Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 184
Offentligt
2707466_0001.png
1
Udfordringer på it-området i politiet og
igangsatte tiltag
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0002.png
Indhold
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6-9
Side 10
Side 11
Side 12-13
Side 14
It-området i politiet
Politiets it-udfordringer
Politiets håndtering af it-udfordringerne
Indsatsområde 1: Replanlægning af it-projektporteføljen
Indsatsområde 2: Håndtering af politiets tekniske gæld
Indsatsområde 3: Håndtering af politiets forældede it (legacy)
Indsatsområde 4: Styrket compliance
Opsamling
Side
2
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0003.png
It-området i politiet
Rigspolitiet har mange store it-udviklingsprojekter og drifter en lang række samfunds- og
forretningskritiske systemer
•
Rigspolitiets Koncern IT udvikler, drifter og vedligeholder den administrative
og operative it-understøttelse for politiet og den lokale anklagemyndighed i
Danmark, Grønland og Færøerne med flere end 17.000 brugere.
•
I politiet er der ca. 450 it-systemer, heriblandt en række samfunds- og
forretningskritiske systemer. I politiet sikres eksempelvis stabil drift i politiets
centrale dataregistre, sagsbehandlings- og beredskabssystemer såsom fx
112-systemet og POLSAS.
•
Politiet har aktuelt en portefølje på ca. 83 it-udviklingsprojekter. Hovedparten
har ophæng i politiske aftaler, lovgivning, EU-implementeringskrav mv. eller
vedrører compliance bl.a. ift. udbud og databeskyttelsesområdet.
•
Med flerårsaftalen for 2021-2023 blev det aftalt, at der skulle ske en
omfattende modernisering af politiets it-understøttelse.
Udvalgte it-udviklingsprojekter i politiet
Schengen-projekterne
Schengen-komplekset omfatter en række projekter, der samlet set skal styrke og effektivisere bl.a.
grænsekontrollen ved
EU’s
ydre grænser. Schengen-projekterne har til formål at sikre, at Danmark
lever op til de nye lovgivningsmæssige krav i EU-Schengenforordningerne.
POL-DISP
Projektet omhandler anskaffelse og implementering af en ny landsdækkende disponeringsplatform,
som bliver omdrejningspunktet for styringen af beredskabet i dansk politi på strategisk, operationelt
og taktisk niveau ift. både hverdagens beredskab og ved større hændelser. Projektet udspringer af
behov identificeret efter terrorhændelserne i København i 2015.
POLMedia
Projektet omhandler anskaffelse og implementering af en samlet multimedieplatform til lagring af
store mængder data (fx billeder og video). POLMedia vil øge politiets operative parathed særligt
ved større uvarslede hændelser, hvor der modtages store mængder videomateriale fra borgere og
udspringer af behov identificeret efter terrorhændelserne i København i 2015.
Nyt 112
Projektet har til formål at sikre fortsat driftsstabilitet på 112-området for politiet og øvrige
beredskabsmyndigheder i Danmark. 112-systemet er kritisk for både politiets og øvrige
beredskabsmyndigheders evne til at beskytte landets borgere, og selv et korterevarende nedbrud
kan have vidtrækkende operative konsekvenser.
Klassificeret it-platform
Projektet har til formål at anskaffe og implementere en erstatning for en nuværende klassificeret it-
platform inden den 31. december 2023. Projektet er afgørende for politiets efterforskning.
Side
3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0004.png
Politiets it-udfordringer
Politiet har væsentlige og tiltagende udfordringer på it-området
Udfordringer
Udfordringerne har mange årsager. Forligskredsen er tidligere, og senest
den 14. marts 2023, overordnet orienteret om udfordringerne.
•
For det første
har politiet en væsentlig ubalance mellem operative,
politiske og lovgivningsmæssige krav til it-udvikling og den kapacitet, der
er tilgængelig.
•
Dette forværres
for det andet
af, at politiet har en generel mangel på
særligt specialiserede it-kompetencer, der udgør
”flaskehalse” i
udviklingen og implementeringen. Manglen skal også ses i lyset af
rekrutteringsvanskeligheder grundet hård konkurrence på it-jobmarkedet.
•
For det tredje
er en række af politiets mest centrale forretnings- og
samfundskritiske systemer baseret på gamle teknologier/it-arkitektur,
såkaldt legacy, som hæmmer it-udviklingen.
