsforeningen, Biogas Danmark, Blik-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvalt-

ningen, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen

for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-For-

retninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brint-

branchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BAT-kartellet), Center for Electric Power and Energy (DTU),

CEPOS, Cevea, CO-industri, Concito, DAKOFA, Danmarks Almene Boli-

ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-

marks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dan-

marks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-

giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscen-

ter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk

Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening,

Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Off-

shore, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem,

Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,

Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logi-

stik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annon-

cører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Energifor-

brugere (DENFO), Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Dan-

ske Vandværker DANVA, DANVAK, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Decen-

tral Energi, Det Økologiske Råd, DI Energi, DI Transport, DKCPC, Digita-

liseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien,

Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område

for Bedre Regulering (OBR), Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Fon-

den Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), For-

eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importø-

rer af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Råd-

givende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Plat-

formsøkonomi i Danmark (FPD), Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-

lerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske re-

visorer, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, Green Power Den-

mark, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, HK-Kom-

munal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Insti-

tut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Justitia,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse,

Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle-

ejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer

til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale

Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Nasdaq OMX

Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi,

Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbu-

tikkernes Landsforening, Nævnenes Hus, Oxfam IBIS, Rejsearbejdere.dk,

Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur

og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling,

SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og

Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdan-

mark, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi,

Søfartsstyrelsen, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen,

Vedvarende Energi, Verdens Skove, VELTEK, Vin og Spiritus Organisati-

onen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økonomistyrelsen,

Økologisk Landsforening, 92-Gruppen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Det skønnes med betydelig usikker- Ingen.

hed, at indtægtsloftet vil medføre et

provenu efter tilbageløb og adfærd

på 0,4 mia. kr.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre implementeringsmæssige

konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gen på 0,1 mio. kr. i 2022, 3,1 mio.

kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024 og 2,0

mio. kr. i 2025. Udgifterne vedrører

bl.a. kontrol og vejledning.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Lovforslaget vurderes at medføre

implementeringsmæssige konse-

kvenser for Energistyrelsen på 2,6

mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024

og 0,1 mio. kr. i 2025. Udgifterne

vedrører bl.a. administrations- og

kontrolopgaver.

Der vurderes ikke at være imple-

menteringsmæssige konsekvenser

for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at følge de

syv principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

De administrative omkostninger

vurderes at udgøre 2-23 mio. kr. i

kvartalet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Den foreslåede ordning, hvor pro-

ducenterne selv skal opgøre og an-

give deres indtægter forventes at

medføre midlertidige administra-

tive omkostninger for de omfattede

virksomheder.

Lovforslaget har administrative

konsekvenser for borgerne i det

omfang, en borger er en betalings-

pligtig producent, der fremstiller

elektricitet, hvis indtægter fra pro-

duktionen overstiger indtægtsloftet

på 180 euro per MWh.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget gennemfører og supplerer bestemmelserne om begrænsning

af ekstraordinære indtægter for producenter med lave marginalomkostnin-

ger ved hjælp af et loft over sådanne indtægter fra salg af elektricitet i ka-

pitel II i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et

nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Forordningen trådte i kraft

den 8. oktober 2022 og gælder umiddelbart i Danmark fra denne dato. Ind-

tægtsloftet har virkning fra og med den 1. december 2022.

Nødindgrebsforordningens bestemmelser om indtægtsloftet indeholder

dog et betydeligt råderum for medlemsstaterne i relation til fastsættelse af

udfyldende eller supplerende national lovgivning, herunder ved at opret-

holde eller indføre tilsvarende nationale foranstaltninger.

Det er vurderingen, at lovforslaget udelukkende gengiver og supplerer for-

ordningens regler, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre ind-

tægtsloftet i dansk ret på en hensigtsmæssig måde.

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke gældende regler på området.

Det foreslås, at loven gennemfører og supplerer bestemmelserne om et loft

over indtægter fra elproduktion for producenter med lave marginalomkost-

ninger i kapitel II, afdeling 2, i Rådets forordning nr. 2022/1854 af 6. okto-

ber 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, jf. bilag 1 til

denne lov.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det vurderes

nødvendigt ved lov at fastsætte regler, der supplerer forordningen for at

sikre en korrekt og effektiv gennemførelse af indtægtsloftet i Danmark. Her-

til kommer, at nødindgrebsforordningen i vid udstrækning lader det være op

til medlemsstaterne selv at indrette indtægtsloftet og bestemme, hvilke af

nødindgrebsforordningens mulige undtagelser og særregler der skal finde

anvendelse i national ret.

Nødindgrebsforordningen forudsætter således, at medlemsstaterne fastsæt-

ter nærmere regler, der gennemfører forordningens mere overordnede regu-

lering, selv om forordningen gælder i den form, som den er vedtaget. 

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at betalingspligten efter denne lov påhviler producenter,

som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og

med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret her i

landet på produktionsanlæg som defineret i artikel 2, nr. 28, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 943/2019/EU af 5. juni 2019 om det indre

marked for elektricitet, der anvender følgende energikilder, jf. dog § 8: 1)

vindkraft, 2) solenergi (solvarme og solceller), 3) geotermisk energi, 4)

vandkraft uden reservoir, 5) biomassebrændsel (fast eller gasformigt) und-

tagen biomethan, 6) affald, 7) atomkraft, 8) brunkul, 9) råolieprodukter og

10) tørv.

