REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Udvalg for forberedelse af ny flerårs-

aftale for domstolene

Dato:

2. maj 2023

Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz

Dok.:

2598814

3.8 Landsretternes bitingsteder

Baggrund

Hovedforhandlingen i nævningesager og domsmandssager i landsretten fo-

regår ved det tingsted, som sagen geografisk hører til, og lægdommerne bor

også i det pågældende område.

Straffesager, hvori der ikke medvirker læg-

dommere, og civile sager hovedforhandles ved landsrettens hovedtingsted.

Der kan i enkelttilfælde gøres undtagelse, men det sker sjældent.

Vestre Landsret har hovedtingsted i Viborg og bitingsteder i Aalborg, Aar-

hus, Kolding, Sønderborg og Esbjerg. Der blev oprettet bitingsteder i Aal-

borg, Aarhus og Kolding i 1919, i Sønderborg i 1928 og i Esbjerg i 1960.

Ved Genforeningen i 1920 var der som en midlertidig ordning blevet opret-

tet en Søndre Landsret, som dækkede Sønderjylland indtil 1928.

Østre Landsret har hovedtingsted i København og bitingsteder i Odense,

Nykøbing Falster og Rønne. De nævnte bitingsteder blev oprettet i 1919.

Der blev endvidere oprettet bitingsteder i Slagelse og Holbæk i 1919, i

Næstved i 1945 og i Svendborg i 1960 (kun for domsmandssager), men disse

fire bitingsteder blev nedlagt i 2007.

Formålet med ordningen er, at alvorligere straffesager (straffesager, hvor

der medvirker lægdommere), når de ankes til landsretten, også i landsretten

bliver hovedforhandlet i det område, hvor straffesagen blev behandlet i by-

retten, og hvor forbrydelsen blev begået. Før 2008 blev de alvorligste

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

Retsplejelovens § 8, stk. 1 og 2, § 79, stk. 1, og § 88, stk. 1, jf. § 79, stk. 1.

Retsplejelovens § 8, stk. 4, § 79, stk. 3, og § 88, stk. 1, jf. § 79, stk. 3.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

straffesager, nævningesagerne, behandlet i landsretten i 1. instans ved ho-

ved- eller bitingstedet for det område, hvor forbrydelsen blev begået.

Ordningen begrænser samtidig rejsetid for tiltalte, vidner, anklagere, forsva-

rere, bistandsadvokater og lægdommere. Det er forskelligt fra sag til sag,

hvor mange af de pågældende, der konkret sparer rejsetid. Tiltalte bor ikke

nødvendigvis i nærheden af gerningsstedet eller kan være flyttet. Vidner kan

også bo eller arbejde andre steder, og anklageren og forsvareren og eventu-

elle bistandsadvokater kommer heller ikke nødvendigvis fra bitingstedets

område.

Nedlæggelsen i 2007 af bitingstederne i Svendborg, Holbæk, Slagelse og

Næstved skete på baggrund af en anbefaling fra Domstolenes Strukturkom-

mission i 2001. Kommissionen vurderede, at de gode trafikale forbindelser

og den relativt korte afstand til henholdsvis Odense og København og et

forholdsvis begrænset antal årlige sager betød, at en nedlæggelse af disse

bitingsteder kun ville påføre de berørte rejseaktivitet i et noget mindre om-

fang.

Det var også almindeligt forekommende i sager på bitingstederne i Holbæk,

Slagelse og Næstved, at vidnerne kom rejsende fra hovedstadsområdet eller

havde måttet tage en hel dag fri fra deres arbejde i hovedstadsområdet for at

kunne møde i retten i ofte ganske kort tid.

I sager, der behandles efter den færøske retsplejelov (dvs. civile sager og

straffesager med tilknytning til Færøerne), er Østre Landsrets sædvanlige

tingsted på Færøerne. Denne ordning behandles ikke i dette notat.