•
Samtidig udfordres
for det fjerde
it-understøttelsen af omfattende
udfordringer med teknisk gæld og manglende vedligehold i politiets
infrastruktur.
•
For det femte
er der i politiets it-portefølje en meget høj og stigende
kompleksitet i it-understøttelsen, eksempelvis i form af krav til nye
teknologier, it-sikkerhed mv.
Side
4
Konsekvenser
Politiet har væsentlige og tiltagende udfordringer med udvikling og
videreudvikling af den fornødne it-understøttelse af politiet.
Politiet kan ikke eksekvere og levere fremdrift på en lang række
projekter, heriblandt initiativer i flerårsaftalen.
Mange it-udviklingsprojekter i politiet forsinkes og fordyres betydeligt.
Etablering af et nyt våbenregister og afvigelser i POL-DISP og
POLMedia-projektet er blandt de seneste eksempler herpå. Der er
samtidig konstateret forventede yderligere fordyrelser og forsinkelser
på POL-DISP og POLMedia.
Manglende eksekvering medfører problemer med at overholde
gældende regler og lovgivning på bl.a. udbuds- og kontraktsiden samt
databeskyttelsesområdet.
Investeringer udskydes i takt med forsinkelser i projekterne. Mindre-
forbruget pga. forsinkelser mv. i 2021 og 2022 er bl.a. anvendt til
medfinansiering af politiets omkostninger forbundet med COVID-19 og
Ukraine-indsatsen.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0005.png
Politiets håndtering af it-udfordringerne
Rigspolitiet har igangsat en længerevarende indsats for at opbygge organisationen
•
Der er igangsat en række væsentlige initiativer for at rette op på situationen.
•
Der er i 2022 tiltrådt en ny ledelse i Rigspolitiets Koncern IT og efterfølgende
gennemført markante organisationsændringer, som har tilført yderligere
ledelseskraft og styrket organisationen.
•
Der igangsættes en række forandringsinitiativer inden for fire
indsatsområder, som skitseret til højre.
•
Målsætningen er at bringe Rigspolitiet op på et højere it-modenhedsniveau
og skabe rammerne for en moderne, udviklingsorienteret og professional
organisation.
•
Denne omstilling kræver et vedvarende og langvarigt fokus, som skal sikre,
at politiets it over de næste 5-10 år rustes til at kunne håndtere de fremtidige
og stigende krav til it-udvikling og -understøttelse.
•
På kort sigt har det været afgørende at skabe balance i it-projektporteføljen
som en første forudsætning for bedre at kunne levere på de højest
prioriterede projekter for dansk politi.
•
Derfor har politiet i 2023 gennemført en replanlægning af it-
projektporteføljen. Resultaterne heraf foldes ud på de kommende sider.
De fire indsatsområder
Indsatsområde 1
Styrket eksekvering, heriblandt replanlægning af it-projektporteføljen
Der er behov for at styrke eksekveringsevnen gennem øget fokus på rekruttering,
fastholdelse og ledelse. På kort sigt har det desuden været afgørende at etablere en
realistisk balance i politiets it-projektportefølje for at sikre fremdrift i de højest
prioriterede og mest kritiske projekter. Derfor har politiet i første del af 2023 gennemført
en prioritering i porteføljen.
Indsatsområde 2
Reduktion af teknisk gæld
Den samlede tilstand for politiets infrastruktur er præget af manglende vedligehold og
teknisk gæld, der hæmmer politiets muligheder for at udvikle og implementere nye
teknologier hurtigt og effektivt.
Indsatsområde 3
Håndtering af legacy-udfordringer
En række af politiets mest kritiske it-systemer, herunder forretnings- og samfundskritiske
systemer, er baseret på gammel it-arkitektur og
–teknologi,
såkaldt legacy. Politiet står
over for mange af de samme legacy-udfordringer, som andre større offentlige
myndigheder oplever.
Indsatsområde 4
Styrket compliance
Politiets eksekverings- og legacyudfordringer på it-området skaber problemer med at
leve op til gældende regler og lovgivning på udbuds- og databeskyttelsesområdet
(manglende compliance). Politiet har fx kontrakter, som ikke kan genudbydes rettidigt,
og POLSAS efterlever fx ikke kravene til sletning af data. Der vil fortsat være stort fokus
på at styrke compliance i politiet.