Forslaget indebærer, at den betalingspligtige vil skulle være den virksom-

hed, der oppebærer indtægterne fra den elektricitet, der produceres på et

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

produktionsanlæg. Drives virksomheden f.eks. af et interessentskab, vil in-

teressentskabet og ikke de enkelte interessenter således skulle anses for be-

talingspligtig efter loven.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse til, at produktionsanlæg vil

skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i elmarkedsforordnin-

gens artikel 2, nr. 28. Af denne bestemmelse følger, at der ved et produkti-

onsanlæg forstås et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk energi,

og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net.

Det følger af endvidere af forslaget, at det kun er producenter, der har ind-

tægter fra salg og levering af elektricitet produceret i perioden fra og med 1.

december 2022 til og med 30. juni 2023, der er betalingspligtige efter loven.

Dette er i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens artikel 22, stk.

2, litra c, hvoraf det fremgår, at indtægtsloftet i forordningens artikel 6 fin-

der anvendelse fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni

2023.

Det følger herudover af den foreslåede bestemmelse, at betalingspligten kun

påhviler producenter, der har indtægter fra salg og levering af elektricitet,

der i den nævnte periode er produceret på produktionsanlæg beliggende i

Danmark, der anvender energikilder omfattet af den udtrykkelige opregning

i bestemmelsen, og som ikke er undtaget efter forslaget til bestemmelsen i

§ 8.

Det bemærkes, at de energikilder, der opregnes i den foreslåede bestem-

melse, gengiver opregningen i nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at de betalingspligtige til statskassen skal indbetale 90

pct. af det betalingsgrundlag, der efter § 3 opgøres for hver afregningsperi-

ode efter § 9.

Det foreslås med denne bestemmelse at begrænse opkrævningen til 90 pct.

af de indtægter, som overstiger det indtægtsloft, der er fastsat i nødindgrebs-

forordningens artikel 6, stk. 1. Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte

denne begrænsning fremgår af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 5.

Beløb, som den betalingspligtige indbetaler efter loven, skal anses for en

driftsomkostning, der vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst. Det provenu, staten oppebærer, skal anvendes i overensstem-

melse med nødindgrebsforordningens artikel 10.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at betalingsgrundlaget er summen af afregningsperio-

dens positive beregningsgrundlag opgjort efter stk. 2 og 3 og §§ 4-6.

Forslaget indebærer, at den betalingspligtige vil skulle opgøre et samlet be-

talingsgrundlag for hele afregningsperioden, og at dette betalingsgrundlag

vil skulle opgøres som summen af de positive beregningsgrundlag, der for

hvert enkelt produktionsanlæg er opgjort efter de foreslåede bestemmelser i

§ 3, stk. 2 og 3, og §§ 4-6.

Det foreslås, at der opgøres et beregningsgrundlag for hver kalendermåned,

jf. umiddelbart nedenfor om forslaget til § 3, stk. 2. Når det i den foreslåede

bestemmelse foreslås, at betalingsgrundlaget vil være afregningsperiodens

positive beregningsgrundlag, vil det således indebære, at negative bereg-

ningsgrundlag ikke vil kunne modregnes i afregningsperiodens positive be-

regningsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10,

hvorefter afregningsperioderne foreslås at være fra og med den 1. december

2022 til og med den 31. januar 2023 og fra og med den 1. februar til og med

den 30. juni 2023.

Forslaget til

§ 3, stk. 2 og 3,

indeholder regler om opgørelse af beregnings-

grundlaget, herunder et særskilt beregningsgrundlag (indtægtsloft) for pro-

duktion af elektricitet fra råolieprodukter og biomassebrændsel og regler for

tilfælde, hvor elektriciteten også produceres fra kilder, der ikke er omfattet

af nødindgrebsforordningens indtægtsloft.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der for hver kalendermåned skal opgøres et

beregningsgrundlag for hvert produktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle anvendes en må-

nedsbaseret beregningsmetode, der tager udgangspunkt i den faktiske pro-

duktion og de faktiske indtægter på månedsbasis. Forslaget herom vil inde-

bære, at prisudsving inden for en kalendermåned vil kunne udlignes.

Derudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle opgø-

res et beregningsgrundlag for hvert enkelt produktionsanlæg, der er omfattet

af forslaget til § 2, stk. 1. Der vil således ikke skulle være mulighed for at

udligne prisforskelle mellem den elektricitet, der er produceret på forskel-

lige produktionsanlæg.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at beregningsgrundlaget er de realiserede mar-

kedsindtægter, jf. forslagets § 4, for den elektricitet produceret fra energi-

kilder omfattet af forslagets § 2, stk. 1, der i kalendermåneden er produceret

og leveret fra produktionsanlægget, fratrukket 180 euro per MWh elektrici-

tet.