Anvendelse i praksis

Landsretterne afsluttede i alt 1.774 hovedforhandlede straffeankesager med

domsmænd og 63 hovedforhandlede nævningesager. Heraf blev der afsluttet

henholdsvis 752 hovedforhandlede straffeankesager med domsmænd og 22

hovedforhandlede nævningesager i 2019 på landsretternes bitingsteder,

jf.

tabel 1.

Det bemærkes, at der for tiden behandles flest sager ved bitingstederne i

Odense, Aalborg, Sønderborg og Aarhus og færrest ved bitingstederne i

Rønne, Nykøbing Falster og Esbjerg.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Tabel 1

Antal afsluttede hovedforhandlede straffeankesager med domsmænd og nævningesager ved landsretternes biting-

steder i perioden 2017-2021

Antal sager

Afsluttede hovedforhandlede straffeankesager

med domsmænd ved landsretterne, i alt

Afsluttede hovedforhandlede straffeankesager

med domsmænd ved landsretternes bitingsteder

Østre Landsrets bitingsteder

- Heraf bitingsted i Odense

- Heraf bitingsted i Rønne

- Heraf bitingsted i Nykøbing Falster

2017

1.593

2018

1.777

2019

1.774

2020

1.610

2021

1.683

634

211

159

423

107

695

265

180

430

117

752

265

172

487

101

136

587

178

105

409

121

102

617

181

116

436

126

Vestre Landsrets bitingsteder

- Heraf bitingsted i Esbjerg

- Heraf bitingsted i Kolding

- Heraf bitingsted i Sønderborg

- Heraf bitingsted i Aalborg

- Heraf bitingsted i Aarhus

Afsluttede hovedforhandlede nævningesager ved

landsretterne, i alt

Afsluttede hovedforhandlede nævningesager ved

landsretternes bitingsteder

Østre Landsrets bitingsteder

- Heraf bitingsted i Odense

- Heraf bitingsted i Rønne

- Heraf bitingsted i Nykøbing Falster

Vestre Landsrets bitingsteder

- Heraf bitingsted i Esbjerg

- Heraf bitingsted i Kolding

- Heraf bitingsted i Sønderborg

- Heraf bitingsted i Aalborg

- Heraf bitingsted i Aarhus

Kilde: Domstolsstyrelsen

Landsretternes dommere og øvrige medarbejdere har fast tjenestested i Vi-

borg og København, og de skiftes til at rejse til et bitingsted typisk fire rets-

dage i træk i samme uge. For landsretterne indebærer ordningen således, at

dommere og retssekretærer bruger en del af deres arbejdstid på transport til

og fra bitingsteder, og at landsretterne har udgifter til transport, overnatning

og forplejning i forbindelse med disse tjenesterejser.

Udgifter i relation til landsretternes bitingsteder

Østre Landsrets rejseudgifter til bitingstederne i Odense, Nykøbing Falster

og Rønne kan opgøres til i alt ca. 1,8 mio. kr. i 2019 og ca. 1,2 mio. kr. i

2021. Det bemærkes, at reduktionen i rejseudgifter i 2021 bl.a. kan henføres

til en lavere rejseaktivitet grundet covid-19.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Det bemærkes endvidere, at Østre Landsret ikke afholder huslejeudgifter og

øvrige bygningsrelaterede udgifter til bitingstederne i Odense og Rønne, da

disse indgår som en del af byretternes matrikel. Bitingstedet i Nykøbing Fal-

ster tilhører Kriminalforsorgen.

Vestre Landsrets samlede rejseudgifter til bitingstederne i 2019 kan opgøres

til ca. 1,6 mio. kr. og ca. 1,8 mio. kr. i 2021. Vestre Landsret afholdte i 2021

årlige huslejeudgifter på henholdsvis ca. 0,6 mio. kr. for bitingstedet i Aal-

borg og lidt over 2,0 mio. kr. for bitingstedet i Aarhus. Huslejen for biting-

stedet i Aalborg vil frem mod 2027 stige til ca. 0,9 mio. kr. For de øvrige

bitingsteder i Esbjerg, Sønderborg og Kolding indgår disse som en del af

byretternes matrikel.