Side
5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0006.png
Indsatsområde 1: Replanlægning af it-projektporteføljen
Politiet har i 2023 gennemført en replanlægning og prioritering i politiets it-
projektportefølje
•
Som led i indsatsområde 1 har politiet gennemført en replanlægning, der har haft til formål at
etablere en mere realistisk balance mellem omfanget af projekter i politiet og den tilgængelige
kapacitet.
•
Replanlægningen skal understøtte, at politiet kan fokusere og eksekvere på de højst
prioriterede, største og mest kritiske projekter for dansk politi.
•
Det er en forudsætning for at kunne skabe balance i porteføljen, at en række projekter lukkes,
mens andre udskydes, indtil der er kapacitet og økonomi til at gennemføre dem.
•
Det er vurderingen, at der realistisk set tidligst kan påbegyndes prioritering af udskudte
projekter til gennemførelse fra 2024, og at det herefter vil tage ca. fire til syv år, før alle de
udskudte projekter er gennemført.
•
Parallelt gennemføres it-udviklingsopgaver, som ikke trækker på de kritiske infrastruktur-
ressourcer, der er primære flaskehalse i forhold til projekterne. På den måde sikres den mest
optimale udnyttelse af Koncern IT’s ressourcer, samtidig med at størst muligt antal projekter
gennemføres.
•
Det vurderes i den forbindelse nødvendigt, at tilgangen af nye it-ressourcekrævende projekter
i politiet minimeres i en længere årrække for at kunne opretholde den nødvendige balance og
gennemføre de udskudte projekter.
•
Resultatet af replanlægningen er udtryk for et øjebliksbillede, da der kontinuerligt sker
udviklinger i og omkring projekterne, som kan skabe behov for at justere i prioriteringen.
Side
6
Principper for prioritering i it-projektporteføljen
Politiet har i særdeleshed prioriteret projekter, som
•
sikrer opfyldelse af Danmarks EU-Schengenforpligtelser
•
har særlig forretningskritisk karakter
•
er langt i deres udvikling, hvor en nedprioritering vil
medføre store økonomiske og omdømmemæssige
konsekvenser
•
er teknologiske forudsætninger for udvikling af politiets it
og sikring af fortsat driftsstabilitet i politiets it.
Politiet lukker ikke projekter i replanlægningen, som vil
indebære store engangsudgifter for politiet. Men en lang
række projekter udskydes, bl.a. med politisk ophæng og
med betydning for, hvornår politiet efterlever regler i
udbudsloven og på databeskyttelsesområdet.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0007.png
Indsatsområde 1: Replanlægning af it-projektporteføljen
Replanlægningen fokuserer politiets it-projektportefølje, og en række projekter lukkes
eller udskydes
Prioriterede projekter
Politiet prioriterer følgende projekter:
•
Schengenprojekterne
•
Klassificeret it-platform
•
POL-DISP
•
POLMedia
•
Nyt 112
•
Genudbud af AFIS
•
POLSAS Grønland Færøerne
•
IAM (Identity Access Management)
•
Genudbud og øget anvendelse af ANPG.
Hertil kommer også prioritering af seks
forudsætningsskabende teknologiprojekter, som er en
forudsætning for at udvikle organisationen og sikre
fortsat stabil drift i systemerne.
Samtidig prioriteres 13 igangværende initiativer med
planlagt afslutning senest i 2. kvartal 2023.
Projekter, der udskydes
Politiet vil udskyde 20 projekter til et senere tidspunkt,
når der er økonomi og kapacitet til eksekvering heraf.
Disse omfatter bl.a.:
•
Projekt om stræknings-ATK, støjstærkasser og
forsøg med rødlyskontrol
•
Udlæsning af fingeraftryk
•
Forenklet digital forkyndelse
•
Analyseplatform til screening og prioritering af
hvidvaskunderretninger
•
Ny it-platform til teledata.
De to sidste projekter indgår i flerårsaftalen for 2021-
2023. På næste side beskrives, hvordan it-projekterne
i flerårsaftalen bredt set er berørt af udfordringerne og
replanlægningen.
Det vurderes, at der tidligst kan påbegyndes
prioritering af udskudte projekter til gennemførelse fra
2024, og at det derfra vil tage fire-syv år at
gennemføre de udskudte projekter. Det er en
forudsætning, at tilgangen af nye projekter minimeres i
perioden.