Forslaget gengiver indtægtsloftet på 180 euro per MWh produceret elektri-

citet i forordningens artikel 6, stk. 1.

Af forslaget følger, at det vil være de realiserede markedsindtægter, der er-

hverves ved salg af den elektricitet, der i kalendermåneden er produceret og

leveret fra produktionsanlægget, der vil skulle medregnes ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget. Det vil således ikke skulle være afgørende, om der

f.eks. er fremsendt en afregning vedrørende salget af elektriciteten, eller om

indtægterne faktisk er oppebåret af den betalingspligtige i den pågældende

kalendermåned. Det er således afgørende, om der er erhvervet ret til indtæg-

ten i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige retserhvervelses-

princip.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at fradraget efter 2. pkt. skal omregnes til danske

kroner på grundlag af den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte gen-

nemsnitlige valutakurs for den pågældende kalendermåned.

Det vil følge af forslaget, at det beløb på 180 euro, der efter forslaget til stk.

2, 2. pkt., vil skulle fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget, altid

vil skulle omregnes til danske kroner på grundlag af den af Danmarks Nati-

onalbank offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for den pågældende ka-

lendermåned.

Forslaget er begrundet i hensynet til at have en ens og let administrerbar

regel for kursomregningen fra euro, idet angivelsen og betalingen vil skulle

ske i danske kroner.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at for produktionsanlæg, der producerer elektri-

citet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsel, fastsættes fradraget efter

2. pkt. efter reglerne i lovforslagets bilag 2.

I bestemmelsen foreslås det at udnytte den mulighed, der følger af nødind-

grebsforordningens artikel 8, stk. 1, litra b, hvorefter medlemsstaterne har

mulighed for at fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producen-

ter, der producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det maksi-

mum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at producenter, der producerer

elektricitet fra henholdsvis råolieprodukter og fast biomassebrændsel, vil

skulle udregne det forhøjede fradrag ved brug af beregningsmetoden, der

fremgår af bilag 2. Fradraget kan dog ikke blive mindre end 180 euro per

MWh. Det følger heraf, at producenten i beregningsmetoden vil skulle ind-

sætte brændselsprisen og CO

–kvoteprisen for det pågældende anlæg.

Ved beregningen af brændselsprisen for olie og fast biomasse benyttes den

pris, der fastsættes på aftaletidspunktet for den periode, der afregnes for.

–kvoteprisen aflæses på en offentlig tilgængelig handelsplatform, Eu-

ropean Energy Exchange AG. CO

–kvoteprisen, der indgår i beregningsme-

toden, skal være kvoteprisen i euro per ton for den måned, der afregnes for.

Ved beregning af CO

–kvoteprisen anvendes dagsprisen, der fremgår af

handelsplatformen som End of Day Index, for hver dag i kalendermåneden.

Brændselsprisen og CO

–kvoteprisen beregnes som middelværdi over hver

kalendermåned.

–kvoteprisen tilgås per dags dato via følgende link:

https://www.eex.com/en/market-data/environmentals/spot

Brændselsprisen skal være den faktiske pris i euro per MWh for det konkrete

anvendte brændsel. Det vil sige, at hvis det anvendte brændsel er indkøbt på

forskellige tidspunkter, vil den vægtede gennemsnitspris skulle beregnes.

Hvis brændslet er indkøbt i en anden enhed end euro per MWh, f.eks. kroner

per ton, foretages en omregning til euro per MWh under anvendelse af den

af Danmarks Nationalbank offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for

den dato, hvor aftalen om indkøb af brændslet er indgået samt en brænd-

værdi. Brændværdien kan dokumenteres med repræsentative målinger eller

ved at benytte standardværdier fra Energistyrelsens årlige, offentliggjorte

Energistatistik.

I medfør af den foreslåede § 19 vil producenten være underlagt en pligt til

efter anmodning fra kontrolmyndigheden at indsende materiale, der kan

have betydning for betalingskontrollen. Ved anvendelse af det højere fra-

drag vil dokumentation for beregningen i medfør af bilag 2, herunder særligt

dokumentation for beregning af brændselsprisen og CO

–kvoteprisen, være

relevant for betalingskontrollen. Der henvises til lovforslagets § 19.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, 5. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

anmode om, at fradraget efter 4. pkt. bekræftes ved en erklæring med høj

grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at producenter med produktions-

anlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og faste biomasse-

brændsler, skal kunne fremlægge en erklæring med høj grad af sikkerhed,

som bekræfter, at fastsættelsen af fradraget er sket korrekt i henhold til be-

regningsmetoden angivet i lovforslagets bilag 2. Erklæringen skal herunder

anvendes til at dokumentere brændselsprisen opgjort i euro per MWh hver

kalendermåned. Erklæringen skal kun indsendes, hvis klima-, energi- og

forsyningsministeren i forbindelse med sin kontrol, anmoder om dette.

Erklæringen vil skulle være en såkaldt erklæring med sikkerhed, jf. revisor-

lovens § 1, stk. 2, og den vil skulle afgives af en godkendt revisor, jf. revi-

sorlovens kapitel 2.

Revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoli-

derede regnskaber, og som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land

eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, vil også kunne afgive

erklæringer efter forslaget, såfremt de er anmeldt til Erhvervsstyrelsen efter

revisorlovens § 11. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over de re-

visorer, der er anmeldt efter revisorlovens § 11, jf. bestemmelsens stk. 3.

Erklæringen skal efter forslaget afgives med høj grad af sikkerhed, og den

skal udformes i overensstemmelse med de krav til erklæringer med sikker-

hed, der følger af revisorlovgivningen, jf. herved §§ 16-18 i bekendtgørelse

nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæringer.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at produceres elektriciteten både fra energikilder

omfattet af § 2, stk. 1, og fra andre energikilder, opgøres den elektricitet, der

er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, særskilt med henblik

på opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 2.

Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor der anvendes forskellige

brændsler i samme anlæg, men hvor anlægget ikke kan anses for at være et

hybridanlæg. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der både anvendes olie og

stenkul i samme anlæg.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at den del af produktionen, der er produceret fra

energikilder omfattet af § 2, stk. 1, skal opgøres ved måling.

Baggrunden for dette er, at såfremt man ved måling kan opgøre omfanget af

den elektricitet, som er produceret på grundlag af de enkelte typer energi-

kilder eller brændsler, så vil måling være den mest retvisende og admini-

strativt enkle løsning.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at kan den del af produktionen, der er produceret

fra energikilder omfattet af § 2, stk.1, ikke opgøres ved måling, skal opgø-

relsen efter 1. pkt. foretages på grundlag af energiindholdet i de anvendte

brændsler.

Det foreslås i

stk. 3, 4. pkt.,

at kan energiindholdet i brændslerne ikke doku-

menteres, skal energiindholdet som anført i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven), anvendes.

Denne opgørelsesmetode følger principperne for fordelingen af brændsler

til henholdsvis betalingsfri elproduktion- og betalingspligtig varmeproduk-

tion i medfør af energiafgiftslovene, herunder f.eks. mineralolieafgiftsloven,

når der sker samproduktion af el og varme. Det følger af disse love, at for-

delingen kan ske på grundlag af måling, og at hvis dette ikke er muligt, vil

opgørelsen skulle ske på grundlag af opgørelser, som er baseret på brænds-

lernes energiindhold. Det følger af bl.a. mineralolieafgiftsloven, at kraftvar-

meproducenten kan anvende energiindholdet for det konkrete parti brændsel

ved fordeling mellem varme og elproduktionen, hvis der ikke har været må-

ling af, hvor meget elektricitet der er produceret på de enkelte typer brænd-

sel. Det anvendte energiindhold vil i givet fald skulle kunne dokumenteres

af producenten.

Baggrunden for, at producenterne gives mulighed for at kunne dokumentere

det konkrete energiindhold, er, at energiindholdet i en given type brændsel

kan variere alt efter kvaliteten af det enkelte brændsel. Dette kan for eksem-

pel afhænge af kvaliteten af det konkrete parti biomasse, hvor forskellige

faktorer har betydning for energiindholdet.

Såfremt en virksomhed foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler

efter faktisk brændværdi, skal virksomheden kunne konstatere eller verifi-

cere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over

for Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen måtte anmode om doku-

mentation herfor, jf. forslagets § 19 om pligt til at indsende materiale til

kontrolmyndigheden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Til § 4

Den i

§ 4

foreslåede bestemmelse indeholder regler, der tilsigter at udmønte

kravet i nødindgrebsforordningens artikel 2, nr. 5, hvorefter indtægtsloftet

opgøres med udgangspunkt i producentens realiserede markedsindtægter.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere udmønte punkt 30 i forordnin-

gens præambel, hvoraf det fremgår, at markedsindtægterne skal forstås som

de realiserede markedsindtægter, således at der tages hensyn til f.eks. ind-

gåede fastpris- og prissikringsaftaler, som indebærer, at producenten rent

faktisk ikke drager fordel af de nuværende høje elpriser.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at ved opgørelsen af de realiserede markedsind-

tægter efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal medregnes de samlede bruttoind-

tægter eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og beløb i form af of-

fentlig støtte, som den betalingspligtige har oppebåret ved salg og levering

af den elektricitet, der på produktionsanlægget i kalendermåneden er produ-

ceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1.

De realiserede markedsindtægter vil efter forslaget skulle opgøres eksklu-

sive moms. Moms pålagt ved salget vil skulle indbetales til statskassen af

sælgeren, og den udgør således ikke en realiseret indtægt for virksomheden.

De realiserede markedsindtægter vil endvidere skulle opgøres eksklusive

eventuel offentlig støtte, hvilket følger af nødindgrebsforordningens artikel

2, nr. 5.

Det følger endvidere af forslaget, at de realiserede markedsindtægter opgø-

res som de bruttoindtægter, der opnås ved salget af den producerede elektri-

citet. Til bruttoindtægterne vil skulle medregnes samtlige beløb, som der er

erhvervet ret til ved salget af kalendermånedens produktion, jf. det almin-

delige skatteretlige retserhvervelsesprincip. Det vil kun være de udtrykke-

ligt nævnte beløb i form af moms og eventuel offentlig støtte, der vil kunne

fradrages.

