Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
(Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og
fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om
forsøg i folkekirken)
§1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 42 a, stk. 1,
indsættes som nyt punktum:
»De
etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan oprettes som en selvstændig
juridisk enhed, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke benytte en
fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a.«
2.
Efter § 42 a indsættes:
Ȥ 42 b.
Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme
ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver
vedrørende følgende:
1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver
m.v.
2) Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning
m.m.
3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger,
4) Bygningsteknisk rådgivning,
5) Skole-kirke-samarbejde,
6) Kommunikation.
Stk. 2.
Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra
både menighedsråd og provstiudvalg.
Stk. 3.
De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside.
1
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Stk. 4.
Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og
hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet
vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre
menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor
vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
§ 42 c.
Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme
ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om at delegere
kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet
omfatter følgende:
1) Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver
m.v.
2)Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder præsteboliger,
3) Bygningsteknisk rådgivning,
4) Skole-kirke-samarbejde,
5) Kommunikation.
Stk. 2.
De nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 3.
Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og
hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet
vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre
menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor
vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.«
3.
Efter
§ 43, stk. 1,
indsættes som nyt punktum:
»De
etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan etableres som selvstændige
juridiske enheder, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke benytte en
fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a.«
4.
I
§ 43 a
ændres
Ȥ
5, stk. 6-7« til: »§ 5, stk. 7 og 9«
5.
§ 43 b
affattes således:
Ȥ 43 b.
De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem
menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem
stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere
stiftsøvrigheder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere
provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder,
stiftsråd eller provstiudvalg.
Stk. 2.
Den i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den
kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på et
2
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
provstiudvalg, et stiftsråd eller en stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af
hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i henholdsvis provstiet eller
stiftet.«
6.
Efter § 43 b indsættes:
Ȥ 43 c.
Kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af § 43 b.«
7.
Efter § 44 indsættes:
»Kapitel 8 a
Fællesbestyrelse
§ 44 a.
Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fællesbestyrelse. Hvis
provstiet dækker flere ligningsområder, kan der oprettes en fællesbestyrelse
for hvert ligningsområde. Hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan
der oprettes en fællesbestyrelse for ligningsområdet.
Stk. 2.
Fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at træffe beslutninger
og administrere alle samarbejder inden for de i stk. 1 anførte områder.
Stk. 3.
Fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som bestyrelsen for et
samarbejde er tildelt, og som er optaget i vedtægten for et samarbejde.
Stk. 4.
Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 44 b.
Provstiudvalget skal sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Valget afholdes i forbindelse med et budgetsamråd, jf. § 5, stk. 8, i lov om
folkekirkens økonomi.
Stk. 2.
Er der flere provstier inden for et ligningsområde, der har nedsat en
fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal budgetudvalgets
forretningsførende provst sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde.
Stk. 3.
Valg til fællesbestyrelsen sker ved simpelt flertal blandt de
fremmødte til de i stk. 1 og 2 nævnte møder.«
§ 44 c.
Ved indgåelse af aftale om samarbejde mellem menighedsråd eller
mellem menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a, 42 b, § 43, § 43 b, kan
samarbejdet tilslutte sig fællesbestyrelsen. Ved tilslutning af et samarbejde
til fællesbestyrelsen, skal der ikke nedsættes en særskilt bestyrelse for
samarbejdet.
Stk. 2.
Tilslutning til fællesbestyrelsen skal fremgå af vedtægten for
samarbejdet.
Stk. 3.
Det skal af vedtægten fremgå, at samarbejdet til enhver tid kan
udtræde af fællesbestyrelsen. En beslutning herom skal være truffet af de
samarbejdende parter og skal meddeles til fællesbestyrelsen.
3
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Stk. 4.
Såfremt et samarbejde er udtrådt af fællesbestyrelsen jf. stk. 3, skal
der nedsættes en selvstændig bestyrelse for det eksisterende samarbejde,
som skal fremgå af vedtægten.
§ 44 d.
Fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, som er
valgbare til et menighedsråd i ligningsområdet. Såfremt der etableres en
fællesbestyrelse for hvert provsti i et ligningsområde, skal medlemmerne
være valgbare til et menighedsråd inden for provstiet.
Stk. 2.
Flertallet i fællesbestyrelsen skal være læge medlemmer.
Fællesbestyrelsen behøver ikke at have repræsentanter for alle deltagende
menighedsråd i alle samarbejder.
Stk. 3.
Fællesbestyrelsens medlemmer vælges for to år og etableres således,
at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på valg hvert år.
§2
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 29. januar
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Hvis flere menighedsråd indgår i et samarbejde, jf. §§ 42 a og 43 i
lov om menighedsråd, kan samarbejdet oprettes som en selvstændig juridisk
enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør:
1) Minimum 4 årsværk, eller
2) en omsætning på mindst 3 millioner kr. om året.
Stk. 3.
En kirkegård som bestyres efter § 1, stk. 4, i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. kan på samme vilkår som nævnt i stk. 2
etableres som en selvstændig juridisk enhed.«
2.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
Menighedsrådet udarbejder årligt et budget for kirkekassen på
baggrund af provstiudvalgets udmelding af driftsramme, anlægsramme og
projektbevilling.
Stk. 2.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for udmelding af
driftsramme, anlægsramme og projektbevilling, budgettets opbygning og
udarbejdelse herunder frister, tilsyn, forhold vedr. præsteembedets faste
ejendomme og offentliggørelse.«
3.
I
§ 5, stk. 4, nr. 3
ændres »1-2« til: »1-3« og »5, 2. pkt. til: »6, 2. pkt.« og
der indsættes som nr. 4:
»4) Fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7 a, stk. 2 og 3.«
4
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
4.
I
§ 5
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Budgetsamrådet skal beslutte, om der i forbindelse med
budgetprocessen skal fastsættes en reserve, jf. § 7 a, stk. 2.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
5.
I
§ 5
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Budgetsamrådet kan beslutte at nedsætte en fællesbestyrelse til
administration af samarbejder efter § 44 b i lov om menighedsråd. Er der
nedsat et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i
budgetudvalget.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter til stk. 9 og 10.
6.
§ 6, stk. 1, 3. pkt.
ophæves.
7.
§ 7
affattes således:
Ȥ
7.
Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevilling for
kirkekassens og selvstændige juridiske enheders driftsudgifter, bevilling til
anlægsudgifter og projektbevillinger.
Stk. 2.
Provstiudvalget fastsætter rammebevillingen for driftsudgifter,
bevilling til anlægsudgifter og projektbevillinger for præsteembedets faste
ejendomme, hvor der er flere menighedsråd.
Stk. 3.
Menighedsrådet fastsætter inden for den af provstiudvalget fastsatte
rammebevilling, bevilling til anlægsudgifter og projektbevillinger, jf. stk. 1
og 2, budgettet for det kommende regnskabsår.
Stk. 4.
Menighedsrådene fastsætter budgettet inden for den rammebevilling,
bevillingen til anlægsudgifter og projektbevillinger for præsteembedets
faste ejendomme, som provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2.
Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra
præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget
for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal.
Stk. 5.
Som en del af budgetprocessen udarbejder menighedsrådene
målsætninger som indarbejdes i menighedsrådenes endelige budget.
Stk. 6.
Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for
fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse og
indsendelse til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne.
Kirkeministeren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.«
5
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
8.
7 a
affattes således:
Ȥ
7 a.
Ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser og selvstændige
juridiske enheder fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17
c-17 d.
Stk. 2.
Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at
fastsætte størrelsen af en reserve, jf. § 5, stk. 6.
Stk. 3.
Provstiudvalget kan bevilge anvendelse af reserven til dækning af de
i § 2 anførte formål, efter ansøgning fra menighedsrådene, herunder til
uforudsete udgifter. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån til
menighedsråd med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget
fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Stk. 4.
Provstiudvalget kan efter høring af menighedsrådene anvende
reserven til dækning af de i § 17 g, stk. 2 anførte formål, herunder uforudsete
udgifter.«
9.
Efter
§ 7 b
indsættes:
Ȥ 7 c.
Menighedsrådet disponerer i løbet af året budgettet inden for de af
provstiudvalget
udmeldte
driftsrammer,
anlægsrammer
og
projektbevillinger. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for
menighedsrådenes disponeringsmuligheder inden for rammerne, jf. 1. pkt.
«
10.
§ 9, stk. 1
affattes således:
»Menighedsrådet
aflægger årligt regnskab for kirkekassen. Kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse og frister herfor, om
revision og om offentliggørelse af regnskabet.«
11.
I
§ 17 f
indsættes efter »virksomhed«: », herunder regler om
beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v«
12.
§ 17 g, stk. 2
affattes således:
»Stk.
2.
Udgifter til valg af provstiudvalgene samt udgifter til udvalgenes
aktiviteter
og
provstens
møder,
herunder
honorar
til
provstiudvalgsformanden, befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte
medlemmer, kontorhold, medhjælp og aflønning af ansatte, som løser
opgaver på delegation fra menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen
efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.«
13.
§ 17 h
affattes således:
6
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Ȥ 17 h.
Provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner
eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne.
Stk. 2.
Provstiudvalget udarbejder årligt et budget for provstiudvalgskassen
på baggrund af den fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling.
Stk. 3.
Ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af
provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8.
Stk. 4.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for budgettets opbygning
og udarbejdelse herunder frister, tilsyn og offentliggørelse.
Stk. 5.
Provstiudvalget disponerer i løbet af året budgettet inden for den
fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling. Kirkeministeren
fastsætter nærmere regler for provstiudvalgenes disponeringsmuligheder
inden for rammerne, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
Regnskabsåret for provstiudvalgskassen er kalenderåret.
Stk. 7.
Provstiudvalget aflægger årligt regnskab for provstiudvalgskassen.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om
frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskaberne.«
14.
§ 19, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 19.
Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte administrative
fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der helt
eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne
udbetales til menighedsrådet. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og
beløb afsat til reserven, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til provstiudvalget.
Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1 stk. 2 og 3,
udbetales direkte til enheden.«
15.
I
§ 23 a, stk. 1, 2. pkt.
ændres »1« til: »2« og efter stk. 2. nr. 3 indsættes:
»4)
Mødeudgifter.«
§3
Lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken ophæves den 1. januar
2024.
§4
Loven træder i kraft den 1. marts 2023.
[Stk. 2.
eventuelle overgangsregler vil blive implementeret her]
7
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på
tværs af niveauer og geografi
2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem
folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geografi
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for
et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som
en selvstændig juridisk enhed
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Krav om målsætninger i budgettet
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder
gennemsigtig vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmidler og
mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler
9
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af
menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.10.3. Den foreslåede ordning
3.11. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.11.3. Den foreslåede ordning
3.12. Ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Kirkeministeriets overvejelser
3.12.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi var i
2009 genstand for væsentlige ændringer. Af væsentlige ændringer kan
nævnes forenklinger i den lokale struktur, adgang for provstiudvalget til at
fastsætte kirkegårdstakster, bedre overblik i menighedsrådenes
økonomistyring via nyt koncept for budgetter og regnskaber mv. Siden
disse ændringer er der ikke foretaget justeringer af bestemmelserne i lov om
folkekirkens økonomi vedrørende folkekirkens lokale kasser (kirkekasser
og provstiudvalgskasser).
Med henblik på at afdække, om bestemmelserne om de lokale kasser i lov
om folkekirkens økonomi med fordel kan opdateres i lyset af erfaringerne
siden 2009, herunder i lyset af de igangværende forsøg i folkekirken, som
udløber med udgangen af 2023, nedsatte Kirkeministeriet i 2022 en
arbejdsgruppe bestående af folkekirkelige repræsentanter for
Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, biskopperne og
stiftskontorcheferne og med Kirkeministeriet som formand.
Som grundlag for sit arbejde har Arbejdsgruppen vedr. opdatering af
bestemmelser om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi (i det
følgende omtalt som ”arbejdsgruppen”) dels haft rapporten ”Evaluering af
forsøg under Lov om forsøg i folkekirken 2022” udarbejdet af Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter (FUV) i henhold til lov om forsøg i
10
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
folkekirken (april 2022), dels rapporten “Analyse af de lokale niveauers
(menighedsråd og provstier) oplevelse af rammerne for økonomistyring af
de lokale kasser” udarbejdet for Kirkeministeriet af Statens Analyser og
Implementering (SAI) under Økonomistyrelsen (marts 2022).
Arbejdsgruppen har herudover forholdt sig til bidrag og forslag til mindre
justeringer af bestemmelserne vedr. de lokale kasser modtaget fra
arbejdsgruppens medlemmer og folkekirkens interessenter i øvrigt under
arbejdet. Arbejdsgruppens kommissorium har udtrykkeligt udelukket
forslag, som indebærer væsentlige ændringer i folkekirkens styre.
Arbejdsgruppens anbefalinger fremgår af “Afsluttende rapport vedr. Gode
rammer for folkekirkens lokale kasser” (juni 2022), som blev offentliggjort
på Kirkeministeriets hjemmeside den 22. juni 2022. Anbefalingerne
omfatter 15 konkrete forslag, som Kirkeministeriet generelt kan tilslutte sig,
og som danner grundlag for store dele af dette lovforslag.
Med lovforslaget udvides og forenkles mulighederne for samarbejde på
tværs af niveauer og geografi i folkekirken, og reglerne om folkekirkens
lokale kasser moderniseres med henblik på øget transparens og fleksibilitet
i den lokale økonomistyring. Flere ændringer bygger på erfaringerne fra lov
om forsøg i folkekirken, som i lyset heraf ophæves.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på
tværs af niveauer og geografi
Der ses i stigende grad en interesse for at samarbejde mellem de kirkelige
myndigheder på alle niveauer i folkekirken. Samarbejdet sker ofte på tværs
af geografiske enheder – for eksempel mellem sogne, provstier eller stifter.
Men der samarbejdes også på tværs af de folkekirkelige
myndighedsniveauer – for eksempel mellem menighedsråd, provstiudvalg
og stiftsadministration inden for det enkelte stift.
Med lov om forsøg i folkekirken blev det muligt i en afgrænset periode at
samarbejde om en række opgaver på nye måder og med en anden
kompetencefordeling end efter den gældende folkekirkelige lovgivning. Der
har været udbudt i alt 11 forskellige forsøgsrammer, og interessen har været
særlig stor ved samarbejder inden for provstiet, hvor der for eksempel
ønskes forankret visse opgaver i provstiudvalget, herunder med henblik på
ansættelse af specialiserede kompetencer.
Ud over interessen for særligt nogle forsøgsrammer har der i de senere år
været udvist interesse for at kunne samarbejde om nye eller eksisterende
opgaver på tværs af stifter, herunder mellem stiftsråd.
De senere års stadigt øgede engagement i tværgående samarbejde i
folkekirken hænger ikke mindst sammen med demografiske og økonomiske
forhold, hvor samarbejde blandt andet gør det muligt at gennemføre
aktiviteter, som menighederne ikke har økonomiske eller administrative
ressourcer til at gennemføre alene. Udviklingen hænger også sammen med
11
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
strukturelle forhold, som gør forankring af samarbejde på andre niveauer
end mellem menighedsråd hensigtsmæssigt, for eksempel forventninger til
en mere ensartet og effektiv administration, herunder brug af it-systemer,
samt krav om åbenhed og transparens i forhold til økonomiske dispositioner.
Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at
menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret for og
beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og
administrative opgaver, mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som
udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til
menighedsrådenes opgavevaretagelse.
De eksisterende regler for etablering og forvaltning af samarbejder mellem
folkekirkelige myndigheder omfatter derfor krav om Kirkeministeriets
godkendelse
af
samarbejdsvedtægter,
hvis
der
flyttes
beslutningskompetence fra menighedsråd til andre folkekirkelige
myndigheder, eller hvis samarbejdet indebærer fravigelse af reglerne i lov
om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.fl.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger ligger til grund for lovforslaget, anfører
på den baggrund i sin afsluttende rapport, at forankringen af det lokale
kirkelige liv i menighedsrådene bør fastholdes, men at muligheden for
samarbejde på tværs af myndighedsniveauer og geografiske grænser bør
udvides og forenkles, samt at der kan være særlig grund til at lempe reglerne
for samarbejder mellem menighedsråd inden for et provsti, hvor
provstiudvalget deltager.
2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi var i
2009 genstand for væsentlige ændringer, som implementerede en række
anbefalinger fra et omfattende udvalgsarbejde, jf. betænkning 1491 –
Folkekirkens lokale økonomi (august 2007).
Lovændringen i 2009 medførte en række konkrete budget- og
regnskabsregler og krav til budget- og regnskabsprocessen for alle
menighedsråd og provstiudvalg. Den overordnede hensigt med
lovændringen var at sikre oplyste, ansvarlige, transparente og inddragende
økonomiske beslutninger på folkekirkens lokale niveauer, som samlet
tegner langt størstedelen af den folkekirkelige økonomi.
Kirkeministeriet har siden 2009 ved flere lejligheder og i dialog med
folkekirkens interessenter gennemført undersøgelser af, hvordan
menighedsrådene oplever de gældende regler.
Som led i projektet ”Menighedsråd på jeres måde” kortlagde
Kirkeministeriet således fra maj 2014 til oktober 2015, hvilke administrative
arbejdsopgaver menighedsrådene fandt udfordrende, hvilke muligheder de
12
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
aktuelt benyttede sig af for at få opgaverne løst, samt hvor og hvordan de
gældende rammer kunne forbedres. Fra november 2015 til sommeren 2016
gennemførte Kirkeministeriet tilsvarende kampagnen ”Bort med bøvlet” og
modtog 67 henvendelser fra alle dele af folkekirken med eksempler på
besværlige regler, unødigt bureaukrati eller andre tilfælde af uforståelig
administration i det kirkelige system. Resultaterne af både kortlægningen og
kampagnen indgik i det arbejde, som mundede ud i lov om forsøg i
folkekirken i 2017.
Statens Analyser og Implementering (SAI) har i marts 2022 i rapporten
”Analyse af de lokale niveauers (menighedsråd og provstier) oplevelse af
rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i folkekirken” analyseret,
hvordan rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i folkekirken
fungerer, og om rammerne understøtter menighedsråd og provstiudvalg i at
træffe velunderbyggede, oplyste beslutninger om økonomien i de lokale
kasser. Analysen bygger blandt andet på fokusgruppeinterviews og
strukturerede telefoninterviews med et bredt udsnit af menighedsråds- og
provstiudvalgsmedlemmer, udvalgt fra sogne og provstier, som deltog og
ikke deltog i forsøgsordninger, fra by og land, samt med og uden ansvar for
kirkegårdsdrift.
Et gennemgående resultat af de gennemførte undersøgelser og kampagner i
forhold til menighedsrådenes oplevelse af reglerne er, at en del
menighedsrådsmedlemmer finder de administrative opgaver vedr. økonomi
udfordrende og tidskrævende. Halvdelen af de adspurgte
menighedsrådsmedlemmer i SAIs seneste undersøgelse vurderer dog, at de
har et tilstrækkeligt kendskab til økonomireglerne, og en tredjedel finder det
nemt at indgå i budget- og regnskabsprocesserne. Udfordringerne
forekommer særligt udtalte blandt nye menighedsrådsmedlemmer. Selv om
både budget- og regnskabsprocessen af mange opleves som langtrukken, er
der omvendt i en positiv anerkendelse af betydningen af grundig og
inddragende budgetlægning. Det fremhæves generelt, at samarbejde og
relationer mellem menighedsråd og provstiudvalg er blevet stadig bedre,
herunder som følge af en høj grad af inddragelse og større
gennemskuelighed ift. fordeling af rammerne.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger ligger til grund for det aktuelle
lovforslag, anfører på den baggrund i sin afsluttende rapport, at
arbejdsgruppen finder, at det grundlæggende regelsæt for økonomistyringen
af de lokale kasser, som blev indført i 2009, bør fastholdes af hensyn til
fortsat at sikre oplyste, ansvarlige, transparente og inddragende økonomiske
beslutninger på folkekirkens lokale niveauer.
Arbejdsgruppen har dog på baggrund af evalueringen af forsøgene under
forsøgslovgivningen og den seneste analyse af menighedsråds og
provstiudvalgs oplevelse af regelsættet vurderet, at der kan være grund til at
foreslå en række justeringer, som kan bidrage til øget transparens, større
fleksibilitet i budgetlægningen og større frihedsgrader for menighedsråd,
som ønsker at fravige de centralt fastsatte krav til budget- og
regnskabsprocesserne.
13
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem
folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geografi
3.1.1. Gældende ret
Lov om menighedsråds kapitel 8 indeholder bestemmelser, der gør det
muligt for menighedsråd at samarbejde både med hinanden og på tværs af
niveauer.
Det fremgår af § 42 a i lov om menighedsråd, at to eller flere menighedsråd
kan indgå en aftale om samarbejde om løsning af de opgaver, der finansieres
af kirkekassen i medfør af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Der kan således samarbejdes om sognets kirkelige virksomhed, sognets
begravelsesvæsen, indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til
sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, fremme af det kirkelige
liv i provstiet, kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, den
kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet og
personregistrering.
Et sådant samarbejde skal optages i en vedtægt, der offentliggøres på stiftets
hjemmeside. Menighedsrådslovens § 42 a, stk. 3, fastsætter de nærmere krav
til vedtægtens indhold, som omfatter oplysninger om, hvilke menighedsråd
der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansiering af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet,
afgørelse af uenighed om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af
samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan
rekvireres.
Det fremgår af § 43 i lov om menighedsråd, at ud over de i § 42 a nævnte
tilfælde kan to eller flere menighedsråd indgå aftale om samarbejde, der
kræver dispensation fra reglerne i menighedsrådslovens kapitel 1-7 og
kapitel 9 samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om
bestyrelse og brug af folkekirkes kirker m.m. De nærmere bestemmelser om
samarbejdet, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal godkendes
af kirkeministeren og offentliggøres på Kirkeministeriets hjemmeside.
Det fremgår af § 43 a i lov om menighedsråd, at flere menighedsråd i ét
provsti kan beslutte at etablere de i § 42 a og 43 nævnte former for
samarbejde med provstiet som ramme. Beslutning derom skal træffes på
budgetsamråd, og udgifterne til samarbejder finansieres af
provstiudvalgskassen.
Ved et samarbejde efter § 43 a, er der tale om, at finansieringen, modsat et
samarbejde efter § 42 a, flyttes til provstiudvalgskassen. Samarbejdet er
geografisk afgrænset til kun at omfatte menighedsråd i et provsti, og finder
derfor ikke anvendelse på tværs af provstigrænser. Ved et samarbejde efter
§ 43 a, udgør provstiet rammen for samarbejdet, men ud over at finansiere
samarbejdet indgår provstiet ikke som part i samarbejdet.
14
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det fremgår af § 43 b i lov om menighedsråd, at de i § 43, stk. 1-5 nævnte
regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse
på samarbejde mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller flere
stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem
menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller provstiudvalg.
Ved et samarbejde efter § 43 b, er der tale om, at der samarbejdes på tværs
af niveauer, som ikke er reguleret i den kirkelige lovgivning, hvorfor et
samarbejde efter denne bestemmelse kræver dispensation fra
kirkeministeren. Samarbejdet er ikke geografisk afgrænset.
Stiftsrådene, som primært er en rådgivende instans, er i dag som de eneste
kirkelige myndigheder ikke reguleret i samarbejdsreglerne i kapitel 8 i lov
om menighedsråd, og har derfor ikke mulighed for at indgå i samarbejder.
