KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste

Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens

økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd,

lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken. Lovforslaget vedrø-

rer udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og

fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i

folkekirken.

Kirkeministeriet nedsatte i januar 2022 en arbejdsgruppe, som skulle se på be-

hovet for justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi.

Dette skete på baggrund af en evaluering af forsøgsordningen og den lovbundne

revision af lov om forsøg i folkekirken. Arbejdsgruppen fik til opgave at komme

med anbefalinger om, hvilke lovændringer, forsøgene gav anledning til, samt

hvilke mindre justeringer, der fra repræsentanternes perspektiver, ville under-

støtte Kirkeministeriets ønske om at sikre gode rammer for folkekirkens lokale

kasser.

Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for biskopperne, Provsteforeningen,

stiftskontorcheferne og Landsforeningen af Menighedsråd og med Kirkeministe-

riet som formand.

Til brug for Arbejdsgruppens drøftelser har Statens Analyser og Implementering

(SAI) for Kirkeministeriet i begyndelsen af 2022 udarbejdet en analyse af de lo-

kale niveauers oplevelse af rammerne for økonomistyring i folkekirkens lokale

kasser.

En række forslag til forbedring af den lokale økonomistyring fra

SAI’s analyse

fra Arbejdsgruppen kræver ikke lovændring og vil blive behandlet i Lokaløko-

nomigruppen, som består af repræsentanter fra ministeriet og folkekirken.

Lovforslagets indhold

Forslaget om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens øko-

nomi og lov om forsøg i folkekirken er udarbejdet af Kirkeministeriet på bag-

grund af anbefalingerne i Arbejdsgruppens afsluttende rapport. Ændringsforsla-

gene i høringsbrevet er uddybet i Arbejdsgruppens rapport. Forslagene præsen-

teres i høringsbrevet i samme rækkefølge, som de står i Arbejdsgruppens rap-

port for at lette drøftelsen af forslagene. Man er velkommen til at afgive hørings-

svar med henvisning til både høringsbrevets systematik og til de konkrete lov-

forslag.

Forslagene er i arbejdsgruppens rapport og høringsbrevet inddelt i to overord-

nede temaer:

Frederiksholms Kanal 2121

Frederiksholms Kanal

1220 København K

Postboks 2123

www.km.dk

1015 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 236089

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 7. juli 2022

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

•

I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af

niveauer og geografi

II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring

Akt nr.: 236089

Side 2

Lovforslaget sigter mod at åbne nye muligheder for organisering af arbejdet i

menighedsråd og provstiudvalg. Hvis der lokalt er tilfredshed med den gæl-

dende praksis, kan denne derfor blot fortsættes, og de nye muligheder i lov-

forslaget kan findes frem på et tidspunkt, hvor det vurderes mere hensigtsmæs-

sigt.

Forandringerne for folkekirkens lokale kasser som følge af de foreslåede æn-

dringer i lovforslaget i lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi er

beskrevet herunder.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om at ophæve lov om forsøg i folkekir-

ken med virkning fra 1. januar 2024.

•

Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde

på tværs af niveauer og geografi

1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delege-

ring af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg

Under den eksisterende lovgivning kræves der dispensation fra Kirkeministeriet

for at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, bl.a. hvor

der:

•

nedsættes en fælles bestyrelse,

hvor der ansættes medarbejdere ved provstiudvalget,

hvor provsten udpeges som kontaktperson, eller

hvor samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen

Med forslaget vil man fremadrettet uden dispensation kunne oprette samarbej-

der mellem menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse,

når samarbejdet omfatter:

•

Fælles administration, herunder personregistrering, regnskabsopgaver

m.v.

Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning

m.v.

Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger

Bygningsteknisk rådgivning

Skole-kirke-samarbejde

Kommunikation

Med forslaget vil følgende opgaver kunne delegeres fuldt ud til provstiudvalget

uden at dette kræver dispensation fra Kirkeministeriet:

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

•

Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning

m.v.

Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger

Bygningsteknisk rådgivning

Skole-kirke-samarbejde

Kommunikation

Akt nr.: 236089

Side 3

Når menighedsråd opretter et permanent samarbejde og/eller uddelegerer op-

gaver skal de ligesom hidtil udarbejde samarbejdsvedtægter, som beskriver

hvem der deltager i samarbejdet, hvad der samarbejdes om, hvordan samarbej-

det finansieres, hvem der fører tilsyn, vilkår for optagelse af andre deltagere i

samarbejdet, afgørelse af uenigheder om vedtægtens fortolkning samt vilkår for

ophævelse af samarbejdet.

1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbej-

der i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse

Under gældende lovgivning skal hvert enkelt samarbejde have en bestyrelse be-

stående af repræsentanter fra de deltagende menighedsråd. Med dette æn-

dringsforslag bliver det muligt for de samarbejder, der ønsker det, at tilslutte sig

en fællesbestyrelse inden for et provsti eller et ligningsområde. Fællesbestyrel-

sen vil herefter have kompetence til at træffe beslutninger og administrere alle

deltagende samarbejder svarende til den funktion, som flere særskilte bestyrel-

ser ville have.

Der vil ikke være krav om, at fællesbestyrelsen omfatter repræsentanter for alle

deltagende menighedsråd i alle samarbejder, og man kan derfor kraftigt redu-

cere antallet af bestyrelsespladser, der skal besættes, ift. hvis der oprettes sær-

skilte bestyrelser for hvert samarbejde.

Deltagerne i det enkelte samarbejde afgør, om det skal ledes af fællesbestyrelsen

eller en bestyrelse for det enkelte samarbejde. Provstiudvalget (hvis fællesbe-

styrelsen dækker et provsti) eller budgetudvalget (hvis fællesbestyrelsen dæk-

ker et ligningsområde) tilrettelægger valg til fællesbestyrelsen, som består af

mindst 5 medlemmer med flertal af læge medlemmer. Alle samarbejder under

fællesbestyrelsen skal udarbejde særskilte vedtægter.

1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer

på provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opga-

vedelegering til provstiudvalget

Under gældende lovgivning kan provstiudvalget kun ansætte medhjælp (dvs. en

provstisekretær). Alt andet kræver dispensation fra Kirkeministeriet.

Forslaget vil gøre det muligt at ansætte specialiserede kompetencer på provsti-

niveau uden at skulle søge dispensation fra Kirkeministeriet, ved at ændre be-

stemmelsen i økonomiloven vedrørende udgifter i provstiudvalgskassen, så den

også omfatter ansættelsen af medarbejdere til løsning af opgaver delegeret fra

menighedsrådene.

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Efter gældende regler skal oprettelsen af stillingen herefter godkendes, så længe

stillingerne ikke er omfattet af de overenskomstmæssige organisationsaftaler

med tilhørende protokollater, som gælder for ansættelse i folkekirken. Dette æn-

drer lovforslaget ikke på.

Kirkeministeriet vil samarbejde med parterne på området for at sikre, at den

nærmere procedure for ansættelse af konsulenter m.v. i provstierne udvikles, så

den bliver så enkel og decentral som mulig. Dog har arbejdsgruppen bag indstil-

lingerne til lovforslaget anbefalet et krav om, at biskoppen høres og HR-gruppen

orienteres om ansættelser i provstiudvalget for at sikre løbende koordination.

Samtidig opdateres og præciseres hjemlen til afholdelse af udgifter fra provsti-

udvalgskassen, så det fremgår, at udgifter til kontorhold, provstens møder og de

aktiviteter som menighedsrådene har delegeret til provstiudvalget kan dækkes

af provstiudvalgskassen.

1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige

juridiske enheder

Under forsøgslovgivningen blev det muligt at oprette samarbejder af en vis stør-

relse som selvstændige juridiske enheder med egen økonomi, hvilket mange

fandt gav et godt overblik over økonomien og organiseringen.

Med dette forslag opretholdes denne mulighed for at oprette samarbejder, som

selvstændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-nummer, eget

momsregnskab og adgang til at ansætte personale. Muligheden vil som hidtil

være forbeholdt samarbejder mellem menighedsråd, da provstiudvalget har til-

synsopgaven.

