Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 108
Offentligt
2. februar 2023
Et nyt koncept for naturnationalparker
Med den ny regering har vi fået et nyt regeringsgrundlag, der giver mulighed for at gentænke konceptet
bag naturnationalparkerne, så man med få justeringer af eksisterende lovgivning undgår udfordringer med
dyrevelfærd og manglende lokal opbakning, og samtidig understøtter målet om mere (og mere
sammenhængende) natur, bedre biodiversitet, klimamål og beskyttelse af grundvand og
drikkevandsproduktion.
Grundlaget for det nye koncept er, at man hverken kan eller skal løse problemerne med biodiversiteten i det
åbne land ved at sætte ”turbo”
på naturen i skovene i et forsøg på at kompensere for landbrugets
påvirkning af naturen, den tiltagende urbanisering og mange mennesker på for lidt plads. Man må i
fremtiden løse problemerne der, hvor de er i stedet for at gennemføre en plan, hvor man vil
”producere”
endnu mere biodiversitet i skovene, på trods af at biodiversiteten her i forvejen er høj. Regeringsgrundlagets
målsætning om 250.000 ha ny skov og øvrige nævnte arealønsker kan ved implementering være et meget
væsentligt bidrag til
–
over de næste mange år
–
reelt at løse problemerne i samfundet omkring natur,
klima, forurening af drikkevand og vandkredsløbet. Det er på tide at tænke i ”flere fluer med et smæk”.
Regeringsgrundlaget
–
naturnationalparker, nationalparker, skovrejsning, natur og drikkevand
Om naturnationalparker og nationalparker
lyder det i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra
december 2022: ’De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale
kommunalbestyrelser/byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift.
Dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven skal evalueres, så dyrevelfærden sikres i
naturnationalparkerne. Der skal etableres lokale bestyrelser med relevant deltagelse efter inspiration fra
organiseringen af de fem nationalparker. Der kan udpeges yderligere op til fem områder, hvor der kan
etableres naturnationalparker. Der kan endvidere arbejdes på, at der kan udpeges op til tre yderligere
nationalparker, f.eks. Åmosen på Vestsjælland m.fl., for at skabe store sammenhængende naturområder,
hvor naturen får prioritet”.
Om klimamål
hedder det bl.a. i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at vi
samtidig står i en natur- og biodiversitetskrise. Disse forhold skal samtænkes med 70% reduktionsmålet.
Om skovrejsning
hedder det bl.a. i grundlaget, at der vil blive fremlagt en plan for etablering af 250.000 ha
skov i Danmark, der bl.a. skal bidrage til at nå mål om klimaneutralitet.
Om natur og biodiversitet
hedder det bl.a. i grundlaget, at man vil bidrage til EU´s biodiversitetsstrategi for
2030 (10% strengt beskyttet natur, 30 % beskyttet natur) ved at lave en samlet lov om natur og
biodiversitet med hertil hørende mål.
Om drikkevandsbeskyttelse
hedder det bl.a. i grundlaget, at man skal passe bedre på de arealer, hvor
oppumpningen af grundvand til fremstilling af drikkevand foregår og samtænke det med etablering af natur
og øget økologi. Brancheforeningen DANVA har peget på et areal på landsplan på 200.000 ha
–
en mere
detaljeret kortlægning vil kunne præcisere tallet. Der skal samtidig ske en samtænkning med planerne om
udtagning af 100.000 ha lavbundsjorde og udtagning af randarealer.
Gennemgangen viser med al tydelighed, at der er behov for at samtænke de mange ønskede initiativer
–
ikke mindst når man tager
hensyn til landets begrænsede størrelse. Der skal tænkes i ”flere fluer med et
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Henvendelse af 2/2-23 fra Faggruppen bag Nyt koncept for naturnationalparker om naturnationalparker
2. februar 2023
smæk”, hvilket er helt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget som citeret ovenfor under
Om
klimamål.
Og det er her et nyt koncept for naturnationalparker kommer ind i billedet. Tankerne bag parkerne kan
fastholdes og arealerne for disse arealer kan udvides således, at vi reelt får mere natur, der både
understøtter biodiversitet og mere sammenhæng i naturen, understøtter klimamål, hensynet til rent
grundvand og befolkningens ønsker om bedre rekreative muligheder.
Men det kræver, at man samtidig fra politisk hold er indstillet på at forlade tankerne om høje hegn og
indførelsen af ikke-hjemmehørende dyr. Græsning med store dyr som køer og heste kan sagtens foregå i
det nye koncept om naturnationalparker
–
men bag lave hegn.
Fordele ved at undlade hegn i naturnationalparker:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reelt mere areal til naturen
–
ikke behov for tracé ved hegn, parkeringspladser mv.
