KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 376
Offentligt

Klimakrisen og børns

rettigheder i Danmark

Inddragelse, retssikkerhed, kompetenceudvikling

En undersøgelse af retlige tendenser,

udfordringer og muligheder for børn

i klimakrisens perspektiv

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Kolofon

FORFATTER

Christoffer Badse

ANSVARLIG

Cecilia Decara

BIDRAGSYDERE

Kristina Helland Strandby, Mathias Kjær Heilesen, Elisabeth

Jacobsen, Marie Torp Christensen og Karen Albertsen

FOTOS FRA STRANDGÅRDSKOLEN

Fotograf; Jens Rasmussen. UNICEF Danmark

OPSÆTNING

Jan Majgaard

KORREKTUR

Carsten Sandberg

ISBN:

978-87-90621-37-7

2023 UNICEF Danmark Rentemestervej 62, 2400 København NV

Telefon +45 35273800 www.unicef.dk

Redaktionen er afsluttet 26. maj 2023

Denne publikation eller dele af den må gengives til

ikke-kommercielle formål med tydelig angivelse af kilde.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Indholdsfortegnelse

FORORD

1. Indledning og problemstilling

1.1 Klimakrisen, forpligtende mål og forbindelsen til børns rettigheder

2. Den Internationale Ramme

2.1

De Forenede Nationer

FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer

Paris-aftalen og koblingen til børns rettigheder

COP27 og anerkendelsen af børn som forandringsagenter

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN's Generalforsamlings Resolution om Menneskeretten til et rent, sundt, og bæredygtigt miljø

FN's Menneskerettighedsråds Resolution om et sundt miljø

FN’s Børnekonvention

FN's Børnekomite og andre traktatkomitér

FN’s Børnekomités Generelle Anbefaling om børns rettigheder og miljø med særligt fokus på klima

FN’s Specielle Procedure og andre FN-mekanismer

Århus-konventionen

Erklæring om Børn, Unge og Klimahandling

2.1

Europarådet

Europarådets Ministerkomités Anbefaling om Beskyttelse af Miljøet

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

2.2

Den Europæiske Union

3. Udvalg af væsentlige konkrete klimasager

3.1

Internationale konkrete sager

Anmodning til FN’s Generalsekretær om at erklære klimanødsituation

Anmodning om udtalelse fra Den Internationale Domstol (ICJ)

FN’s Børnekomité - Sacchi et al. v. Argentina et al.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Duarte Agostinho og andre mod Portugal

Engels mod Tyskland

3.2

Konkrete nationale sager fra Europa

Neubauer, et al. mod Tyskland

Greenpeace Norway mod Norge

Urgenda mod Holland

Aurora mod Sverige

4. Delkonklusion: Politiske og juridiske tematikker og argumenter

4.1

Politiske Tendenser

Opmærksomhed, synlighed og sikring af barnets perspektiv

4.2

Sundhedsmæssige tendenser - særligt om klimaangst

4.3

Juridiske tematikker og tendenser

Forbindelsen mellem menneskerettigheder og klima og de forskellige spor

Opsummering

5. Danmark - Klimakrisen og den nationale ramme

5.1

Om inkorporering og udfordringer og potentialer for Børnekonventionens anvendelse

5.2

Om rettighederne og eksempler på (forestillede) problemstillinger for børn i Danmark

5.3

National lovgivning og indsatser

6. Sammenfatning, konklusion og perspektivering

7. Oversigt over anbefalinger

Bedre retssikkerhed for børn og unge

Bedre inddragelse af børn og unge

Uddannelsesinstitutioner

Mere vidensproduktion

Bilag 1

Kilder og litteratur

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Forord

På nuværende tidspunkt er det særligt trivslen hos børn og

unge i Danmark, som påvirkes af klimakrisen. Det kommer

til udtryk ved, at flere børn risikerer at opleve klimaangst,

klimasorg og klimaskam, og de frygter for fremtiden.

I fremtiden vil stigende temperaturer, hedebølger og hyp-

pigere storme også påvirke deres fysiske sundhed og deres

krav på en tryg og sikker hverdag, mens det må forventes,

at økonomiske tiltag for at regulere vores forbrug vil have

en social slagside, hvor familier, der i forvejen er økonomisk

udsatte, presses yderligere og må vælge blandt andet fritids-

aktiviteter fra.

Børn og unge har ret til at blive lyttet til og involveret i beslut-

ninger, som vedrører dem, og dermed også deres frem-

tid. Børns stemmer kan være med til at kvalificere beslut-

ninger med betydning for børnene selv og for politikudvikling.

Voksne med ansvar skal lytte til børns holdninger, ideer og

bekymringer og anerkende, at børn og unges erfaringer og

perspektiver kan være med til at øge kvaliteten og effekten

af de foranstaltninger, som er nødvendige for at nedsætte

CO2-udledningen i Danmark.

Danmark kan gøre det bedre, når det kommer til systema-

tisk at inddrage børn og unges perspektiv i de politikker og

tiltag, som de rammes af, som eksempelvis de udledningsre-

ducerende tiltag, der kan have en økonomisk slagside for det

enkelte barn eller familie.

I UNICEF Danmark konkluderer vi på bl.a. den baggrund, at

børns rettigheder i Danmark allerede i dag er påvirket som

konsekvens af klimaforandringerne. Jo længere vi venter,

jo flere konsekvenser og rettighedskrænkelser følger med,

både herhjemme og ude i verden.

Med udgangspunkt i nærværende analyse har UNICEF Dan-

mark udarbejdet en række anbefalinger til beslutningstagere

i stat og kommuner, samt til videns- og undervisningsinstitu-

tioner, som vil fremme beskyttelsen af børn og deres rettig-

heder i forbindelse med indtoget af klimakrisen i Danmark.

Det er børnene, der står forrest,

når klimakrisen rammer

Vejrfænomener, der ændrer sig, og naturkatastrofer som tør-

ker, hedebølger og oversvømmelser er ikke længere store

nyheder. De er en konstant ude i verden, hvor vores klima

og naturen opfører sig uregerligt og voldsomt på grund af

klimaforandringerne.

Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn alle-

rede i dag er truede af klimakrisen, og hvis vi ikke handler nu,

vil alle verdens børn blive påvirkede. FN’s generalsekretær,

António Guterres, lagde ikke fingre imellem, da han i forbin-

delse med de internationale klimaforhandlinger i Egypten,

COP27, sagde:

Både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s

Børnekomité har modtaget klager over medlemslande med

påstande om, at de ikke gør tilstrækkeligt for at leve op til

blandt andet Paris-aftalens mål om at begrænse den glo-

bale temperaturstigning til 1,5 grader. Især Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol står i et vadested med hensyn

til, hvor langt de menneskeretlige forpligtelser kan strækkes,

og i den kommende tid vil flere meget vigtige klima-retssa-

ger blive afgjort. Udfaldet af disse sager vil have afgørende

indflydelse på, hvor tæt menneskerettighederne på regionalt

europæisk plan kan siges at være koblet til klimakrisen.