I samarbejder, der kræver Kirkeministeriets godkendelse og dispensation,
udarbejdes der en vedtægt, der via tjenestevejen (dvs. det lokale stift) sendes
til Kirkeministeriet, som behandler vedtægten for samarbejdet.
Kirkeministeriet sikrer gyldigheden af vedtægtens indhold, ligesom
ministeriet inden for lovgivningens rammer giver de fornødne
dispensationer, hvis der samarbejdes ud over, hvad der er reguleret i den
kirkelige lovgivning.
Herudover opstår der lejlighedsvist ønsker fra folkekirken om at samarbejde
yderligere på tværs af de folkekirkelige niveauer og geografiske grænser.
Det kan være menighedsråd, som ønsker at indgå i samarbejder med stifter,
provstier som ønsker at indgå i samarbejder med stiftet, eller provstier og
stifter som ønsker at samarbejde på tværs af stiftsgrænser. Der er her tale
om et område, der ikke er reguleret i den kirkelige lovgivning.
Et fælles træk ved disse samarbejder er, at det ofte er omfattende projekter
med en stor økonomi, og hvor et enkelt menighedsråd eller alternativt et
provstiudvalg ikke ønsker at stå alene med regning og risiko.
Andre steder er det et ønske om, at stiftsadministrationen indgår aktivt i et
samarbejde, som fører til ønsket om at organisere samarbejder på tværs af
de folkekirkelige niveauer. Atter andre steder er der ønsker om samarbejder
på tværs af provsti- og stiftsgrænser.
Den løbende udvikling i folkekirkens ønsker om at udvikle samarbejder,
som løser problemstillinger relevante for større geografiske områder, giver
anledning til at overveje, hvordan sådanne ønsker bedst håndteres inden for
den eksisterende folkekirkelige lovgivning.
De enkelte samarbejder af denne type er dog ofte særegne, og det er
vanskeligt at fastsætte entydige regler, som på ansvarlig vis kan sætte
rammen om samarbejdskonstruktioner af den beskrevne karakter.
3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
15
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Arbejdsgruppen anfører, at forankringen af det lokale kirkelige liv i
menighedsrådene bør fastholdes. Særligt for samarbejder inden for
rammerne af et provsti, herunder med forankring i provstiudvalgene,
bemærker arbejdsgruppen dog, at provstiudvalgene i stigende grad
engagerer sig i at facilitere det fælles arbejde med udvikling inden for hele
provstiet og dermed også i stigende grad bliver engageret i den
opgaveløsning, som følger af drøftelserne. Arbejdsgruppen betragter i vidt
omfang denne udvikling, hvor menighedsråd og provstiudvalg i fællesskab
engagerer sig i samarbejder, som positiv, så længe det grundlæggende sker
på frivillig basis og efter menighedsrådenes eget ønske. Arbejdsgruppen
finder derfor, at der kan være særlig grund til at lempe reglerne for
samarbejder mellem menighedsråd inden for et provsti, hvor
provstiudvalget deltager.
Arbejdsgruppen vurderer som udgangspunkt, at der ved en lempelse af
reglerne for samarbejde eller delegering af kompetencer inden for rammerne
af et provsti ikke er behov for at fastsætte særlige regler om tilsyn.
Arbejdsgruppen anfører dog, både af hensyn til biskoppens og
stiftsøvrighedens tilsyn med menighedsrådenes og provstiudvalgenes
virksomhed samt for at sikre et tværgående fokus på at undgå unødigt
udgiftspres, at der kan være grund til at indføre en pligt til at orientere stiftet
om samarbejder, hvor provstiudvalget indgår, eller hvor kompetencer
delegeres til provstiudvalget.
Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund at ophæve kravet om dispensation
ved samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres
med en bestyrelse, når samarbejdet omfatter:
-
-
-
-
-
-
Fælles administration, herunder personregistrering,
regnskabsopgaver m.v.
Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-
rådgivning m.v.
Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger
Bygningsteknisk rådgivning
Skole-kirke-samarbejde
Kommunikation.
Arbejdsgruppen foreslår desuden at gøre det muligt for menighedsrådene
uden dispensation at delegere kompetence, opgaver og finansiering til
provstiudvalget, når samarbejdet omfatter:
-
-
-
-
-
Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-
rådgivning m.v.
Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger
Bygningsteknisk rådgivning
Skole-kirke-samarbejde
Kommunikation
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det gøres muligt for stiftsrådet, efter
dispensation fra Kirkeministeriet, at indgå i samarbejder med menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsøvrigheder. Den gældende kirkelige lovgivning giver
således, som beskrevet i lovforslagets afsnit 3.1.1., mulighed for samarbejde
16
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
på tværs af niveauer efter dispensation fra Kirkeministeriet, men
bestemmelsen giver ikke mulighed for at stiftsråd kan indgå i samarbejder
med øvrige folkekirkelige myndigheder.
Arbejdsgruppen anfører som begrundelse for forslaget, at det i forskellige
sammenhænge i forbindelse med konkrete sager inden for de senere år har
været drøftet mellem Kirkeministeriets departement og bl.a. biskopperne,
om der med fordel kunne etableres samarbejder, hvor også stiftsrådet indgår.
Der kan således være fordele forbundet med, at flere stiftsråd går sammen
om fælles projekter inden for stiftsrådenes kompetencer, herunder
undervisning, formidling og kommunikation. Det ville være en
forudsætning for samarbejdet, at alle indtræder i samarbejdet efter eget
ønske, og at samarbejdet ligger inden for de formål, som stiftsrådet har
kompetencen til at agere inden for i forvejen. Stiftsrådets kompetence
omfatter bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, herunder at
fastsætte indlåns- og udlånsrenter, behandle låneansøgninger, samt at
iværksætte aktiviteter vedrørende kommunikation, formidling af
kristendom og udviklingsprojekter inden for blandt andet undervisning,
diakoni og kirkemusik.
Endelig anfører arbejdsgruppen, at den løbende udvikling i folkekirkens
ønsker om at udvikle samarbejder, som løser problemstillinger relevante for
større geografiske områder, giver anledning til at overveje, om og hvordan
sådanne ønsker bedst håndteres inden for den eksisterende folkekirkelige
lovgivning.
Der vil ofte være tale om særegne samarbejdskonstruktioner, hvorfor det er
vanskeligt at fastsætte entydige regler, som på ansvarlig vis kan sætte
rammen om samarbejdskonstruktioner af den beskrevne karakter.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i lov om folkekirkens økonomi
indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at
kirkeministeren
kan
fastlægge
standardmodeller
for
samarbejdskonstruktioner, der involverer flere provstiudvalg, stiftsråd
og/eller stiftsøvrigheder, eller der involverer et eller flere menighedsråd,
samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder. Anvendelse af en sådan
standardmodel vil herefter kunne ske uden ansøgning om dispensation fra
Kirkeministeriet.
Konkret nævner arbejdsgruppen modeller for samarbejder om initiativer
vedrørende grøn omstilling. Arbejdsgruppen bemærker, at der ikke på
nuværende tidspunkt foreligger konkrete forslag til standardmodeller.
Det foreslås, at Kirkeministeriet, hvis der indsendes udkast til vedtægter,
som kræver dispensation, vil være opmærksom på, om indsendte modeller
kunne være relevante at godkende som standardmodel med henblik på
fremtidig brug i andre tilfælde.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
Kirkeministeriet
bemærker
dog,
at
den
foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vedrørende standardmodeller ikke som
foreslået bør indsættes i lov om folkekirkens økonomi, men i lov om
17
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
menighedsråd, som allerede regulerer samarbejder, jf. afsnit 3.1.1. om
gældende ret.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslag til en ny § 42 b, jf. lovforslagets § 1 nr. 2 foreslås det, at der
fastsættes en bestemmelse vedrørende mulighed for samarbejder mellem
menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse. Sådanne
samarbejder vil ikke som hidtidig kræve en dispensation og godkendelse af
Kirkeministeriet, så længe der alene samarbejdes om de områder, der er
nævnt i lovforslagets afsnit 3.1.2.
Den foreslåede bestemmelse, skal i lighed med gældende regler om
samarbejder i kapitel 8 i lov om menighedsråd indeholde krav til
udarbejdelse af en samarbejdsvedtægt indeholdende oplysninger om
deltagere i samarbejdet, samarbejdets indhold, finansieringen af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for optagelse af andre deltagere i samarbejdet,
afgørelse af uenigheder om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af
samarbejdet samt offentliggørelse.
Med den foreslåede bestemmelse indføres der et krav om, at disse
samarbejder organiseres ved en fælles bestyrelse med repræsentanter fra
både menighedsråd og provstiudvalg. Dette er en udvidelse af de krav, der
følger af de allerede gældende bestemmelser om samarbejde i kapitel 8 i lov
om menighedsråd. Kravet følger imidlertid den praksis, der er på området,
hvor Kirkeministeriet gennemgår samarbejdsvedtægter, når der
samarbejdes på tværs af niveauer i folkekirken. Kirkeministeriet påser
således, at der i vedtægten er nedsat en bestyrelse og sammensætningen
heraf forud for en godkendelse af en samarbejdsvedtægt. Et krav om en
bestyrelse skal fastholde de samarbejdende parters rolle og engagement på
begge niveauer.
Når menighedsråd og provstiudvalg etablerer samarbejder, hvor der
nedsættes
en
fælles
bestyrelse,
fastholdes
provstiudvalgets
tilsynsforpligtelser uændret. Ved sammensætningen af bestyrelsen skal
menighedsråd og provstiudvalg dog være opmærksomme på, at
provstiudvalgsmedlemmer efter de almindelige regler for habilitet kan blive
inhabile i provstiudvalget. I tilfælde af inhabilitet må et
provstiudvalgsmedlem på provstiudvalgsmødet være med til at oplyse
sagen, men ikke indgå i sagens forhandling eller beslutning. For at sikre, at
provstiudvalget under alle omstændigheder forbliver beslutningsdygtigt, må
mindre end halvdelen af provstiudvalgets medlemmer indgå i en bestyrelse.
Med forslag til en ny § 42 b, jf. lovforslagets § 1 nr. 2, fastsættes der et krav
om, at de nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside., modsat i dag, hvor vedtægterne
offentliggøres på Kirkeministeriets hjemmeside efter godkendelse. Dermed
følges de krav, der allerede i dag gælder for samarbejder mellem
menighedsråd jf. § 42 a i lov om menighedsråd, som ikke kræver
Kirkeministeriets godkendelse. Den udvidede mulighed for, at
menighedsråd og provstiudvalg kan samarbejde uden godkendelse og
dispensation, er afgrænset til de specifikke områder, som nævnes i den
18
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
foreslåede § 42 b, og som derfor ikke kræver godkendelse. Ønsker
menighedsråd og provstiudvalg at samarbejde om andet, end den nye
bestemmelse giver mulighed for, skal de almindelige regler i § 43 b i lov om
menighedsråd følges som hidtil, og et sådant samarbejde vil skulle
godkendes af Kirkeministeriet.
Med den foreslåede ordning tillægges der således også
stiftsadministrationen en mindre screeningsopgave, når de modtager
vedtægter til offentliggørelse på deres hjemmeside. Såfremt en vedtægt
falder uden for de områder, som der kan samarbejdes om uden
Kirkeministeriets godkendelse, skal denne videresendes til Kirkeministeriet
via tjenestevejen med henblik på godkendelse og offentliggørelse på
ministeriets hjemmeside jf. § 43 b i lov om menighedsråd. Ligeledes skal
stiftsadministrationerne også screene vedtægterne for, om disse opfylder de
krav, der er fastsat til indholdet af en vedtægt. Med den foreslåede ordning
er der ikke tale om en ny opgave for stiftsadministrationen, idet processen
er den samme, som når de offentliggør vedtægter om samarbejder mellem
menighedsråd jf. § 42 a lov om menighedsråd.
Med forslag til ny § 42 c i lov om menighedsråd, jf. lovforslagets § 1 nr. 2,
foreslås det endvidere, at der fastsættes en bestemmelse vedrørende
mulighed for, at menighedsrådene uden dispensation kan flytte kompetence,
opgaver og finansiering til provstiudvalget, så længe samarbejdet vedrører
de afsnit 3.1.2. anførte områder.
Den foreslåede bestemmelse, indeholder i lighed med gældende regler om
samarbejder i kapitel 8 i lov om menighedsråd krav til udarbejdelse af en
samarbejdsvedtægt indeholdende oplysninger om deltagere i samarbejdet,
samarbejdets indhold, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for
optagelse af andre deltagere i samarbejdet, afgørelse af uenigheder om
vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet samt
offentliggørelse.
Med de to foreslåede ordninger lægges der op til, at alle samarbejder mellem
menighedsråd og provstier, ligesom i dag, foregår på frivilligt grundlag. Det
er ikke hensigten med de foreslåede ændringer at ændre ved den
eksisterende sognestruktur, men alene at tilbyde menighedsrådene friere
rammer for, hvorledes de organiserer sig lokalt også i forhold til at
samarbejde med provstiet. Samarbejderne sker således fortsat inden for de
eksisterende beslutningsstrukturer, hvor de enkelte menighedsråd og
provstiudvalgene selv skal vælge at tilslutte sig. Provstiudvalget eller øvrige
menighedsråd kan ikke tvinge et enkelt udenforstående menighedsråd med
i et samarbejde, ligesom et eller flere samarbejdende menighedsråd ikke kan
pålægge et provstiudvalg at deltage i samarbejdet.
Med forslag til ændringer i den gældende § 43 b, i lov om menighedsråd, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det desuden, at der tilføjes en mulighed for,
at stiftsråd kan arbejde sammen enten med andre stiftsråd eller andre
kirkelige myndigheder. Med tilføjelsen gives der mulighed for at
samarbejde efter de samme vilkår og krav til godkendelse og dispensation
som for andre samarbejder mellem andre kirkelige myndigheder.
19
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med forslag til en ny § 43 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det endelig
at indføre en bestemmelse, der bemyndiger kirkeministeren til at fastsatte
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af § 43 b.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at kirkeministeren fremadrettet kan
fastsætte standardmodeller for samarbejdskonstruktioner på baggrund af
konkret godkendte samarbejdsvedtægter, som forventes at kunne være
relevante og anvendelige for andre. Såfremt Kirkeministeriet har godkendt
en samarbejdsvedtægt som standardmodel, vil denne fremover kunne
anvendes uden Kirkeministeriets forudgående godkendelse til tilsvarende
samarbejdskonstruktioner. Når Kirkeministeriet har godkendt en
samarbejdsvedtægt som standardmodel, skal dette offentliggøres på
Kirkeministeriets hjemmeside. Det er dog en forudsætning, at den til
samarbejdet tilhørende vedtægt af Kirkeministeriet vurderes at være så
standardiseret, at den med fordel kan danne grundlag for andre samarbejder,
som vedrører samme tema og konstruktion.
3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden
for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse
3.2.1.Gældende ret
Lov om menighedsråds kapitel 8 indeholder bestemmelser, der gør det
muligt for menighedsråd at samarbejde både med hinanden og på tværs af
niveauer, jf. nærmere om §§ 42 a, 43 og 43 b i afsnit 3.1.1.
Både i samarbejder mellem menighedsråd og i samarbejder mellem
menighedsråd
og
provstiudvalg
indebærer
kravene
til
samarbejdsvedtægterne – uanset om samarbejdet kræver godkendelse af
Kirkeministeriet eller ej – i praksis, at der etableres en bestyrelse for hvert
enkelt samarbejde.
I samarbejder på tværs af menighedsråd og provstiudvalg nedsættes der i
praksis en fælles bestyrelse, hvor der enten ansættes medarbejdere ved
provstiudvalget, hvor provsten udpeges som kontaktperson, eller hvor
samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen.
Bestyrelsens sammensætning fremgår af vedtægten for samarbejdet, og
Kirkeministeriet har i en årrække gjort godkendelsen af
samarbejdsvedtægter efter § 43 b betinget af, at bestyrelsen for et
samarbejde, hvori der indgår menighedsråd, består af et flertal af læge
medlemmer med henblik på at fastholde forankringen i det lokale liv i
menighedsrådene. I samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg
har de samarbejdende parter ved sammensætningen af bestyrelsen skullet
være opmærksomme på, at provstiudvalgenes tilsynsforpligtelse forblev
uændret, og at der derved kunne opstå habilitetsspørgsmål i forhold til
behandling af sager på provstiudvalgsmøder.
3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, anfører
i sin afsluttende rapport, at menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer
20
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
bruger megen tid på deres hverv i menighedsråd og provstiudvalg. En
udfordring med etablering af flere samarbejder mellem menighedsråd eller
mellem menighedsråd og provstiudvalg er på den baggrund, at det kan være
svært at besætte posterne i alle samarbejdernes bestyrelser.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i stedet for at oprette særskilte
bestyrelser for hvert enkelt samarbejde kan etableres en fællesbestyrelse
inden for et provsti, inden for et ligningsområde (hvis der er flere provstier
i et ligningsområde), eller inden for hvert ligningsområde i et provsti (hvis
der er flere ligningsområder i et provsti). Menighedsråd, eller menighedsråd
og provstiudvalg, der opretter et samarbejde, vil således kunne vælge at
tilslutte sig fællesbestyrelsen, uden at det er et krav, at fællesbestyrelsen
omfatter repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle
samarbejder. Fællesbestyrelsen vil herefter have kompetence til at træffe
beslutninger og administrere alle samarbejder svarende til den funktion, som
flere særskilte bestyrelser ville have.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at deltagerne i en konkret
samarbejdskonstruktion selv beslutter, om de ønsker at oprette eller tilslutte
sig en fællesbestyrelse, og at de frit kan beslutte at trække samarbejdets
administration fra fællesbestyrelsen eller trække sig fra samarbejdet.
Beslutning om tilslutning af et samarbejde til en fællesbestyrelse skal
fremgå af det pågældende samarbejdes vedtægt, og der skal foreligge en
procedure for, at samarbejdet kan trække sig fra en fællesbestyrelse. Alle
samarbejder, som træffer beslutning herom, kan tilslutte sig
fællesbestyrelsen.
Arbejdsgruppen peger endvidere på, at menighedsråd og provstiudvalg ved
sammensætningen af en fællesbestyrelse skal være opmærksomme på, at
provstiudvalgsmedlemmer efter de almindelige regler for habilitet kan blive
inhabile i provstiudvalget. I tilfælde af inhabilitet må et
provstiudvalgsmedlem, som er medlem af en fællesbestyrelse, være med til
at oplyse sagen på et provstiudvalgsmøde, men ikke indgå i sagens
forhandling eller beslutning. For at sikre, at provstiudvalget under alle
omstændigheder forbliver beslutningsdygtigt, må mindre end halvdelen af
provstiudvalgets medlemmer derfor indgå i en fællesbestyrelse.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag,
men bemærker, at samarbejder, som delegerer kompetence, opgaver og
finansiering til provstiudvalget, jf. afsnit 3.1., ikke samtidig kan
administreres af en fællesbestyrelse.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1 nr. 7, foreslås indsat et nyt kapitel 8 a i lov om
menighedsråd. Dette kapitel omhandler fællesbestyrelsen og medfører, at
der indsættes nye §§ 44 a-44 d i lov om menighedsråd.
Efter forslaget til den nye § 44 a i lov om menighedsråd kan
menighedsrådene inden for et provsti, inden for et ligningsområde eller
inden for hvert ligningsområde inden for et provsti nedsætte en
fællesbestyrelse. Fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at træffe
21
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
beslutninger og administrere alle samarbejder inden for disse områder. Det
er hensigten, at fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som bestyrelsen
for et samarbejde er tildelt, og som er optaget i vedtægten for et samarbejde.
Inden for ligningsområdet deler alle menighedsråd det økonomiske
grundlag for opkrævning af kirkeskat. Når der organiseres samarbejder, kan
samarbejderne derfor med fordel organiseres inden for netop
ligningsområdet, da menighedsrådene inden for dette deler det grundlag,
økonomien hviler på. Ofte vil samarbejder være organiseret inden for et
provsti, men i særlige tilfælde ville det være relevant at organisere
samarbejder, som dækker et helt ligningsområde, således at flere provstier
indgår. Tilsvarende kan der inden for et provsti være flere ligningsområder,
hvor der er væsentlig forskel på det økonomiske grundlag, og hvor det kan
være relevant at etablere en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for
sig.
Med forslaget til den nye § 44 b reguleres valget til fællesbestyrelsen.
Det foreslås, at provstiudvalget sikrer, at der afholdes valg, og at dette sker
i forbindelse med et budgetsamråd. Herved sikres det, at valget sker på et
fastsat møde. Er der flere provstier inden for et ligningsområde, der har
nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal den
forretningsførende provst sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Valget afholdes i så fald i forbindelse med et budgetudvalgsmøde. Det
bemærkes, at der kun nedsættes et budgetudvalg i de tilfælde, hvor
kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 procent eller
mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller hvis
kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst en har mere end
20 procent, men mindre end 50 procent af deres folkekirkemedlemmer inden
for kommunen. I praksis vil valg til fællesbestyrelsen således langt de fleste
steder ske på et budgetsamråd og ikke på et budgetudvalgsmøde.
Med den foreslåede ordning sker valget til fællesbestyrelsen ved simpelt
flertal blandt de fremmødte deltagere på et lovligt indkaldt møde. I
overensstemmelse med lovforslagets overordnede hensigt om at forenkle
muligheden for samarbejder på tværs af folkekirkens niveauer, foreslår
Kirkeministeriet, at det enkelte budgetsamråd eller budgetudvalg selv
fastsætter proceduren for valg til en fællesbestyrelse. Med den foreslåede
ordning er det således et lokalt anliggende at sikre en smidig procedure til
valg til en fællesbestyrelse.
Der indsættes i § 5 i lov om folkekirkens økonomi en henvisning til den nye
§ 44 b i lov om menighedsråd, idet budgetsamråd og budgetudvalg og deres
råderum er reguleret i denne bestemmelse. Såfremt der nedsat et
budgetudvalg, træffes beslutningen om nedsættelse af en fællesbestyrelse i
udvalget.
Med forslaget til den nye § 44 c i lov om menighedsråd reguleres
muligheden for tilslutningen af et samarbejde til fællesbestyrelsen.
Muligheden for tilslutning til fællesbestyrelsen er ikke begrænset til
samarbejder efter den foreslåede § 42 b i lov om menighedsråd jf.
22
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
lovforslagets § 1, nr. 1, men gælder alle samarbejder mellem menighedsråd
eller mellem menighedsråd og provstiudvalg, der kan etableres i medfør af
kapitel 8 lov om menighedsråd, bortset fra samarbejder efter § 42 c om
delegation af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget. For
så vidt angår samarbejder efter § 43 b, som kræver Kirkeministeriets
godkendelse, er disse ligeledes omfattet af muligheden for tilslutning til
fællesbestyrelsen, så længe der er tale om et samarbejde mellem
menighedsråd og provstiudvalg. Samarbejder på tværs af niveauer mellem
andre kirkelige myndigheder vil ikke være omfattet af muligheden for at
etablere eller tilslutte sig en fællesbestyrelse efter det foreslåede nye kapitel
8 a i lov om menighedsråd.