Hertil kommer den rejsetid, som landsretterne anvender på transport i for-

bindelse med behandlingen af sager ved bitingstederne, og som i stedet

kunne være anvendt i retten eller til sagsbehandling i øvrigt. På årsplan an-

vender Østre Landsret og Vestre Landsret hver især knap 1,5 dommerårs-

værk samt henholdsvis ca. 1,5 og ca. 1,8 kontorårsværk på rejsetid til biting-

stederne og til opgaver, som på hovedtingstedet normalt udføres af Service-

sektionen eller den centrale information.

Bitingstederne indebærer

–

ud over mistede retsdage som følge af transport-

tid

–

også, at landsrettens muligheder for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

begrænses. Hvis en ankesag eksempelvis falder væk ved et bitingsted, f.eks.

fordi anken hæves med meget kort varsel, vil dommerne i praksis ikke kunne

deltage i andre hovedforhandlinger i Viborg eller København ved en anden

dommers sygdom eller lignende. Det gælder, selv om dommerne på biting-

stedet kan løse andre opgaver den pågældende dag, herunder behandle andre

sager på skriftligt grundlag. En retssekretær, som deltager i tjenesterejsen,

vil også have begrænsede muligheder for at bistå med sagsbehandlingen på

hovedtingstedet ved sygdom eller lignende.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at der udover de løbende udgifter

forbundet med betjeningen af bitingstederne på sigt vil være yderligere ud-

gifter til bl.a. en række væsentlige bygningsmæssige investeringer på biting-

stederne. Dette skyldes bl.a., at en række af de nuværende bitingsteder ikke

har tidssvarende sikkerhedsforhold, adgangsforhold for gangbesværede,

passende ventefaciliteter, herunder for bange og utrygge vidner, og ingen

eller utilstrækkeligt med celler mv. Hertil giver lokaleforholdene på biting-

stederne ikke mulighed for at behandle sager med et større antal tiltalte. Her

og nu vil det således efter Domstolsstyrelsens vurdering inden for en kortere

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

årrække være nødvendigt med bygningsmæssige investeringer til nye bi-

tingsteder i Aalborg, Esbjerg og Nykøbing Falster. Dette må også ses i lyset

af det stigende behov for store retssale til sager med mange tiltalte.

Til illustration kan nævnes, at udgifterne til f.eks. en tilbygning med et nyt

bitingsted i Esbjerg foreløbigt kan estimeres til lidt over 5 mio. kr. i investe-

ringer og engangsudgifter samt en varig årlig huslejestigning på 4 mio. kr.

Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. På nuværende tidspunkt rå-

der Retten i Esbjerg over et midlertidigt lejemål til en nævningeretssal, hvor

de årlige udgifter beløber sig til ca. 1,3 mio. kr. Disse merudgifter kan bl.a.

undgås fremadrettet ved at nedlægge landsrettens bitingsted i Esbjerg

Det bemærkes, at der overordnet set udestår konsolidering af de økonomiske

konsekvenser forbundet med landsretternes bitingsteder.

Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet et forslag om at nedlægge et, flere eller alle bi-

tingsteder og fordele sagerne herfra mellem hovedtingstedet eller de tilba-

geværende tingsteder.

tabel 2

fremgår afstand og transportmuligheder mellem Vestre Landsrets

og Østre Landsrets hovedtingsteder og bitingsteder.

Tabel 2

Afstand og transportmuligheder mellem Vestre Landsrets og Østre Landsrets hovedtingsteder og bitingsteder

Landsrettens hovedtingsted i Vestre Landsrets kreds:

Viborg, Holstebro, Herning, Randers og Horsens. Holstebro, Herning og Randers ligger inden for en køreafstand i bil fra

Viborg på 1 time, mens de fjernereliggende byer Thisted, Ringkøbing og Grenaa i disse retskredse ligger inden for en

køreafstand i bil fra Viborg på 1�½ time. Det samme gælder Horsens.

Bitingstederne dækker hver én retskreds bortset fra Aalborg, som dækker Aalborg og Hjørring.