For at reducere de administrative omkostninger ved oprettelse af nye særskilte

kasser skal et samarbejde have en minimumstørrelse på 4 årsværk eller en om-

sætning på 3 mio. kr. for at kunne oprettes som selvstændig juridisk enhed, dvs.

en ny særskilt kasse.

1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkemi-

nisteriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder

Under gældende lovgivning kan stiftsråd ikke indgå i samarbejder med andre

folkekirkelige myndigheder (heller ikke andre stiftsråd).

Forslaget vil give mulighed for at stiftsrådet kan indgå i samarbejder, idet stifts-

råd tilføjes listen over folkekirkelige myndigheder, som efter dispensation fra

Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og

stiftsøvrigheder.

1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %

I dag har stiftsrådene mulighed for at opkræve et bindende stiftsbidrag på mak-

simum 1 % af den lokale ligning. Med forslaget sættes det maksimale bindende

stiftsbidrag op til 2 % af den lokale ligning. Bidraget fastsættes som hidtil ved

beslutning på et stiftsrådsmøde og kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter in-

den for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og

Akt nr.: 236089

Side 4

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og

lignende.

Samtidig ændres hjemlen så diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsråds-

medlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag.

1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskon-

struktioner, som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stifts-

øvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt stifts-

råd og/eller stiftsøvrigheder

Under gældende lovgivning skal alle samarbejdskonstruktioner, som går på

tværs af de folkekirkelige niveauer og geografiske grænser ansøge Kirkeministe-

riet om dispensation.

Med dette forslag indføres en bemyndigelsesbestemmelse i lov om folkekirkens

økonomi, så kirkeministeren kan fastlægge standardmodeller for samarbejds-

konstruktioner, der involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrig-

heder, eller der involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller

stiftsøvrigheder. Anvendelse af en sådan standardmodel vil herefter kunne ske

uden ansøgning om dispensation fra Kirkeministeriet.

•

Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring

Akt nr.: 236089

Side 5

2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formu-

lere målsætninger i budgettet.

Siden 2009 har det været et krav, at provstiudvalg udarbejder målsætninger for

hver valgperiode, mens menighedsråd på frivillig basis kan vælge at udarbejde

målsætninger.

Erfaringen er, at langt de fleste menighedsråd (80 %) i praksis anvender mulig-

heden for at beskrive målsætninger eller særlige indsatsområder i budgettet, en-

ten årligt eller for hele valgperioden.

Udarbejdelsen af målsætninger vurderes at spille en væsentlig rolle i at sikre op-

lyste, ansvarlige, transparente og inddragende økonomiske beslutninger i den

lokale økonomi.

Med de i lovforslaget fremsatte muligheder, bl.a. for at give tillægsbevillinger,

vurderes det hensigtsmæssigt at anvende målsætningerne i de enkelte menig-

hedsråd som en del af prioriteringsdiskussionen.

Med dette forslag skal alle aktører derfor fremadrettet opstille målsætninger i

budgettet. Hvis det skønnes relevant af menighedsråd eller provstiudvalg, kan

målsætningerne være flerårige.

2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug

for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Under gældende lovgivning fordeles alle de midler, som opkræves i lokal kirke-

skat, én gang om året som led i budgetprocessen.

Med forslaget bliver det muligt i provstiudvalgskassen at afsætte et beløb til en

reserve, som kan anvendes i løbet af året. Reserven kan anvendes til de formål,

som det ønskes at prioritere

–

der er således ikke begrænsninger på reservens

anvendelse til uforudsete udgifter, som det er tilfældet med de nuværende 5 %-

midler. Reserven vil kunne erstatte de puljeordninger, som er etableret ved sam-

arbejdsaftaler i mange provstier, da reserven kan anvendes til de samme formål.

Reserven kan som nævnt anvendes bredt, men dele af reserven kan, efter me-

nighedsrådenes og provstiudvalgenes ønske, øremærkes til særlige formål. Der

vil således være tale om en løsning, der ligner de nuværende puljer.

På det første budgetsamråd efter menighedsrådsvalg kan menighedsrådene be-

slutte, at der i den årlige budgetproces skal afsættes en reserve.