Såfremt et samarbejde, der etableres enten mellem menighedsråd eller
mellem menighedsråd og provstiudvalg, ønsker, at samarbejdet skal
administreres af en fællesbestyrelse, skal dette fremgå af vedtægten for
samarbejdet. Det er hensigten med bestemmelsen, at både nye og
eksisterende samarbejder kan tilslutte sig en fællesbestyrelse. For allerede
eksisterende samarbejder vil tilslutning til en fællesbestyrelse kræve en
vedtægtsændring eller et tillæg til den eksisterende vedtægt. En tilslutning
til en fællesbestyrelse for allerede godkendte samarbejder kræver ikke en
fornyet godkendelse af Kirkeministeriet, men blot et tillæg til den godkendte
vedtægt. Tillægget indsendes til Kirkeministeriets orientering og
offentliggørelse til den allerede godkendte vedtægt. For så vidt angår
allerede eksisterende samarbejder efter § 42 a i lov om menighedsråd, som
er offentliggjort på stiftets hjemmeside, fremsendes vedtægtsændring eller
tillæg til den eksisterende vedtægt til stiftet med henblik på offentliggørelse.
Oprettelse af og tilslutning til en fællesbestyrelse er frivillig og skal alene
skabe mulighed for at samle kompetence og administration et sted, i stedet
for i mange små bestyrelser. Dette ændrer ikke ved den eksisterende
ordning, hvor der for hvert enkelt samarbejde fortsat kan oprettes en
bestyrelse, hvis man ikke ønsker at anvende muligheden med en
fællesbestyrelse. Det vil desuden altid være muligt for et samarbejde at
trække sig fra fællesbestyrelsen ved, at de samarbejdende parter meddeler
fællesbestyrelsen, at de trækker sig. Såfremt et samarbejde trækker sig fra
fællesbestyrelsen, skal de samarbejdende parter i stedet udarbejde en
vedtægtsændring eller et tillæg, hvor det fremgår, at der nedsættes en
særskilt bestyrelse for samarbejdet.
Med forslaget til den nye § 44 d i lov om menighedsråd reguleres
sammensætningen af fællesbestyrelsen.
Det foreslås, at fællesbestyrelsen skal bestå af minimum 5 medlemmer, som
er valgbare til et menighedsråd i ligningsområdet, eller, hvis der etableres
en fællesbestyrelse pr. provsti i et ligningsområde, er valgbare til et
menighedsråd inden for ligningsområdet i provstiet. Det foreslås desuden,
at der altid skal være et flertal af læge medlemmer i fællesbestyrelsen. Det
foreslås endvidere, at fællesbestyrelsen vælges for to år ad gangen og
etableres med rullende udskiftning, således at halvdelen af
fællesbestyrelsens medlemmer er på valg hvert år.
23
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
3.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på
provstiniveau
3.3.1. Gældende ret
§ 17 g, stk. 2, opregner en række udgifter i forbindelse med
provstiudvalgenes virksomhed, som udredes af provstiudvalgskassen efter
kirkeministerens nærmere bestemmelse. Opregningen omfatter helt basale
udgifter i forbindelse med valg, møder og kontorhold. For så vidt angår
ansættelser nævnes alene udgiften til medhjælp.
Bestemmelsen er udmøntet i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse af 26. marts 2007
om provstiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed.
Til understøttelse af provstiudvalgets og provstens arbejde kan der således i
dag alene antages kontormedhjælp i form af en provstisekretær. Med
hjemmel i bestemmelserne om samarbejde mellem menighedsråd m.v. i
kapitel 8 i lov om menighedsråd har Kirkeministeriet dog i en del
samarbejdssager dispenseret fra § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens
økonomi, således at det har været muligt for de samarbejdende parter at
afholde udgiften ved ansættelse af personale, der ikke falder ind under den
hidtidige traditionelle forståelse af begrebet
”medhjælp”.
Løn- og ansættelsesvilkår for folkekirkens almindelige stillinger som
kirkefunktionærer er som udgangspunkt udtømmende reguleret i de
organisationsaftaler med tilhørende protokollater, som løbende er genstand
for forhandlinger i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det
statslige forhandlingsområde. Der gælder således ikke en fri
stillingsoprettelse i folkekirken for stillinger med andre løn- og
ansættelsesvilkår. Proceduren for ansættelse af konsulenter ansat af flere
menighedsråd i fællesskab er blandt andet fastsat i cirkulære nr. 9031 af 12.
januar 2012 om fælles konsulenter ansat af flere menighedsråd i fællesskab.
Såfremt der i dag i provstiudvalget skal ansættes andet personale end det,
der falder ind under betegnelsen ”kontormedhjælp”, består proceduren på
den baggrund af flere led. En ansættelse i provstiudvalget, som ikke kan
karakteriseres som medhjælp, kræver en dispensation fra § 17 g, stk. 2, i lov
om folkekirkens økonomi, således at der kan ansættes andet personale i
provstiudvalget. Herudover skal stillingsoprettelsen godkendes af
Kirkeministeriet, og ansættelsesforhold og lønniveau behandles af HR-
gruppen. HR-gruppen er et udvalg nedsat af kirkeministeren, som består af
repræsentanter for folkekirkens arbejdsgivere samt stiftscentrene, som bl.a.
behandler løn- og ansættelsesvilkår for sådanne stillinger.
3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser
I takt med at flere samarbejder mellem menighedsråd og mellem
menighedsråd og provstiudvalg ønskes forankret i provstiudvalget, herunder
samarbejder om ansættelse af specialiserede kompetencer som for eksempel
HR-konsulenter,
byggetekniske
rådgivere
og
24
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
kommunikationsmedarbejdere, vurderes begrænsningen i lov om
folkekirkens økonomi til kun at kunne afholde udgiften ved ansættelse af
sekretærkompetence på provstiniveauet uhensigtsmæssig.
Arbejdsgruppen foreslår derfor at udvide muligheden for at afholde udgiften
ved ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegation til
provstiudvalget. Arbejdsgruppen foreslår konkret, at der foretages en
ændring af bestemmelsen i lov om folkekirkens økonomi vedrørende
afholdelse af udgifter i provstiudvalgskassen, så den også omfatter
afholdelse af udgifter ved ansættelsen af medarbejdere til løsning af opgaver
delegeret fra menighedsrådene.
Med henblik på at nyttiggøre den foreslåede finansieringsbestemmelse i
praksis, foreslår arbejdsgruppen desuden, at Kirkeministeriet indleder en
proces med henblik på at lette adgangen til at ansætte konsulenter m.v. i
provstierne mest mulig, herunder særligt i forhold til ansættelse af HR-
konsulenter og/eller byggesagkyndige, som p.t. vurderes at være de mest
efterspurgte stillingskategorier på provstiniveau.
Arbejdsgruppen er opmærksom på risikoen for, at en udvidet mulighed for
ansættelser på provstiniveauet isoleret set kan medføre et stigende
udgiftspres i folkekirken, uanset at specialiserede kompetencer samtidig
vurderes at kunne indebære besparelser gennem samling af tidligere spredte
opgaver m.v. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at proceduren for ansættelse
af konsulenter m.v. i provstierne omfatter en obligatorisk høring af
biskoppen inden ansættelse for at undgå overlappende ansættelser af
konsulenter på forskellige niveauer til understøttelse af den samme opgave.
Efter høring af biskoppen foreslås en procedure, hvor HR-gruppen
orienteres om ansættelsen. Høringen af biskoppen og orienteringen af HR-
gruppen vil gøre det muligt for biskoppen og HR-gruppen at have overblik
over antallet og udviklingen i ansættelser på provstiniveau, samt evt.
formidle overordnede drøftelser i forhold til en koordineret indsats på
konsulentområdet i provstierne.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser om en
udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på
provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller
opgavedelegation fra menighedsudvalg til provstiudvalg. Det vil dog fortsat
være en klar forudsætning, at der er tale om lovligt oprettede stillinger, hvor
Kirkeministeriets forudgående tilladelse til oprettelse af stillingen er
indhentet i de tilfælde, hvor dette kræves.
Kirkeministeriet vil i forlængelse af lovforslaget og under inddragelse af
HR-gruppen og relevante arbejdsmarkedsparter tage initiativ til at
gennemgå den nærmere procedure for ansættelse af konsulenter af flere
menighedsråd i fællesskab, herunder i provstiudvalget, med henblik på at
lette adgangen til at ansætte konsulenter så meget som mulig og med henblik
på at gøre processen så enkel og decentral som mulig.
Kirkeministeriet vurderer endvidere, herunder i lyset af forslagene i afsnit
3.1 om udvidelse af samarbejdsmulighederne i regi af provstiet, at
25
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
bestemmelsen i § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi om udgifterne
til provstiudvalgenes virksomhed bør opdateres og præciseres.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning jf. lovforslagets § 2, nr. 12, udvides
bestemmelsen i § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi til også at
omfatte afholdelse af udgiften ved aflønning af ansatte, som løser opgaver
på delegation fra menighedsrådet af provstiudvalgskassen. Herved gives der
mulighed for, at menighedsråd, der samarbejder med provstiudvalget, kan
ansætte specialiseret medhjælp til at løse opgaver som for eksempel HR-
konsulentopgaver, byggeteknisk rådgivning eller koordination af et særligt
indsatsområde inden for provstiet.
Udvidelsen af bestemmelsen giver mulighed for, at de samarbejdende parter
kan afholde udgiften ved ansættelse af specialiseret medhjælp til løsning af
opgaver delegeret fra menighedsrådene, idet der dog fortsat skal søges
godkendelse af oprettelse af stillinger, som ikke er omfattet af de
overenskomstmæssige organisationsaftaler med tilhørende protokollater,
som gælder for ansættelse i folkekirken.
Samtidig opdateres og præciseres hjemlen i § 17 g, stk. 2, så det fremgår, at
udgifter til provstiudvalgets og provstens møder og aktiviteter i
provstisammenhæng kan dækkes af provstiudvalgskassen. Hensigten er i
lyset af den foreslåede udvidelse af samarbejdsmulighederne inden for
provstiet, jf. afsnit 3.1.3., at provstiudvalgskassen kan finansiere
provstiudvalgets og provstens mødevirksomhed i provstisammenhæng samt
de aktiviteter som er delegeret til provstiudvalget fra provstiets
menighedsråd. Ændringen fra kontoartikler til kontorhold indebærer
desuden, at f.eks. udgifter til drift af provstikontoret.
3.4. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd
som en selvstændig juridisk enhed
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om folkekirkens økonomi, at der ved hvert
menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Når
der i dag samarbejdes mellem menighedsråd med hjemmel i §§ 42 a og 43 i
lov om menighedsråd, finansieres samarbejdet via kirkekassen, og et
eventuelt regnskab for samarbejdet føres som en del af regnskabet hos
kirkekassen. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vedlægges typisk
bilag med et biregnskab for samarbejdet for at give indblik i dette.
Samarbejder mellem menighedsråd agerer endvidere juridisk på vegne af de
deltagende menighedsråd på grundlag af samarbejdsvedtægten og er ikke
selvstændige myndigheder, Der er således ikke i dag hjemmel i den
kirkelige lovgivning til, at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes
som selvstændige juridiske enheder og heller ikke til at oprette selvstændige
regnskaber og kasser.
26
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med hjemmel i lov om forsøg i folkekirken har der været udbudt to
specifikke forsøg med mulighed for at oprette visse samarbejder mellem
menighedsråd som selvstændige juridiske enheder. Forsøg nr. 2 ”Ændret
organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed –
bevillingssamarbejde” og forsøg nr. 3 ”Ændret organisering af samarbejder
som selvstændig juridisk enhed – budgetsamrådsmodellen” har i
forsøgsperioden gjort det muligt at organisere samarbejder af en vis størrelse
som selvstændige juridiske enheder. Som selvstændige enheder aflægger
samarbejdet eget regnskab, har eget cvr-nummer, eget momsregnskab og
har adgang til at ansætte personale.
Forskellen på de to forsøgsrammer er primært knyttet til finansieringen af
samarbejderne. I den ene variant modtager samarbejdet sin finansiering via
de deltagende menighedsråd. I den anden variant modtager samarbejdet
ligningsbeløb som led i den ordinære budgetproces i provstiet.
3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser
Evalueringen af forsøgsordningerne har vist stor opbakning til muligheden
for at organisere samarbejder mellem menighedsråd som selvstændige
juridiske enheder. Menighedsrådene finder bl.a., at der opnås bedre overblik
over økonomien, hvis regnskabet føres særskilt, mens også kompetencen til
at ansætte og afskedige m.v. bliver lettere at forstå, hvis samarbejdet
etableres som en særskilt juridisk enhed.
Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget,
foreslår med udgangspunkt i evalueringen, at muligheden for at oprette
samarbejder som selvstændige juridiske enheder gøres permanent.
Muligheden bør ifølge arbejdsgruppen som under forsøgsordningen være
forbeholdt samarbejder mellem menighedsråd, da provstiudvalg ikke bør
kunne indgå i samarbejder som selvstændig juridiske enheder, som
provstiudvalget fører tilsyn med og evt. selv bevilger penge til.
Evaluering af forsøgsramme 2 har fået positive tilbagemeldinger og opfattes
som administrativt tilgængeligt, da betalingerne svarer til at købe en ydelse
hos en privat aktør. Evalueringen af forsøgsramme 3, hvor samarbejdet
modtager ligning fra kirkeskatten, har vist at en ordning, hvor fastsættelsen
af ligningsbeløbet sker ved beslutning i budgetsamrådet, ikke virker efter
hensigten. Forsøgsordningen er konstrueret sådan, at budgetsamrådet skal
træffe beslutningen, da det bevilgede ligningsbeløb reducerer den resterende
pulje af midler, som herefter kan fordeles til menighedsrådene, hvis
provstiet ønsker at holde kirkeskatten i ro. I praksis blev beløbet til
samarbejdet drøftet på lige fod med provstiudvalgets indstilling til
fordelingen mellem menighedsrådene, og den endelige beslutning overladt
til provstiudvalget.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at ligningsbeløbet til samarbejder
organiseret som selvstændige juridiske enheder, og som modtager ligning
fra kirkeskatten, fremadrettet fastsættes af provstiudvalget. I provstier hvor
budgetsamrådet har besluttet at have besluttende budgetsamråd vedrørende
fastsættelsen af bevillinger til menighedsrådene, tillægges kompetencen til
at fastsætte ligningsbeløbet til samarbejdet ligeledes til det besluttende
27
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
budgetsamråd. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at bestyrelsen
samarbejder, der er organiseret som en selvstændig juridisk enhed,
deltage på budgetsamrådet med taleret, men ikke med stemmeret,
samarbejdets ejere, menighedsrådene, allerede er repræsenteret
budgetsamrådet med stemmeret.
for
kan
idet
på
Af hensyn til ikke at forøge de administrative udgifter til oprettelse af
særskilte kasser, bogføring, revision m.v. foreslår arbejdsgruppen, at der,
ligesom i forsøgslovgivningen, bør fastsættes en minimumsstørrelse for,
hvor små samarbejder, der kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed.
Arbejdsgruppen foreslår, at samarbejdet skal have et forventet omfang på
minimum 4 årsværk eller en omsætning på mindst 3 mio. kr. for at kunne
oprettes som selvstændig juridisk enhed.
Arbejdsgruppen forslår, at kasser organiseret som selvstændige juridiske
enheder ikke kan bestyres af en fællesbestyrelse, da den juridiske og
økonomiske administration af selvstændige juridiske enheder sidestilles
med et menighedsråd.
Tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der etableres som
selvstændige juridiske enheder, bør ifølge arbejdsgruppen varetages af
provstiudvalget.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning indsættes der en bestemmelse i § 1 i lov om
folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, der muliggør etablering af
selvstændige juridiske enheder og fastsætter de nærmere kriterier.
Muligheden for etablering af selvstændige juridiske enheder indsættes som
et stk. 2 til den eksisterende § 1 i lov om folkekirkens økonomi og skal ses
som en undtagelse til stk. 1, hvorefter det kun er muligt ved hvert
menighedsråd at oprette én kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Herved gives der efter nærmere anførte kriterier mulighed for, at et
samarbejde mellem menighedsråd kan oprettes som selvstændig juridisk
enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør minimum 4
årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr. om året.
Med lovforslagets § 2 nr. 1 tilføjes der endvidere et stk. 3 i § 1 i lov om
folkekirkens økonomi, hvorefter kirkegårde, som bestyres efter § 1, stk. 4, i
lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. på samme vilkår kan
etableres som selvstændige juridiske enheder. Som det er tilfældet med de
samarbejder, der har stor økonomi, vil en kirkegård i fælles ejerskab mellem
flere menighedsråd, kunne drage nytte af muligheden for at kunne oprettes
som selvstændig juridisk enhed. Menighedsrådenes regnskaber vil dermed
også blive mere gennemskuelige, da den fælles kirkegård ikke på samme vis
påvirker menighedsrådets resultat.
28
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med lovforslagets § 2, nr. 7, 8 og 14, sker der ligeledes en tilføjelse om
selvstændige juridiske enheder i §§ 7, 7 a og 19 i lov om folkekirkens
økonomi.
I § 7, stk. 1, tilføjes det, at provstiudvalget efter budgetsamrådet fastsætter
rammebevilling for selvstændige juridiske enheders driftsudgifter, bevilling
til anlægsudgifter og projektbevillinger. Med tilføjelsen udvides
bestemmelsen således til ikke kun at omfatte kirkekassen men også
selvstændige juridiske enheder. Med den foreslåede § 7, stk. 6, bemyndiges
kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler herom.
I § 7 a, stk. 1, tilføjes det, at provstiudvalget ud over at fastsætte
ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser også fastsætter ligningsbeløbet
til de selvstændige juridiske enheder.
I § 19, stk. 1, tilføjes det, at kommunen kan udbetale ligningsbeløbet direkte
til den selvstændige juridiske enhed.
Samarbejder, der oprettes som selvstændige juridiske enheder, sidestilles
juridisk med menighedsråd og aflægger eget regnskab. Det vil dog fortsat
være menighedsrådene, som kan etablere samarbejder som selvstændige
juridiske enheder, og som dermed har kompetencen til at ændre eller trække
sig fra samarbejdet. Der vil på den baggrund blive fastsat regler om, at
selvstændige juridiske enheder skal udarbejde budget og regnskab efter
tilsvarende regler som menighedsråd jf. lov om folkekirkens økonomi §§ 4-
7 a samt § 9.
Endelig bliver der, med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3 i de eksisterende
bestemmelser om samarbejder mellem menighedsråd i kapitel 8, tilføjet
muligheden for, at et samarbejde kan etableres som en selvstændig juridisk
enhed. Dette sker med en henvisning til det nye stykke 2 i § 1 i lov om
folkekirkens økonomi. Muligheden for etablering af selvstændige juridiske
enheder gælder kun, når samarbejder udelukkende består af menighedsråd
inden for de ovenfor anførte økonomiske rammer, og ikke når menighedsråd
og andre samarbejder på tværs af de kirkelige myndighedsniveauer.
3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 23 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at
stiftsrådet af hensyn til det kirkelige liv kan træffe beslutning om at udskrive
et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet.
Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at bidraget ikke kan overstige 1 pct.
af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.
Af § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi følger det endvidere, at
stiftsbidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til
kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster, formidling af
kristendom, og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT,
29
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af
sådanne projekter.
Af § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi fremgår desuden, at
stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur.
Eftersom § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi udgør en
udtømmende liste over aktiviteter, som kan finansieres af det bindende
stiftsbidrag, er der ikke hjemmel til at finansiere udgifter til diæter og
befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i stiftsrådsmøder af
stiftsbidraget. Disse udgifter finansieres i dag af stiftsadministrationernes
bevillinger fra folkekirkens fællesfond. Dette blev ikke ændret i forbindelse
med indførelsen af permanente stiftsråd i 2009. Kilden til finansiering af
udgifterne til diæter og befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse
i stiftsrådsmøder er således ikke ændret siden etableringen af
stiftsudvalgene for økonomi i 1984. Der er ikke hjemmel til finansiering af
diæter og befordringsgodtgørelse til møder i stiftsrådenes underudvalg.
Godtgørelse af udgifter til diæter og befordring i forbindelse med deltagelse
i stiftsrådsmøder sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1427 af 30. november
2016 om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg,
budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i
synsforretninger.
3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at der i praksis er forskel
på, hvorledes stiftsrådene i de enkelte stifter vælger at arbejde og herunder
særligt at igangsatte fælles projekter på stiftsplan finansieret af et bindende
stiftsbidrag.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at variationen i udnyttelsen af
muligheden for at opkræve et bindende stiftsbidrag i vidt omfang må
betragtes som et positivt udtryk for, at betydelige forskelle såvel i lokale
vilkår som i lokale tilgange til organiseringen af samarbejder på tværs af
niveauer og geografi kan rummes inden for den samme folkekirke.
Arbejdsgruppen finder, at der kan være grund til at øge frihedsgraden i
forhold til denne lokale beslutning. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det
maksimale bindende stiftsbidrag sættes op til 2 % af den lokale ligning.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der er tale om en mulighed, og ikke en
opfordring til at opkræve et højere stiftsbidrag. Arbejdsgruppen lægger
endvidere vægt på, at stiftsrådsrepræsentanterne er valgt af
menighedsrådene og kan udskiftes ved næste valg, hvis der er utilfredshed
med fastsættelsen af stiftsbidraget.
Herudover finder arbejdsgruppen det i forhold til stiftsrådets aktiviteter
uhensigtsmæssigt, at stiftsrådsmedlemmer og medlemmer af underudvalg
og arbejdsgrupper under stiftsrådet i modsætning til ordinære
stiftsrådsmøder, ikke kan modtage befordringsgodtgørelse, når der afholdes
30
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
møder, uanset at der nogle steder i landet kan være lang transport til
møderne.
Da underudvalg og arbejdsgrupper har en væsentlig funktion for stiftsrådets
arbejde, foreslår arbejdsgruppen, at reglerne ændres, så det fremadrettet
bliver muligt at udbetale befordringsgodtgørelse til møder i udvalg og
arbejdsgrupper under stiftsrådet. Da udgiften vil stige i de stifter, hvor man
ønsker at gøre brug af udbetaling af befordringsgodtgørelse til møder i
underudvalg og arbejdsgrupper, er arbejdsgruppen indstillet på, at
finansieringen af alle diæter og befordringsgodtgørelser fremover skal ske
af stiftsrådets midler, dvs. af det bindende stiftsbidrag.
Arbejdsgruppen foreslår konkret, at der foretages en mindre ændring af de
formål, som stiftsrådet kan finansiere, således at der til de eksisterende
formål – kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter
– tilføjes et ekstra formål vedrørende mødeudgifter.
Arbejdsgruppen lægger op til, at det er en beslutning for de enkelte stiftsråd,
om muligheden for at udbetale befordringsgodtgørelse skal benyttes i
stiftsrådets udvalg og arbejdsgrupper.