Det bemærkes, at hovedparten af producenterne har et handelsselskab, som

forestår salg af elproduktionen på producentens vegne. Ved handelsselska-

bets afregning til producenten vil der typisk indgå en række udgiftsposter,

blandt andet tariffer, producentgebyrer og administrationsbidrag. Efter for-

slaget vil de betalingspligtige producenter ikke kunne fratrække sådanne ud-

giftsposter ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at producenter kan oppebære indtægter i forbin-

delse med nedregulering eller ved at stille reservekapacitet til rådighed. Pro-

ducenternes indtægter herfra er imidlertid ikke fra produktion, salg og leve-

ring af elektricitet og falder derfor uden for nødindgrebsforordningens an-

vendelsesområde og indgår ikke i de realiserede markedsindtægter.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at er elektricitet solgt til en fysisk eller juridisk

person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i lig-

ningslovens § 2, og er salget sket med henblik på videresalg til en fysisk

eller juridisk person, der ikke har en forbindelse til den betalingspligtige

som omhandlet i ligningslovens § 2, medregnes i stedet de samlede brutto-

indtægter eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og beløb i form af

offentlig støtte, som er oppebåret ved videresalget.

Den foreslåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor en mellemmand, der er

interesseforbundet med producenten, køber og videresælger elektriciteten til

en fysisk eller juridisk person, der ikke indgår i interessefællesskabet. Be-

stemmelsen vedrører også tilfælde, hvor der indgår flere interesseforbundne

mellemmænd i en sådan handelskæde.

I relation til sådanne mellemhandelstilfælde, som f.eks. kan omfatte en eller

flere handler mellem koncernforbundne selskaber, vil den foreslåede be-

stemmelse indebære, at der ved opgørelsen af de realiserede markedsind-

tægter ikke vil skulle ske medregning af producentens egne bruttoindtægter

ved salget til den interesseforbundne part, men i stedet af de bruttoindtægter,

der opnås ved (første) salg ud af kredsen af interesseforbundne parter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det vil skulle være de

bruttoindtægter, som den interesseforbundne kreds oppebærer ved salg af

elektriciteten til uafhængige parter, der skal indgå ved opgørelsen af de re-

aliserede markedsindtægter. Dette vil kunne medvirke til at hindre omgåelse

af indtægtsloftet ved sådanne salg inden for et interessefællesskab, idet pri-

ser og vilkår for samhandel inden for dette interessefællesskab vil kunne

være påvirket af interessefællesskabet.

Den foreslåede bestemmelse henviser til ligningslovens § 2 med henblik på

at fastlægge kredsen af de interesseforbundne parter. Det indebærer, at det

vil dreje det sig om betalingspligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indfly-

delse,

2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

3. der er koncernforbundet med en juridisk person,

4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark, eller

6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet

virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved bestemmende indflydelse ejer-

skab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller in-

direkte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50

pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den betalingspligtige anses for

at have bestemmende indflydelse over en juridisk person, eller om der ud-

øves en bestemmende indflydelse over den betalingspligtige af en juridisk

eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves

af koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstå-

ende eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller

truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettighe-

der, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltage-

ren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsva-

rende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en per-

son omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskat-

telovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en

fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller

fonde eller truster stiftet af disse.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 2, stk. 3, at ved koncernforbundne

juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabs-

deltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Bestemmelsen vil efter forslaget skulle finde anvendelse, når salget af elek-

tricitet sker med henblik på videresalg ud af interessefællesskabet, uanset

om den interesseforbundne mellemhandler (koncernselskab m.v.) har hjem-

sted her i landet eller i udlandet. Det vil sige, at producentens markedsind-

tægt også ved salg til f.eks. et udenlandsk koncernselskab vil skulle være

det bruttobeløb, som modtages som vederlag f.eks. ved videresalget ud af

koncernen. Det vil ikke ændre på, at det efter de foreslåede bestemmelser

vil være producenten og ikke det købende koncernselskab, der er betalings-

pligtig efter loven.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Bestemmelsen skal efter forslaget kun finde anvendelse, når salget sker med

henblik på videresalg til en ikke-interesseforbundet part. Sælger producen-

ten elektricitet til en interesseforbundet part med henblik på vedkommendes

eget forbrug, vil det således være producentens bruttoindtægter ved salget

opgjort efter forslaget til stk. 1, 1. pkt., der vil skulle medregnes ved opgø-

relsen af de realiserede markedsindtægter. Dette gælder også ved videresalg

til et andet koncernselskab med henblik på vedkommendes eget forbrug.

I sidstnævnte tilfælde vil producenten ved opgørelsen af bruttoindtægterne

dog skulle anvende en eventuel højere videresalgspris som grundlag for op-

gørelsen af bruttoindtægterne, hvis der ikke foreligger en tilstrækkelig for-

retningsmæssig begrundelse for, at elektriciteten ikke er solgt direkte til det

koncernselskab, der skal forbruge den. Dette vil være en følge af den i § 7

foreslåede bestemmelse om anvendelse af armslængdepriser og -vilkår.