Det er forventeligt, at også børn og unge i Danmark inden

for en overskuelig fremtid vil gå rettens vej for at kræve

tilstrækkelig handling og gøre opmærksom på den alvorlige

situation på klimaområdet. Børn og unge, der er aktive på

klimaområdet, ser det i stigende grad som en individuel

rettighed, at staterne tager deres og kommende generatio-

ners fremtid alvorligt. Et nationalt lovmæssigt ankerpunkt for

disse sager mangler dog.

Børnekonventionen beskriver en række rettigheder, som

Danmark har forpligtet sig til at sikre. Verden over er børns

rettigheder dagligt under pres på grund af klimakrisen.

Når det vurderes, om børn og unges rettigheder påvirkes af

klimakrisen, er der udvalgte artikler fra Børnekonventionen,

som er særligt væsentlige:

•

Ret til liv, sundhed og miljø

(Børnekonventionens artikel 6 og artikel 24)

•

Ret til familieliv, hjem og privatliv

(Børnekonventionens artikel 9 og artikel 16)

•

Ret til en tilstrækkelig levestandard

(Børnekonventionens artikel 27),

•

Ret til uddannelse og fritidsaktiviteter og

(Børnekonventionens artikel 28, artikel 29 og artikel 31)

•

Adgangen til effektive retsmidler og inddragelse

(Børnekonventionens artikel 12 og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention artikel 13).

UNICEF DANMARK ANBEFALER BL.A. AT:

•

Klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise

nationalt såvel som kommunalt, og at børn og unges rets-

sikkerhed styrkes i relation til klimakrisen. Det kræver, at

de får adgang til effektive retsmidler og en bedre lovmæs-

sig beskyttelse, blandt andet ved at Børnekonventionen

inkorporeres i dansk lov.

•

Børn og unge skal inddrages systematisk og skal i langt

højere grad være med til at screene lovforslag, handlings

planer og de nationalt bestemte reduktionsbidrag (NDC).

Inddragelsen skal desuden gøre sig gældende på kommu-

nalt niveau, hvor mange beslutninger, som påvirker børn

og unge, tages og implementeres.

•

Øge vidensgrundlaget i forhold til, hvordan klimakrisen

påvirker børns rettigheder og vilkår i Danmark, herunder

at vidensgrundlaget bliver større og mere tværfagligt

for at sikre, at der tages beslutninger på det bedst

oplyste grundlag.

•

Børns rettigheder og klimakrisen indarbejdes i det

obligatoriske pensum på læreruddannelser, grundskoler

og relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner, så børn

og unge opnår kompetencer til - på et oplyst grundlag -

at kunne forholde sig til og handle på klimaudfordringerne.

Der er ikke mulighed for at spole tilbage og starte forfra.

Konsekvenserne af klimakrisen vil komme for at blive. Det

viser forskningen. Børn og unge har ret til, at vi sikrer deres

fremtid – for lige nu er det dem, der både står og går forrest.

”'Vi er på vej mod klimahelvede

med foden på speederen”

Det budskab har børn og unge overalt i verden forstået,

og de protesterer, fordi de mener, at politikere og beslutnings-

tagere fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok.

Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye meto-

der i brug i håbet om en bedre fremtid; de går i stigende grad

rettens vej og lægger sag an mod staterne, for at få dem til at

indse situationens alvor.

Vi gennemgår i denne analyse det retlige grundlag, den sene-

ste udvikling og tendenser, samt kortlægger igangværende

og afsluttede sager i de lande, som vi i Danmark ofte sam-

menligner os med, som bl.a. Holland, Tyskland, Norge og

senest Sverige. Der er på globalt plan anlagt et anseeligt

antal klimasager mod stater m.m., men vi har her fokus på

sager, der er anlagt af børn og unge, og som henter hjemmel

i de børneretlige principper.

Susanne Dahl,

Generalsekretær, UNICEF Danmark

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

01.01.

Indledning og

problemstilling

Denne rapport handler om klimakrisens indvirkning på

børn i Danmark, hvordan den internationale og nationale

rettighedsmæssige ramme er, og hvorledes børn og

deres rettigheder rammes eller formodes at rammes

af en af de alvorligste globale udfordringer for men-

neskeheden. Rapporten ser på, hvorledes børneper-

spektivet inddrages i nuværende regulering af området

i Danmark og kommer med bud på, hvordan børns ret-

tigheder i højere grad kan tilgodeses i forbindelse med

klimakrisen og indsatsen mod klimakrisen i Danmark.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

1.1 Klimakrisen, forpligtende mål

og forbindelsen til børns rettigheder

Klimaforandringer og temperaturstigninger resulterer i eks-

treme vejrfænomener, oversvømmelser og hedebølger, hvil-

ket har alvorlige indvirkninger på fødevareforsyning og miljø.

Det udfordrer alt sammen menneskers mulighed for at nyde

deres menneskerettigheder. Klimakrisen skaber øget fat-

tigdom og ulighed, øger migrationsstrømme og har negativ

indvirkning på sundhed, liv, familieliv og hjem for oprindelige

folks levevilkår. Der er efterhånden enighed blandt førende

eksperter om, at menneskerettigheder skal medtænkes i ind-

satsen på klimaområdet. Så sent som i oktober 2022 udtalte

Ian Fry, FN’s Special Rapporteur for Menneskerettigheder og

Klimaforandringer, at ”menneskeskabte klimaforandringer er

den største trussel imod det naturlige miljø og menneskets

samfund”.

Desuden advarede fem af FN’s centrale menne-

skeretlige traktatkomiteer i en fælles erklæring i september

2022, at ”lande må handle i forhold til klimakrisen, idet passi-

vitet vil kunne resultere i brud på deres internationale menne-

skeretlige forpligtelser”.

Verdens lande erkendte med indgåelsen af Paris-aftalen i

2015, at der er behov for en koordineret indsats og forplig-

tende mål, idet landene forpligtede sig til at holde den lang-

sigtede temperaturstigning et godt stykke under 2 grader

celsius og fortsætte bestræbelserne på at holde temperatur-

stigningen under 1,5 grader celsius i forhold til den førindu-

strielle temperatur. Temperaturstigningerne fortsætter dog,

og hurtige reduktioner kræves for at overholde Paris-aftalen.

Der er således tale om international konsensus om den

globale klimakrise, men lige så centralt er også at øge op-

mærksomheden på de menneskeretlige udfordringer, der

er forbundet med klimakrisen og indsatsen for at imødegå

klimakrisen. Problematikken har således flere dimensioner

set fra et menneske- og børnerettighedsperspektiv, og kan

deles op i følgende to hovedproblematikker, hvor børn kan

komme i klemme:

1. 2 Metode og struktur

En global udfordring kræver globalt udsyn og rammesæt-

ning, men især national og lokal handling, hvorfor rapporten

vil bevæge sig fra det internationale til det nationale niveau.