Projekter, der lukkes
Politiet vil lukke og dermed ikke gennemføre 13
projekter.
Disse omfatter bl.a.:
•
It-systemunderstøttelse af politiets håndtering af
personer, der deltager i politiets exit-program
(exitdatabasen)
•
Nyt legitimationskort til politiansatte
•
Infrastruktur til WiFi-opdatering af Bifrost-software,
når patruljevogne, motorcykler mv. er i nærheden af
WiFi-hotspot
•
Understøttelse af mulighed for at søge fingeraftryk i
SIS (Schengen Information System) til at forstærke
udlændingekontrollen internt i Danmark, herunder
understøttelse af, at man via mobiltelefon kan
optage en persons fingeraftryk og fremsøge disse
fingeraftryk.
Der er ingen forretningskritiske projekter, der lukkes.
Nedlukningerne vil ikke i sig selv indebære
compliancemæssige udfordringer eller have større
økonomiske konsekvenser for politiet.
Side
7
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0008.png
Indsatsområde 1: Replanlægning af it-projektporteføljen
Status på it-projekterne i flerårsaftalen for 2021-2023
•
Med flerårsaftalen for 2021-2023 blev der igangsat en modernisering af it-fundamentet i
politiet og anklagemyndigheden, der omfatter en række it-projekter. En del af it-projekterne
fra flerårsaftalen er igangsat og prioriteres fortsat.
•
Eksekveringsudfordringerne og replanlægningen påvirker dog også en væsentlig del af it-
projekterne i flerårsaftalen. Således vil flere projekter blive udskudt eller forsinkede.
•
Fem af it-projekterne fra flerårsaftalen er ikke igangsat, og politiet er i den nuværende
situation ikke i stand til at levere på initiativerne som forudsat. Det er nødvendigt at
redefinere disse fem projekter, da de fornødne forudsætninger og det it-mæssige fundament
for deres opstart ikke er til stede, og der er brug for yderligere analyser.
Konsekvenser for it-projekter i flerårsaftalen
Prioriterede projekter
•
Datacenter
•
POLIP
–
opgradering af integrationsplatform
•
Genudbud af politiets centrale it-systemer
•
Anskaffelse af pejlevogne
•
Opdatering af digital aflytningskapacitet
•
Opgradering af 112
•
Opgradering af politiets sikkerhedskompleks (foranalyse)
Projekter, der udskydes
•
Ny it-platform til teledata
•
Analyseplatform til screening og prioritering af
hvidvaskunderretninger
Projekter, der redefineres, og hvor forudsætninger for opstart skal
tilvejebringes mhp. gennemførelse ift. projektets formål
•
Cyber- og informationssikkerhed
•
Afvikling af teknisk gæld for udvalgte systemer
•
Databasesammenlægning i POLSAS
•
Styrket compliance i POLSAS
•
Dokument- og filhåndtering i POLSAS
Afsluttet
•
Analyse af mulig fusion af it-driften i politiet og Statens It
Side
8
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0009.png
Indsatsområde 1: Replanlægning af it-projektporteføljen
Politiets muligheder for at udvikle nye it-løsninger er begrænset
•
Mangel på specialiserede it-ressourcer i Rigspolitiets Koncern IT begrænser politiets
mulighed for at udvikle og videreudvikle eksisterende og nye it-løsninger.
•
Det gælder eksempelvis opsætning af rødkørselskameraer. Opsætning af
rødkørselskameraer kan for indeværende ikke foretages pba. mangel på specialiserede it-
ressourcer i Rigspolitiet, og projektet indgår derfor på listen over projekter, som udskydes.
•
Udfordringen er ikke nødvendigvis den fysiske opsætning af et kamerasystem, men snarere
det vanskelige i at få data sikkert ind i politiets komplekse og forældede it-systemer.
•
Dette kræver medarbejdere med den nødvendige tekniske specialviden om politiets it-
systemer og it-infrastruktur, fx netværksspecialister, som netop er blandt de specialister, der
er knappe og særligt kritisk mangel på i politiet. Disse er samtidig særligt vanskelige at
rekruttere.