Esbjerg og Sønderborg er de bitingsteder, der ligger længst fra Viborg. Esbjerg ligger inden for en køreafstand på ca. 2

timer fra Viborg og Sønderborg lidt over 2¼ timer. Esbjerg og Sønderborg ligger i øvrigt som fjernereliggende byer i

disse retskredse inden for en køreafstand i bil fra Kolding på henholdsvis 1 time og 1¼ time. Der kører endvidere direkte

tog til Kolding fra Esbjerg og Sønderborg.

Aarhus ligger inden for en køreafstand i bil fra Viborg på 1¼ time og dermed geografisk inden for det område, som i

øvrigt dækkes af hovedtingstedet i Viborg. Der kører endvidere direkte tog fra Aarhus til Viborg.

Aalborg ligger også inden for en køreafstand i bil fra Viborg på 1¼ time, mens køreafstanden fra fjernereliggende byer i

Hjørring Retskreds overstiger 1�½ time. Der er endvidere ikke direkte togforbindelse mellem Viborg og Aalborg, Hjørring

eller Frederikshavn.

Landsrettens hovedtingsted i Østre Landsrets kreds:

København, Frederiksberg, Lyngby, Glostrup, Helsingør, Hillerød Roskilde, Holbæk og Næstved. Med offentlig transport

kan man rejse til Østre Landsrets tingsted fra disse retskredses bycentrer på mindre end 1 time, dog 1¼ time for Holbæk

og Næstved. Fra de fjernereliggende byer Slagelse og Kalundborg er rejsetiden med offentlig transport 1�½ time henholds-

vis lidt mindre end 2 timer. I bil vil transporttiden fra Slagelse til Østre Landsret afhængig af trafikforholdene være ca.

1�½ time og fra Kalundborg ca. 1¾ time.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Bitingstederne i Nykøbing Falster og på Bornholm dækker hver én retskreds, mens bitingstedet i Odense dækker Odense

og Svendborg.

Rejsetiden mellem bitingstedet i Odense og hovedtingstedet i København er med offentlig transport ca. 2 timer og i bil ca.

2¼ time. Fra bitingstedet i Nykøbing Falster er rejsetiden med offentlig transport ca. 2 timer og i bil afhængig af trafik-

forholdene ligeledes ca. 2 timer. Fra fjernereliggende byer på Fyn og Lolland-Falster er rejsetiden over 2 timer.

Rejsetiden mellem Rønne og Østre Landsret i København er med både offentlig transport og i bil mindst 3�½ time via

Rønne-Ystad. Med fly Rønne-København er rejsetiden til Østre Landsret i København mindst 2�½ time.

Udvalget bemærker, at uanset hvilken model der vælges, vil tiltalte gennem-

snitligt skulle rejse længere end i dag til hovedforhandlingen i ankesager. I

det omfang der skal være vidneførsel under anken, vil vidner og en eventuel

bistandsadvokat også kunne få længere rejsetid afhængig af, hvor de kom-

mer fra.

Udvalget finder, at der ikke vil være væsentlige retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder ved at afskaffe eller indskrænke brugen af landsretternes bi-

tingsteder. Udvalget er dog opmærksom på, at der vil være den retssikker-

hedsmæssige betænkelighed, at navnlig ressourcesvage borgere vil få van-

skeligere ved at møde til hovedforhandlingen, hvis alle eller nogle af lands-

retternes bitingsteder nedlægges, og at tiltaltes anke afvises, hvis tiltalte ude-

bliver.

I forlængelse heraf bemærker udvalget, at de mindre alvorlige straffesager,

navnlig bødesager og færdselssager med korte fængselsstraffe og ofte også

spørgsmål om frakendelse af førerretten, imidlertid allerede i dag behandles

ved hovedtingstederne i Viborg og København, sådan at tiltalte, der bor et

andet sted i landet, skal rejse til Viborg eller København for at få sin anke

behandlet. I disse mindre alvorlige straffesager skal tiltalte således allerede

rejse til Viborg eller København for at få behandlet sin anke til landsretten.