Rapporten er et

desk study

af allerede publicerede data

og analyser samt afgørelser og peger på den baggrund på

et udvalg af vigtige tendenser for nogle af tidens mest

relevante problemstillinger, som udspringer af den udvikling,

der relaterer sig til børns menneskerettigheder og klima-

krisen. Endeligt opstiller rapporten anbefalinger til, hvorledes

vi i højere grad kan forholde os til børn og klimakrisen i

Danmark på en måde, der bedre stemmer overens med

barnets rettigheder og den internationale udvikling.

Selve klimakrisen, men også bekæmpelsen af effekten

af temperaturstigninger, har store direkte og indirekte sam-

fundsmæssige og individuelle omkostninger, og denne

rapport ønsker med afsæt i et børnerettighedsperspektiv

at sætte fokus på de udfordringer, som særligt børn i

Danmark er udfordret af, når klimakrisen, klimahandlinger,

og debatten om klimakrisen har indvirkning på børns trivsel

og udfoldelsesmuligheder. Rapporten er opdateret indtil den

26. maj 2023.

UNICEF Danmark vil gerne takke Ungeklimarådet for at

mødes den 8. maj 2023 for at diskutere og indgå i dialog om

rapportens anbefalinger og problemstillinger.

Rapporten er opbygget på følgende måde:

selve klimakrisens indvirkning på børn

hvorledes børn rammes af de initiativer,

der indføres for at reducere klimakrisens

forandringer på miljøet

•

Et overblik over den internationale udvikling

på området børns rettigheder og klima

•

Et overblik over internationale politiske og

juridiske tematikker

•

Et overblik over den nationale ramme

•

Anbefalinger til hvorledes vi samfundsmæssigt

kan have mere fokus og tage mere hensyn til

børnenes rettigheder og perspektiver i Danmark,

for så vidt angår klimakrisens negative indvirkninger

Press Release; Special Procedures 21 October 2022; Ian Fry, UN Special Rapporteur on the promotion and protection of human rights in the context of climate change:

https://www.ohchr.org/en/press-releases/2022/10/climate-change-greatest-threat-world-has-ever-faced-un-expert-warns

Press Release; Five UN Human Rights Treaty Bodies (The Committee on the Elimination of Discrimination Against Women, the Committee on Economic, Social and Cultural Rights, the

Committee on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of their Families, the Committee on the Rights of the Child, and the Committee on the Rights of Persons

with Disabilities) issue joint statement

https://www.ohchr.org/en/press-releases/2019/09/human-rights-law-requires-states-pursue-highest-possible-ambition-emissions

Jf. IPCC Synthesis Report for the Sixth Assessment Report (marts 2023)

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

02.

Den

Internationale

Ramme

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

2.1 De Forenede Nationer

FN’S RAMMEKONVENTION OM KLIMAFORANDRINGER

I 1992 blev FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer

(UNFCCC) vedtaget, hvor landene blev enige om at forsøge

at stabilisere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren for

at undgå skadelig indvirkning på jordens klima.

PARIS-AFTALEN OG KOBLINGEN

TIL BØRNS RETTIGHEDER

Paris-aftalen fra 2015 blev vedtaget under UNFCCC, hvor

196 medlemslande indgik en juridisk bindende global

klimaaftale. Langt størstedelen af verdens lande har der-

med forpligtet sig, og der er således en global opbakning til

målene.5 Folketinget samtykkede den 27. oktober 2016 til, at

regeringen på vegne af Danmark ratificerede Paris-aftalen6

med grønlandsk territorialforbehold.7 Der er ikke territorial-

forbehold for Færøerne, men der er endnu ikke indsendt

reduktionsmål. Der henvises i øvrigt til Bilag 1 mht. en kort

introduktion til væsentlige institutioner og dokumenter.

I præamblen til Paris-aftalen fremgår det, at parterne:

FN's Generalsekretær fulgte i 2020 op med sit ”Call to Action

for Human Rights”, hvori Generalsekretæren meget klart un-

der syv udvalgte tematiske områder for handling, nævner ret-

tighederne for fremtidige generationer, især ”climate justice”

(dvs. klimaretfærdighed).8 Han nævnte behovet for inddra-

gelse af unge i beslutningsprocesserne, uddannelse, byer-

nes rolle, retliggørelse af klimaspørgsmål, samt erhvervsli-

vets ansvar. Generalsekretærens udmelding er, at et sikkert

og stabilt klima er en menneskerettighed i sin egen ret, samt

grundlaget for nydelsen af en lang række af rettigheder.

risici, og at tiltag mod klimaforandringer integreres i nationale

politikker, strategier og planlægning.

Hvert år afholder FN et

topmøde (High Level Political Forum (HLPF)), hvor landene

kan fremlægge en frivillig rapport (Voluntary National Review

(VNR) om status på implementeringen af verdensmålene.

FN'S GENERALFORSAMLINGS RESOLUTION

OM MENNESKERETTEN TIL ET RENT, SUNDT,

OG BÆREDYGTIGT MILJØ

Den 28. juli 2022 vedtog FN’s Generalforsamling for første

gang en resolution om menneskeretten til et rent, sundt og

bæredygtigt miljø.

Resolutionen nævner udfordringer med

klimaforandringer fire gange i dokumentet og fremhæver

sammenhængen med verdensmålene, samt at det er af stør-

ste vigtighed for beskyttelsen af miljøet at respektere men-

neskerettighederne, og særligt at kunne søge, modtage og

dele information og effektivt at deltage i beslutninger, samt

have adgang til effektive retsmidler. Resolutionen nævner

børn og særligt piger som i en udsat position for konsekven-

serne af miljømæssig skade.

”ERKENDER, at klimaændringer er et fælles problem for menneskeheden, hvorfor parterne i forbindelse med klima-

foranstaltninger bør respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til menneske-

rettigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder, lokalsamfund, migranter, børn, handicappede, personer

i sårbare situationer og retten til udvikling samt ligestillingen mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og

status samt lighed mellem generationerne,”

Således nævnes både

børn og lighed mellem generationerne

helt konkret. Imidlertid skal man være opmærksom på,

at ovenstående formulering som nævnt fremgår af præ-

amblen og ikke af de operationelle bestemmelser i konven-

tionen, hvor menneskerettigheder ikke nævnes specifikt.

Efter gængs juridisk folkeretlig metode betyder denne

placering, at beskyttelsen indgår som en integreret del af

aftalen og skal inddrages, når aftalens konkrete bestemmel-

ser skal fortolkes, men præambulær tekst skaber ikke i sig

selv nye juridiske forpligtelser. Snarere henviser teksten til

forpligtelser, som staterne allerede har indgået og under-

streger, at disse forpligtelser skal respekteres, fremmes og

tages hensyn til, når indsatsen mod klimakrisen planlægges

og implementeres.