Provstiudvalget tillægges kompetencen til at træffe beslutning om reservens

størrelse samt tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. Såfremt menighedsrå-

dene ønsker at have beslutningskompetencen vedrørende reservens størrelse

og fordeling, kan kompetencen flyttes til budgetsamrådet, på samme måde som

kompetencen til fastsættelse af rammer, personalenormering og målsætninger

for provstiet.

I praksis foreslås reserven regnskabsmæssigt håndteret på samme måde, som 5

%-midlerne håndteres i dag. Udmøntningen af eventuelle tillægsbevillinger skal

fremgå af provstiudvalgets regnskab.

2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menig-

hedsråd og provstiudvalg

Med forslaget bliver det muligt for provstiudvalget at udmelde projektbevillin-

ger til menighedsråd og provstiudvalg. Projektbevillinger skal anvendes til nær-

mere bestemte driftsformål.

Projektbevillinger foreslås administreret efter samme regler som anlægsbevil-

linger. Se derfor også nærmere nedenfor vedrørende reglerne for håndteringen

af anlægsbevillinger.

Det er ikke intentionen med forslaget, at flere af menighedsrådenes midler skal

låses af provstiudvalget, men at det behov, som i dag løses via lokale regler, eller

ved at driftsbevillinger (fejlagtigt) gives som anlæg, imødekommes på en gen-

nemsigtig og ensartet måde via projektbevillinger.

2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og

projektbevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve

I dag kan menighedsråd efter de gældende regler beholde de midler, som er i

overskud efter afslutningen af et anlægsprojekt. Praksis er dog, at man efter lo-

kalt fastsatte ordninger lader provstiudvalget disponere midlerne igen i næste

budgetproces, eller at der sker tilbageførsel af midlerne til provstiet.

Akt nr.: 236089

Side 6

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Med dette forslag bliver det muligt for provstiudvalget at tilbageføre mindrefor-

brug fra afsluttede anlægs- og projektbevillinger hos menighedsrådene til prov-

stiets reserve. Herfra kan de igen disponeres efter reglerne for udmøntning af

reserven.

Tilbageføringen forudsætter en aktiv beslutning af provstiudvalget og kan først

ske efter, at anlægs- hhv. driftsprojektet er afsluttet, og at der er aflagt regnskab.

Muligheden for at tilbageføre midler kommer med forslaget også til at gælde ved

aflyste anlægs- og driftsprojekter, men beslutningen kan i så fald kun ske med

det berørte menighedsråds tilslutning, da provstiudvalget ikke egenhændigt bør

kunne aflyse et anlægs- eller driftsprojekt, som der allerede er givet tilsagn (om

opsparing) til.

2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provsti-

udvalgskassen

Under gældende lovgivning skal opsparing til anlægsprojekter ske i den enkelte

kirkekasse.

Dette forslag giver mulighed for, at man efter lokal beslutning i budgetsamrådet

kan samle anlægsopsparinger centralt i provstiudvalgskassen. Forslaget er ud-

arbejdet med den hensigt at lette arbejdet med administration af opsparingerne,

ligesom det kan gøre det muligt at foretage mere hensigtsmæssig investering,

hvis flere midler er samlet et sted.

Midlerne opsparet i provstiudvalgskassen skal fortsat være øremærket til kon-

kret projekter, som det er tilfældet i dag. Det er således alene placeringen i prov-

stiudvalgskassen i stedet for i kirkekassen, som der gives mulighed for at ændre.

2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte

budgetproces

Efter de gældende regler skal alle menighedsråd og provstiudvalg følge den

samme fastsatte budgetproces. Der er ikke mulighed for lokal tilpasning, ud over

lokal tilpasning af datoer, så de ligger før den seneste frist.

Med dette forslag vil der fremadrettet ikke være krav om, at alle menighedsråd

og provstiudvalg skal følge den samme centralt fastsatte proces.

Der vil fortsat være krav om, at alle menighedsråd og provstiudvalg har vedtaget

et budget senest den 31. december. Det eksisterende krav til alle ligningsområ-

der om, at kirkeskattebeløbet skal indmeldes til kommunen senest 15. septem-

ber af hensyn til den kommunale budgetproces, vil heller ikke ændres. Endelig

vil der fortsat være krav om afholdelse af mindst ét budgetsamråd indenfor

hvert ligningsområde i provstiet, med henblik på at diskutere fastsættelsen af

rammerne samt økonomien i et længere perspektiv.