Kirkeministeriet kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser
og forslag. Kirkeministeriet finder dog, at de nærmere regler for udbetaling
af diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer bør følge de
tilsvarende regler for provstiudvalgsmedlemmer. Stiftsrådsmedlemmers
deltagelse i formelt etablerede underudvalg vil på den baggrund berettige til
såvel diæter som befordringsgodtgørelse med henvisning til bestemmelsen
i § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi om, at stiftsrådet selv
fastlægger sin udvalgsstruktur. Parallellen til provstiudvalgsmedlemmers
adgang til diæter og befordringsgodtgørelse indebærer desuden, at
beslutning om at udbetale godtgørelse ikke overlades til det enkelte stiftsråd,
men fastlægges i bekendtgørelse nr. 1427 af 30. november 2016 om diæter
m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og
stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 15 ændres det maksimale stiftsbidrag efter § 23
a, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkekirkens økonomi fra 1 til 2 procent. Der er
således med ændringen mulighed for at øge stiftsbidraget op til 2 procent
efter det enkelte stiftsråd lokale beslutning.
Med den foreslåede ordning indsættes der herudover et nyt punkt i § 23 a,
stk. 2, i lov om menighedsråd, der udvider anvendelsesområdet for
stiftsbidraget til også at omfatte mødeudgifter. Mødeudgifter dækker i denne
sammenhæng over både diæter og transportudgifter for mødedeltagerne.
Godtgørelserne ydes til deltagere i møder i stiftsrådet og dets formelt
etablerede underudvalg i henhold til § 23 a, stk. 6, i lov om folkekirkens
økonomi. De nærmere regler herfor fastsættes i bekendtgørelse om diæter
31
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og
stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.
3.6. Krav om målsætninger i budgettet
3.6.1. Gældende ret
Ifølge § 6 i lov om folkekirkens økonomi belyses de økonomiske forhold i
provstiet på budgetsamrådet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning
set i et flerårigt perspektiv skal drøftes. Endvidere skal menighedsrådenes
ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøftes. På baggrund af
drøftelserne fastsætter provstiudvalget de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv.
Et tilsvarende krav om udarbejdelse af målsætninger for menighedsrådenes
budgetter er ikke reguleret i lov om folkekirkens økonomi. Muligheden for,
at menighedsrådene på eget initiativ kan fastlægge målsætninger og særlige
indsatsområder indgår dog i systemunderstøttelsen af Økonomiportalen,
som benyttes til udarbejdelsen af de årlige budgetter.
3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at langt de fleste
menighedsråd (ca. 80 pct.) i praksis anvender muligheden for at beskrive
målsætninger i budgettet, enten årligt eller for hele valgperioden.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at udarbejdelsen af målsætninger spiller
en væsentlig rolle i at sikre oplyste, ansvarlige, transparente og inddragende
økonomiske beslutninger i den lokale økonomi. En aktiv formulering af
målsætninger spiller desuden en væsentlig rolle for samarbejdet og
relationerne mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at de tiltag, som foreslås med
henblik på større fleksibilitet og frihedsgrader i den lokale økonomi, kan
begrunde, at det til gengæld gøres obligatorisk for alle menighedsråd og
provstiudvalg at udarbejde målsætninger og hvert år indarbejde disse i
budgettet. Et krav om årlig fastlæggelse af målsætninger vil således bl.a.
være hensigtsmæssigt i lyset af, at provstiudvalgene vil kunne operere med
en større reserve og vil kunne træffe beslutninger i løbet af budgetåret til
andre udgifter end uforudsete og uopsættelige udgifter.
Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at det bør være tilladt at gentage
de formulerede målsætninger fra år til år, således at det bliver muligt at lave
langsigtede målsætninger, som overføres mellem årene.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
Det er i den forbindelse menighedsrådets ansvar, at målsætningerne efter
behov opdateres som led i den årlige budgetproces. En uændret
videreførelse af tidligere målsætninger forudsætter således en aktiv
stillingtagen.
3.6.2. Den foreslåede ordning
32
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med den foreslåede ordning jf. lovforslagets § 2, nr. 7, indsættes der, som
et nyt punkt i § 7, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi, en bestemmelse
om, at menighedsrådene, som en del af budgetprocessen, udarbejder
målsætninger, som indarbejdes i menighedsrådenes endelige budget.
Med den foreslåede ordning imødekommes således den allerede
eksisterende praksis, hvor ca. 80 % af menighedsrådene i forvejen vælger at
udarbejde målsætninger, enten årligt eller for hele valgperioden. Et
obligatorisk krav for alle menighedsråd om udarbejdelse af målsætninger i
det årlige budget har til formål at bidrage til oplyste, ansvarlige, transparente
og inddragende økonomiske beslutninger i den lokale økonomi.
3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til
brug for tillægsbevillinger
3.7.1. Gældende ret
Ifølge § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi fastsætter provstiudvalget
de foreløbige driftsrammer for kirkekasserne i provstiet og meddeler disse
til menighedsrådene.
Ifølge § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi indkalder
provstiudvalget en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet
til budgetsamråd. Ifølge § 5, stk. 4, kan menighedsrådene på det første
budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte
kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen er
bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Provstiudvalgets og
budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt. I § 5, stk. 4, 4. pkt.
nr. 1-3, opregnes de kompetencer, som et besluttende budgetsamråd kan
overtage fra provstiudvalget.
Ifølge § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, har provstiudvalget ved
ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at afsætte midler til en reserve på op
til 5 % af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det
følgende år mulighed for at forhøje ligningen med henblik på reservens
reetablering. Reserven kan anvendes til dækning af uforudsete udgifter i
ligningsområdet. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån med
en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter
betingelserne for likviditetslånet.
I praksis fordeles alle midler, som opkræves i lokal kirkeskat, én gang om
året som led i den ordinære budgetproces i året før regnskabsåret. Det
betyder, at det opkrævede kirkeskattebeløb fordeles til menighedsråd som
drifts- og anlægsbevillinger, til provstiudvalget som driftsbevilling, til 5 %-
reserven, jf. § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi og til kommunens
mellemregningskonto.
§ 19, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi fastsætter, at reserven til
uforudsete udgifter udbetales til provstiudvalgskassen fra kommunen.
33
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Efter gældende ret er der i løbet af regnskabsåret kun mulighed for, at
provstiudvalget kan bevilge menighedsrådene yderligere midler i form af
ekstra bevillinger fra 5 %-reserven. Dette forudsætter, at der er tale om
uforudsete eller uopsættelige udgifter, der ikke kan finansieres ved
omprioritering inden for menighedsrådets budget. Det eneste alternativ er,
at der kan indgås dialog med kommunen om at modtage et forskud på det
kommende års ligning.
Med lov om forsøg i folkekirken, blev et ønske om en mere fleksibel
mulighed for at udmønte midler i løbet af regnskabsåret imødekommet ved,
at der blev udbudt et forsøg med puljer i provstiudvalgskassen. Ifølge de
gældende regler forudsætter oprettelse af puljer, at der etableres et formelt
samarbejde mellem menighedsrådene og provstiudvalget, og ved at
kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende afgrænsede kirkelige
aktiviteter, med dispensation fra Kirkeministeriet, delegeres til
provstiudvalget. Der henvises desuden til afsnit om gældende ret jf. afsnit
3.12.1.
3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at det i praksis har vist sig
uhensigtsmæssigt, at der kun kan fordeles midler i forbindelse med den
ordinære budgetproces, da modellen kun giver provstiudvalget mulighed for
at hjælpe menighedsrådene med uforudsete og uopsættelige udgifter i løbet
af regnskabsåret.
Arbejdsgruppen anfører, at menighedsrådene særligt møder den manglende
fleksibilitet i to situationer. Det sker for det første i forbindelse med
projekter, som er opdelt i flere faser. Hvis der for eksempel til et projekt
gennemføres en foranalyse, som ikke er færdig, når der skal indsendes
ønsker til den ordinære budgetproces, kan menighedsrådene være tvunget
til at vente et år, før et projekt kan bevæge sig fra foranalyse til egentligt
projekt. Dette kan ofte være tilfældet ved større anlægsprojekter på kirken,
hvor det kan være svært for menighedsrådene at gennemskue projekternes
størrelse uden involvering af sagkyndige i forbindelse med foranalyser m.v.
For det andet giver den nuværende ordning kun i meget begrænset omfang
og kun efter indgåelse af en formel samarbejdsvedtægt, og ofte med
dispensation fra Kirkeministeriet, mulighed for at tildele midler uden for
den ordinære budgetproces til de bedst egnede projekter inden for et
samarbejdsområde. Denne problemstilling gør sig gældende, når
menighedsråd inden for provstiet er enige om et indsatsområde, f.eks.
energirenovering, men hvor de konkrete projekter hos menighedsrådene
ikke er klar til beslutning og indbyrdes prioritering, når der skal indsendes
ønsker til den ordinære budgetproces. Her vil provstiudvalgene typisk gerne
have mulighed for at vurdere konkrete projekter, inden der tildeles midler
til menighedsrådene, og den manglende fleksibilitet inden for regnskabsåret
kan derfor føre til en flerårig proces.
Interessen og evalueringen for forsøg med puljer i provstiudvalgskassen
viser, at der hos såvel menighedsråd som provstiudvalg er stor opbakning til
modeller, der sikrer større fleksibilitet i provstierne inden for det enkelte
34
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
regnskabsår. Arbejdsgruppen finder imidlertid efter gennemgang af
evalueringen af forsøg i folkekirken af de udbudte puljeforsøg samt af den
seneste undersøgelse af de lokale niveauers oplevelse af rammerne for
økonomistyringen af de lokale kasser, at ønsket om en mere fleksibel og
løbende økonomistyring kan imødekommes på en enklere og mindre
bureaukratisk måde end ved gennem øremærkede puljemidler, herunder
med samarbejdsaftaler og eventuel dispensation fra Kirkeministeriet.
Arbejdsgruppen foreslår således, at der i provstiudvalgskassen indføres
mulighed for at etablere en reserve, som kan udmøntes i form af
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
Reserven skal således erstatte den nuværende 5 %-reserve, og
arbejdsgruppen foreslår således, at reserven regnskabsmæssigt håndteres på
samme vis. Reserven skal imidlertid ikke som den nuværende 5 %-reserve
være begrænset til uforudsete og uopsættelige udgifter, men skal også kunne
anvendes bredt til andre formål. Reserven adskiller sig dermed også fra
puljerne i forsøgsordningen, da puljer kun kan anvendes til et nærmere
defineret formål.
Arbejdsgruppen foreslår, at menighedsrådene på det første budgetsamråd
efter et menighedsrådsvalg kan beslutte, om der i den årlige budgetproces
skal afsættes en reserve. Provstiudvalget tillægges kompetencen til at træffe
beslutning om reservens størrelse samt tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret. Provstiudvalget træffer tilsvarende beslutning om fordeling
af ligningsmidler i dag, men kan som beskrevet kun gøre det i forbindelse
med den ordinære budgetproces året før regnskabsåret.
Provstiudvalget kan efter høring af budgetsamrådet beslutte at øremærke
dele af reserven med henblik på anvendelse til særlige formål, for eksempel
grønne initiativer eller diakoni. Hvis der ikke træffes beslutning om
afgrænsning til særlige formål, kan midlerne anvendes bredt til de formål,
som afgrænses af formålsbestemmelsen i § 2 i lov om folkekirkens
økonomi.
Provstiudvalget kan træffe beslutning om tillægsbevillinger på lovligt
indkaldte møder i provstiudvalget.
Hvis menighedsrådene ønsker en reserve, men ikke ønsker, at
provstiudvalget skal have kompetence til at beslutte fordelingen, kan
menighedsrådene vælge at have besluttende budgetsamråd, jf. § 5, stk. 4, i
lov om folkekirkens økonomi. Herved flyttes kompetencen til
budgetsamrådet, hvor menighedsrådene vil skulle fastsætte reservens
størrelse sammen med de øvrige ligningsbeløb til menighedsrådene, og i
øvrigt mødes i løbet af året og tage stilling til ansøgninger om
tillægsbevillinger fra reserven.
Hvis provstiet har valgt at have besluttende budgetsamråd, bør det i
budgetsamrådets forretningsorden fastsættes, hvor ofte der afholdes møder,
hvor der kan træffes beslutning om tillægsbevillinger. I begge tilfælde bør
der tages stilling til en evt. ansøgningsprocedure.
35
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med arbejdsgruppens forslag er det ikke hensigten, at muligheden for at
etablere en reserve og give tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret skal
erstatte den ordinære budgetproces. Større beslutninger om strategisk
retning samt for eksempel beslutning om større anlægsprojekter bør således
fortsat ske som led i den ordinære budgetproces. Reserven bør af hensyn til
uforudsete udgifter som minimum udgøre 5 % af det samlede ligningsbeløb
i provstiet.
Det er i dag ikke muligt for provstiudvalget at tildele midler fra 5 %-reserven
til provstiudvalget, selv ikke i tilfælde af uforudsete eller uopsættelige
udgifter. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, for eksempel i tilfælde hvor et
provstikontor uventet skal flyttes, eller provstisekretæren siger sin stilling
op og skal have udbetalt feriepenge. Arbejdsgruppens forslag om at gøre det
muligt for menighedsrådene uden dispensation at delegere kompetence,
opgaver og finansiering på visse samarbejdsområder til provstiudvalget, jf.
afsnit 3.1.2., og om at udvide muligheden for at ansætte specialiserede
kompetencer på provstiniveau, jf. afsnit 3.3.2., vil desuden kunne gøre det
mere relevant også at kunne give tillægsbevillinger til provstiudvalget i
løbet af året.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provstiudvalget hhv. budgetsamrådet
som noget nyt også skal kunne give tillægsbevilling fra reserven til
provstiudvalget i henhold til den fastsatte procedure i forretningsordenen. I
de tilfælde, hvor provstiudvalget skal tage stilling til en tillægsbevilling til
provstiudvalget selv, foreslår arbejdsgruppen dog, at alle menighedsråd i
provstiet skal høres skriftligt og med en rimelig frist. Alternativt kan der
afholdes et budgetsamråd i henhold til reglerne herfor.
Kirkeministeriet kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser
og forslag.
For så vidt angår arbejdsgruppens bemærkning om, at reserven af hensyn til
uforudsete udgifter som minimum bør udgøre 5 % af det samlede
ligningsbeløb i provstiet bemærkes det, at der ikke i den eksisterende
bestemmelse om 5 %-reserven i § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
er pligt til at afsætte en sådan reserve, og at den eksisterende bestemmelse
vedrører mulighed for at afsætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve.
Reservens størrelse bør som udgangspunkt sikre, at de primære
disponeringer fortsat sker hos menighedsrådene, og den største del af
ligningsbeløbet bør således som udgangspunkt fordeles til
menighedsrådenes som led i den ordinære budgetproces. Kirkeministeriet
finder dog, at det bør overlades til en lokal beslutning, om og hvor stor en
reserve der skal afsættes.
Kirkeministeriet bemærker endvidere, at arbejdsgruppens forslag flytter
kompetencen til at beslutte, om der skal afsættes en reserve, til
budgetsamrådet, mens kompetencen til at beslutte reservens størrelse
fastholdes hos provstiudvalget, medmindre menighedsrådene vælger at have
besluttende budgetsamråd. Kirkeministeriet vurderer, at denne ændring i
forhold til den eksisterende lovgivning, som tillægger provstiudvalget
kompetencen til at beslutte, om der skal afsættes en reserve, er berettiget i
36
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
lyset af, at den hidtidige lovgivningsmæssige begrænsning på reservens
størrelse og anvendelsesområde samtidig ophæves.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer ændringer i lov om folkekirkens
økonomi, § 7 a om provstiudvalgets adgang til at afsætte en reserve og om
reservens størrelse og anvendelsesområde samt § 5 om budgetsamrådets
adgang til at beslutte, om der skal afsættes en reserve og til at overtage
kompetencen fra provstiudvalget til at fastsætte reservens størrelse.
Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det, at opregningen af kompetencer,
som et besluttende budgetsamråd kan overtage fra provstiudvalget i § 5, stk.
4, i lov om folkekirkens økonomi, udvides, således at budgetsamrådet også
kan overtage provstiudvalgets kompetence til at fastsætte størrelse og
udmøntning af reserven.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås det, at det i et nyt stk. 6 i § 5 i lov om
folkekirkens økonomi fastsættes, at budgetsamrådet skal beslutte, om der i
forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve.
Det er dermed budgetsamrådets rolle at tage stilling til, hvorvidt der inden
for provstiet skal afsættes en reserve, som kan anvendes i løbet af
budgetåret.
Uanset om kompetence til udmøntning af reserven ligger hos
provstiudvalget eller budgetsamrådet, skal der indenfor provstiet tages
stilling til en ansøgningsprocedure. Dette er provstiudvalgets, henholdsvis
budgetsamrådets opgave at sikre sker.
Med lovforslagets § 2, nr. 8 og 14, foreslås det, at § 7 a, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi ændres, således at provstiets reserve ikke længere er
begrænset til at udgøre op til 5 procent af ligningsbeløbet. Således
tydeliggøres det, at provstiudvalget alene har adgang til at fastsætte
størrelsen af en reserve, som besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6. Som
følge af dette forslag foretages der ligeledes konsekvensændringer i § 19
stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.
Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det desuden at tilføje et nyt stk. 3 i § 7
a i lov om folkekirkens økonomi, hvorefter anvendelsesområdet for reserven
udvides til ikke kun at omfatte uforudsete udgifter, men alle kirkelige
aktiviteter i ligningsområdet under lov om folkekirkens økonomi § 2 samt §
17 g, stk. 2.
Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det endelig at tilføje et nyt stk. 4 i § 7
a, i lov om folkekirkens økonomi, hvorefter provstiudvalget skal sikre
høring af menighedsrådene, hvis reserven skal udmøntes til provstiudvalget.
Der skal gives en rimelig svarfrist til menighedsrådene, så det sikres, at
menighedsrådene kan nå at behandle anmodningen. Alternativt kan
høringen foregå i forbindelse med et møde i budgetsamrådet, hvor
menighedsrådenes repræsentanter inden har haft mulighed for at drøfte
anmodningen med deres menighedsråd.
37
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Der vil fortsat være mulighed for at fortsætte med puljer som samarbejder
mellem menighedsråd, jf. samarbejdsreglerne i kapitel 8 i lov om
menighedsråd, men behovet vurderes minimalt, hvis det gøres muligt at
oprette en reserve som beskrevet.
3.8. Større fleksibilitet i den lokale budgetproces
3.8.1. Gældende ret
Budgetprocessen for menighedsråd og provstiudvalg er fastsat i §§ 4-7 a i
kapitel 1 a samt i § 17 h i kapitel 2 a i lov om folkekirkens økonomi.
Processen omfatter frister for udmelding af foreløbig ramme, indmelding af
foreløbige budgetter, udmelding af endelige rammer, seneste tidspunkt for
indmelding af kirkeskattebeløb til kommunen og menighedsrådenes
færdiggørelse af budgettet. Processen omfatter desuden krav om afholdelse
af budgetsamråd og af menighedsmøde. Provstiudvalgene og
menighedsrådene har derfor ikke væsentlig mulighed for lokal tilpasning af
processen, selv om de lokale forhold kan variere i forskellige provstier. Der
kan for eksempel være stor forskel på den tidsmæssige placering af dialog
med kommunen om udskrivningsgrundlaget og dermed den økonomiske
sikkerhed for provstiet.
Ifølge § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi fastsætter provstiudvalget
de foreløbige driftsrammer for kirkekasserne. Provstiudvalget kan ved den
foreløbige rammefastsættelse reservere et beløb til prioritering i forbindelse
med fastlæggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger.
I § 4, stk. 2-4, i lov om folkekirkens økonomi fastsættes der nærmere regler
om menighedsrådenes udarbejdelse af budgetbidrag m.v., som indsendes til
provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat frist – dog senest 15. juni
.
I flersognspastorater udarbejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om
yderligere driftsudgifter og bevillinger til anlæg for præsteembedets faste
ejendomme på et fællesmøde mellem menighedsrådene. Menighedsrådene
indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget.
I lov om folkekirkens økonomi §§ 5-7 fastsættes den resterende del af
budgetprocessen. Det følger af § 5 i lov om folkekirkens økonomi, at
provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd
i provstiet til budgetsamråd. Da nogle provstier geografisk ligger i to eller
flere kommuner, eller dele af flere kommuner, skal budgetsamrådet afholdes
særskilt for sognene i den enkelte kommune. Dette skyldes, at de
økonomiske forudsætninger kan være væsentligt forskellige i forskellige
kommuner, da udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten kan være forskelligt.
Budgetsamrådet er offentligt, og mødet skal bekendtgøres på en måde så
folkekirkemedlemmerne kan blive bekendt med at der afholdes møde.
Bekendtgørelsen om mødet skal også indeholde hvilke emner, der skal
behandles på budgetsamrådet.
Budgetsamrådet har, jf. § 5, stk. 3 og 4, ikke besluttende myndighed,
medmindre menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde efter
nyvalg, beslutter at flytte en række nærmere angivne kompetencer fra
38
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen herom gælder for hele
menighedsrådenes
funktionsperiode,
og
provstiudvalgets
og
budgetsamrådets kompetencer skal i givet fald fastlægges i en vedtægt.
Det følger af § 5, stk. 7, i lov om folkekirkens økonomi, at budgetsamrådets
beslutninger om ændret kompetencefordeling, eller om etablering af
samarbejde, sker ved afstemning. Ved afstemningen vægtes det enkelte
menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte
råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3. Et samarbejde
med provstiet som ramme ophører, hvis der på et efterfølgende
budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal som nævnt ovenfor. Ved øvrige
beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt ovenfor, men beslutninger
træffes ved stemmeflertal.
Kirkeministeren er ifølge § 5, stk. 8, bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om afholdelse af budgetsamråd. Kirkeministeren har fastsat nærmere
bestemmelser om budgetsamrådets afvikling og indhold i cirkulære nr.
10240 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget,
regnskab og revision m.v. Det gælder bl.a. i forhold til menighedsrådenes
mulighed for indsigt i provstiudvalgets budget og regnskab i
budgetprocessen.
Det følger af § 6 i lov om folkekirkens økonomi, at de økonomiske forhold
i provstiet belyses på budgetsamrådet, ligesom målsætninger for udgifter og
ligning set i et flerårigt perspektiv skal drøftes. Endvidere skal
menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøftes,
med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag. På baggrund af
drøftelserne fastsætter provstiudvalget de overordnede målsætninger for
udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv.
I § 7 i lov om folkekirkens økonomi reguleres processen efter afholdelse af
budgetsamrådet. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget
rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens
anlægsudgifter. Herudover fastsætter provstiudvalget rammebevillingen for
driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter for præsteembedets faste
ejendomme, hvor der er flere menighedsråd.
Menighedsrådene skal inden for den af provstiudvalget fastsatte
rammebevilling og bevilling til anlægsudgifter fastsætte budgettet for det
kommende regnskabsår. Tilsvarende gælder for rammebevillingen og
bevillingen til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme.
Menighedsrådene afholder fællesmøde om præsteembedets faste
ejendomme, som er et fælles ansvar. Til brug for fællesmødet indhentes en
udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning ved
stemmeflertal om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme.
§ 7, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi indeholder en bemyndigelse til,
at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for
fastsættelse af rammer og om indsendelse af budgetter for kirkekasserne til
provstiudvalget. Kirkeministeren kan dog ikke fastsætte regler om
størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
39
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
§ 17 h fastlægger tilsvarende, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Ifølge § 17 h, stk.
2, udarbejder provstiudvalget årligt et budget over provstiudvalgskassens
indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår, og efter § 17 h, stk. 4,
kan kirkeministeren fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af budget for
provstiudvalgskassen.