Det foreslås i

3. pkt., at

2. pkt. skal finde tilsvarende anvendelse, når den

betalingspligtige og virksomheden, der har købt elektriciteten, indgår eller

er associerede virksomheder, jf. pkt. B, nr. 1 og 5, i bilag 1 til årsregnskabs-

loven, i samme koncern.

Af årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, fremgår, at der ved en associ-

eret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed,

men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder

kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens

driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve be-

tydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsam-

men besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. skulle finde anvendelse, hvis den be-

talingspligtige (producentvirksomheden) er en associeret virksomhed i en

koncern, fordi koncernens moderselskab og dennes datterselskaber tilsam-

men besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i producentvirksom-

heden, og elektriciteten er videresolgt til et af koncernens selskaber med

henblik på videresalg til en fysisk eller juridisk person, der hverken indgår i

koncernen, er en associeret virksomhed i koncernen eller har en forbindelse

til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at det realiserede nettoresultat af prissikrings-

aftaler, som den betalingspligtige har indgået med henblik på afdækning af

prisrisici forbundet med den elektricitet, der i kalendermåneden er produ-

ceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, skal tillægges eller fradrages

de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Det følger af nødindgrebsforordningens artikel 2, nr. 5, og punkt 30 i for-

ordningens præambel, at der ved opgørelsen af indtægterne indgår energi-

forsyningsaftaler og andre former for risikoafdækning mod prisudsving på

engrosmarkedet for elektricitet. Den foreslåede bestemmelse tager højde

herfor, idet den indebærer, at er der indgået fastprisaftaler eller andre lig-

nende prissikringsaftaler, vil det skulle være producentens bruttoindtægter

opgjort efter tillæg eller fradrag af nettoresultatet af disse aftaler, som skal

indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter.

Prissikringsaftaler kan både være aftaler i form af fastprisaftaler indgået

med bestemte forbrugere og finansielle kontrakter som forwards, futures,

swaps, optioner og lignende. Der henvises herved også til gennemgangen i

pkt. 2.1.3.5. i de almindelige bemærkninger, hvor der redegøres for elmar-

kedet, herunder typiske kontraktformer anvendt ved handel med elektricitet.

Det vil efter forslaget kun være nettoresultatet af de prissikringsaftaler, der

er indgået med henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den i ka-

lendermåneden producerede elektricitet, der vil skulle tillægges eller fradra-

ges de samlede bruttoindtægter. Gevinst eller tab på prissikringsaftaler skal

henføres til markedsindtægterne fra produktionen for den periode, som pris-

sikringsaftalerne vedrører. Den betalingspligtige vil have bevisbyrden for,

at f.eks. finansielle kontrakter har til formål at prissikre produktionen, og

den betalingspligtige vil derfor også på forlangende skulle kunne redegøre

herfor og i nødvendigt omfang fremvise dokumentation herfor, hvis Skatte-

forvaltningen måtte anmode herom, jf. forslagets § 19 om pligt til at ind-

sende materiale til kontrolmyndigheden.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på pris-

sikringsaftaler indgået af en fysisk eller juridisk person, der har en forbin-

delse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, eller som

indgår eller er en associeret virksomhed, jf. pkt. B, nr. 1 og 5, i bilag 1 til

årsregnskabsloven, i en koncern, hvori også den betalingspligtige indgår el-

ler er en associeret virksomhed.

Forslaget indebærer, at resultatet af prissikringsaftaler, der f.eks. er indgået

af et andet koncernselskab, vil kunne indgå ved opgørelsen af beregnings-

grundlaget efter de foreslåede bestemmelser. Herved tages f.eks. hensyn til,

at hedgingfunktionen i større energikoncerner ofte foretages i et særskilt

koncernselskab.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Om afgrænsningen af den kreds af parter, der er omfattet af ligningslovens

§ 2, og om afgrænsningen af begrebet associeret virksomhed henvises i øv-

rigt til bemærkningerne til stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at kan en prissikringsaftale ikke henføres til

afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt

produktionsanlæg, vil det realiserede nettoresultat efter stk. 2 skulle fordeles

forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisri-

sici aftalen skal afdække.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at nettoresultatet af prissikringsaf-

taler, der vedrører produktionen på et bestemt produktionsanlæg, også vil

skulle indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter ved salget

af produktionen fra det pågældende anlæg, jf. forslaget til § 3, stk. 2. Det vil

skulle gælde både tabsgivende og gevinstgivende prissikringsaftaler.

Medregner den betalingspligtige nettoresultatet af en prissikringsaftale ved

opgørelsen af de realiserede markedsindtægter fra et bestemt produktions-

anlæg, vil den betalingspligtige på forlangende skulle kunne redegøre herfor

og i nødvendigt omfang fremvise dokumentation herfor, hvis Skatteforvalt-

ningen måtte anmode herom, jf. forslagets § 19 om pligt til at indsende ma-

teriale til kontrolmyndigheden.