Ingen indførelse af ikke-hjemmehørende dyr som elg og bison
Dispensation fra dyrevelfærdsloven er unødvendig
Lokal opbakning
Skovens store vilde pattedyr kan bevæge sig frit, og folks adgang besværliggøres ikke
Mindre risiko for sygdomme og skadedyr (parasitter, flåter, hjortelusfluen mv) grundet mindre
dyretæthed
Aktiviteter i skoven uden begrænsninger (børnehaver, handikappede, orienteringsløb,
hundeslædekørsel, hestevognskørsel, hundeluftning etc.)
Ingen udgifter til etablering, vedligehold og tilsyn med hegn
Ingen risiko for, at dyr sidder fast i hegnet
Ingen dyr bliver fanget mellem vej og hegn
–
minimeret risiko for trafikulykker
Ingen hindring for en sammenhængende natur
Indholdet i det nye koncept for naturnationalparker
Udgangspunktet for det nye koncept for parkerne er samtænkning og god samfundsøkonomi, fordi
udpegede arealer for parker ikke kun
–
som nu
–
har én funktion (højere biodiversitet), men hvor
udpegningen også sker med stor fokus på andre hensyn og problemstillinger, som samfundet står overfor.
Tidshorisonten for implementeringen af en ændret forvaltning af naturen med større fokus på biodiversitet
og naturlige økosystemer skal samtidig strækkes ud over en længere periode på mindst 15
–
20 år. Det
tager mellem 50 og 100 år før en skov har fundet en ny balance. Det voldsomme hastværk med at indføre
helt ny natur medfører en betydelig risikoen for, at der er flere ulemper end fordele. Man kan sige, at
”smider man en håndgranat” i naturen, er det ikke sikkert, at
resultatet er en forbedring, men hvis man
indfører konceptet over en tidsperiode, der er sammenlignelig med skovens udvikling, er det muligt at
justere indsatsen som følge af de erfaringer, man løbende gør sig.
Afsættet er regeringsgrundlaget, de nuværende udpegede (og de 5 kommende) naturnationalparker
fastholdes med den forskel, at der ikke opføres høje hegn eller indsættes dyr, der ikke er hjemmehørende.
Der kan opsættes lave trådhegn med store græssende dyr, (fortrinsvis kvæg), der vælges med henblik på
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Henvendelse af 2/2-23 fra Faggruppen bag Nyt koncept for naturnationalparker om naturnationalparker
2. februar 2023
mindst mulig risiko for konfrontationer. Der skal være gode adgangsforhold (på egen risiko) til de
indhegnede arealer.
Ifølge en af Danmarks førende biodiversitetsforskere, Carsten Rahbek, professor på KU og medlem af den
videnskabelige arbejdsgruppe for naturnationalparker, er der ikke faglig enighed om, hvorvidt hegn og
vildtlevende dyr er nødvendigt for at skabe bedre natur. Ifølge Rahbek kan store græssende dyr gøre gode
ting, men hegn kan gøre dårlige ting, og ingen andre lande i verden har som overordnet strategi at hegne
deres natur ind.
Når der ikke er entydig videnskabelig dokumentation for, at hegn og store græssende dyr er en
forudsætning for bedre biodiversitet, hvorfor så indføre denne forvaltning, når der er store lokale konflikter
i forbindelse med konceptet. Den videnskabelig arbejdsgruppe for naturnationalparker understreger i notat
fra 1. møde i gruppen, at den lokale forankring er vigtig, og at den globale erfaring er, at ”conservation
without people” ikke er bæredygtig.
Begrænses hegn i parkområderne til (typisk) mindre områder med lave hegn, kan kvæg græsse, uden at der
skal dispenseres for den gældende dyrevelfærdslov. Uden høje hegn elimineres tillige diskussionen om
udsætning af ikke hjemmehørende dyr som elge og bison, som forsvandt fra den danske natur af naturlige
årsager for flere tusinde år siden.
Naturnationalparkerne bør i en længere overgangsperiode drives som mosaikskove, hvor der både gives
plads til helt urørte områder og områder med hugst baseret på principperne bag biodiversitetsskov. Nye
undersøgelser indikerer klart, at Naturstyrelsens målrettede driftstiltag for en rigere natur siden 1990 har
ført til, at biodiversitetens tilbagegang i vores skove og på vores naturarealer generelt er vendt og flere
arter, der tidligere har været betragtet som udryddede, er kommet tilbage.
Når nye skovområder i henhold til regeringsgrundlaget er etableret og efter en årrække begynder at
bidrage til produktion af træ til bæredygtigt byggeri, møbler, energi m.m., afvikles skovdriften i
naturnationalparkerne. Afviklingen sker i takt med, at produktionen i nye skovområder stiger, så den
nationale produktion af træ som et minimum bevares på samme niveau, som den er i dag. I en tid, hvor den
globale efterspørgsel af træ vokser, er opretholdelsen af en indenlandsk træproduktion vigtig, både for
klimaet, naturen og for at undgå at behovet for import af træ stiger yderligere. Danmark importerer i dag
75% - 80% af det samlede forbrug.