Bemyndigelserne i §§ 7, stk. 5, og 17 h, stk. 4, er anvendt til at fastsætte
nærmere regler om de lokale kassers budgetproces i cirkulære nr. 10204 af
30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab
og revision m.v. Cirkulæret fastlægger blandt andet nærmere regler og
bevillingsvilkår for hhv. driftsbevillinger og anlægsbevillinger.
Menighedsrådet disponerer frit over driftsbevillinger, mens anvendelse af
anlægsbevillinger forudsætter provstiudvalgets godkendelse af det samlede
anlægsprojekt. Det er med de nuværende regler ikke muligt at øremærke
driftsbevillinger til bestemte formål eller gøre udmøntning betinget af
forudgående godkendelse.
Det følger af § 7 a i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget
fastsætter ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser. Provstiudvalget har
ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at afsætte midler til en reserve
på op til 5 % af ligningsbeløbet.
3.8.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at der i den tidligere nævnte analyse fra Statens
Analyser og Implementering (SAI) af de lokale niveauers (menighedsråd og
provstier) oplevelse af rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i
folkekirken efterlyses større mulighed for en mere effektivt afviklet
budgetproces. Særligt menighedsrådene oplever, at man bruger megen tid
på budgetprocessen for det kommende år, da man allerede starter i
marts/april og først er færdige i december. På samme tid udtrykkes der dog
også tilfredshed med de eksisterende procestrin, som giver mulighed for god
dialog om budgetterne i provstiet.
For at imødekomme både ønsket om at kunne effektivisere processen og at
fastholde den gode dialog foreslår arbejdsgruppen, at der, efter lokalt ønske,
gives mulighed for tilpasning af budgetprocessen.
Arbejdsgruppen foreslår, at der fremadrettet ikke er et lovfastsat krav om, at
alle menighedsråd og provstiudvalg skal følge præcis den samme, centralt
fastsatte proces. Det skal fortsat være et krav for alle menighedsråd, at
budgettet for det kommende år skal være vedtaget senest den 31. december,
da der ellers ikke være mulighed for at afholde udgifter efter 1. januar.
Ligeledes skal det fortsat være et krav til alle ligningsområder, at
kirkeskattebeløbet skal indmeldes til kommunen senest 15. september af
hensyn til den kommunale budgetproces, hvori kommuneskatten og
kirkeskatten fastsættes. Det skal omvendt ikke være et generelt krav til alle
menighedsråd, at de for eksempel skal udarbejde et foreløbigt budget inden
udmeldingen af de endelige rammer. Et eventuelt foreløbigt budget kan
udarbejdes efter lokalt skøn.
40
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
For at fastholde forankringen af væsentlige beslutninger om den lokale
økonomi i menighedsrådene, finder arbejdsgruppen at det eksisterende krav
om afholdelse af budgetsamråd med deltagelse af provstiets menighedsråd
bør opretholdes med henblik på at sikre en inddragende drøftelse af de
overordnede økonomiske vilkår for provstiet i såvel et kort som et længere
perspektiv.
Arbejdsgruppen foreslår, at der i lov om folkekirkens økonomi indføres en
bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om budgetprocessen. Dette svarer til den
bemyndigelse, kirkeministeren i den nuværende økonomilov har i forhold
til regnskabsprocessen.
Arbejdsgruppen foreslår, at bemyndigelsen skal udmøntes ved fastsættelse
af regler for den lokale budgetproces, som giver provstiudvalget mulighed
for, efter høring af budgetsamrådet, at beslutte og udmelde en tilpasset
budgetproces til menighedsrådene senest i februar måned året før
budgetåret. En lokalt tilpasset budgetproces vil dog fortsat skulle overholde
krav om afholdelse af budgetsamråd, frist for indmelding af
kirkeskattebeløb til kommunens senest 15. september og frist for endelig
vedtagelse af de lokale budgetter senest 31. december.
Arbejdsgruppen anfører desuden, at de eksisterende regler for kirke- og
provstiudvalgskassernes budget som udmøntet med hjemmel i lov om
folkekirkens økonomi, hvor forpligtende, øremærkede midler alene kan
udmøntes til anlægsbevillinger, særligt af provstiudvalgene opleves som
hæmmende for god økonomisk prioritering og styring.
Arbejdsgruppen anfører således, at det kan give god mening for
provstiudvalgene at imødekomme og prioritere ønsker til særlige
driftsmæssige projekter af begrænset varighed med øremærkede og
tidsbegrænsede bevillinger. Hvis et menighedsråd modtager en sådan
bevilling som en del af driftsrammen, er der imidlertid ingen kontrol med,
at beløbet anvendes til det aftalte formål, og det er vanskeligt for såvel de
pågældende menighedsråd som provstiudvalget at bevare overblik over
projektøkonomien, da den indgår i den almindelige driftsøkonomi.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der oprettes en ny bevillingstype inden
for driftsrammen: Projektbevillinger. Projektbevillinger skal anvendes til
nærmere bestemte driftsformål, men et eventuelt overskud skal håndteres på
samme måde som overskud fra anlægsbevillinger og tilfalder således ikke
automatisk menighedsrådets frie midler, jf. det særskilte forslag i afsnit 3.9
om, at provstiudvalget kan beslutte at tilbageføre ubrugte anlægs- og
projektbevillinger til provstiets reserve. Arbejdsgruppen foreslår desuden,
at der også skal aflægges særskilt regnskab for projektbevillinger, svarende
til anlægsbevillinger.
Forslaget skal ikke ses som et ønske om at fastlåse en større del af
menighedsrådenes driftsrammer, end der er praksis for i dag, men som en
mulighed for at styrke den lokale økonomistyring.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
41
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
3.8.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 2 indsættes der en ny og kortere § 4 i lov om
folkekirkens økonomi. Efter § 4, stk. 1, er det fortsat et krav, at
menighedsrådene årligt udarbejder et budget for kirkekassen på baggrund af
provstiudvalgets udmelding af driftsramme, anlægsramme og – som noget
nyt – projektbevilling.
Projektbevillinger indføres med lovforslaget som en ny bevillingstype i
tillæg til driftsbevilling og anlægsbevilling. Projektbevillinger benyttes til
driftsformål, men er underlagt de samme bevillingsvilkår som
anlægsbevillinger,
jf.
nedenfor
om
udmøntningen
af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2.
Efter § 4, stk. 2, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler
for udmelding af driftsramme, anlægsramme og projektbevilling, budgettets
opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn, forhold vedr.
præsteembedets faste ejendomme og offentliggørelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal ses i sammenhæng med den tilsvarende
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om
revision og om provstiudvalgets godkendelse af regnskabet, der allerede i
dag er givet til kirkeministeren i § 9 i lov om folkekirkens økonomi. Det
forekommer således hensigtsmæssigt, at de nærmere bestemmelser om
såvel budget- som regnskabsprocessen kan fastlægges i bestemmelser i
medfør af lov, frem for i detaljeret form i selve loven.
Med lovforslagets § 2, nr. 13, opdateres bestemmelserne om
provstiudvalgenes budgetproces i § 17 h, stk. 2 og 4, i lov om folkekirkens
økonomi, så de svarer til de foreslåede bestemmelser for menighedsrådenes
budgetproces.
Med ændringen af § 17 h, stk. 2, ændres formuleringen ”budget over
provstiudvalgskassens indtægter og udgifter for det kommende
regnskabsår” til ”budget for provstiudvalgskassen på baggrund af den
fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling”. Indholdsmæssigt
indebærer ændringen alene introduktion af projektbevilling med samme
bevillingsvilkår som anlægsbevillinger, jf. nedenfor.
Med ændringen af § 17 h, stk. 4, bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte
nærmere regler for udmelding af driftsramme, anlægsramme og
projektbevilling, budgettets opbygning og udarbejdelse herunder frister,
tilsyn
og
offentliggørelse.
Ordlyden
af
den
eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere
regler om udarbejdelse af budget for provstiudvalgskassen, bringes dermed
i overensstemmelse med den tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i
forhold til menighedsrådenes budgetproces, jf. ovenfor om § 4, stk. 2, idet
provstiudvalgets budgetproces dog ikke omfatter forhold vedr.
præsteembedets faste ejendomme.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, skal anvendes
til at fastsætte nærmere regler for menighedsrådenes budgetproces i et
42
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab
og revision m.v. (aktuelt nr. 10204 af 30. november 2016), herunder med
henblik på at gøre budgetprocessen mere fleksibel for at kunne tilpasses
lokale forhold og ønsker.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil for det første blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler for udmelding af driftsramme, anlægsramme og
projektbevilling. Der forventes ikke at ske ændringer i forhold til udmelding
og bestemmelser om driftsramme og anlægsramme. Projektbevillinger vil
skulle anvendes til nærmere bestemte driftsformål, men et eventuelt
overskud vil i modsætning til den almindelige driftsbevilling skulle
håndteres på samme måde som overskud fra anlægsbevillinger. Et eventuelt
overskud vil således ikke automatisk tilfalde menighedsrådets frie midler,
jf. afsnit 3.9 om provstiudvalgets mulighed for at tilbageføre ubrugte
anlægs- og projektbevillinger til provstiets reserve. Der vil også skulle
aflægges særskilt regnskab for projektbevillinger på samme måde som for
anlægsbevillinger.
Provstiudvalget fastsætter således efter afholdelse af budgetsamråd
eventuelle projektbevillinger, ligesom det er tilfældet med de øvrige
bevillinger. Efter provstiudvalgets udmelding af driftsbevilling,
anlægsbevilling og projektbevilling, fastsætter menighedsrådet budgettet
for det kommende regnskabsår.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil for det andet blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler for budgettets opbygning og udarbejdelse, herunder den
systemmæssige understøttelse af aflevering m.v. De nærmere bestemmelser
vil som hidtil indebære, at Kirkeministeriet autoriserer kontoplanerne, som
menighedsrådene skal anvende, og fastsætter oversigterne til budgettet på
baggrund heraf. Kirkeministeriet tilstræber i den forbindelse, at budgetter
for menighedsråd og provstiudvalget lever op til tilsvarende krav for
gennemsigtighed og åbenhed som for den offentlige sektor i øvrigt.
Frister for budgetprocessen kan med bemyndigelsen også fastsættes af
kirkeministeren. Denne del af bemyndigelsen skal særligt give den ønskede
fleksibilitet i budgetprocessen, da kun de helt centrale frister og procestrin
fastholdes som obligatoriske for alle. Det gælder krav om afholdelse af
minimum et budgetsamråd i forbindelse med budgetprocessen, indmelding
af rammer til kommunerne senest den 15. september og at der skal foreligge
et færdigt og vedtaget budget senest 31. december året før budgetåret.
bemyndigelsesbestemmelsen vil dog også blive anvendt til at fastlægge
mere detaljerede frister i form af en standard budgetproces, som provstier
og menighedsråd skal benytte, hvis ikke provstiudvalget efter høring af
menighedsrådene, har fastsat en lokalt tilpasset proces.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan for det tredje blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler for tilsynet med budgetprocessen. Tilsynet med
menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages i henhold til § 45 i lov
om menighedsråd af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de
bestemmelser, der er fastsat herom. Tilsynet er ikke nærmere reguleret i lov
om folkekirkens økonomi, men det vurderes hensigtsmæssigt at kunne
43
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
fastsætte nærmere betingelser herom, herunder i lyset af den foreslåede
udvidelse af muligheden for at samarbejde mellem folkekirkelige
myndigheder på tværs af niveauer, jf. afsnit 3.1.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil for det fjerde blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler vedrørende præsteembedernes faste ejendomme, herunder
vedrørende indhentning af budgetbidrag og budgetønsker fra menighedsråd
og præstegårdsudvalg. De gældende regler tænkes ikke ændret i forbindelse
med udmøntningen af bestemmelsen.
Endelig vil bemyndigelsesbestemmelsen blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler om offentliggørelse af budgettet. De gældende regler herom
tænkes ikke ændret i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 17 h, stk. 4, tænkes tilsvarende anvendt til
at fastsætte nærmere regler for provstiudvalgenes budgetproces med henblik
på at gøre processen mere fleksibel, så den kan tilpasses de lokale forhold.
Det vil ligeledes ske i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke-
og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
3.9. Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og
for at foretage central opsparing af anlægsmidler
3.9.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om folkekirkens økonomi fastsætter provstiudvalget
rammerne for kirkekassens driftsbevilling og anlægsbevillinger. Efter § 7,
stk. 5, kan kirkeministeren fastsætte nærmere regler om proceduren for
fastsættelse af rammerne.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i cirkulære nr. 10204 af 30.
november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og
revision m.v., som blandt andet fastsætter nærmere regler og
bevillingsvilkår
for
menighedsrådenes
driftsbevillinger
og
anlægsbevillinger. Menighedsrådet disponerer frit over driftsbevillinger,
mens anlægsbevillinger gives til et nærmere bestemt formål, og anvendelsen
forudsætter provstiudvalgets godkendelse af det samlede anlægsprojekt.
Der er i dag i vejledning nr. 10205 af 30. november 2016 om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget regnskab og revision m.v. opstillet
retningslinjer for håndtering af eventuelle ikke anvendte anlægsmidler. Et
mindreforbrug som følge af god anlægsstyring overføres til
menighedsrådets frie midler, mens et mindreforbrug som følge af ændringer
i projektet indgår i en fornyet prioritering i forbindelse med næste
budgetproces. De ikke anvendte midler kan dog ikke, uden provstiudvalgets
godkendelse, flyttes fra anlæg til drift. I flere provstier har man lokalt aftalt,
at mindreforbrug af anlægsmidler indgår til fornyet disponering i
ligningsområdet. Det kan dog kun ske i forbindelse med den ordinære
budgetproces, hvilket ofte indebærer et tidsmæssigt langstrakt forløb.
44
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det er i dag ikke muligt at foretage opsparing til menighedsrådene i
provstiudvalgskassen. I stedet er der i mange provstier praksis for, at
menighedsråd sparer op til igangsættelse af større anlægsprojekter i den
enkelte kirkekasse. Provstiudvalgets godkendelse af, at et menighedsråds
opsparing til et anlægsprojekt kan igangsættes, er dog ikke en godkendelse
af, at selve anlægsprojekt kan påbegyndes. Denne godkendelse gives først,
når et samlet projekt og den samlede økonomi er på plads.
3.9.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at menighedsrådenes opsparing til anlæg over flere
år kan være hensigtsmæssigt, hvor det ikke på én gang i et år er muligt at
afsætte den samlede økonomi til et anlægsprojekt. De eksisterende regler
indebærer dog, at der akkumuleres ofte betydelige opsparinger i flere
forskellige kirkekasser, som de enkelte menighedsråd har ansvaret for at
forvalte. Det kan give udfordringer, da menighedsrådene ikke har nogen
garanti for indeståender ved en bank eller sparekasses eventuelle konkurs,
som det er tilfældet for privatpersoner. Det er desuden vanskeligt at forrente
midlerne i et svært investeringsmarked, hvor også almindelige bankkonti
giver negative renter.
Arbejdsgruppen anfører på den baggrund, at det samlet set er
uhensigtsmæssigt, at der i kirkekasserne henstår betydelige midler som
kunne indgå i en samlet prioritering af midlerne inden for provstiet.
Arbejdsgruppen peger særligt på akkumulering af videreførte midler for
anlægsarbejder, der er afsluttet, men hvor der ikke er taget stilling til
anvendelsen af mindreforbruget, og på, at midlerne fra et overskud efter et
gennemført anlægsprojekt, eller et anlægsprojekt, som i opsparingsfasen er
blevet aflyst, i dag kun kan disponeres på ny i forbindelse med den ordinære
budgetproces.
For at styrke den samlede økonomistyring og for at sikre, at anlægsprojekter
m.v. hurtigere kan igangsættes af menighedsråd og provstiudvalg, foreslår
arbejdsgruppen derfor, at det bliver muligt for provstiudvalget at tilbageføre
mindreforbrug fra afsluttede anlægsbevillinger til provstiudvalgets reserve,
hvorfra de igen kan disponeres. Muligheden for at tilbageføre midler skal
også gælde ved aflyste anlægsprojekter, men beslutningen kan i givet fald
kun ske med det berørte menighedsråds tilslutning, da provstiudvalget ikke
egenhændigt bør kunne aflyse et anlægsprojekt, som der allerede er givet
tilsagn om opsparing til.
Arbejdsgruppen foreslår tilsvarende, at mindreforbrug fra afsluttede eller
aflyste projektbevillinger, jf. afsnit 3.8.3, skal kunne tilbageføres til
provstiudvalgets reserve, hvorfra de igen kan disponeres.
Både for tilbageføring af anlægs- og projektbevillinger forudsætter
tilbageføringen en aktiv beslutning af provstiudvalget og kan først ske efter,
at anlægs- hhv. driftsprojektet er afsluttet og der er aflagt regnskab.
45
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Arbejdsgruppen foreslår herudover, at man efter lokal beslutning kan samle
opsparinger til anlægsprojekter i provstiudvalgskassen. Arbejdsgruppen
anfører i den forbindelse, at opsparing kun bør ske til navngivne projekter,
og at der således ikke er tale om en pulje af midler uden formål, som henstår
i provstiudvalgskassen.
Det er arbejdsgruppens forventning, at en samling af midlerne et sted vil
give bedre mulighed for professionel håndtering af midlerne til fordel for
alle i ligningsområdet. Provstiudvalget vil fortsat skulle agere i et vanskeligt
marked, men med flere midler åbnes også flere muligheder for investering.
En samling af de opsparede mider vil desuden give provstiudvalg og
menighedsråd et bedre overblik over, hvor mange penge som henstår fra år
til år uden at blive anvendt.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget § 2, nr. 9 og 13, indsættes nye bestemmelser i form af ny
§ 7 c og ny § 17 h, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, hvorefter
menighedsrådene og provstiudvalgene i løbet af året kan disponere over
budgettet inden for de af provstiudvalget udmeldte driftsrammer,
anlægsrammer og projektbevillinger.
Der indføres med den nye § 7 c en bemyndigelse til kirkeministeren til at
fastsætte nærmere regler for menighedsrådenes disponeringsmuligheder
inden for rammerne.
Der indføres tilsvarende med den nye § 17 h, stk. 5, en bemyndigelse til
kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler for provstiudvalgenes
disponeringsmuligheder inden for rammerne.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det første blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler for menighedsrådenes og provstiudvalgenes
muligheder for løbende at omdisponere i forhold til deres oprindelige
budget. Der kan således for eksempel omdisponeres mellem drift og anlæg
i løbet af regnskabsåret. Disponeringsmulighederne omfatter ligeledes
disponering vedrørende mindreforbrug, herunder som følge af
anlægsarbejde, der er afsluttet eller aflyst.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det andet blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler om muligheden for at tilbageføre ikke anvendte anlægs- og
projektbevillinger. Tilbageføring skal ske til provstiets reserve og kan herfra
anvendes til nye formål, jf. afsnit 3.7.3.
Tilbageføringen forudsætter en aktiv beslutning af provstiudvalget og kan
først ske efter, at anlægs- hhv. driftsprojektet er afsluttet, og der er aflagt
regnskab. Muligheden for at tilbageføre midler vil også gælde ved aflyste
anlægs- og driftsprojekter, men beslutningen kan i givet fald kun ske med
det berørte menighedsråds tilslutning.
46
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det tredje blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om muligheden for at samle opsparinger fra flere
eller alle menighedsråd i provstiudvalgskassen. Selv om midlerne er
placeret i provstiudvalgskassen, kan opsparing kun ske til navngivne
projekter. Der vil således ikke kunne ske opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen uden nærmere angivne, konkrete formål. Når
anlægsprojekter skal sættes i gang, kan pengene overføres til
menighedsrådene, som herefter bestyrer midlerne inden for samme regler
som i dag.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil for det fjerde blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler for delegering af ansvar for beslutninger m.v.,
herunder for udarbejdelse af regnskabsinstruksernes bilag, hvori bl.a.
præstens, øvrige ansattes og menighedsrådsmedlemmernes mulighed for at
disponere over midlerne i kirkekassen fastsættes.
3.10. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af
menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9 i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådet årligt
aflægger regnskab for kirkekassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere
regler om regnskabets aflæggelse og revision af regnskabet.
Tilsvarende bestemmelse om, at provstiudvalget årligt aflægger regnskab
for provstiudvalgskassen, samt at kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om aflæggelse af regnskaber for provstiudvalgskassen, fremgår af § 17 h,
stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi.
De nærmere regler om regnskabets aflæggelse er fastsat i cirkulære nr.
10204 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget,
regnskab og revision m.v. samt i vejledning nr. 10205 af 30. november 2016
om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision.
Regnskabet afleveres senest den 1. april året efter regnskabsåret og revideres
herefter frem til den 15. september. Efter endt revision skal
menighedsrådene behandle revisors bemærkninger i erklæring og protokol,
hvorefter regnskabet skal godkendes af provstiudvalget. Provstiudvalgenes
regnskaber følger en tilsvarende proces, men sendes til godkendelse hos
stiftsøvrigheden.
Først efter godkendelsen af provstiudvalget henholdsvis stiftsøvrigheden og
senest den 1. februar to år efter regnskabsåret offentliggøres regnskaberne
herefter på sogn.dk og provsti.dk.
Reglerne indebærer, at menighedsråd og provstiudvalg skal behandle deres
eget regnskab på flere møder. Først godkendes regnskabet i forbindelse med
afleveringen. Dernæst behandles revisionens kommentarer når disse
modtages. Og endelig afsluttes behandlingen, når provstiudvalget
henholdsvis stiftsøvrigheden har taget stilling til menighedsrådets
henholdsvis
provstiudvalgets
behandling
af
revisionens
og
tilsynsmyndighedens bemærkninger.
47
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
3.10.2. Kirkeministeriets overvejelser
Arbejdsgruppen anfører, at analysen fra Statens Analyser og
Implementering (SAI) af de lokale niveauers (menighedsråd og provstier)
oplevelse af rammerne for økonomistyring af de lokale kasser i folkekirken
i det store hele vurderer regnskabsprocessen som velfungerende.
Undersøgelsen viser dog samtidig en vis frustration over den langtrukne
regnskabsproces.
Arbejdsgruppen finder dog, at det er vanskeligt at fjerne alle procestrin for
menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskabsgodkendelse, men
foreslår at forkorte og afbureaukratisere processen samt fremskynde
offentliggørelsen af regnskabet ved:
-
-
-
Ophævelse af kravet om provstiudvalgets godkendelse af
menighedsrådets regnskab
Ophævelse af kravet om stiftsøvrighedens godkendelse af
provstiudvalgets regnskab
Indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne umiddelbart
efter aflevering af regnskabet, dvs. inden revisionsprocessen.
Arbejdsgruppen peger således på, at der ikke sker væsentlige ændringer i de
afleverede regnskaber mellem 1. april året efter regnskabsåret og de
offentliggjorte regnskaber 1. februar to år efter regnskabsåret. Hvis revisor
finder mindre fejl, opfordres i stedet normalt til at foretage en tilretning som
primopostering i året efter regnskabsåret.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at processen ændres, således at regnskabet
kan offentliggøres, så snart det er godkendt af menighedsrådet eller
provstiudvalget. Efterfølgende lægges revisionserklæringen ud sammen
med regnskabet på sogn.dk og provsti.dk, når denne foreligger.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at den langstrakte proces, før
de lokale regnskaber kan offentliggøres, også har betydning for, hvornår
konsoliderede tal for folkekirkens samlede økonomi kan offentliggøres af
Kirkeministeriet. Da offentliggørelse af de lokale regnskaber i dag først sker
i februar år to efter regnskabsåret, opleves tallene af mange som forældede
på udgivelsestidspunktet.