COP27 OG ANERKENDELSEN AF

BØRN SOM FORANDRINGSAGENTER

Landene under FN’s klimakonvention mødes hvert år til

”Conference of the Parties” eller Partskonference, der også

er kendt som COP’en. Den seneste konference, COP27,

afholdtes i november 2022 i Egypten, og selv om konferen-

cen udstillede alvorlige udfordringer og uenigheder, blev

retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø anerkendt og

særligt for børns vedkommende blev det for første gang

fastslået, at børn og unge formelt anerkendes som aktører

med hensyn til klimatiltag og anerkendes som forandrings-

agenter i forhold til klimadagsordenen. Fokus var særligt på,

at børn ikke bare ønsker at blive hørt, men også at blive taget

alvorligt blandt beslutningstagere.9 Konkret i slutdokumentet

gentog parterne indledningsvist Paris-aftalens formulering

om, at børns rettigheder skal respekteres, når klimaforan-

staltninger iværksættes. Men teksten i slutdokumentet fort-

sættes med, at staterne anerkender børn som forandring-

sagenter og anbefaler, at børn og unge inkluderes i de

nationale delegationer og i udviklingen og implementeringen

af klimapolitikker og -handling.

COP27-aftalen er ikke i sig

selv en juridisk bindende aftale.

FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget

af FN den 5. september 2015. Overordnet set består FN's

verdensmål af 17 mål og 169 delmål. Mål nr. 13 omhandler

specifikt klimaindsatsen, men alle mål har relevans mht. børns

rettigheder ift. klimakrisen, og derved står indsatsen med at

opfylde FN's Verdensmål frem mod 2030 som en helt central

ramme for at reducere klimaforandringer og samtidig beskyt-

te børns rettigheder. Klimahandling og bæredygtig udvikling

er integrerede og afhængige af hinanden, og verdensmåle-

ne har blandt andet til hensigt via delmål og indikatorer at

sikre modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede

FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer (UNFCCC)

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1994/89

https://www.un.org/en/climatechange/paris-agreement

B 2 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Paris-aftalen

https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B2/som_fremsat.htm

Det grønlandske territorialforbehold bliver for øjeblikket overvejet af Selvstyret

https://sermitsiaq.ag/node/236782.

Der vil ikke i indeværende rapport blive behandlet

yderligere problemstillinger med hensyn til andre dele af Rigsfællesskabet

(Grønland og Færøerne).

https://www.un.org/sg/sites/www.un.org.sg/files/atoms/files/The_Highest_Asperation_A_Call_

To_Action_For_Human_Right_English.pdf,

og se især

https://www.un.org/en/content/action-

for-human-rights/assets/pdf/info%20sheet%20-%20future%20generations.pdf

Decision -/CMA.4 Sharm el-Sheikh Implementation Plan tilgængelig her:

https://unfccc.int/sites/default/files/resource/cma4_auv_2_cover_decision.pdf

Ibid. § 87: “Recognizes the role of children and youth as agents of change in addressing and

responding to climate change and encourages Parties to include children and youth in their

processes for designing and implementing climate policy and action, and, as appropriate, to

consider including young representatives and negotiators into their national delegations,

recognizing the importance of intergenerational equity and maintaining the stability of the

climate system for future generations;” under afsnittet Enhancing implementation: action

by non-Party stakeholders.

Se mere om Verdensmålene her:

www.verdensmaalene.dk

https://www.un.org/sustainabledevelopment/climate-change/

- det ligger uden for denne

undersøgelses afgrænsning, at inddrage en detaljeret gennemgang af FNs verdensmål.

United Nations General Assembly Resolution 76/300; The human right to a clean, healthy,

and sustainable environment 28 July 2022.

United Nations General Assembly Resolution 76/300; The human right to a clean, healthy,

and sustainable environment 28 July 2022.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

FN'S MENNESKERETTIGHEDSRÅDS

RESOLUTION OM ET SUNDT MILJØ

I oktober 2021 vedtog FN's Menneskerettighedsråd en skel-

sættende resolution, der anerkender retten til et sundt miljø.

Landene anerkender, at bæredygtig udvikling i dens tre

dimensioner - den sociale, den økonomiske og den miljø-

mæssige - og beskyttelsen af miljøet bidrager til menneske-

rettighederne, herunder retten til livet, nydelsen af den højest

mulige fysiske og mentale helbredstilstand, en tilstrækkelig

levestandard, tilstrækkelig føde, bolig, rent drikkevand og

sanitet, samt deltagelse i det kulturelle liv for nutidige og

fremtidige generationer. Resolutionen nævner forskellige

grupper i udsatte positioner og særligt piger, samt retten til

livet for fremtidige generationer.

Landene vedkender sig, at

de har en forpligtelse til at respektere, beskytte og fremme

menneskerettigheder, herunder alle handlinger der iværk-

sættes for at imødegå miljømæssige udfordringer. Lande-

ne anerkender vigtigheden af et rent, sundt og bæredygtigt

miljø som centralt for nydelsen af menneskerettigheder og

opfordrer til at vedtage politikker for nydelsen af miljøet,

samt at tage menneskerettigheder og miljøforpligtelser i be-

tragtning ved implementeringen og opfølgningen på bære-

dygtighedsmålene. Resolutionen blev støttet af Danmark og

42 andre lande. Kun fire lande afstod fra at stemme, og ingen

lande stemte imod. Resolutionen giver ikke konkrete retlige

forpligtelser og rettigheder, men understreger tendensen til

at se retten til et sundt miljø som en konkret og påberåbe-

lig menneskerettighed og ikke bare en programerklæring.

Det forstærkes af, at resolutionen henviser til og noterer, at

flere end 155 lande anerkender retten til et sundt miljø enten

i internationale aftaler, nationale grundlove, love eller politik-

ker, samt at der internationalt opfordres til at sikre en effek-

tiv adgang til retsmidler for miljømæssige bekymringer.

FN’S BØRNEKONVENTION

Alle børn er beskyttet af de menneskeretlige kernekonven-

tioner, men helt centralt for børns beskyttelse er FN’s Børne-

konvention fra 1989, som også er den menneskerettigheds-

konvention, der nyder størst opbakning globalt set, og som

indeholder et bredt spektrum af menneskerettigheder.

Af internationale studier

fremgår det, at børn er uforholds-

mæssigt og særligt udsatte mht. udfordringerne ved klima-

forandringer, herunder den mentale stress, der opstår ved

de sociale og fysiske ændringer, som følger af klimafor-

andringer. Stigninger i vandstanden og øget hyppighed af

ekstreme vejrfænomener vil få en negativ konsekvens på

adgangen til uddannelse, bolig og helbred.

Særligt børns

mentale helbred kan blive udfordret ved direkte eller familie-

medlemmers oplevelse i katastrofeområder og give udslag

i bl.a. posttraumatisk stress, angst og depression. Erfarin-

ger viser, at børn udsat for katastrofer får reduceret deres

kognitive kapacitet og følelsesmæssige tilstand, hvilket

senere i livet kan føre til psykiske problemer. Særligt børn

med handicap og børn i fattigdom ses som grupper i særligt

udsatte positioner, idet disse børn er i særlig risiko for social,

uddannelsesmæssig og økonomisk eksklusion. Det vurde-

res, at de berørte rettigheder i FN's Børnekonvention i rela-

tion til klimakrisen primært vil være retten til liv og udvikling

(artikel 6), familierelationer og hjem (artikel 9 og artikel 16),

den højest mulige sundhedstilstand (artikel 24), tilstrækkelig

levestandard (artikel 27), retten til uddannelse (artikel 28),

samt rekreation, leg og kultur (artikel 31). Alle konventionens

artikler skal altid fortolkes i lyset af konventionens følgende

generelle og overordnede principper: forbuddet mod diskri-

mination (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), retten til udvikling

(artikel 6), samt inddragelse af barnet (art. 12). Se nærmere

om rettighederne og konteksten under afsnittet om nationale

forhold i Danmark.