•
Manglen på disse specialiserede it-ressourcer skaber flaskehalse i it-udviklingen, da
ressourcerne er prioriteret til at arbejde med de forretningskritiske projekter og opgaver,
som er identificeret ifm. replanlægningen. Samme typer ressourcer arbejder fx med
udviklingen af et nyt 112, den nye disponeringsplatform, POL-DISP mv.
•
Projektet vil, tilsvarende som de øvrige udskudte projekter, kunne prioriteres til
gennemførelse, når kapacitet hertil frigives.
Eksempel: Forsøg med rødkørselskameraer
Rødkørselskontrol er et system, som på samme måde
som ved automatisk trafikkontrol, kan fotografere
bilister, der kører over for rødt i vejkryds.
En arbejdsgruppe bestående af Aarhus Kommune,
Østjyllands Politi, Vejdirektoratet og Rigspolitiet,
udvalgte i juli 2021 to kryds i Aarhus til forsøg med
rødkørselskameraer.
Aarhus Kommune har lagt spoler i vejen, der registrerer,
om trafikanterne kører over for rødt, men kameraerne,
som filmer nummerpladerne skal sættes op af
Rigspolitiet, og data skal integreres i politiets it-
systemer.
Rigspolitiet har for indeværende ikke ressourcer til at
gennemføre projektet.
Side
9
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0010.png
Indsatsområde 2: Håndtering af politiets tekniske gæld
Politiets it-infrastruktur er præget af teknologisk efterslæb og skal moderniseres
•
Politiets it-infrastruktur er præget af et massivt teknologisk efterslæb. Det har
resulteret i høj risiko for ustabil drift og kompromittering af sikkerhed.
•
Politiet har i en årrække ikke kunne understøtte en modernisering og udskiftning af
politiets it, der har kunne følge med den hastige udvikling inden for digitalisering, it-
værktøjer og dataorientering.
•
Politiets it-systemer består derfor af en udokumenteret og unødigt kompleks
infrastruktur, hvor der mangler overblik over den samlede tilstand af politiets it.
•
Politiet har ikke standarder for ny it, hvorfor it-landskabet uden særskilt indsats
fortsat vil være fragmenteret, unødigt kompleks, ineffektivt og svært at
vedligeholde og videreudvikle.
•
Der iværksattes en flerstrenget indsats, der skal sikre modernisering af politiets
infrastruktur (teknisk gæld) med fokus på standardisering, automatisering,
konsolidering og et paradigmeskift i måden, hvorpå politiet laver sikre it-løsninger.
•
Et nyt sikkerhedskompleks skal efter moderne og standardiserede metoder og
principper sikre, at politiet hurtigere og mere effektivt kan tage nye teknologier i
brug.
•
Der er allerede sket opgradering af flere centrale elementer i politiets it-
infrastruktur, bl.a. netværk, servere mv.
Side
10
Væsentlige udfordringer i politiet
Sårbarhed overfor fejl og nedbrud
•
Øget risiko for fejl samt sårbarhed i forhold til nedbrud i systemer, hvilket i værste fald kan
medvirke til, at politiet ikke kan reagere hurtigt og effektivt, når det gælder.
Dyrt at drive og videreudvikle
•
Vedligehold og videreudvikling er tidskrævende samt omkostnings- og ressourcetungt.
Den manglende vedligeholdelse og videreudvikling gør, at der er opstået et ikke
ubetydeligt efterslæb på implementering af forretnings- og lovgivningsrelaterede
systemændringer.
Sikkerhedsrisiko
•
Øget risiko for fejl og sikkerhedsbrud eftersom sikkerheden i ældre systemer og
infrastrukturkomponenter ikke lever op til nutidige standarder.
Organisatorisk gæld
•
Uhensigtsmæssig organisatorisk gæld, hvor personafhængighed i forhold til nøgleviden
om systemer samt bindinger til teknologier og viden hos eksisterende leverandører gør
politiet sårbare i forhold til viden om systemerne.
Komplicerede og tidskrævende sagsgange
•
Fragmenteret it-understøttelse af forretningsprocesser, hvilket medfører, at sagsgangene
bliver unødigt komplicerede og tidskrævende, hvilket kan lede til fejl i f.eks.
identitetssammenlægninger.