I randområder til de allerede udpegede naturnationalparker foretages en kortlægning/vurdering (se
senere) af mulighederne for at tilkøbe arealer, der vil kunne understøtte natur i de allerede udpegede
parker med udgangspunkt i de i regeringsgrundlaget nævnte ønsker til arealanvendelse for i videst muligt
omfang at ”slå flere fluer med et smæk”.
I denne kortlægning ses også på muligheden for at etablere korridorer i landskabet for at skabe
sammenhæng mellem udlagte naturnationalparker og øvrige eksisterende, væsentlige naturområder
(eksisterende skove, eng- og moseområder mv.). Sammenhængende naturområder, der er væsentligt
større end de indtil nu udpegede naturnationalparker, er som nævnt i notatet fra 1. møde i den
videnskabelig arbejdsgruppe et udtalt ønske. Når der ikke opsættes høje hegn, vil f.eks. hele Gribskov
kunne inddrages som naturnationalpark, hvilket vil gøre naturnationalparken i Gribskov fire gange større
end den hidtidig planlagte og sikre sammenhæng med det omgivende landskab.
Udpegning af nye naturnationalparker sker efter samme fremgangsmåde som for de eksisterende.
Forholdet mellem nuværende og kommende nationalparker og naturnationalparker er som hidtil, at
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Henvendelse af 2/2-23 fra Faggruppen bag Nyt koncept for naturnationalparker om naturnationalparker
2. februar 2023
naturen har en særlig fortrinsret i naturnationalparker, hvor der skal tages særligt hensyn til biodiversitet,
og hvor forstyrrelser gennem menneskelig aktivitet minimeres, men hvor adgang samtidig sikres.
Det nye koncept for naturnationalparker skal således ses som et væsentligt nationalt bidrag til at opfylde
EU-målsætningen om mere beskyttet natur. Vildtet kan bevæge sig frit i skovene uden begrænsninger af
høje hegn. Den langsigtede afvikling af hugst vil føre til naturlige økosystemer og ægte vild natur i
modsætning til de eksisterende oplæg til etablering af naturnationalparker, hvor der ifølge den
videnskabelige gruppe vil være tale om, at
”man med etablering af naturnationalparker opererer med et
menneskeligt design, der tilnærmet fungerer som et naturligt økosystem”. Det er ikke nødvendigt med
yderligere ændringer af naturnationalpark-lovgivningen, da den nuværende lovgivning ikke fordrer
opsætning af høje hegn.
Organisering, tidshorisont og finansiering
Staten nedsætter et ekspertpanel, hvis formål er at udpege randområder omkring allerede eksisterende
naturnationalparker og muligheder for at etablere korridorer mellem eksisterende naturnationalparker og
andre væsentlige naturområder
–
med udgangspunkt i mål oplistet i regeringsgrundlaget for udpegning af
arealer til de forskellige formål.
Dette ekspertpanel består udover Staten (Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen) af repræsentanter fra involverede
kommuner, centrale organisationer og diverse interessenter (DN, Landbrug og Fødevarer, Friluftsrådet,
dyrlæger, forstfolk, forskere, drikkevandsbranchen mv.).
Udpegningen sker indenfor en periode af 2 år fra opstart. Der foregår en samtidig involvering af naboer og
andre lokale aktører i processen omkring udpegning af arealer samt en høring, når der foreligger et udkast
til udpegning.
Herefter kan anskaffelse/opkøb af arealer starte. Dette vil være en langstrakt proces, idet udgangspunktet
bør være frivillighed.
Finansiering sker gennem de af Regeringen afsatte midler på de oplistede ønsker i regeringsgrundlaget til
arealafsættelse. Fondsmidler og takstmidler (sikring af drikkevand) er også oplagte muligheder.
Uanset at det moderne samfund har meget travlt med at gennemføre planlagte projekter for at opnå et
hurtigt resultat, så er vilkårene at skoven og naturen i skoven udvikler sig meget langsomt. Når det
samtidig kan dokumenteres, at biodiversiteten i skovene har det fint, er der derfor god tid til at
gennemføre den ovenfor foreslåede plan, og samtidig eliminere risikoen for, at et helt nyt paradigme for
naturen, der indføres på 2
–
3 år, viser sig at gøre mere skade end gavn.
På vegne af Faggruppen bag Nyt koncept for naturnationalparker
Jens Andersen, Kagerup Park 7, 3200 Helsinge
Henrik Carlsen, Egedalen 17, 3200 Helsinge
Faggruppen består af forstfolk, biologer, zoologer, ingeniører, professorer m.v.
4