FN'S BØRNEKOMITE OG ANDRE TRAKTATKOMITÉER

FN's Traktatkomitéer, herunder Børnekomiteen, overvåger

landenes implementering af deres internationale forpligt-

elser i henhold til de respektive menneskeretlige konventio-

ner. Komiteerne offentliggør sammenfattende anbefalinger

til enkelte lande, generelle kommentarer til fortolkning af

konventionerne samt kommer i visse tilfælde med konkrete

individuelle afgørelser. Udtalelser og afgørelser fra komite-

systemet er ikke juridisk bindende for landene.

Som kort omtalt i indledningen fremkom fem traktatkomite-

er med en fælles erklæring om klimakrisen og menneske-

rettigheder, hvoraf de samstemmende advarede landende

imod klimakrisens konsekvenser for menneskerettigheder-

ne og udtalte: ” (…) for at efterleve deres menneskeretlige

forpligtelser, og for at opnå målet med Paris-Aftalen, må

landene vedtage og implementere politikker med det formål

at reducere udledning, som har det højeste ambitionsniveau

samt udvikle klima-modstandsdygtighed.”

I erklæringen

fremhæves det endvidere, at landende i deres indsats for

reduktion af udledning må undgå at diskriminere forskelli-

ge grupper i udsatte positioner samt tage højde for barnets

tarv. Endelig nævnes også, at lande har en eksterritorial for-

pligtelse til at respektere, beskytte og opfylde alle menne-

skers rettigheder, samt en forpligtelse til at holde private ak-

tører ansvarlige for den skade, de påfører andre, herunder

eksterritorial skade.

Komiteerne har løbende og i stigende omfang offentlig-

gjort dokumenter, der behandler klimaforandringerne som

et menneskeretligt spørgsmål. Blandt andet har FN’s Ko-

mité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

påpeget, at landene bør inddrage deres menneskeretlige

forpligtelser, når nationalt bestemte reduktionsbidrag (så-

kaldte NDCs) udarbejdes, under hensyn til principperne om

kønssensitivitet, deltagelse, gennemsigtighed

og accounta-

bility (ansvarlighed), samt inddrage lokal og traditionel viden.

Ligeledes påpeges, at landene skal udvise ansvarlighed ikke

bare for deres egne befolkninger, men også for befolkninger

uden for deres territorier. Med andre ord bør der ikke blot

fokuseres snævert på indsats og forpligtelser inden for egen

jurisdiktion.

Resolution 48/13 vedtaget af FNs Menneskerettighedsråd den 8. oktober 2021:

The human right to a clean, healthy and sustainable environment tilgængelig her

https://digitallibrary.un.org/record/3945636.

Andre Resolutioner med klimamæssig relevans

kan fremhæves følgende UN Res 37/8 (2018, Menneskerettigheder og Miljø) og UN Res 35/20

(2017, Menneskerettigheder og Klimaforandringer).

Til fortolkning af rækkevidden af rettighederne er anvendt A/HRC/35/13 Analytical study

on the relationship between climate change and the full and effective enjoyment of the

rights of the child, Report of OHCHR June 2017. Analysen er i denne rapport er anvendt

på en dansk kontekst, hvorfor nogle problemstillinger, der er mere relevant for fx det

globale Syd og udviklingslande er udeladt.

UNICEF anslår at danske børn for øjeblikket (2021-rapport) er i kategorien lav-medium-

risiko, fva. udsathed for klimamæssige og miljømæssige fare og stress jf.: UNICEF (2021),

The Climate Crisis is a Child Rights Crisis: Introducing the Children’s Climate Risk Index,

tilgængelig her:

https://www.unicef.org/reports/climate-crisis-child-rights-crisis

Five UN human rights treaty bodies issue a joint statement on human rights and

climate change; 16 September 2022; tilgængelig her:

https://www.ohchr.org/en/

statements/2019/09/five-un-human-rights-treaty-bodies-issue-joint-statement-hu

man-rights-and?LangID=E&NewsID=24998.

Bemærk, at Danmark ikke har undertegnet

FNs Konvention om Vandrende Arbejdstagere, og dermed ikke er underlagt den

tilhørende Komité.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

FN’S BØRNEKOMITÉS GENERELLE ANBEFALING

OM BØRNS RETTIGHEDER OG MILJØ MED SÆRLIGT

FOKUS PÅ KLIMA

I juni 2021 besluttede FN’s Børnekomité at udarbejde et

udkast til Generel Anbefaling om børns rettigheder og mil-

jø med særligt fokus på klima (udkastet).

I høringsproces-

sen om blev flere tusinde børn fra 103 lande hørt, og de gav

bl.a. udtryk for følgende:

41 procent af børnene gav ud-

tryk for at de har adgang til bistand, hvis deres rettigheder

er påvirket af miljømæssig skade eller klimaforandringer;

88 procent af børnene mener, at klimaforandringer og

miljømæssige skader truer fremtidige generationer af børn.

De adspurgte børn krævede følgende: at der sikres et rent

og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø; at blive hørt, at blive

taget alvorligt, og at inddrages mht. miljømæssige handlin-

ger; at der sikres tydelig og transparent handling fra rege-

ringer, virksomheder, og alle voksne; at der samarbejdes

på tværs af verdens lande og regioner; at der arbejdes med

oplysning og miljømæssig uddannelse; at der etableres rum

for ideer for mulige løsninger:

Udkastet fremhæver, at miljø allerede fremhæves i FN’s Bør-

nekonvention, nemlig i artikel 24 § 2(c), hvor staterne skal

inddrage faren og risikoen ved miljømæssigforurening i be-

kæmpelsen af sygdom og fejlernæring. Desuden fremhæ-

ves artikel 29 § 1(e), hvor staterne er forpligtet til at rette

uddannelsen af børn mod udvikling af respekt for det na-

turlige miljø. Børnekomiteen lægger vægt på en børnerettig-

hedsbaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at et rent, og

bæredygtigt miljø er er grundlaget forrettighederne i FN’s

Børnekonvention. Særlig vægt bliver lagt på miljømæssig

oplysning, uddannelse og inddragelse.

Den Generelle anbefaling som vedtaget understreger, at

børn har en ret til et rent, sundt, og bæredygtigt miljø. Do-

kumentet behandler staterne og erhvervslivets forpligtelser,

og kommer med børneorienterede anbefalinger med hen-

syn til afbødende og tilpassende foranstaltninger, samt be-

rører spørgsmål om tab og skade, samt klimafinansiering.