Integrerbarhed på tværs af myndigheder
•
Teknisk gæld i både systemer og infrastruktur gør det svært at integrere systermerne på
tværs af myndigheder, fordi systemerne ikke kan udveksle data. Dette betyder, f.eks. at
store dele af straffesagsbehandlingen fortsat er papirbåren bl.a. grundet POLSAS.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0011.png
Indsatsområde 3: Håndtering af politiets forældede it (legacy)
Politiets it er karakteriseret ved forældede it-systemer og en kompleks sammenfletning af
systemerne
•
Politiets it-systemer består af en række ældre og kritiske systemer, der bygger på
gammel it-arkitektur og/eller teknologi (såkaldt legacy). Disse systemer inkluderer bl.a.
sagsstyringssystemet POLSAS og Kriminalregistret.
•
Tilstanden af politiets it giver politiet nogle af de samme udfordringer, som andre
offentlige myndigheder med ældre it-systemer står overfor.
•
Politiets forældede it vanskeliggør implementeringen af ny teknologi i politiet, og
systemernes tilstand giver udfordringer i forhold til datasikkerhed og kapacitet.
•
Politiet vil i den kommende tid afdække og analysere de grundlæggende udfordringer
med politiets it-systemer med henblik på at sætte en strategisk retning og prioritering i
moderniseringen af politiets it.
•
Når der er større klarhed over behovet for moderniseringen af politiets systemer
(legacy-området) og en plan for at håndtere udfordringerne, vil forligskredsen blive
orienteret herom, herunder i forhold til de videre konsekvenser i form af justeringer af
politiets it-portefølje og finansieringsbehov.
POLSAS
•
Politiets sagsstyringssystem POLSAS er et eksempel på politiets ældre og
kritiske systemer. POLSAS er politiets system til journalisering og
rapportskrivning, hvor straffesager registreres. POLSAS er designet i
90’erne,
og
nedenstående skærmbillede viser den brugergrænseflade, som brugerne
arbejder i.
•
POLSAS er ikke bygget til at håndtere den stigende datatrafik, der følger af
samspillet med nyere løsninger som Bødeapp, Sagsapp, digitale
selvbetjeningsløsninger og det kommende disponeringssystem, POL-DISP.
•
På grund af teknisk gæld er det heller er ikke muligt at overføre sager mellem
kredsdatabaser, hvilket medfører, at en fysisk sag som udgangspunkt skal
rekvireres og sendes med almindelig postforsendelse mellem kredse.
•
Politiet har tidligere arbejdet på at udskifte POLSAS. Det viste sig imidlertid for
komplekst at udvikle en løsning til erstatning af POLSAS, ligesom det heller ikke
var muligt at anskaffe en standardløsning på det internationale marked.
Skærmbillede fra POLSAS
Side
11
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0012.png
Indsatsområde 4: Styrket compliance
Politiet har problemer med at overholde gældende regler og lovgivning på udbuds- og
databeskyttelsesområdet som følge af udfordringerne på it-området
•
Politiets eksekverings- og legacyudfordringer på it-området skaber problemer med at overholde gældende regler og lovgivning på udbuds- og
databeskyttelsesområdet. Politiet har fx kontrakter, som ikke kan genudbydes rettidigt, og POLSAS efterlever fx ikke kravene til sletning af data.
•
Politiet har haft
–
og vil fortsat have
–
stort fokus på at styrke compliance og dermed sikre overholdelse af gældende regler og lovgivning på udbuds- og
databeskyttelsesområdet, bl.a. som led i den fremadrettede legacy-indsats og øvrige forandringsinitiativer.
Udbuds- og kontraktsiden
Eksekveringsudfordringerne på it-området skaber problemer med at overholde
gældende regler i udbudsloven i relation til it-projekterne, men også i it-driften og
systemforvaltningen bl.a. pga. flaskehalse hos nøgleressourcer med it-
kompetencer.
Replanlægningen vil forværre politiets udbudscompliance. Blandt projekter, der
udskydes, indgår genudbud af kontrakter, som enten er udløbet eller står over for
snarligt udløb. Politiet vil derfor få flere aftaler, der ikke er blevet udbudt rettidigt.
Dertil kommer, at der er legacy-systemer i politiet, hvor der ikke har været
gennemført udbud.
Politiet har siden 2017 arbejdet målrettet med at styrke sin udbudscompliance, og
der er som resultat heraf sket en styrkelse over årene. Arbejdet hermed fortsætter,
om end Rigspolitiets evne til at sikre udbudscompliance vil være særdeles
udfordret på it-området de kommende år i lyset af den nuværende situation.