De straffesager, som vil blive berørt af en afskaffelse eller indskrænkning

af anvendelsen af landsretternes bitingsteder, vil have en mere alvorlig ka-

rakter, og der vil dermed i en mindre grad end i de sager, hvor kravet om at

møde i Viborg eller København allerede gælder, kunne rejses spørgsmål om

proportionaliteten i et sådant krav. I øvrigt behandles civile sager også kun

ved hovedtingstederne i Viborg og København. I civile sager er det dog ikke

i samme grad som i straffesager et krav, at parten møder personligt, for at

anken kan behandles. I praksis møder parten dog personligt i de fleste civile

ankesager bl.a. for at afgive forklaring, ligesom vidner i civile sager som

udgangspunkt skal til Viborg eller København for at afgive forklaring.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

Udvalget finder, at det er et politisk spørgsmål, om og i givet fald i hvilket

omfang den ordning med bitingsteder til behandling af visse straffesager i

landsretten, som blev indført i 1919, skal opretholdes, herunder i hvilket

omfang de hensyn, der begrunder landsretternes bitingsteder, vejer tungere

end det betydelige ressourceforbrug, som er forbundet med helt eller delvist

at opretholde de nuværende bitingsteder.

Udvalget anbefaler, at der gennemføres en dybdegående analyse af de sam-

lede økonomiske konsekvenser ved at nedlægge bitingsteder og fordele sa-

gerne herfra alene til hovedtingstedet og/eller de tilbageværende bitingste-

der, eventuelt som led i en samlet analyse af domstolsstrukturen. I denne

analyse vil det eventuelle behov for yderligere retssalskapacitet på hoved-

tingstedet eller på et andet bitingsted ved helt eller delvist at nedlægge bi-

tingsteder også kunne indgå.

Udvalget har med henblik på at frigøre ressourcer på kort sigt overvejet at

nedlægge bitingstedet i Nykøbing Falster og overføre sagerne til hovedting-

stedet i København.

Det vurderes at kunne frigøre samlet 1,1 mio. kr. årligt fuldt indfaset i dom-

stolen, hvis sagerne fra bitingstedet i Nykøbing Falster overføres til hoved-

tingstedet i København. Ressourcefrigørelsen kan henføres til en reduktion

i landsrettens rejseudgifter samt en frigørelse af 0,2 årsværk for kontorfunk-

tionærer og 0,4 dommerårsværk.

Det bemærkes, at der i potentialeberegningerne ikke er indregnet øgede ud-

gifter til transport til lægdommere, vidner mv. som følge af, at sagerne flyt-

tes til København.

Forslaget skal ses i lyset af, at Domstolsstyrelsen har oplyst, at der

–

såfremt

landsrettens bitingsted i Nykøbing Falster opretholdes

–

vil være behov for

at etablere en tilbygning i forbindelse med byrettens eksisterende lokaler til

brug for Østre Landsret og byretten. Dette skyldes, at de nuværende lokaler

på dette bitingstedet bl.a. ikke har tidssvarende sikkerhedskontrol, adgangs-

forhold for gangbesværede, passende ventefaciliteter og celler mv. Lokale-

forholdene på bitingstedet giver endvidere ikke mulighed for at behandle

sager med et større antal tiltalte.

Såfremt der er et ønske om at opretholde landsrettens bitingsted i Nykøbing

Falster og etablere en tilbygning, har Domstolsstyrelsen estimeret omkost-

ningerne ved en sådan ny tilbygning til 4,5 mio. kr. i investeringer og

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

engangsudgifter samt en varig årlig huslejestigning på 1,3 mio. kr. Det be-

mærkes, at de økonomiske estimater er behæftet med betydelig usikkerhed

og vil skulle konsolideres nærmere. Det bemærkes hertil, at eventuelle be-

slutninger og de tilhørende udgifter til bygningsmæssige tiltag vil skulle

håndteres i anden regi.