Den Generelle Anbefaling blev vedtaget af Børnekomiteen

på den 93. session d. 26. maj 2023, og den endelige version

dokumentet vil være tilgængeligt i juli 2023. Den Generelle

Anbefaling vil blive lanceret i september 2023.

FN’S SPECIELLE PROCEDURE OG

ANDRE FN-MEKANISMER

FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR)

har også været aktiv i arbejdet med at styrke opmærksom-

heden på forbindelsen mellem menneskerettigheder og kli-

maforandringer.

At klimaforandringer og menneskerettigheder i stigende

grad anses som forbundne, ses også ved, at den første

Special Rapporteur for Menneskerettigheder og Klimafor-

andringer Ian Fry blev udnævnt i marts 2022 af FN’s Menne-

skerettighedsråd.

ÅRHUS-KONVENTIONEN

Århus-konventionens overordnede formål er at sikre bor-

gernes miljørettigheder, og konventionen giver medlemmer

af offentligheden retten til adgang til oplysninger om og til

deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet samt

til klage og domstolsprøvelse, hvis disse rettigheder ikke

overholdes. Konventionen, der trådte i kraft den 30. okto-

ber 2001, tager udgangspunkt i den antagelse, at en større

offentlig bevidsthed om og deltagelse i miljøspørgsmål vil

sikre en bedre miljøbeskyttelse. Dens formål er at bidrage til

at beskytte nuværende og fremtidige generationers ret som

mennesker til at leve i et miljø, der er passende for deres

sundhed og trivsel. Med henblik herpå skaber konventionen

mulighed for en indsats inden for tre områder:

•

at sikre offentligheden adgang til offentlige

myndigheders miljøoplysninger

•

at fremme offentlighedens deltagelse i

beslutningsprocesser, der kan påvirke miljøet

•

at udvide bestemmelserne om adgang til klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Således er det konventionens formål at sikre transparens

og adgang til retsmidler med hensyn til miljøsager, hvilket

også kan være relevant for klimasager.

ERKLÆRING OM BØRN, UNGE OG KLIMAHANDLING

Ved COP25 i Madrid i Spanien blev den mellemstatslige

Erklæring om Børn, Unge og Klimahandling (Declaration on

Children, Youth and Climate Action) præsenteret. Erklæ-

ringen tager det udgangspunkt, at klimakrisen er en børne-

rettighedskrise, og er et forsøg på at adressere den udfor-

dring, at børn og unge ikke i tilstrækkelig grad inkluderes

i udformningen af klimapolitikker, -strategier, og -planer.

Dokumentet er baseret på prioriteter, som børn og unge selv

har identificeret, og forpligter staterne til bl.a. at advokere for en

global anerkendelse af børns umistelige ret til et sundt miljø;

at styrke indsatsen for at respektere, fremme og inddrage

børn og unges rettigheder i implementeringen af Paris-

aftalen, samt at styrke en meningsfuld inddragelse af børn

og unge i klimaforandringsprocesser. Danmark har tilslut-

tet sig erklæringen og er dermed ét af de 36 lande, der har

tilsluttet sig erklæringen.

Committee on the Rights of the Child Draft General Comment No. 26 (202x) Children’s

rights and the environment with a special focus on climate change, tilgængelig her:

www.ohchr.org/en/calls-for-input/2023/call-comments-draft-general-comment-chil

drens-rights-and-environment-special

Consultation Reports; Findings of consultations with children and young people informing

General Comment No. 26. Children and Young People’s Consultation 31 March 2022 –

30 June 2022, tilgængelig her:

https://childrightsenvironment.org/reports/

Press Release May 26 2023; Committee on the Rights of the Child

https://www.ohchr.org/en/news/2023/05/committee-rights-child-closes-ninety-

third-session-after-adopting-concluding

Se OHCHR and climate change; Integrating human rights at the UNFCCC tilgængelig her:

https://www.ohchr.org/en/climate-change/integrating-human-rights-unfccc

Mandatet for Rapporteuren blev vedtaget af Menneskerettighedsrådet i 2021 (RES/48/14).

Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Vedtaget i regi af FNs økonomiske organisation for Europa (UNECE). Danmark ratificerede

konventionen i 29 september 2000. EU har også ratificeret konventionen. Der er territorialt

forbehold for Grønland og Færøerne. Tilgængelig her:https://www.retsinformation.dk/eli/

ltc/2003/10

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=legissum:l28056

Læs Declaration on Children, Youth and Climate Action her:

www.unicef.org/environment-and-climate-change/climate-declaration#declaration

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

2.1 Europarådet

EUROPARÅDETS MINISTERKOMITÉS

ANBEFALING OM BESKYTTELSE AF MILJØET

Europarådets Ministerkomité, som er øverste politiske organ

i Europarådet og forum for drøftelse af aktuelle politiske og

juridiske spørgsmål, vedtog i september 2022 en anbefaling

til medlemslandene om menneskerettigheder og beskyttel-

sen af miljøet.

Af dokumentet fremgår, at tiltag for at adressere den tre-

dobbelte globale krise (klimaforandring, tab af biodiversitet,

samt forurening) er grundlæggende for en forbedring af

realisering af menneskerettighederne. Hensynet til både

nuværende og fremtidige generationer fremhæves tillige

med intergenerationsmæssig retfærdighed. Forpligtelserne

efter FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fremhæves,

og det påpeges, at staterne har en forpligtelse til at sikre det

højest mulige sundhedsniveau for børn, hvilket kræver, at

staterne skal beskytte børn mod forudsigelig skade, samt

gavnligheden af at sikre, at uddannelse om miljømæssige

spørgsmål styrker respekten for menneskerettigheder og

miljøet. Det anbefales, at retten til et rent, sundt og bære-

dygtigt miljø anerkendes som en menneskerettighed på

nationalt niveau. Det anbefales, at principperne for inter-

national miljøret respekteres (ikke-skade, forebyggelse,

forholdsregler, og forureneren betaler), tillige med princip-

pet om intergenerationsmæssig retfærdighed. Endeligt bør

staterne uden diskrimination sikre adgang til information,

deltagelse, og retfærdighed i miljømæssig beslutningstag-

ning og respektere menneskerettighederne i alle led af den

miljømæssige beslutningstagning. Der henvises særligt til

rettighederne i både Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention og Europarådets Socialcharter.

DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDS

KONVENTION OG DEN EUROPÆISKE

MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

danner grundlag for den mest effektive internationale

beskyttelse af menneskerettighederne. Det er særligt fordi,

der til håndhævelsen af konventionen er tilknyttet en dom-

stol – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

– der kan afsige juridisk bindende afgørelser for den stat,

der er indklaget for Domstolen. Dommene har også stor

præjudikatsværdi for de andre medlemslande i Europa-

rådet. Imidlertid beskytter EMRK ikke eksplicit en ret til et

sundt miljø eller naturbevaring, hvorfor de klimaretssager,

der indbringes for EMD typisk argumenteres med indgreb

og krænkelser jf. EMRK artikel 2 (retten til liv) og EMRK

artikel 8 (retten til privat- og familieliv og hjem) og statens

positive forpligtelse til undgå skade pga. klimapåvirkninger.