3.10.3 Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 10, ændres § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi, således at bemyndigelsen til kirkeministeren også omfatter
fastsættelse af frister for menighedsrådets aflæggelse af regnskaber og for
offentliggørelse af disse, mens godkendelse af regnskaberne hos
provstiudvalget udgår.
Med lovforslagets § 2, nr. 13 ændres tilsvarende den gældende § 17 h, stk.
6, som efter lovforslaget bliver § 17 h, stk. 7, således at bemyndigelsen til
kirkeministeren også omfatter frister for provstiudvalgenes aflæggelse af
48
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
regnskaber og for offentliggørelse af disse, mens godkendelse af
regnskaberne hos stiftsøvrigheden udgår.
Med ophævelsen af kravet om formel godkendelse af menighedsrådenes og
provstiudvalgenes reviderede regnskaber af henholdsvis provstiudvalget og
stiftsøvrigheden fjernes der et processuelt skridt, der kan anses for
overflødigt og bureaukratisk, og som forsinker offentliggørelsen af
konsoliderede tal for folkekirkens samlede økonomi.
En ophævelse af kravet om aktiv godkendelse ændrer ikke på
provstiudvalgenes og stiftsøvrighedernes tilsynsforpligtelse med
henholdsvis menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber. Tilsynet
udøves gennem de løbende budgetopfølgninger, som henholdsvis
menighedsrådene og provstiudvalgene fortsat skal indsende, samt i
forbindelse med revisors afgivelse af revisionserklæring og protokol. Hvis
provstiudvalget eller stiftsøvrigheden i gennemgangen af revisors
bemærkninger observerer konklusioner vedrørende økonomi eller
forvaltning, som giver anledning til bekymring, vil det fortsat være en pligt
for tilsynsmyndigheden at reagere. Dette kan og bør ske uafhængigt af, om
et krav om formel godkendelse af regnskaberne af tilsynsmyndigheden
fastholdes i regelsættet.
Bemyndigelsesbestemmelserne tænkes udmøntet i opdateringer af
cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. og vejledning
om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
Med præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen til også at omfatte
frister bliver kirkeministerens bemyndigelse mere tydelig i forhold til
fastsættelsen af frister i regnskabsprocessen, herunder offentliggørelse.
Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen kan der endvidere
fastsættes nærmere regler om, at offentliggørelse vil kunne ske automatisk
ved aflevering via det folkekirkelige it-system, Dataarkivet. Tilsvarende vil
revisionserklæringen kunne offentliggøres på en ønsket dato, når den af
provstirevisor er lagt i Dataarkivet. Menighedsrådene og provstiudvalgene
vil herefter ikke skulle foretage sig yderligere for, at offentliggørelsen sker.
3.11. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
3.11.1. Gældende ret
Ifølge § 17 f i lov om folkekirkens økonomi kan kirkeministeren fastsætte
regler om valg til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning samt om
provstiudvalgets og budgetudvalgets virksomhed. Bemyndigelsen er
udmøntet i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
3.11.2. Kirkeministeriets overvejelser
49
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Arbejdsgruppen peger på, at selv om der i mange tilfælde er sammenfald
mellem kommunegrænser og provstigrænser i Danmark, er der en række
kommuner, hvor flere provstiudvalg skal dele den opkrævede kirkeskat. Når
et ligningsområde dækker over flere provstier, skal der ofte nedsættes et
budgetudvalg. Budgetudvalget tager stilling til den samlede økonomi
indenfor ligningsområdet, herunder hvor meget der skal opkræves i
kirkeskat samt fordelingen mellem ligningsområdets provstier.
Budgetudvalgenes aktiviteter og beslutninger vedrører således primært
fordelingen af den kirkelige ligning til de underliggende provstier.
En gennemgang af folkekirkens struktur i forhold til ligningsområder og
provstiudvalg viser, at en væsentlig del af folkekirkens lokale kassers
økonomi, indledende bliver prioriteret af et budgetudvalg. Dette skyldes, at
en række af de store byer i Danmark dækker over flere provstier og dermed
har budgetudvalg. Der er i dag ikke krav om, at dagsorden,
beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes og budgetudvalgenes møder
skal offentliggøres, uanset at dette er udbredt praksis, herunder særligt for
provstiudvalg.
Arbejdsgruppen finder, at de beslutninger, der træffes i provstiudvalg og
budgetudvalg, har en sådan betydning for de lokale kassers økonomi, at der
bør stilles udtrykkeligt krav om offentliggørelse af beslutninger truffet i
disse udvalg.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 2, nr. 11, udvides bemyndigelsen i § 17 f i lov om
folkekirkens økonomi til også at omfatte fastsættelse af regler om
beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v.
Den foreslåede bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at
dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes og
budgetudvalgenes møder skal offentliggøres med henblik på at sikre mere
åbenhed og gennemsigtighed om beslutninger, der vedrører folkekirkens
lokale kasser.
3.12. Ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
3.12.1. Gældende ret
Menighedsrådenes muligheder for at afprøve nye organisationsformer er
reguleret i lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i folkekirken.
Det følger af § 1, at formålet med forsøg er at afprøve rammerne for
organisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette
menighedsrådenes arbejde og skabe bedre mulighed for, at
menighedsrådene kan organisere sig individuelt.
50
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
2673872_0051.png
Med lovens § 2, stk. 1, kan forsøgene fravige den organisering og
opgavefordeling, der følger af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m., lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om
folkekirkens økonomi samt de administrative forskrifter, der er udstedt i
medfør af de nævnte love.
Med lovens § 3, stk. 1, fastsættes kredsen af forsøgsdeltagere. Deltagere i
forsøg kan således være et eller flere menighedsråd, eventuelt i samarbejde
med provstiudvalg, biskopper, stiftsøvrigheder eller andre folkekirkelige
myndigheder, institutioner m.v.
Det følger af § 4, stk. 1, at Kirkeministeren hvert år udbyder en eller flere
forsøgsrammer, som menighedsråd m.v. kan ansøge om at deltage i. Siden
lov om forsøg i folkekirken trådte i kraft er der blevet udbudt 11
forsøgsrammer om bl.a. formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen,
selvstændig økonomi til samarbejder, mulighed for at flytte opgaver, ansvar
og finansiering til provstiudvalget eller biskoppen/stiftsøvrigheden og om
ændret intern organisering i menighedsrådene. Under forsøgsperioden er der
etableret forsøg under 6 af de 11 udbudte forsøgsrammer.
Af § 4, stk. 1, følger det endvidere, at forsøgsperioden er 2 år fra
iværksættelsestidspunktet. Med § 5 gives der mulighed for, at
menighedsrådene, ved forsøgsperiodens udløb, kan ansøge kirkeministeren
om forlængelse af forsøget med op til 2 år. Ved ændring af lov om forsøg i
folkekirken blev der givet mulighed for, at forsøgsdeltagerne kunne udfase
forsøgene inden udgangen af 2023.
Alle forsøg skal ifølge lovens § 8 evalueres af Folkekirkens Uddannelses-
og Videnscenter (FUV). Det fremgår at lovbemærkningerne til lov om
forsøg i folkekirkens afsnit 2.2., at hensigten er at sikre en central,
systematisk erfaringsopsamling, så man får et solidt og bredt grundlag for
en eventuel revision af den kirkelige lovgivning.
Det følger af lovens § 10, at kirkeministeren på baggrund af evalueringerne
tager stilling til om forsøgene skal føre til en revision af gældende ret. Ifølge
§ 12, stk. 2, skal kirkeministeren fremsætte forslag om revision af loven
senest i folketingsåret 2022-23.
3.12.2. Kirkeministeriets overvejelser
Det er Kirkeministeriets vurdering, at lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg
i folkekirken pr. 1. januar 2024 har udtømt sit indhold, da de igangsatte
forsøg er ved at blive udfaset. Loven bør derfor ophæves.
Siden lov om forsøg i folkekirken trådte i kraft har der som nævnt under
gældende ret været udbudt i alt 11 forsøgsrammer og etableret forsøg under
seks af de udbudte forsøgsrammer. De fem forsøgsrammer, som ikke blev
søgt og anvendt af nogen ansøgere var: ”Samarbejde mellem menighedsråd
om fælles bygningsadministration og -vedligeholdelse om udlicitering af
hele eller dele af opgaven til ekstern leverandør” (forsøg 4), ”Fælles
kontaktperson for flere menighedsråds personale” (forsøg 8), ”Placering af
51
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
visse eller alle administrative opgaver og ansvaret herfor (kompetencen) hos
biskoppen/stiftsøvrigheden” (forsøg 9), ”Fælles udvalg med
beslutningskompetence på tværs af menighedsråd” (forsøg 10) og
”Samarbejde mellem kontaktpersoner på tværs af menighedsråd” (forsøg
11).
I forbindelse med udfasningen af forsøgene har Kirkeministeriet taget højde
for, at evalueringen af de seks anvendte forsøgsrammer har kunnet indgå i
Arbejdsgruppen vedr. opdatering af bestemmelser om de lokale kasser i lov
om folkekirkens økonomi. Dette angår særligt de økonomirelaterede
forsøgsrammer, herunder forsøg med puljer i provstiudvalgskassen og
forsøg organiseret som en selvstændig juridisk enhed.
Med udgangspunkt i evalueringen foreslår arbejdsgruppen, at fem af de
anvendte forsøgsrammer implementeres i lovgivningen som permanente
ordninger på forskellig vis. Det gælder: ”Placering af formålsbestemte
puljer i provstiudvalgskassen” (forsøg 1), ”Ændret organisering af
samarbejder som selvstændig juridisk enhed” (forsøg 2 og 3) samt en
kombination af de to forsøg ”Samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele
eller dele af bygningsadministrationen og -vedligeholdelsen, ansvaret
herfor (kompetencen) og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget”
(forsøg 5) og ”Placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret
herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget” (forsøg 6).
Arbejdsgruppen foreslår nærmere bestemt, at puljeforsøgene ikke
implementeres i lovgivningen på samme måde som i forsøgene, men i en
ændret form, hvor puljerne erstattes af en mulighed for at etablere en større
reserve i provstiudvalgskassen til disponering i løbet af regnskabsåret, jf.
afsnit 3.8.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at muligheden for at etablere
selvstændige juridiske enheder implementeres i lovgivningen med en
mindre ændring til bestemmelserne i lov om folkekirkens økonomi.
Ændringen vedrører hvem der fastsætter ligningsbeløbet til den
selvstændige juridiske enhed, jf. afsnit 3.4.
Endelig indgår erfaringerne fra forsøgslovgivningen i overvejelserne om
udvidelse og forenkling af muligheden for at etablere samarbejder mellem
menighedsråd og provstiudvalg uden dispensation fra Kirkeministeriet, jf.
afsnit 3.1.
Ud over disse fem anvendte forsøgsrammer har arbejdsgruppen drøftet, om
forsøg under forsøgsrammen ”Ny organisering af menighedsrådets arbejde
– fra roller til ansvar og opgaver” (forsøg 7) bør give anledning til ændring
af den kirkelige lovgivning på nuværende tidspunkt. Arbejdsgruppens
konkluderer i den forbindelse, at et eventuelt initiativ vedrørende dette
forsøg bør behandles i et evt. fremtidigt arbejde med opdatering af andre
kapitler i lov om menighedsråd end kapitel 8 om samarbejde mellem
menighedsråd m.v.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens overvejelser og forslag,
herunder at erfaringerne fra forsøg under forsøgsrammen ”Ny organisering
52
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
af menighedsrådets arbejde – fra roller til ansvar og opgaver” (forsøg 7) kan
indgå i et evt. fremtidigt arbejde med opdatering af andre kapitler i lov om
menighedsråd end kapitel 8 om samarbejde mellem menighedsråd m.v.
3.12.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at lov nr. 460 af 15. maj 20217 om forsøg i
folkekirken ophæves den 1. januar 2024. Baggrunden for ophævelsen er, at
forsøgene er ved at blive udfaset og ophører ved udgangen af 2023. Loven
er derfor ikke længere aktuel og bør derfor ophæves af ordensmæssige
hensyn.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede implementeringskonsekvenser
for menighedsråd og provstiudvalg, idet der dog særligt i de første år må
forventes at skulle anvendes ekstra ressourcer på at etablere nye samarbejder
inden for rammerne af de beskrevne ændringer, ligesom det må forventes,
at nogle af eksisterende samarbejder, som er oprettet med dispensation fra
Kirkeministeriet, vil blive tilpasset de nye ordninger.
Kirkeministeriet vurderer, at antallet af ansatte ved provstiudvalgene kan
ventes at stige med indførelse af mulighed for at ansætte specialiseret
arbejdskraft ved delegation af opgaver fra menighedsrådene til
provstiudvalgene. Ideelt vil delegationen medføre en besparelse hos
menighedsrådene. I det omfang, menighedsrådene fastholder deres
nuværende medarbejdere til andre opgaver, vil det stigende antal ansatte hos
provstiudvalgene medføre en samlet stigning i de lokale kassers lønudgifter.
Det er dog også forventningen, at ansættelse af specialiseret arbejdskraft vil
kunne medføre andre besparelser gennem bedre opgaveløsning. Ansættelse
af specialiseret arbejdskraft, f.eks. medarbejdere med byggeteknisk
kompetence, vil samtidig kunne nedbringe behovet for køb af ydelser fra
eksterne rådgivere.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser
53
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
2673872_0054.png
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
54
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 42 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at to eller flere menighedsråd kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i medfør af § 2 i lov om
folkekirkens økonomi.
Det foreslås at ændre
§ 42 a, stk. 1,
ved at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvor det foreslås, at de etablerede
samarbejder efter 1. pkt., kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed, hvis de opfylder
betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke
benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.
Forslaget vil indebære, at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed med et eget regnskab. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1, hvor kriterierne for
oprettelse af et samarbejde som selvstændig juridisk enhed fremgår.
Formålet er, at et samarbejde med en væsentlig økonomi kan oprettes med et eget regnskab og derved
undgå, at samarbejdets økonomi skal indgå som en del af menighedsrådets regnskab.
Muligheden for at oprette et økonomisk omfattende samarbejde som en selvstændig juridisk enhed
gælder kun samarbejder mellem menighedsråd efter § 42 a og § 43 i lov om menighedsråd og kan
ikke anvendes ved samarbejder, hvor der samarbejdes på tværs af folkekirkelige
myndighedsniveauer, idet der ved disse samarbejder vil ske sammenblanding af kompetencer, hvis
provstiudvalget indgår, da provstiudvalget ikke kan føre tilsyn med en selvstændig kasse det selv er
en del af. Ved samarbejder med øvrige niveauer vil der være tale om en økonomi sammensat fra flere
kilder – henholdsvis stiftsbidrag, den lokale ligning eller landskirkeskatten, foruden
tilsynsudfordringer.
Forslaget indebærer ligeledes, at samarbejder, der oprettes som selvstændige juridiske enheder, ikke
kan benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a. Dette skyldes, at et samarbejde, der oprettes som en
selvstændig juridisk enhed, juridisk sidestilles med et menighedsråd, fordi det får eget regnskab, eget
budget, egne ansatte m.v. Det vil dog fortsat være menighedsrådene, som kan etablere samarbejder
som selvstændige juridiske enheder, og som dermed har kompetencen til at ændre eller trække sig fra
samarbejdet. Samarbejder, der er oprettet som selvstændige juridiske enheder, vil derfor ikke have
selvstændig stemmeret i sammenhænge, hvor menighedsrådene repræsenterer de lokale kassers
interesser, herunder f.eks. i budgetsamrådet, jf. § 5 i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, idet vilkårene er identiske, dvs. der er
tale om samarbejder mellem menighedsråd og ikke samarbejder på tværs af folkekirkelige
myndighedsniveauer.
Til nr. 2
55
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Til § 42 b
Det følger af § 43 b stk. 1, i lov om menighedsråd, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde
mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed og
provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem
menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller provstiudvalg.
Det følger videre af § 43 b, stk. 2, at de i § 43, stk. 6, nævnte regel om dispensation fra dele af den
kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på et provstiudvalg eller en
stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i henholdsvis
provstiet eller stiftet.
Menighedsråd og provstiudvalg har efter gældende regler ikke hjemmel til at etablere samarbejder
uden, at disse skal godkendes og eventuelt have dispensation fra Kirkeministeriet.
Det foreslås derfor at skabe hjemmel til, at et sådant samarbejde kan etableres uden Kirkeministeriets
godkendelse, så længe der samarbejdes om løsning af opgaver inden for et specifikt afgrænset
område.
Det foreslås at indsætte en ny § 42 b i lov om menighedsråd, som skal hjemle samarbejder mellem
menighedsråd og provstiudvalg uden forudgående godkendelse.
Det foreslås med
§ 42 b, stk. 1,
at et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme
ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1)
Fælles administration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver m.v. 2) Fælles
personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. 3) Bygningsvedligeholdelse og
-drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde, 6)
Kommunikation.
Forslagets
nr. 1
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om fælles
administration, herunder personregistrering- og regnskabsopgaver m.v., som f.eks. etablering af en
fælles kordegnefunktion, hvor opgaver fra flere menighedsråd samles et sted. Opgaverne kan omfatte
assistance til de kirkebogsførende præster, assistance til bogføring, udbetalinger m.v. samt øvrigt
administrativt arbejde herunder for eksempel opdatering af hjemmesider og anden kommunikation.
Forslagets
nr. 2
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om fælles
personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. Afhængigt af menighedsrådenes
ønsker kan opgaverne prioriteres forskelligt, således at rekruttering, jobsamtaler, lønforhandling,
forhold vedrørende arbejdsmiljø, lønopsætning og udbetaling, sygesamtaler m.v., løses af en
specialiseret medarbejder, som løser opgaver for flere menighedsråd.
Forslagets
nr. 3
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om
bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger. Opgaverne kan omfatte såvel
vedligeholdelsesopgaver som for eksempel malerarbejde, løbende drift, administration af
varmeordninger, men kan også være de mindre opgaver som forekommer i dagligdagen når
menighedsråd har ansvar for bygninger.
Forslagets
nr. 4
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om bygningsteknisk
rådgivning. Behovet kan opstå ved eksempelvis større nybyggerier og vedligeholdelsesarbejder, hvor
56
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
bygherre skal indgå i dialog med entreprenører og andre, og hvor et godt kendskab til byggeteknik,
priser m.v. kan være til fordel for folkekirken.
Forslagets
nr. 5
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om skole-kirke-
samarbejde. Et skole-kirke-samarbejde vil ofte have til formål at udvikle kristendomskundskab i
grundskolen. Folkekirkelige skoletjenester tilrettelægger typisk undervisningsprojekter i samarbejde
med grundskoler i området på skolernes præmisser, dvs. kundskabsformidlende og ikke forkyndende.
Der er tale om lokalt samarbejdet mellem to centrale kulturinstitutioner, hvor folkekirken får børn og
unge i tale og skolen får en sparringspartner i relation til nogle af de
almenmenneskelige grundspørgsmål.
Forslagets
nr. 6
vedrører samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om kommunikation for
eksempel vedrørende fælles udarbejdelse af kirkeblade, annoncering i lokalaviser og
rekrutteringsindsats – evt. ved fælles ansættes af kommunikationsmedarbejdere.
Det foreslås med
§ 42 b, stk. 2,
at samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra
både menighedsråd og provstiudvalg.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de krav, der følger af de allerede gældende bestemmelser om
samarbejde i kapitel 8 i lov om menighedsråd. Kravet følger imidlertid den praksis, der er på området,
hvor Kirkeministeriet gennemgår samarbejdsvedtægter, når der samarbejdes på tværs af niveauer i
folkekirken. Kirkeministeriet påser således, at der i vedtægten er nedsat en bestyrelse og
sammensætningen heraf forud for en godkendelse af en samarbejdsvedtægt. Et krav om en bestyrelse
skal fastholde de samarbejdende parters rolle og engagement på begge niveauer.
Ved sammensætningen af bestyrelsen skal menighedsråd og provstiudvalg dog være opmærksomme
på, at provstiudvalgsmedlemmer efter de almindelige regler for habilitet kan blive inhabile i
provstiudvalget. I tilfælde af inhabilitet må et provstiudvalgsmedlem på provstiudvalgsmødet være
med til at oplyse sagen, men ikke indgå i sagens forhandling eller beslutning. For at sikre at
provstiudvalget under alle omstændigheder forbliver beslutningsdygtigt, må mindre end halvdelen af
provstiudvalgets medlemmer indgå i en bestyrelse. Når menighedsråd og provstiudvalg etablerer
samarbejder, hvor der nedsættes en fælles bestyrelse, fastholdes provstiudvalgets tilsynsforpligtelser
uændret.
Forslaget indebærer endvidere, at et samarbejde efter denne bestemmelse også kan beslutte at
anvende en fællesbestyrelse, hvis en sådan er oprettet i provstiet, jf. lovforslagets § 1 nr. 7.
Det foreslås med
§ 42 b, stk. 3,
at nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Forslaget indebærer, at der fastsættes et krav om, at der skal udarbejdes en vedtægt, i lighed med de
regler, der gælder om samarbejder i §§ 42 a-43 b. Idet samarbejder efter den nye § 42 b ikke kræver
Kirkeministeriets godkendelse, skal vedtægten for et sådant samarbejde offentliggøres på det lokale
stifts hjemmeside. Med forslaget tillægges der således også stiftsadministrationen en mindre
screeningsopgave i forhold til vedtægterne jf. afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med
§ 42 b, stk. 4,
at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og
hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed
57
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er
offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
Forslaget følger gældende regler og de krav, der stilles til vedtægtens indhold i andre
samarbejdskonstruktioner i kapitel 8 i lov om menighedsråd.
Den nye § 42 b skal ses som en mulighed for at samarbejde uden forudgående godkendelse. Ønsker
menighedsråd og provstiudvalg at samarbejde om andet, end den nye bestemmelse giver mulighed
for, skal de almindelige regler i § 43 b i lov om menighedsråd følges som hidtil, og et sådant
samarbejde vil skulle godkendes af Kirkeministeriet.
Til § 42 c
Menighedsråd og provstiudvalg har efter gældende regler ikke hjemmel til at etablere samarbejder
om at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.
Det foreslås derfor at skabe hjemmel til, at et sådant samarbejde kan etableres uden Kirkeministeriets
godkendelse, så længe der samarbejdes om løsning af opgaver inden for et specifikt afgrænset
område.
Det foreslås at indsætte en ny § 42 c i lov om menighedsråd, som skal hjemle samarbejder om at
delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.
Det foreslås med
§ 42 c, stk. 1,
at et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme
ligningsområde, kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering
til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende: 1) Fælles administration, herunder
personregistrering og regnskabsopgaver m.v. 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder
præsteboliger, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde, 5) Kommunikation.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye § 42 b, hvorefter delegationsmuligheden gælder de
samme fastsatte områder undtagen fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og
HR-rådgivning m.m. og der henvises til beskrivelsen af § 42 b, stk. 1 jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås med
§ 42 c, stk. 2
at de nærmere bestemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside. Der henvises til beskrivelse om § 42 b, stk. 3, ovenfor.