En prissikringsaftale indgået af en producent med flere produktionsanlæg

vil ofte ikke vedrøre produktionen på et bestemt anlæg. Hvor det gør sig

gældende, følger det af den foreslåede bestemmelse, at nettoresultatet af af-

talen vil skulle fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produk-

tionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at den forholdsmæssige fordeling kan ske på

grundlag af produktionen på de enkelte anlæg eller på grundlag af de sam-

lede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1 for de enkelte anlæg.

Forslaget om den forholdsmæssige fordeling af nettoresultatet fra prissik-

ringsaftaler, der ikke kan henføres til produktionen på et bestemt produkti-

onsanlæg, indebærer, at nettoresultatet vil kunne vælges fordelt i forhold til

elproduktionen på de enkelte produktionsanlæg i den pågældende måned,

hvis prisrisici aftalen skal afdække, eller på grundlag af hvert enkelt af disse

anlægs realiserede markedsindtægter i den pågældende måned opgjort efter

forslaget til stk. 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

Den betalingspligtige vil efter forslaget frit kunne vælge hvilken af disse to

metoder, der anvendes ved fordelingen. Fordelingen vil skulle foretages

mellem alle de nævnte produktionsanlæg, dvs. at fordelingen også skal fo-

retages i forhold til anlæg med et forhøjet indtægtsloft efter forslaget til § 3,

stk. 2, 3. pkt., og anlæg, der er undtaget fra indtægtsloftet efter forslaget til

§ 8.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at det valgte princip for fordeling af prissikrings-

aftaler skal anvendes for alle opgørelser af betalingsgrundlaget efter § 3.

Fordelingsmetoden vil efter forslaget skulle vælges i forbindelse med opgø-

relsen og angivelsen af betalingsgrundlaget for den første afregningsperi-

ode, og den valgte metode vil herefter skulle anvendes for de efterfølgende

afregningsperioder.

Forslaget skal ses i lyset af, at den forholdsmæssige fordeling skal løse et

praktisk problem, når resultatet af prissikringsaftalerne ikke kan henføres til

konkrete anlæg. Det er ikke hensigten, at der skal være mulighed for at æn-

dre princip for de enkelte afregningsperioder for at opnå et lavere afgifts-

grundlag. Derfor vil det opgørelsesprincip, der vælges for den første afreg-

ningsperiode, efter forslaget skulle være bindende for den efterfølgende af-

regningsperioder.

Den betalingspligtige skal kunne dokumentere hvilken fordelingsmetode,

der er valgt anvendt for den første afregningsperiode, og at denne metode

herefter også er anvendt i den efterfølgende afregningsperioder. Hvis Skat-

teforvaltningen måtte anmode herom, vil denne dokumentation skulle ind-

sendes til Skatteforvaltningen, jf. forslagets § 19.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, 1. pkt.,

at er den forventede produktion fra et produkti-

onsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, helt eller delvist omfattet af en

aftale om levering til fast pris af en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt

over aftaleperioden, kan et realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan

henføres til anlæggets produktion i en bestemt kalendermåned, helt eller del-

vist vælges fratrukket ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme

anlæg i en anden kalendermåned inden for afregningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse vedrører leverings- og prissikringsaftaler i

form af såkaldte baseloadkontrakter, hvorefter en producent er forpligtet til

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

at levere en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over en periode til en

forbruger eller en elhandler. Den vedrører kun tilfælde, hvor en sådan base-

loadkontrakt omfatter produktionsanlæg omfattet af forslaget til § 2, stk. 1,

nr. 1 og 2, dvs. produktionsanlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse

af vindkraft eller solenergi (solvarme og solceller).

Forslaget vil indebære, at et realiseret nettotab fra en baseloadkontrakt, der

kan henføres til produktionen på det pågældende anlæg i en bestemt kalen-

dermåned, helt eller delvist skal kunne vælges fratrukket ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermåned inden for

afregningsperioden. Den betalingspligtige vil således kunne vælge at fra-

drage det realiserede tab på kontrakten i en anden kalendermåned inden for

afregningsperioden end den kalendermåned, som tabet faktisk er vedrører.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en baseloadkontrakt omfatter den forven-

tede produktion fra flere produktionsanlæg, vil kalendermånedens realise-

rede nettoresultat på kontrakten efter reglerne i forslaget til § 4, stk. 3, skulle

fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, af-

talen omfatter.

Det foreslås i

§ 5, 2. pkt.,

at et realiseret nettotab efter 1. pkt. i den første

afregningsperiode, der af producenten ikke er fratrukket ved opgørelsen af

betalingsgrundlaget for afregningsperioden, kan fratrækkes ved opgørelsen

af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en eller flere kalendermåneder

i den anden afregningsperiode.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den betalingspligtige skal

kunne undlade at fratrække et tab på en baseloadkontrakt konstateret i en af

de 3 kalendermåneder i den første afregningsperiode og i stedet fremføre

dette tab til fradrag ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i en eller flere

kalendermåneder i den anden afregningsperiode. Den betalingspligtige vil

frit kunne vælge, i hvilke(n) kalendermåned(er) i den anden afregningsperi-

ode det fremførte tab fradrages.