Et væsentligt fortolkningsprincip ved EMD er, at EMRK er

et levende instrument, der skal fortolkes dynamisk ud fra

nutidens forhold, hvorfor EMD vil se på samfundsudviklin-

gen og de normer, der er gældende, når den skal træffe en

afgørelse. Domstolen skal med andre ord ”følge med tiden”

og sikre en effektiv beskyttelse, hvilket er et væsentligt

element mht. sager om klimakrisen. EMD har endnu ikke

afgjort en klimasag, men har afgjort omkring 300 sager vedr.

miljøspørgsmål.

2.2 Den Europæiske Union

EU's Charters artikel 37 forpligter til miljømæssig beskyt-

telse, og klimaforandringer kan også være en trussel mod

grundlæggende rettigheder, som charteret beskytter så-

som: Retten til Liv, føde, sundhed og tilstrækkelig levestan-

dard, samt rent drikkevand (artikel 2, 15, 24, 31, 34, 35, og 36

i Charteret om Grundlæggende Rettigheder). Det vurderes,

at der i fremtiden vil ske en væsentlig stigning i flygtninge-

strømme, som er direkte relateret til klimaforandringer.

Council of Europe Recommendation CM/Rec (2022)20 of the Committee of Ministers

to member States on human rights and the protection of the environment;

27 September 2022. Tilgængelig her

https://rm.coe.int/0900001680a83df1

Factsheet – Environment and the ECHR, Environment and the Convention on Human

Rights, October 2022 tilgængelig her

https://www.echr.coe.int/documents/fs_

environment_eng.pdf

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

03.

Udvalg af

væsentlige

konkrete

klimasager

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Området med såkaldte klimaretssager er i hastig udvikling og er drevet af både

den internationale udvikling ved internationale domstole og overvågningsmeka-

nismer, samt af udviklingen inden for nationale jurisdiktioner. Studier viser, at langt

størstedelen af konkrete sager omhandler udfordringer, der direkte er forårsaget

af klimaforandringer, mens sager om reduktionsskabende tiltag står for en mindre

del af sagerne.

Her fremhæves, at en stigende andel af sagerne bliver anlagt af

unge mennesker på vegne af fremtidige generationer – se særligt

Duarte Agostin-

ho and Others v Portugal,

samt sagen som Greta Thunberg sammen med 15 andre

har anlagt ved FN's Børnekomité. Sagerne gennemgås nedenfor. Yderligere kan

nævnes, at der er en stærk trend, hvor sagerne bliver argumenteret ud fra en ret-

tighedsbaseret tilgang, særligt inspireret af sagen

the State of the Netherlands vs

the Urgenda Foundation (Urgenda),

som ligeledes er beskrevet nedenfor.

menneskeretlige forpligtelser kræver

formindsket udledning af drivhusgas-

ser af hensyn til ungdommen og frem-

tidige generationer. Sagen er verse-

rende.

ANMODNING OM RÅDGIVENDE

UDTALELSE FRA DEN INTER-

NATIONALE DOMSTOL (ICJ)

Den 29. marts 2023 vedtog FN´s

Generalforsamling enstemmigt reso-

lution A/77/L.58, hvor Den Interna-

tionale Domstol, der er FN’s vigtigste

dømmende organ, anmodes om en

udtalelse jf. FN´s Charters artikel 96,

bl.a. om følgende:

3.1 Internationale

konkrete sager

ANMODNING TIL FN’S GENERAL-

SEKRETÆR OM AT ERKLÆRE

KLIMANØDSITUATION OG

MOBILISERING AF FN

Inspireret af indsatsen mod COVID-19

og seneste afgørelse ved FN’s Børne-

komité ønskede personerne bag an-

modningen, at FN’s Generalsekretær

erklærer en niveau 3-nødsituation,

som kan sikre, at FN’s ressourcer og

personel kan indsættes hurtigt, så-

ledes at FN kan assistere lande i at

opnå deres reduktionsmæssige for-

pligtelser. Ansøgerne begrunder bl.a.

anmodningen med, at international

Hvad er staternes ansvar

efter international ret til at

beskytte klimasystemet og

andre dele af miljøet fra

drivhusgasser for nuværende

og kommende generationer?

Hvad er de juridiske konse-

kvenser efter international

ret, såfremt stater ved hand-

linger eller undladelser har

forårsaget betydelig skade på

klimasystemet og andre dele

af miljøet, i forhold til folk og

individer af nuværende eller

fremtidige generationer?

FN’S BØRNEKOMITÉ - SACCHI ET AL.

V. ARGENTINA ET AL.

16 børn klagede til FN’s Børnekomité

i 2019 over Argentinas, Brasiliens,

Frankrigs, Tyrkiets og Tysklands util-

strækkelige håndtering af klimafor-

andringerne. Landene havde efter

klagernes opfattelse ikke nedbragt ud-

ledningen af drivhusgasser i tilstræk-

kelig grad og havde undladt at bruge

de nødvendige virkemidler til at be-

skytte børn mod de største udledere

af CO2. Klagen omhandlede, at l

andenes manglende håndtering var

en krænkelse af FN’s Børnekonven-

tion med hensyn til retten til liv (arti-

kel 6) og sundhed (artikel 24), samt

manglende prioritering af barnets tarv.

Klagen påtalte også den negative

indflydelse på oprindelige folks sam-

fund og kultur. Børnekomitéen afvi-

ste sagen den 12. oktober 2021, idet

klagerne ikke havde udtømt nationale

retsmidler, som er et formelt krav

for at gøre brug af den individuelle

klageadgang. Børnekomiteen accep-

terede dog klagers argument om, at

lande er ansvarlige for skadelig ud-

ledning fra deres territorier, som ram-

mer børn uden for territoriet, samt at

børnene ved klimaforandringerne er

ofre for en tilstrækkelig forudsige-

lig trussel mod deres liv, helbred og

kultur. Børnekomiteen fandt således

på trods af afvisningen af sagen, at

landene i princippet kunne holdes

ansvarlige for den eksterritoriale ska-

de, der måtte forekomme fra udled-

ning fra landets territorie, når der er

en årsagssammenhæng mellem ska-

den og udledningen, og når landet

har en effektiv kontrol over kilden til

udledning.

Den Europæiske

Menneskerettig-

hedsdomstol

DUARTE AGOSTINHO OG

ANDRE MOD PORTUGAL OG

32 ANDRE STATER

Den portugisiske Civilsamfundsorga-

nisation Youth for Climate Justice

klagede i 2020 til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD)

over, at 33 lande (heriblandt Danmark)

ikke gør tilstrækkeligt for at leve op

til Parisaftalens mål om 1,5 graders

celsius temperaturstigning, og at lan-

dene derfor ikke lever op til deres for-

pligtelser efter Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention (EMRK).