Forslaget skal også ses i lyset af, at Østre Landsret har oplyst, at det med det

nuværende antal afdelinger og den nuværende sagsportefølje er landsrettens

vurdering, at retssalskapaciteten på hovedtingstedet vil kunne rumme det

øgede antal retsdage som følge af en nedlæggelse af bitingstedet i Nykøbing

Falster. Det bemærkes dog, at berammelsesopgaven alt andet lige må for-

ventes at blive mere ressourcekrævende, i det omfang der på hovedtingste-

det skal findes plads til flere længerevarende straffesager.

Udvalget kan på den baggrund anbefale at nedlægge bitingstedet i Nykøbing

Falster og overføre sagerne til hovedtingstedet i København.

Udvalget har overvejet et forslag om at justere reglerne om, at landsretten

kan sættes uden for det sædvanlige tingsted, med henblik på at give lands-

retterne en lidt større fleksibilitet end efter de gældende regler.

Landsretten kan efter de gældende regler bestemme, at landsretten skal sæt-

tes uden for det sædvanlige tingsted, når det findes hensigtsmæssigt af hen-

syn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, når der ved det pågældende tingsted er

mangel på tilstrækkelig store ledige retslokaler eller mangel på retslokaler

med nødvendige tekniske eller sikkerhedsmæssige faciliteter.

Ved en justering af de gældende regler kan der lægges op til at give retten

et lidt friere skøn til at beslutte, om en sag af hensyn til hurtigere berammelse

skal behandles ved et bitingsted eller ved hovedtingstedet uanset sagens

geografiske tilknytning. Det vil i så fald medvirke til hurtigere sagsbehand-

lingstid. Landsretternes udnyttelse af den samlede lokalekapacitet vil der-

med blive mere fleksibel.

Der bør dog fortsat også lægges vægt på, om sagens parter, advokater, vid-

ner m.fl. pålægges en uforholdsmæssigt belastende rejseaktivitet ved at sa-

gen behandles uden for det sædvanlige tingsted. Udvalget forudsætter såle-

des, at der stadig ved anvendelsen af ordningen vil skulle tages hensyn til,

Retsplejelovens § 8, stk. 4 og 5.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Anden afrapportering fra udvalget for forberedelse af ny flerårs-aftale for domstolene, fra justitsministeren

om der er mange lokale vidner, som vil få længere rejsetid, hvis sagen flyttes

til et andet tingsted, og til sagens lokale forankring i bredere forstand og den

deraf følgende betydning af, at sagen behandles med lægdommere fra det

pågældende tingsteds område.

Der vil derfor samlet set kun være tale om en mindre justering. I det omfang

en sag behandles ved hovedtingstedet i stedet for et bitingsted, vil landsret-

tens personale spare rejsetid og rejseudgifter, mens det omvendte vil være

tilfældet, hvis en sag behandles ved et bitingsted i stedet for ved hovedting-

stedet.

Udvalget kan på den baggrund anbefale at justere reglerne om, at landsretten

kan sættes uden for det sædvanlige tingsted, med henblik på at give lands-

retterne en lidt større fleksibilitet end efter de gældende regler.

De økonomiske konsekvenser af forslagene er opsummeret nedenfor,

jf.

tabel 3.

Tabel 3

Potentiale ved implementering af tiltag

Mio. kr.

Årligt potentiale, Implementerings-

fuldt indfaset

omkostninger

1,1

I alt

1. Nedlæggelse af Østre Landsrets bitingsted i Nykøbing Falster og overfø-

relse af sager til hovedtingsted i København

2. Mulighed for at retten efter et skøn kan beslutte, om en sag af hensyn til

hurtigere berammelse skal behandles ved henholdsvis et bitingsted eller ho-

vedtingsted uanset sagens geografiske tilknytning

1,1

Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal af

sager mv. i 2020 og 2021 vurderes at have været påvirket covid-19.

Kilde: Justitsministeriet på baggrund af data fra Domstolsstyrelsen.

Det bemærkes, at der udestår konsolidering af de økonomiske konsekven-

ser. Der vil derfor blive foretaget justeringer i skønnet for potentialet ved

implementering af tiltagene.