Det foreslås med
§ 43 c, stk. 3,
at vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og
hvilket provstiudvalg, der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed
om vedtægtens fortolkning, vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er
offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres. Der henvises til beskrivelse om § 43 b, stk. 4 ovenfor.
Forslaget indebærer i modsætning til den nye § 42 b ikke et krav om, at samarbejdet organiseres ved
en bestyrelse, idet det er provstiet, der ved delegation fra menighedsrådet, overtager kompetence,
opgaver og finansiering for samarbejdet.
Til nr. 3
58
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det følger af § 43, stk. 1, i lov om menighedsråd, at udover de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller
flere menighedsråd indgå aftale om samarbejde, der kræver dispensation fra reglerne i kapitel 1-7 og
kapitel 9 i denne lov samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirkelige anliggender.
Det foreslås at ændre
§ 43, stk. 1,
ved at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvor det foreslås, at de etablerede
samarbejder efter 1. pkt., kan etableres som en selvstændig juridisk enhed, hvis de opfylder
betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke
benytte en fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a.
Forslaget vil indebære, at samarbejder mellem menighedsråd, der kræver dispensation ligesom
samarbejder efter § 42 a, i lov om menighedsråd, kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed,
med et eget regnskab. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved
kriterierne for oprettelsen fremgår.
Formålet er, at et samarbejde, med en stor økonomi, kan oprettes med et eget regnskab og derved
undgå at samarbejdets økonomi skal indgå som en del af menighedsrådets kasse og regnskab.
Muligheden for at oprette et økonomisk omfattende samarbejde som en selvstændig juridisk enhed
gælder kun samarbejder mellem menighedsråd efter § 42 a og § 43 i lov om menighedsråd, og kan
ikke anvendes ved samarbejder, hvor der samarbejdes på tværs af niveauer af hensyn til den
tilsynsopgave, som provstiudvalg har med de selvstændige juridiske enheder.
Forslaget indebærer ligeledes, at de samarbejder, der oprettes som selvstændige juridiske enheder
ikke kan benytte en fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a. Dette skyldes, at et samarbejde der oprettes som
en selvstændig juridisk enhed på mange måder sidestilles med et menighedsråd, fordi det får eget
regnskab, eget budget, egne ansatte m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, idet vilkårene er identiske, dvs. at der
er tale om samarbejder mellem menighedsråd og ikke samarbejder på tværs af niveauer.
Til nr. 4
Det følger af § 43 a, i lov om menighedsråd, at flere menighedsråd i ét provsti kan beslutte at etablere
de i § 42 a og § 43 nævnte former for samarbejde med provstiet som ramme. Beslutning derom skal
træffes på budgetsamråd, og udgifterne til samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen, jf. § 5,
stk. 6-7, og § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.
Det foreslås, at der i
§ 43 a,
ændres en henvisning i
2. pkt.,
således at henvisningen til § 5, stk. 6-7, i
lov om folkekirkens økonomi ændres til § 5, stk. 7 og 9.
Forslaget er en konsekvens af ændringerne i § 5 i lov om folkekirkens økonomi jf. lovforslagets § 2,
nr. 4 og 5.
Til nr. 5
59
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det følger af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde
mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed og
provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem
menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller provstiudvalg.
Det følger videre af § 43 b, stk. 2, i lov om menighedsråd, at den i § 43, stk. 6, nævnte regel om
dispensation fra dele af den kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på
et provstiudvalg eller en stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige
opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet.
Det foreslås at ny affatte § 43 b, således at stiftsrådene tilføjes over parter, der kan samarbejder efter
§ 43 b, i lov om menighedsråd.
Det foreslås at ændre
§ 43 b,
ved at nyaffatte
stk.1,
hvor det foreslås, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte
regler om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem
stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere
stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere
stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.
Forslaget vil indebære, at stiftsrådene gives mulighed for at samarbejde med andre stiftsråd eller andre
kirkelige myndigheder som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås at ændre
§ 43 b,
ved at ny affatte
stk. 2,
hvor det foreslås, at der i § 43, stk. 6, nævnte
regel om dispensation fra dele af den kirkelige lovgivning til et menighedsråd finder tilsvarende
anvendelse på et provstiudvalg, et stiftsråd eller en stiftsøvrighed, hvis det er ønskeligt af hensyn til
løsningen af folkekirkelige opgaver i henholdsvis provstiet eller stiftet.
Til nr. 6
Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel til at fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner, idet samarbejder efter § 43 b, i lov om menighedsråd i dag skal godkendes
af kirkeministeren.
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at kirkeministeren som noget nyt får mulighed at fastsætte
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner for på baggrund af konkret godkendte
samarbejdsvedtægter.
Det foreslås med
§ 43 c
at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af § 43 b.
Forslaget vil indebære, at kirkeministeren kan fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner på baggrund af konkret godkendte samarbejdsvedtægter, som forventes at
kunne være relevante og anvendelige for andre. Såfremt Kirkeministeriet har godkendt en
samarbejdsvedtægt som standardmodel, vil denne fremover kunne anvendes uden Kirkeministeriets
forudgående godkendelse til tilsvarende samarbejdskonstruktioner. Når Kirkeministeriet har
godkendt en samarbejdsvedtægt som standardmodel, skal dette offentliggøres på Kirkeministeriets
hjemmeside.
60
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Formålet med Kirkeministeriets offentliggørelse er at tilgodese en hurtigere og mere tilgængelig
proces for dem som måtte ønske at oprette et tilsvarende samarbejde. Herved gives der mulighed for
at etablere et tilsvarende samarbejde uden godkendelse, så længe standardmodellen følges i sin
helhed. Det er således ikke muligt at fravige dele af en standardmodel, og i så fald vil der være tale
om et samarbejde efter § 43 b, som skal indsendes via tjenestevejen og godkendes af Kirkeministeriet.
Der henvises til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at etablere en fællesbestyrelse. Der foreslås indsat et
nyt
kapitel 8 a
i lov om menighedsråd, med titlen ”Fællesbestyrelse”. Det foreslås, at der indsættes
nye §§ 44 a-44d, som nye bestemmelser i det foreslåede kapitel, der regulerer fællesbestyrelsens
nedsættelse, sammensætning, tilslutning, virke mv.
Til § 44 a
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 1, 1.pkt.,
at menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en
fællesbestyrelse.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådene får mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse i de
provstier, hvor der er et ønske herom.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 1, 2. pkt.,
at hvis provstiet dækker flere ligningsområder, kan der oprettes
en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde.
Forslaget er en geografisk afgræsning og vil indebære, at der kan oprettes en fællesbestyrelse i hvert
ligningsområde, hvis provstiet dækker flere ligningsområder. Dette vil være tilfældet, hvor provstiet
og ligningsområdet ikke er sammenfaldende. Tilsvarende kan der inden for et provsti være flere
ligningsområder, hvor der er væsentlig forskel på det økonomiske grundlag, og hvor det kan være
relevant at etablere en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for sig.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 1, 3. pkt.,
at hvis der i ligningsområdet er flere provstier, kan der oprettes
en fællesbestyrelse i ligningsområdet.
Forslaget vil indebære en mulighed for en fællesbestyrelse, hvis der er flere provstier i
ligningsområdet. Ofte vil samarbejder være organiseret inden for et provsti, men i særlige tilfælde
ville det være relevant at organisere samarbejder, som dækker et helt ligningsområde, således at flere
provstier indgår.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 2,
at fællesbestyrelsen kan tildeles kompetence til at træffe beslutninger
og administrere alle samarbejder inden for de i stk. 1 anførte områder.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som bestyrelsen for et
samarbejde ellers er tildelt. I de tilfælde hvor et samarbejde ønsker at benytte fællesbestyrelsen,
træder denne i stedet for en selvstændig bestyrelse, som ellers ville være nedsat i samarbejdet.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 3,
at fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som bestyrelsen for et
samarbejde er tildelt, og som er optaget i vedtægten for et samarbejde.
61
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen får forelagt sager fra samarbejderne til beslutning.
Alternativt kan fællesbestyrelsen selv tage initiativ i sagerne. For større samarbejder kan der være
medarbejdere tilknyttet samarbejdet, som forelægger sager til beslutning, mens det for mindre
samarbejder i højere grad vil være fællesbestyrelsen selv, som forbereder, forelægger og tager
beslutning i sagerne. Fællesbestyrelsens opgaver fremgår af vedtægten for samarbejdet eller i et tillæg
hertil.
Det foreslås med
§ 44 a, stk. 4,
at fællesbestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen selv fastsætter selv sin forretningsorden. Dette skal ske
under hensyntagen til lokale forhold, herunder antallet af tilsluttede samarbejder. Herved følges det,
der også gælder for både menighedsråd og provstiudvalg, som også selv fastsætter deres
forretningsorden.
Udgifter til afholdelse af møder, for eksempel kaffe og te m.v., afholdes af de menighedsråd, som
deltager i samarbejderne, efter lokal aftale.
Til § 44 b
Det foreslås med
§ 44 b, stk. 1, 1. pkt.,
at provstiudvalget skal sikre, at der afholdes valg til
fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at ansvaret placeres hos provstiudvalget, der skal sikre, at der afholdes valg
til fællesbestyrelsen.
Det foreslås med
§ 44 b, stk. 1, 2. pkt.,
at valget afholdes i forbindelse med et budgetsamråd, jf. § 5,
stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget vil indebære, at valget afholdes i forbindelse med et budgetsamråd, og at der således ikke
skal indkaldes til et selvstændigt møde, hvor der skal afholdes valg. Der kan indkaldes til et
budgetsamrådsmøde eller budgetudvalgsmøde, hvis man ønsker at afholde valg til fællesbestyrelsen,
og der ikke er planlagt møder i budsamrådet eller budgetudvalget.
Det foreslås med
§ 44 b, stk. 2, 1. pkt.,
at hvis der er flere provstier inden for et ligningsområde, der
har nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, skal budgetudvalgets forretningsførende
provst sikre, at der afholdes valg til fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at i de tilfælde, hvor der er flere provstier inden for et ligningsområde, der har
nedsat en fællesbestyrelse inden for ligningsområdet, placeres ansvaret om at sikre, at der afholdes
valg til fællesbestyrelsen hos den forretningsførende provst. Er der flere provstier inden for
ligningsområdet, afholdes valget i forbindelse med et budgetudvalgsmøde.
Det foreslås med
§ 44 b, stk. 2, 2. pkt.
at valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde.
Forslaget vil indebære, at valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde, de steder, hvor et
sådant er nedsat. Langt de fleste steder vil valg til fællesbestyrelsen dog ske på et budgetsamråd og
ikke på et budgetudvalgsmøde.
Det foreslås med
§ 44 b, stk. 3,
at valg til fællesbestyrelsen sker ved simpelt flertal blandt de
fremmødte til de i stk. 1 og 2 nævnte møder.
62
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Forslaget vil indebære, at det er de fremmødte mødedeltagere, der vælger fællesbestyrelsen. Dette
sker derfor ved simpelt flertal, idet det er de fremmødte deltagere, der stemmer, og ikke på et bundet
mandat fra de enkelte menighedsråd. Det er det enkelte budgetsamråd eller budgetudvalg, der
fastsætter proceduren for valg til en fælles bestyrelse, idet der er tale om et lokalt anliggende. Formålet
er at sikre en smidig procedure for valg til en fællesbestyrelse.
Til § 44 c
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 1, 1. pkt.,
at ved indgåelse af aftale om samarbejde mellem menighedsråd
eller mellem menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a, 42 b, § 43, § 43 b, kan samarbejdet tilslutte
sig fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at alle samarbejder mellem menighedsråd eller mellem menighedsråd og
provstiudvalg, der kan etableres i medfør af kapitel 8 i lov om menighedsråd kan vælge at tilslutte sig
fællesbestyrelsen. Dette gælder også samarbejder efter § 43 b, som kræver Kirkeministeriets
godkendelse, så længe der er tale om et samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 1, 2. pkt.,
at ved tilslutning af et samarbejde til fællesbestyrelsen, skal
der ikke nedsættes en særskilt bestyrelse for samarbejdet.
Forslaget vil indebære, at de samarbejder, der vælger at tilslutte sig fællesbestyrelsen, ikke skal
nedsætte en bestyrelse i samarbejdet, da fællesbestyrelsen skal varetage de opgaver, som en
selvstændig bestyrelse ellers ville varetage i samarbejdet.
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 2,
at tilslutning til fællesbestyrelsen skal fremgå af vedtægten for
samarbejdet.
Forslaget vil indebære et krav om, at tilslutningen fremgår af vedtægten. For allerede eksisterende
samarbejder vil tilslutning til en fællesbestyrelse kræve en vedtægtsændring eller et tillæg til den
eksisterende vedtægt. En tilslutning til fællesbestyrelsen af samarbejder med allerede godkendte
vedtægter kræver ikke fornyet godkendelse af Kirkeministeriet, men blot et tillæg til den godkendte
vedtægt.
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 3, 1. pkt.,
at det af vedtægten skal fremgå, at samarbejdet til enhver tid
kan udtræde af fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at tilslutningen til fællesbestyrelsen er frivillig, og at den eksisterende ordning
med en bestyrelse i et samarbejde fortsat kan benyttes.
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 3, 2. pkt.,
at en beslutning herom skal være truffet af de samarbejdende
parter og skal meddeles til fællesbestyrelsen.
Forslaget vil indebære, at både beslutning og handling ligger hos de samarbejdende parter og skal
understrege, at ordningen er frivillig.
Det foreslås med
§ 44 c, stk. 4,
at såfremt et samarbejde er udtrådt af fællesbestyrelsen jf. stk. 3, skal
der nedsættes en selvstændig bestyrelse for det eksisterende samarbejde, som skal fremgå af
vedtægten.
63
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Forslaget vil indebære, at de almindelige regler om ændringer i samarbejdet gælder, og der skal
således laves en vedtægtsændring eller et tillæg til vedtægten. Dette svarer til, hvad der gælder for
alle andre ændringer i et samarbejder, som ligeledes vil kræve en justering af vedtægterne.
Til § 44 d
Det foreslås med
§ 44 d, stk. 1, 1. pkt.,
at fællesbestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, som
er valgbare til et menighedsråd i ligningsområdet.
Forslaget vil indebære, at der er et krav om valgbarhed til menighedsråd for medlemmer af
fællesbestyrelsen. Valgbar er enhver, der opfylder betingelserne i § 2 i lov om valg til menighedsråd.
Det foreslås med
§ 44 d, stk. 1, 2. pkt.,
at såfremt der etableres en fællesbestyrelse for hvert provsti i
et ligningsområde, skal medlemmerne være valgbare til et menighedsråd inden for provstiet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med 1. pkt., og der gælder de samme krav om valgbarhed inden for
provstiet.
Det foreslås med
§ 44 d, stk. 2, 1. pkt.,
at flertallet i fællesbestyrelsen skal være læge medlemmer.
Forslaget vil indebære, at fællesbestyrelsen ikke består af et flertal af gejstlige medlemmer for at sikre
den demokratiske legitimitet.
Det foreslås med
§ 44 d, stk. 2, 2. pkt.,
at fællesbestyrelsen ikke behøver at have repræsentanter for
alle deltagende menighedsråd i alle samarbejder.
Forslaget vil indebære en større fleksibilitet i forhold til etablering af fællesbestyrelsen, idet
fællesbestyrelsen ikke behøver at have repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle
samarbejder. Mindre menighedsråd kan drage nytte af dette, da rekrutteringen til en bestyrelse kan
være en udfordring.
Det foreslås med
§ 44 d, stk. 3,
at fællesbestyrelsens medlemmer vælges for to år og etableres således,
at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på valg hvert år.
Forslaget vil indebære en fleksibel proces i forhold til valgene, idet et valg til fællesbestyrelsen kan
holdes på et hvilket som helst tidspunkt, så længe perioden på to år overholdes, og der sikres et
forskudt forløb, således at halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer er på valg hvert år. Ved første
valg sikres dette ved, at halvdelen kun vælges for et år, mens den anden halvdel vælges for to år.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens økonomi, at der ved hvert menighedsråd oprettes en
kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Det foreslås, at der i
§ 1
i lov om folkekirkens økonomi indsættes et nyt
stk. 2
til bestemmelsen, hvor
det foreslås, at hvis flere menighedsråd indgår i et samarbejde, jf. §§ 42 a og 43 i lov om
64
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
menighedsråd, kan samarbejdet oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab,
såfremt samarbejdets omfang udgør: 1) Minimum 4 årsværk, eller 2) en omsætning på mindst 3
millioner kr. om året.
Forslaget vil indebære, at der gives mulighed for at samarbejder mellem menighedsråd oprettes som
selvstændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-nummer og mulighed for at ansætte
medarbejdere. Derved udvides bestemmelsen § 1 i lov om folkekirkens økonomi til, at der i konkret
afgrænsede tilfælde kan oprettes mere end én kasse, der bestyres af menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 42 a, stk. 1 og § 43 stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 3, hvor der åbnes op for muligheden for, at menighedsråd der
samarbejder, kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed, såfremt kriterierne, som er fastsat i den
foreslåede § 1, stk. 2 er opfyldt.
Forslaget vil indebære, at samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder minimum har et
omfang som udgør 4 årsværk eller en omsætning på 3 millioner kr. om året. Den fastsatte
mindstestørrelse skal sikre, at administrative udgifter til oprettelse og drift af de nye juridiske enheder
holdes på et passende niveau, som sikrer rimelig balance mellem udgifterne og samarbejdets samlede
omfang. Der skal ikke oprettes unødigt mange kasser med tilhørende regnskaber, da omkostningen
herved bliver for stor. Herved skal forslaget sikre, at udgangspunktet i § 1 i lov om folkekirkens
økonomi ikke fraviges, medmindre der er tale om et så økonomisk omfattende samarbejde, at
hensynet til at undgå sammenblanding med det enkelte menighedsråds kirkekasse må anses for
hensigtsmæssigt. Størrelsen for, hvornår et samarbejde kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed, er fastsat ud fra erfaringerne fra forsøgsordningerne under lov om forsøg i folkekirken.
Det foreslås endvidere, at der i
§ 1
i lov om folkekirkens økonomi indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter
en kirkegård som bestyres efter § 1, stk. 4, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. på
samme vilkår som nævnt i stk. 2 kan etableres som en selvstændig juridisk enhed.
Forslaget vil medføre, at en kirkegård, der ejes af flere kirker i fællesskab på samme vilkår som
samarbejder efter den foreslåede § 1, stk. 2 i lov om folkekirkens økonomi kan oprettes som
selvstændig juridisk enhed. En kirkegård i fælles ejerskab mellem flere menighedsråd vil som
udgangspunkt have en stor økonomi, som i givet fald vil kunne holdes adskilt fra menighedsrådenes
regnskaber.
Forslaget med et nyt stk. 2 og 3 skal ses som en mulighed, som de samarbejdende parter kan benytte
sig af for at lette adskillelsen fra menighedsrådenes egne kasser og herved sikre gennemsigtighed.
Der er ikke tale om en obligatorisk ordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget fastsætter foreløbige
driftsrammer for kirkekasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene. Provstiudvalget
kan ved den foreløbige rammefastsættelse reservere et beløb til prioritering i forbindelse med
fastlæggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger.
65
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det følger videre af § 4, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådene på baggrund af
de foreløbige driftsrammer udarbejder budgetbidrag vedrørende driftsrammen samt eventuelle ønsker
om yderligere driftsudgifter og anlægsbevillinger. Budgetbidraget skal indeholde angivelse af de
stillinger, som budgettet omfatter.
Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, at hvor der er flere menighedsråd i et
pastorat, udarbejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger
til anlæg for præsteembedets faste ejendomme på et fællesmøde mellem menighedsrådene.
Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På
fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme ved
stemmeflertal.
I § 4, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi er det fastsat, at budgetbidrag m.v. som nævnt i stk. 2 og
3 indsendes til provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat frist.
Det foreslås at nyaffatte
§ 4
i lov om folkekirkens økonomi og indsætte et
stk. 1,
hvor det foreslås, at
menighedsrådet årligt udarbejder et budget for kirkekassen på baggrund af provstiudvalgets
udmelding af driftsramme, anlægsramme og projektbevilling.
Forslaget vil indebære, at kravet om, at menighedsrådene årligt udarbejder et budget for kirkekassen
på baggrund af provstiudvalgets udmelding om ramme, som følger af § 4, stk. 2, i lov om folkekirkens
økonomi, opretholdes. Dette gælder provstiudvalgets udmelding af driftsramme, anlægsramme og
som noget nyt projektbevilling, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Det foreslås endvidere med nyaffattelsen til § 4, at indsætte et nyt
stk. 2,
hvorefter kirkeministeren
fastsætter nærmere regler for udmelding af driftsramme, anlægsramme og projektbevilling,
budgettets opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn, forhold vedr. præsteembedets faste
ejendomme og offentliggørelse.
Forslaget vil indebære en bemyndigelse til, at dele af den proces, der er beskrevet i den gældende §
4 i lov om folkekirkens økonomi kan fastsættes af kirkeministeren. Det er hensigten, at
bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte nærmere regler for budgetprocessen. Bemyndigelsen
skal ses i sammenhæng med den bemyndigelse, der findes i § 9 i lov om folkekirkens økonomi, og
som er udmøntet i cirkulære nr. 10204 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes
budget, regnskab og revision m.v.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der i samme cirkulære kunne fastsættes nærmere
bestemmelser vedrørende budgetprocessen. Bemyndigelsen vedrører både drifts- og anlægsramme,
og som noget nyt projektbevilling, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.
Det er formålet, at en bemyndigelse til kirkeministeren, skal udmøntes i cirkulære nr. 10204 af 30.
november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v., hvor der
kan fastsættes regler om budgettets opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn, forhold vedr.
præsteembedets faste ejendomme og offentliggørelse. Bemyndigelsen skal således anvendes på
samme måde, som den bemyndigelse, der allerede i den gældende § 9 i lov om folkekirkens økonomi
gælder for regnskabsprocessen.
66
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med bemyndigelsen kan kirkeministeren endvidere fastsætte regler om, hvordan budgettet skal
opbygges og den systemmæssige understøttelse af aflevering m.v. Ved at reglerne fastsættes nærmere
i et cirkulære bliver processen mere fleksibel og vil kunne tilpasses de lokale forhold.
Der henvises til afsnit 3.8.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådene på det første
budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kompetence fra
provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes
funktionsperiode. Provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt.
Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets kompetence til at:
1) Fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6,
stk. 2.
2) Fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevillinger.
3) Fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb til kommunens kirkekasser, medmindre dette
fastsættes af et budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds fastsættelse af
ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre
§ 5, stk. 4, nr. 3,
således, at henvisningen til § 7 a, stk. 1-2 ændres til § 7 a, stk.
1-3, ligesom henvisningen til § 7, stk. 5, 2. pkt. foreslås ændret til § 7, stk. 6, 2. pkt.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i § 5 og § 7 a i lov om folkekirkens
økonomi jf. lovforslagets § 2, nr. 3. og 8.
Det foreslås endvidere at ændre
§ 5, stk. 4,
ved at indsætte at indsætte et nyt
nr. 4
om at fastsætte
størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7 a stk. 2 og 3.