Det foreslås i

§ 5, 3. pkt.,

at fradrag efter 1. og 2. pkt. kun kan foretages i en

kalendermåned, når anlæggets forventede produktion i kalendermåneden

helt eller delvist er omfattet af den i 1. pkt. nævnte aftale.

Både i relation til overførsel af tab på en baseloadkontrakt til en anden ka-

lendermåned i afregningsperioden og i relation til fremførsel af tab fra første

afregningsperiode til en eller flere kalendermåneder i den anden afregnings-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

periode, vil det efter forslaget skulle være en betingelse, at baseloadkontrak-

ten også dækker produktionen på anlægget i den kalendermåned, hvor net-

totabet fratrækkes.

Omfatter en baseloadkontrakt f.eks. kun den forventede produktion på et

solcelleanlæg i 2022, mens der er indgået en ny kontrakt for 2023, skal et

eventuelt tab på kontrakten i december 2022 således hverken kunne vælges

fradraget ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i januar 2023 eller over-

føres til fradrag i beregningsgrundlaget i en af kalendermånederne i den an-

den afregningsperiode.

Om baggrunden for denne særlige ordning for baseloadkontrakter omfat-

tende den forventede produktion fra anlæg, der producerer elektricitet ved

anvendelse af vindkraft eller solenergi, henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.3.5.

Til § 6

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at ved opgørelsen af de realiserede indtægter efter

§ 3, stk. 2, for kraftvarmeanlæg, fratrækkes den del af månedens bruttoind-

tægter opgjort efter § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen eller af-

faldstaksten.

Kraftvarmeanlæg kan efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, i priserne

for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas,

bortset fra naturgas, kun indregne de i bestemmelsen opregnede nødvendige

udgifter. Herudover kan biomassebaserede kraftvarmeanlæg, som leverer

opvarmet vand m.v. til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et

overskud i prisen for de i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, nævnte ydelser

efter varmeforsyningslovens § 20 b. Endelig kan centrale kraftvarmeanlæg

indregne afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til fossile

brændsler i prisen for levering af opvarmet vand eller damp til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, når en række omstændigheder er opfyldt, jf. varme-

forsyningslovens § 20, stk. 15. Disse muligheder for at indregne et overskud

i prisen for levering af opvarmet vand m.v. gælder således alene for de

nævnte kraftvarmeanlæg og deres levering til et kollektivt varmeforsynings-

anlæg. Det kollektive varmeforsyningsanlægs levering af opvarmet vand

m.v. til forbrugerne kan efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, alene ind-

regne de i bestemmelsen opregnede nødvendige udgifter. Varmeforsynings-

lovens prisbestemmelser indebærer, at levering af opvarmet vand m.v. som

udgangspunkt skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre

ydelser, som en virksomhed leverer, således at der kan ske en kontrol af, om

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Lovudkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

UDKAST

prisfastsættelsen for det opvarmede vand m.v. er sket i overensstemmelse

med prisbestemmelserne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kraftvarmeanlæg, der over-

fører en andel af de realiserede indtægter fra salg og levering af elektricitet

til varmesiden og dermed varmeforbrugerne, vil kunne fratrække denne an-

del af indtægterne ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter, der

indgår i beregningsgrundlaget efter forslaget til § 4, stk. 2. Ved opgørelsen

af de realiserede markedsindtægter fratrækkes desuden den del af månedens

bruttoindtægter, der anvendes til at reducere affaldstaksten. Hvis Skattefor-

valtningen måtte anmode herom, vil dokumentation for overførslen skulle

indsendes til Skatteforvaltningen, jf. forslagets § 19.

Den foreslåede bestemmelse tager hensyn til, at der efter nødindgrebsfor-

ordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter,

der direkte overføres til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde

ikke drager fordel af de høje elpriser. Der henvises herved til forordningens

artikel 7, stk. 2, sammenholdt med punkt 36 i præamblen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet har en langvarig praksis for, at levering

af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra leve-

ring af elektricitet, hvis indtægterne fra elektricitet anvendes til at nedsætte

varmeprisen. Det følger af den i § 8, nr. 2, foreslåede bestemmelse, at ind-

tægterne fra produktion af elektricitet fra sådanne kraftvarmeanlæg foreslås

helt undtaget fra de ved lovforslaget foreslåede bestemmelser.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at Skatteforvaltningen efter udløb af den anden

afregningsperiode kan anmode om, at eventuelt fradrag efter stk. 1 bekræf-

tes ved en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kraftvarmeanlæg skal kunne

fremlægge en revisorerklæring, der omfatter lovens samlede anvendelses-

periode, og som bekræfter, at eventuelt fradrag efter stk. 1 svarer til mar-

kedsindtægter anvendt til at reducere forbrugernes pris. Opgørelse af brut-

toindtægter skal ske per kalendermåned og opdeles i de to afregningsperio-

der som angivet i § 10. Revisorerklæringen skal kun indsendes, hvis Skatte-

forvaltningen anmoder om det.