Det skyldes bl.a. manglen på specifikke og ofte kritiske it-ressourcer i Rigspolitiet,
som både indgår i udarbejdelse af kravspecifikationer ved udbud og samtidig
indgår i bl.a. de store it-udviklingsprojekter.
Databeskyttelsesområdet
Rigspolitiet har problemer med at udvikle nye it-løsninger bl.a. til håndtering af
personfølsomme oplysninger som følge af eksekveringsudfordringerne. Det er
derudover en stor udfordring at sikre sikker datahåndtering i politiets legacy-
systemer, da den forældede it-arkitektur giver begrænsede muligheder for
systemtilpasninger.
Med flerårsaftalen blev det aftalt, at der skulle ske en omfattende og nødvendig
modernisering af politiets it-understøttelse, heriblandt af sagsstyringssystemet
POLSAS. POLSAS er et legacy-system, som bl.a. ikke overholder lovgivning vedr.
sletning af data. Den forældede it-arkitektur i POLSAS vanskeliggør og giver
begrænsede muligheder for systemtilpasninger.
POLSAS-projekterne kan ikke igangsættes som forudsat. Forudsætningerne for
opstart skal tilvejebringes, heriblandt skal der foretages analyser og et genudbud af
politiets centrale it-systemer, så der kan sikres de systemmæssige forudsætninger
samt de strategiske rammer for moderniseringen.
Side
12
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0013.png
Indsatsområde 4: Styrket compliance
Eksempler på politiets complianceudfordringer på udbuds- og databeskyttelsesområdet
Eksempel 1: Udbud af DXC-kontrakten
Politiet har en portefølje på 21 it-systemer, der drives, vedligeholdes og videreudvikles af DXC Technology. Porteføljen
består bl.a. af Kriminalregisteret, pas- og kørekortregistrene, samt POLSAS. Systemerne er udviklet over en lang
årrække og store dele for mere end 30-40 år siden. Udbudsloven er trådt i kraft efter udviklingen af en række af DXC-
systemerne, og kontrakten med DXC har ikke været i udbud. Der er arbejdet med udbud af porteføljen i flere omgange
uden, at systemerne er kommet i drift på en ny udbudt kontrakt. Politiet gennemførte et udbud i 2017 og indgik på
baggrund heraf kontrakt med en ny leverandør i februar 2018. Kontrakten blev dog ophævet i februar 2019, da det efter
den indledende afklaringsfase stod klart, at en transition ikke kunne lade sig gøre inden for det tilbudte.
Rigspolitiet er for indeværende i gang med et fornyet udbud af politiets centrale it-systemer, som er et initiativ i
flerårsaftalen for 2021-2023, og som indgår blandt de prioriterede projekter til gennemførelse. Dette mhp. lovliggørelse
af kontrakten. Det forventes, at politiet med udbuddets gennemførelse vil løse en betydelig del af politiets aktuelle
udfordringer på udbudsområdet målt på økonomi.
Eksempel 2: Genudbud af Digital Straffeattest
Digital Straffeattest er en selvbetjeningsløsning, der dagligt anvendes af borgere til at få en udskrift af deres straffeattest
via egen pc/printer. Den digitale straffeattest anvendes eksempelvis af pædagoger o.lign. i forbindelse med ansættelser,
hvor der er krav om en ren straffeattest.
Den nuværende it-support af selvbetjeningsløsningen skal genudbydes, men er blevet forlænget, uden at der er blevet
gennemført et nyt udbud, som der ellers er krav om, pga. ressourcemangel på it-kompetencer i Rigspolitiet.
Eksempel 3: Sletning og logning i POLSAS
Retshåndhævelsesloven og databeskyttelsesforordningen indeholder et grundlæggende princip om, at
personoplysninger ikke må opbevares i længere tid end det, der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil
personoplysningerne er indsamlet. POLSAS overholder ikke kravene til sletning af data.
Det betyder eksempelvis, at information om borgere fra gamle sager, som burde være slettet jævnfør gældende
lovgivning, kan fremsøges. Der sker logning i POLSAS på, hvilke medarbejdere der tilgår eller ændrer en sag, og der
kan på den baggrund føres kontrol med, hvorvidt den pågældende medarbejder har et tjenstligt berettiget formål med
handlingen. POLSAS overholder imidlertid alene delvist kravene i retshåndhævelsesloven vedr. logning, da det fx ikke
logges i POLSAS, når andre systemer trækker oplysninger herfra. Udfordringerne i POLSAS har været erkendt gennem
flere år, og de vurderes ikke at medføre stor risiko for databrud, fx videregivelse af oplysninger til uvedkommende.