Forslaget vil indebære en udvidelse af de områder, hvor budgetsamrådet kan overtage
provstiudvalgets kompetence.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter provstiets reserve ikke
længere er begrænset til at udgøre højst 5 procent af ligningsbeløbet, men fastsættes af
provstiudvalget. Med forslaget kan fastsættelsen af størrelse og udmøntning fastsættes af
budgetsamrådet, hvis menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd beslutter at flytte kompetencen fra provstiudvalget til budgetsamrådet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
67
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det følger af § 5, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte, at
personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinjer for
personalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.
Det følger videre af § 5, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte at
iværksætte samarbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Det foreslås, at der i
§ 5,
indsættes som nyt
stk. 6,
at budgetsamrådet skal beslutte, om der i forbindelse
med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, jf. § 7a, stk. 2. Herved foreslås det, at det er
budgetsamrådet, der skal beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en
reserve. Derved er det budgetsamrådets rolle at tage stilling til, hvorvidt der inden for provstiet skal
afsættes en reserve, som kan anvendes i løbet af budgetåret. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 5, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte, at
personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinjer for
personalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode
Det følger videre af § 5, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte at
iværksætte samarbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.
Det forslås, at der indsættes et nyt
stk. 8
i § 5, hvor det foreslås, at budgetsamrådet kan beslutte at
nedsætte en fællesbestyrelse til administration af samarbejder efter § 44 b i lov om menighedsråd. Er
der nedsat et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i budgetudvalget.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter budgetsamrådet kan nedsætte
en fællesbestyrelse. Er der nedsat et budgetudvalg træffes en beslutning om nedsættelse af en
fællesbestyrelse her.
Til nr. 6
Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at på budgetsamrådet belyses de
økonomiske forhold i provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt
perspektiv skal drøftes.
Videre følger det af § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådenes ønsker
om nye større udgiftskrævende opgaver skal drøftes.
Endeligt følger det af § 6, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at den i 2. pkt. nævnte
drøftelse skal ske med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag, jf. § 4, stk. 2–3.
68
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det foreslås, at
3. pkt.
i
§ 6, stk. 1,
ophæves. Forslaget vil indebære, at der ikke længere henvises til
§ 4, stk. 2-3 i lov om folkekirkens økonomi, og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2,
hvor kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for udmelding af driftsramme,
anlægsramme, projektbevilling og budgettets opbygning.
Til nr. 7
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at efter budgetsamrådet, fastsætter
provstiudvalget rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens
anlægsudgifter.
Ifølge § 7, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, fastsætter provstiudvalget rammebevillingen for
driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere
menighedsråd.
Ifølge § 7, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, fastsætter provstiudvalget rammebevillingen for
driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere
menighedsråd.
Det følger videre af § 7, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådet fastsætter budgettet
for det kommende regnskabsår inden for den af provstiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling
til anlægsudgifter og, jf. stk. 1 og 2.
I § 7, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, er det fastsat, at menighedsrådene fastsætter budgettet
inden for den rammebevilling og bevilling til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme,
som provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en
udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for
præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal.
Endelig fastsætter § 7, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse
og indsendelse til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne. Kirkeministeren kan ikke fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det foreslås at nyaffatte
§ 7
og tilføje i
stk. 1,
at denne bestemmelse også omfatter selvstændige
juridiske enheder. Forslaget vil indebære en udvidelse af bestemmelsen, således at provstiudvalget,
efter afholdt budgetsamråd, både fastsætter rammebevilling for kirkekassens og for selvstændige
juridiske enheders driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter.
Det foreslås endvidere at ændre i § 7, stk. 1, så det tilføjes, at provstiudvalget også fastsætter en ny
bevillingstype, herunder projektbevillinger. Fastsættelsen af denne nye type bevilling, skal både
gælde for kirkekassen og selvstændige juridiske enheder.
Forslaget vil indebære, at projektbevillinger kan anvendes til driftsprojekter, herunder f.eks. større
materielindkøb, særlige arrangementer m.v.
Det foreslås endvidere med nyaffattelsen til § 7 at tilføje en ny bevillingstype i
stk. 2,
herunder
projektbevillinger.
69
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Forslaget vil indebære en udvidelse af bestemmelsen således, at provstiudvalget både fastsætter
rammebevillingen for driftsudgifter, bevilling til anlægsudgifter og projektbevillinger for
præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere menighedsråd.
Forslaget vil indebære, at projektbevillinger kan anvendes til at skabe overblik over klart definerede
og tidsbegrænsede driftsprojekter. Ved oprettelse som projektbevilling sikres det, at der aflægges et
særskilt biregnskab ved projektets afslutning.
Herudover foreslås det med nyaffattelsen i § 7 at tilføje en ny bevillingstype i
stk. 3,
herunder
projektbevillinger.
Forslaget vil indebære en udvidelse af bestemmelsen således, at menighedsrådet, inden for den af
provstiudvalget fastsatte rammebevilling, fastsætter både bevilling til anlægsudgifter og
projektbevillinger, jf. stk. 1 og 2, budgettet for det kommende regnskabsår.
Forslaget vil indebære, at projektbevillinger kan anvendes til driftsprojekter efter samme principper
som er gældende for anlægsprojekter.
Med nyaffattelsen i § 7 i lov om folkekirkens økonomi foreslås det at tilføje en ny bevillingstype i
stk. 4,
herunder projektbevillinger.
Forslaget vil indebære en udvidelse af bestemmelsen således, at menighedsrådet fastsætter budgettet
inden for den rammebevilling og bevilling til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme,
som provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2.
Forslaget vil indebære, at projektbevillinger kan anvendes til finansiering af almindeligt
vedligeholdelsesarbejde på præsteboligen og præsteembedets øvrige faste ejendom.
Det foreslås endvidere med nyaffattelsen til § 7 at indsætte et nyt
stk. 5,
hvor menighedsrådene, som
en del af budgetprocessen, udarbejder målsætninger, som indarbejdes i menighedsrådenes endelige
budget. Det foreslåede nye stk. 5 skal ses i sammenhæng med gældende § 6 i lov om folkekirkens
økonomi, hvori der er fastsat et krav om, at provstiudvalget skal udarbejde målsætninger for udgifter
og ligning set i et flerårigt perspektiv.
Forslaget vil indebære, at der også stilles krav til menighedsrådene om at udarbejde målsætninger,
som spiller en væsentlig rolle i at sikre oplyste, ansvarlige, transparente og inddragende økonomiske
beslutninger i den lokale økonomi. En aktiv formulering af målsætninger spiller desuden en væsentlig
rolle for samarbejdet og relationerne mellem menighedsråd og provstiudvalg. Der henvises i øvrigt
til afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere med nyaffattelsen til § 7, at gældende stk. 5 bliver til
stk. 6,
som blot er en
videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 og 3.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
70
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at ligningsbeløbet til kommunens
kirkekasser fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Videre følger det af § 7 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget ved
ligningsbeløbets fastsættelse har adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af
ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at forhøje
ligningen med henblik på reservens reetablering. Reserven kan anvendes til dækning af uforudsete
udgifter i ligningsområdet. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån med en løbetid på
maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet.
Det foreslås at nyaffatte
§ 7 a
i lov om folkekirkens økonomi og tilføje i
stk. 1,
at denne bestemmelse
også omfatter selvstændige juridiske enheder.
Forslaget vil indebære en udvidelse af bestemmelsen, således at provstiudvalget både fastsætter
ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser og til selvstændige juridiske enheder.
Herudover foreslås det at ændre i
§ 7 a, stk. 2,
således at provstiets reserve ikke længere er begrænset
til at udgøre op til 5 procent af ligningsbeløbet. Herudover slettes 2. pkt. i § 7 a stk. 2, hvilket
medfører, at provstiudvalget ikke længere er begrænset til at genopfylde reserven til 5 procent af
ligningsbeløbet til kirkekasserne. Det er således frit for provstiudvalget at fastsætte reservens størrelse
afhængigt af lokale forhold.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, at provstiudvalget alene har adgang til at fastsætte
størrelsen af en reserve, som besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6, i lov om folkekirkens
økonomi.
Med nyaffattelsen i § 7 a foreslås det endvidere at tilføje et nyt
stk. 3,
hvori det videreføres fra
gældende § 7 a, stk. 2, at reserven tillige kan anvendes til dækning af uforudsete udgifter i
ligningsområdet. Det tilføjes dog til det nye stk. 3, at det er menighedsrådene, som kan ansøge
reserven, der forvaltes af provstiudvalget. Herudover tilføjes det til det nye stk. 3, at reserven kan
anvendes til alle kirkelige formål som omfattet af § 2 og § 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi.
Det videreføres herudover fra gældende § 7 a, stk. 2, at provstiudvalget af reserven kan yde et
likviditetslån med en løbetid på maksimalt 12 måneder, og at provstiudvalget fastsætter betingelserne
for likviditetslånet. Det foreslås dog, at det tilføjes, at det er menighedsrådene, som provstiudvalget
kan yde et likviditetslån til.
Forslaget indebærer, at anvendelsesområdet for reserven således udvides til ikke kun at omfatte
uforudsete udgifter, men alle kirkelige aktiviteter i ligningsområdet. under lov om folkekirkens
økonomi § 2 samt § 17 g, stk. 2.
Med nyaffattelsen i § 7 a foreslås det endvidere at tilføje et nyt
stk. 4,
hvorefter provstiudvalget, efter
høring af menighedsrådene kan anvende reserven til dækning af de § 17 g, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi anførte områder, herunder uforudsete områder.
Forslaget vil indebære, at provstiudvalget skal sikre høring af menighedsrådene, hvis reserven skal
udmøntes til provstiudvalget. Det er en forudsætning, at provstiudvalget sikrer, at menighedsrådene
får tid nok til at behandle anmodningen og give et høringssvar. Alternativt kan det besluttes af
provstiudvalget, at høringen kan foregå i forbindelse med et møde i budgetsamrådet. Her er det dog
71
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
ligeledes en forudsætning, menighedsrådenes repræsentanter inden har haft mulighed for at drøfte
anmodningen med deres menighedsråd.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Muligheden for at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra
menighedsrådene til provstiudvalgets reserve, er et af de nye elementer i lovforslaget og er derfor
ikke reguleret i gældende lov om folkekirkens økonomi. Menighedsråd kan modtage
anlægsbevillinger i forbindelse med den ordinære budgetproces. Derudover er der alene adgang til at
modtage midler i løbet af året, hvis der er tale om uforudsete udgifter.
De foreslås, at der indsættes en ny § 7 c, i lov om folkekirkens økonomi, om menighedsrådenes
disponeringsmuligheder indenfor de af provstiudvalget udmeldte rammer.
Det foreslås med
§ 7 c, 1. pkt.,
at menighedsrådet disponerer i løbet af året budgettet inden for de af
provstiudvalget udmeldte driftsrammer, anlægsrammer og projektbevillinger.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådene tildeles en mulighed for at disponere i løbet af året.
Disponeringen skal ske inden for de driftsrammer, anlægsrammer og projektbevillinger, som
provstiudvalget har udmeldt.
Det foreslås med
§ 7 c, 2. pkt.,
at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for menighedsrådenes
disponeringsmuligheder inden for rammerne, i jf. 1. pkt.
Forslaget vil indebære en bemyndigelse til Kirkeministeren, til at fastsætte nærmere regler for
provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for rammerne, herunder tilbageføring og opsparing
inden for anlægsrammen og muligheder for delegering af ansvar for beslutninger m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.9.3. om anvendelsesområdet for
bemyndigelsen.
Til nr. 10
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at menighedsrådet aflægger årligt regnskab
for kirkekassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om revision
og om provstiudvalgets godkendelse af regnskabet.
Det foreslås, at
§ 9, stk. 1
ændres, således at menighedsrådet aflægger årligt regnskab for kirkekassen.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse og frister herfor, om revision
og om offentliggørelse af regnskabet.
Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen til kirkeministeren ændres til at også at omfatte frister for
menighedsrådets aflæggelse af regnskaber og offentliggørelse af disse, mens godkendelse af
regnskaberne hos provstiudvalget fjernes. Med en præcisering af bestemmelsen til også at omfatte
72
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
frister, bliver kirkeministerens bemyndigelse mere tydelig i forhold til fastsættelsen af afleverings-
og revisionsfrister, som i dag er reguleret i både cirkulære nr. 10204 a 30. november 2016 om kirke-
og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. og i vejledning om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.10.3 for bemyndigelsens anvendelsesområde.
Til nr. 11
Det følger af § 17 f i lov om folkekirkens økonomi, at kirkeministeren kan fastsætte regler om valg
til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning samt om provstiudvalgets og budgetudvalgets
virksomhed.
Det foreslås at udvide bemyndigelsen i
§ 17 f
til også at fastsætte regler om beslutningsprotokol og
offentliggørelse m.v.
Den foreslåede bemyndigelse skal således anvendes til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om
krav om, at dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes og budgetudvalgenes møder
skal offentliggøres. Dette sikrer således mere åbenhed og gennemsigtighed om beslutninger der vedr.
folkekirkens lokale kassers økonomi.
Til nr. 12
Det følger af § 17, g, stk. 2, at udgifterne til valg af provstiudvalgene og til disses møder, herunder
honorar til formanden, befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes
udgifter til medhjælp, kontorartikler m.v., udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens
nærmere bestemmelse.
Det foreslås at ændre
§ 17 g, stk. 2,
således at
udgifterne til valg af provstiudvalgene samt udgifter til
udvalgenes aktiviteter og provstens møder, herunder honorar til provstiudvalgsformanden,
befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer, kontorhold, , medhjælp og aflønning af
ansatte som løser opgaver på delegation fra menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen efter
kirkeministerens nærmere bestemmelse.
Forslaget vil indebære, at bestemmelsen udvides til også at omfatte afholdelse af udgiften ved
aflønning af ansatte, som løser opgaver på delegation fra menighedsrådet af provstiudvalgskassen.
Herved gives der mulighed for, at menighedsråd, der samarbejder med provstiudvalget, kan ansætte
specialiseret medhjælp til at løse opgaver som for eksempel HR-konsulentopgaver, byggeteknisk
rådgivning eller koordination af et særligt indsatsområde inden for provstiet.
Udvidelsen af bestemmelsen giver mulighed for, at de samarbejdende parter kan afholde udgiften ved
ansættelse af specialiseret medhjælp til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene, idet der
dog fortsat skal søges godkendelse af oprettelse af stillinger, som ikke er omfattet af de
overenskomstmæssige organisationsaftaler med tilhørende protokollater, som gælder for ansættelse i
folkekirken.
73
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Endeligt tydeliggøres det, at udgifter til provstens møder med præsterne i provstiet samt driften af
provstikontoret, kan afholdes af provstiudvalgskassen.
Til nr. 13
Det følger af § 17 h, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner eller
dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunerne.
Det følger videre af § 17, h, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget udarbejder
årligt budget over provstiudvalgskassens indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår.
Videre følger det af § 17 h, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, at ligningsbeløbet til
provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8.
Det følger af § 17 h, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere
regler om udarbejdelse af budget for provstiudvalgskassen.
Herudover følger det af § 17 h, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, at regnskabsåret for
provstiudvalgskassen er kalenderåret.
Endeligt følger det af § 17 h, stk. 6, i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget aflægger årligt
regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabernes
aflæggelse, om revision og om stiftsøvrighedens godkendelse af regnskaberne.
Det foreslås at nyaffatte §
17 h,
for at skabe den samme struktur vedrørende reglerne om
provstiudvalgenes budgetproces, som der med lovforslaget foreslås for menighedsrådene.
Det foreslås at
§ 17 h, stk. 1, stk. 3
og
stk. 5
videreføres som
§ 17, h, stk. 1, stk. 3
og
stk. 6.
Det foreslås med den nye
§ 17 h, stk. 2,
at provstiudvalget udarbejder årligt et budget for
provstiudvalgskassen på baggrund af den fastsatte driftsramme, anlægsramme og projektbevilling.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 4, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, som regulerer menighedsrådenes udarbejdelse af et årligt budget,
og vil indebære en ensartet proces om udarbejdelse af budget for hhv. menighedsråd og provstiudvalg.
Det foreslås med den nye
§ 17 h, stk. 4,
at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for budgettets
opbygning og udarbejdelse herunder frister, tilsyn og offentliggørelse.
Forslaget vil indebære, skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 4, stk. 2, i lov om
folkekirkens økonomi, jf. lovforslagets § 2 nr. 2, hvorefter kirkeministeren også bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for budgettets opbygning og udarbejdelse, herunder frister, tilsyn og
offentliggørelse for provstiudvalgene.
Med bemyndigelsen i § 17 h, stk. 4, er det ligeledes hensigten, at denne skal anvendes til at fastsætte
nærmere regler for budgetprocessen i cirkulære nr. 10204 a 30. november 2016 om kirke- og
74
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v., der skal gøre processen mere fleksibel,
så den kan tilpasses de lokale forhold.
Det foreslås med den nye
§ 17 h, stk. 5, 1. pkt.,
i lov om folkekirkens økonomi, at provstiudvalget i
løbet af året disponerer budgettet inden for den fastsatte driftsramme, anlægsramme og
projektbevilling.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 7 c, i lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovforslagets § 2, nr. 9, og formålet er et give provstiudvalgene de samme disponeringsmuligheder,
som menighedsrådene efter § 7 c i lov om folkekirkens økonomi.
Det foreslås med den nye
§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,
i lov om folkekirkens økonomi, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler for provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for rammerne, jf. 1.
pkt.
Forslaget vil indebære, en bemyndigelse til kirkeministeren, præcis som i § 7 c i lov om folkekirkens
økonomi vedrørende menighedsrådene, til at fastsætte nærmere regler for provstiudvalgenes
disponeringsmuligheder inden for rammerne, herunder tilbageførsel og opsparing inden for
anlægsrammen og muligheder for delegering af ansvar for beslutninger m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.9.3. om anvendelsesområdet for
bemyndigelsen.
Det forslås med den nye
§ 17 h, stk. 7,
at provstiudvalget aflægger årligt regnskab for
provstiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om
frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskaberne.
Forslaget vil indebære, at den gældende bemyndigelse til Kirkeministeren i § 17 h, stk. 6, 2. pkt.
udvides til også at omfatte frister for menighedsrådets aflæggelse af regnskaber og offentliggørelse
af disse, mens godkendelse af regnskaberne hos stiftsøvrighederne fjernes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi, jf. lovforslagets § 2, nr. 10. Med en præcisering af bestemmelsen til også at omfatte frister,
bliver kirkeministerens bemyndigelse mere tydelig i forhold til fastsættelsen af afleverings- og
revisionsfrister, som i dag er reguleret i både cirkulære nr. 10204 a 30. november 2016 om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v. og i vejledning om kirke- og
provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.10.3 om bemyndigelsens anvendelsesområde.
Til nr. 14
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, at
landskirkeskatten udbetales til det i §
10 nævnte administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der
helt eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne bortset fra beløb til
imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende menighedsråd.
Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk.
2, udbetales til vedkommende provstiudvalg.
75
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det foreslås at nyaffatte § 19, stk. 1, hvor det foreslås at konsekvensændre i forhold til den ændrede
anvendelsesmulighed af reserven i den foreslåede § 7a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi og
muligheden for at udbetale ligningsbeløb direkte til selvstændige juridiske enheder jf. den
foreslåede § 1 stk. 2 og 3, i lov om folkekirkens økonomi.
Det foreslås, at
§ 19, stk. 1, 1
pkt. videreføres, idet der ikke er behov for indholdsmæssig ændring
eller konsekvensændring.
Det foreslås, med den nye
§ 19, stk.1, 2. pkt.,
at ligningsbeløb til kirkekasserne udbetales til
menighedsrådet.
Forslaget vil indebære en mindre justering, hvor specifikationen af, at beløb afsat til reserven ikke
udbetales til menighedsrådene, da reserven udbetales til provstiudvalget.
Det foreslås med den nye
§ 19, stk.1, 3. pkt.,
at ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb afsat
til reserven, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til provstiudvalget.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen i § 7 a stk. 2-4 jf. lovforslagets § 2 nr. 8,
hvori det foreslås, at provstiets reserve ikke længere alene kan anvendes til uforudsete udgifter.
Det foreslås med det nye
§ 19, stk. 1, 4. pkt.,
at ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. §
1 stk. 2 og 3 udbetales direkte til enheden.
Forslaget vil indebære, at kommunen, som noget nyt, kan udbetale ligningsbeløb direkte til
selvstændige juridiske enheder.
Til nr. 15
Det følger af § 23 a, stk. 1, 2 pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at det bindende bidrag fra
kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet ikke kan overstige 1 pct. af den lokale ligning i de
enkelte ligningsområder i stiftet.
Det følger af § 23 a, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, at bidraget anvendes efter stiftsrådets
beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter: 1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og
præster, 2) Formidling af kristendom, 3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT,
medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
Det foreslås at ændre
§ 23 a, stk. 1, 2 pkt.,
i lov om folkekirkens økonomi, så det maksimale
stiftsbidrag ændres fra 1 til 2 procent.
Forslaget vil indebære, at de stiftsråd, som ønsker at øge stiftsbidraget op til maksimum 2 procent af
den lokale ligning får mulighed for dette. Det vil dog stadig være en forudsætning, at det lokalt
besluttes af det enkelte stiftsråd at øge bidraget.
Forøgelse af den maksimale grænse for det bindende stiftsbidrag vil medføre en mulighed for at
anvende mere af den lokale kirkelige ligning til arbejdet på stiftsrådsniveau. Der er ingen automatik
i dette, men kan give en efterspurgt fleksibilitet – særligt i perioder med afvikling af ekstraordinære
arrangementer.
76
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det foreslås endvidere at ændre i
§ 23 a, stk. 2,
ved at indsætte et nyt
nr. 4,
der udvider
anvendelsesområdet for stiftsbidraget til også at omfatte mødeudgifter. Med den foreslåede udvidelse
kan deltagere i møder i stiftsrådet og dets formelt etablerede underudvalg i henhold til § 23 a, stk. 6,
få dækket deres mødeudgifter. Udvidelsen sikrer, at mødedeltagere kan få dækket udgifter til både
diæter og transportudgifter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Menighedsrådenes muligheder for at afprøve nye organisationsformer er reguleret i lov nr. 460 af 15.
maj 2017 om forsøg i folkekirken.
Det foreslås, at lov om forsøg i folkekirken ophæves den 1. januar 2024. Baggrunden for ophævelsen
er, at forsøgene er ved at blive udfaset og ophører ved udgangen af 2023. Herudover har
Kirkeministeriet i forbindelse med udfasningen af forsøgene taget højde for, at evalueringen af disse
med fordel har kunnet indgå i Kirkeministeriets arbejdsgruppe, som har arbejdet med en
modernisering af bestemmelserne om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi.
Der henvises i øvrigt til de alm. bemærkninger afsnit 3.1, 3.4 og 3.7.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2023.
[Stk. 2.
eventuelle overgangsregler vil blive implementeret her]
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Dette indebærer, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Loven gælder for ikke Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Grønland og ikke
indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland
Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrørende sagsområdet »Folkekirken« og har
dermed også overtaget kompetencen til at fastsætte regler om revision af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler.
77