Ud over ovenstående krav, vil der ikke være centralt fastsatte krav til processen.

Fx kan aflevering af foreløbigt budget undlades lokalt.

Akt nr.: 236089

Side 7

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Det er provstiudvalget, som kan vælge at fastsætte en alternativ budgetproces.

Menighedsrådene skal dog høres, fx på budgetsamråd, inden dette kan ske. Hvis

provstiudvalget ikke vedtager en alternativ budgetproces, vil den nuværende

proces fortsat være gældende med samme frister som i dag.

2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menig-

hedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse

Efter de gældende regler skal provstiudvalget godkende menighedsrådenes

kvartalsrapporter og regnskaber. På tilsvarende vis skal stiftsøvrigheden god-

kende regnskaberne fra provstiudvalgene.

Med dette forslag skal menighedsråds og provstiudvalgs kvartalsrapporter og

regnskaber ikke længere godkendes. Det understreges, at det kun er godkendel-

sen af regnskabet som fjernes. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med me-

nighedsråd og provstiudvalg

–

dette tilsyn bør omfatte regnskabet.

Godkendelsen er i virkeligheden kun en bekræftelse af, at tilsynet med det afle-

verede regnskab er gennemført, og forslaget fjerner således bare et bureaukra-

tisk led i regnskabsprocessen.

I tilknytning til dette forslag lægger Kirkeministeriet op til, at offentliggørelsen

af menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber fremadrettet sker umid-

delbart efter 1. april, hvor regnskabet skal være godkendt af menighedsrådet. I

dag skal offentliggørelse senest ske den 1. februar to år efter regnskabsåret. Når

revisionens erklæring bliver sendt fra revisor, vil denne blive offentliggjort

samme sted som regnskabet. Intentionen er at forsimple processen fra menig-

hedsrådets behandling til afslutning af processen, som i dag varer mere end et

år.

Fremrykningen af offentliggørelsen kræver ikke lovændring, men tænkes imple-

menteret sammen med ændringerne i lovforslaget.

2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetud-

valgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v.

Der er i dag ikke krav om, at dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiud-

valgenes og budgetudvalgenes møder skal offentliggøres, uanset at det er ud-

bredt praksis

–

særligt for provstiudvalg.

Da de beslutninger, der træffes i provstiudvalg og budgetudvalg har stor betyd-

ning for de lokale kassers økonomi, foreslås det i lovforslaget, at der fremadret-

tet bliver krav om offentliggørelse af beslutninger truffet i provstiudvalg og bud-

getudvalg.

Ikrafttrædelsesdato

Det er hensigten, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2023, således at bud-

getprocessen for 2024 og regnskabsåret 2024 afvikles efter de opdaterede reg-

ler.

Akt nr.: 236089

Side 8

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Akt nr.: 236089

Høringsfrist

Såfremt der er bemærkninger til lovforslaget, bedes disse indsendt til Kirkemi-

nisteriet på [email protected], senest den

18. august 2022.

Kirkeministeriet skal beklage den korte høringsfrist hen over sommerferien. Af

hensyn til den proces lovforslaget skal gennemgå efter høringen, bl.a. den lov-

tekniske gennemgang, inden fremsættelse for Folketinget og ikke mindst den ef-

terfølgende behandling i Folketinget, er det ikke muligt at rykke høringsfristen

til et senere tidspunkt uden at påvirke muligheden for, at de nye regler kan træde

i kraft for budgetprocessen for 2024.

Forsøgslovgivningen skal revideres i folketingssamlingen 2022/2023. Hvis ord-

ninger etableret under forsøgsperioden skal kunne fortsættes uden at skulle til-

bage til den normale ordning for en periode, kan forslaget ikke fremsættes se-

nere. Med lovforslaget foreslås det, at forsøgslovgivningen bringes til ophør pr.

1. januar 2024.

Spørgsmål

Spørgsmål til denne høring kan rettes til Kirkeministeriet på e-postadressen

[email protected].

Med venlig hilsen

Side 9

Johanne Schilling

Fuldmægtig