Side
13
Eksempel 4: Exitdatabasen
Projektet har til formål at etablere en it-systemunderstøttelse af
politiets håndtering af personer, der deltager i politiets exit-program,
og skal tilbyde registrering og opbevaring af oplysninger på en fuldt
ud sikker måde. Oplysningerne er særdeles sensitive - bl.a. om
bandemedlemmer, som har valgt at forlade det kriminelle miljø.
Vurderingen er, at den aktuelle løsning ikke lever fuldt op til de
databeskyttelsesretlige krav. Det gælder navnlig
retshåndhævelseslovens krav om logning af, hvilke
personoplysninger politiet tilgår, sletter eller ændrer på det
skærmede område.
Rigspolitiet vil iværksætte en nærmere databeskyttelsesretlig og it-
sikkerhedsmæssig vurdering af den nuværende løsning med
henblik på, at der i nødvendigt omfang bliver etableret tilstrækkelige
processer, der sikrer efterlevelse af de databeskyttelsesretlige krav,
indtil den nødvendige it-mæssige systemunderstøttelse bliver
tilvejebragt.
Vurderingen vil bl.a. indeholde, om logning evt. kan ske ved, at en
kollega overvåger sin kollegas behandling af personoplysninger
(”fire øjne”) suppleret med en manuel ført log over
databehandlingen samt ledelseskontrol med, om den fastlagte
proces følges.
Projektet er indstillet til nedlukning, da det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at understøttelsen tilvejebringes som del af
politiets andre it-efterforskningssystemer frem for som et særskilt it-
system.
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0014.png
Opsamling
Opsamling
•
Med replanlægningen er politiet ved at skabe en realistisk balance i porteføljen og
muliggøre, at politiet kan fokusere og i højere grad eksekvere på de højest prioriterede
projekter.
•
Replanlægningen er én del af en række forandringsinitiativer, der på længere sigt skal
forbedre politiets eksekvering og it-understøttelse.
•
Denne omstilling er langvarig, og det er nødvendigt, at tilgangen af nye it-
ressourcekrævende projekter i politiet minimeres for at kunne opretholde den nødvendige
balance. Dette skal også muliggøre, at politiet kan adressere de grundlæggende it-
udfordringer med politiets legacy og teknisk gæld samt styrke compliance.
•
Resultatet af replanlægningen er et udtryk for et øjebliksbillede. Således kan der blive
behov for løbende at revidere prioriteringerne, hvis udviklinger i eller omkring it-porteføljen
nødvendiggør det, fx som følge af tidsmæssige forskydninger i projekter.
•
Politiet vil i de kommende år skabe klarhed over, hvordan politiets legacy-udfordringer og
reduktion af teknisk gæld kan håndteres. I den forbindelse kan der være behov for at se
nærmere på det afledte finansieringsbehov.
Omstillingen af politiets it over de kommende år
•
De første par år er ambitionen, at der skabes fremdrift i de
prioriterede projekter, og at den tekniske gæld
formindskes væsentligt samtidig med, at der fastsættes
en retning for moderniseringen af systemporteføljen.
•
Om 3-4 år er det hensigten, at hovedparten af den
forældede infrastruktur er udskiftet, og at de første
moderniseringer af legacyporteføljen er sat i gang.
•
Gennem vedvarende fokus de næste 5-10 år, rustes
politiets it til at kunne håndtere de fremtidige og stigende
krav, og der arbejdes løbende med at gennemføre
udskudte genudbud mv. som led i politiets fortløbende
arbejde med at opnå styrket compliance bl.a. på udbuds-
og databeskyttelsesområdet.
•
I takt med at der skabes nye rammer for en moderne,
udviklingsorienteret og professionel it-organisation,
frigives der løbende mere kapacitet til udvikling, så det
fremadrettet bliver mere smidigt at implementere ny it i
politiet. Samtidig vil der være løbende fokus på at højne
compliance.
Side
14
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 184: Orientering om replanlægning af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, fra justitsministeren
2707466_0015.png
Side
15