Klagerne påberåber sig artikel 2, 8 og

14 (retten til liv, privatliv, samt forbud-

det mod diskrimination), idet klager

oplever skovbrande, at deres fysiske

og mentale tilstand lider skade, da de

pga. hedebølger i højere grad tvinges

til at opholde sig indenfor, og endelig

idet de som unge mennesker vil ram-

mes hårdest af klimaforandringerne.

EMD valgte i november 2020 en ”fast

track” procedure for, at sagen skulle

behandles hurtigt. I juni 2022 valgte

EMD at behandle sagen som en stor-

kammerafgørelse med 17 dommere,

idet sagen rejser alvorlige spørgsmål

ift. fortolkningen af EMRK. Sagen er

stadig verserende, men sagsforlø-

bet og antallet af tredjepartsindlæg

(amicus curiae) indikerer, at det er en

principiel sag med stor opmærksom-

hed og potentielt store konsekvenser.

Sagen forventes afgjort i anden halv-

del af 2023.

ENGELS MOD TYSKLAND

Klagen blev indbragt af ni teenagere

og unge voksne. Klagerne mener, at

deres rettigheder efter EMRKs artikel

2 (retten til livet) og artikel 8 (retten til

hjem og privatliv) er krænket, idet de

mener, at den tyske klimalov i sin æn-

drede form er utilstrækkelig til at redu-

cere CO2-udledningen i den udstræk-

ning, som er nødvendig for at leve op

til Paris-aftalens temperaturmålsæt-

ninger. Sagen er udsat og afventer

afgørelsen i Duarte Agostinho-sagen.

Climate change and human rights-based strategic litigation, November 2021

https://www.chathamhouse.org/2021/11/climate-change-and-human-rights-based-strategic-litigation

https://climate-laws.org/geographies/international/litigation_cases/children-s-petition-to-the-united-nations-secretary-general-to-declare-a-climate-emergency

se hele teksten her

http://climatecasechart.com/non-us-case/request-for-an-advisory-opinion-on-the-obligations-of-states-with-respect-to-climate-change/

https://climate-laws.org/geographies/international/litigation_cases/sacchi-et-al-v-argentina-et-al

Press Release Grand Chamber procedural meeting in climate cases ECHR 035 (2023); 03.02.2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

3. 2 Konkrete nationale

sager fra Europa

NEUBAUER, ET AL. MOD TYSKLAND

Sagen blev anlagt i 2020 af bl.a.

en aktivist fra civilsamfundsorganisa-

tionen

Fridays for Future og Green-

peace

mod den tyske regering an-

gående ambitionsniveauet for de

nationale lovgivningsmæssige reduk-

tionstiltag som stridende mod retten

til klimabeskyttelse i den tyske forfat-

ning. Domstolen fandt i sin afgørelse

i 2021 det forfatningsstridigt, at rege-

ringen havde udsat udledningsmålene

i årevis og fandt, at den tyske klimalov

ikke var tilstrækkelig detaljeret, og at

målene var sat for langt ud i fremtiden.

Domstolen fandt, at unge menneskers

grundlæggende ret til en menneskelig

fremtid var truet, idet omkostningerne

til reduktionstiltag var udskudt til frem-

tidige generationer i disproportional

grad, og de udledningsreducerende til-

tag var utilstrækkelige til at beskytte

fremtidige generationer. Regeringen

lovede på baggrund af dommen at ved-

tage nødvendige ændringer og højne

ambitionsniveaet for klimaindsatsen.

GREENPEACE NORWAY

MOD NORGE

I 2016 rejste foreningerne Natur og

Ungdom samt Greenpeace sag mod

Norge. Sagen handlede om, hvor-

vidt myndighederne brød den nor-

ske grundlov, der indeholder en ret

til et miljø, der sikrer sundheden og

natur, samt krænkede EMRK artikel

2 (retten til liv) og artikel 8 (retten til

privatliv, familieliv og hjemmet), da de

samme år gav nye tilladelser til olie-

og gasudvinding på den norske kon-

tinentalsokkel. Byretten i Oslo afviste

søgsmålet og konkluderede, at Norge

ifølge domstolen ikke er ansvarlig for

miljøskader uden for norsk territorium.

Den norske landsret afviste i 2020

tilsvarende sagen. Landsretten fandt,

at det var usikkert, om der var nærlig-

gende risiko for tab af menneskeliv.

Dog vurderede landsretten, at klima-

et er en del af miljøet, hvorfor retten

til et sundt miljø er anvendelig i sager

om drivhusgasudledninger. Lands-

retten fastslog, at tærsklen for, hvor-

når grundlovens miljøbestemmelse er

overtrådt, er meget høj, at domstole

skal være tilbageholdende med at

bedømme politiske beslutninger, og

at staten har en bred skønsmargin.

Højesteret afviste sagen i december

2020. Højesteret anerkendte, at den

norske grundlovs miljøbestemmelse

også angik drivhusgasudledninger,

men slog fast, at det er den lovgi-

vende magt, der i udgangspunkt skal

bestemme, hvilke miljøtiltag der skal

iværksættes. Højesteret udtalte ge-

nerelt, at der ikke kan stilles speci-

fikke krav efter den norske grundlovs

miljøbestemmelse, herunder f.eks. et

krav om, at Norge skal reducere sin

udledning af drivhusgasser med en vis

procentandel. Den norske højesteret

afviste, at der var tale om krænkelser

af EMRK-artikel 2 og 8 og fandt, at

den mulige påvirkning af klimaet ligger

langt ude i fremtiden. Selvom der ikke

er tvivl om, at klimaforandringerne er

alvorlige, var der ifølge højesteret ikke

en nærliggende risiko for påvirkninger

af klagernes menneskerettigheder,

hvorfor konventionen ikke var kræn-

ket. I juni 2021 blev sagen indbragt

for Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol, hvor den afventer be-

handling.

Sagen er dog sat i bero

ved EMD indtil de tre sager, der allere-

de er for EMDs Storkammer er afgjort,

herunder Duarte Agostinho og andre

mod Portugal og 32 andre lande.

URGENDA MOD HOLLAND

Den hollandske klimaorganisation Ur-

genda sagsøgte Holland for ikke at

gøre nok for at forebygge klimafor-

andringer. Organisationen henviste

blandt andet til den hollandske forfat-

ning og EMRKs artikel 2 (retten til liv)

og artikel 8 (retten til privatliv, fami-

lieliv mv.). Urgenda nedlagde påstand

om, at staten accepterede, at den i

2020 vil have reduceret udledningen

af drivhusgasser med 40 procent. Sa-

gen endte i den hollandske højesteret,

der stadfæstede landsrettens dom

og afgørelsen om, at den hollandske

stat skulle leve op til et reduktionsmål

på minimum 25 procent i 2020.

Højesteret afviste argumentet om,

at en enkelt stat ikke kan gøres

ansvarlig for dens handling, fordi

alle stater i fællesskab er ansvar-

lige for klimaforandringer. Højesteret

understregede, at domstolene ikke

kræver bestemte klimatiltag, da det

er en politisk beslutning, samt in-

den for statens skønsmargin at be-

slutte, hvilke tiltag der iværksættes.

I forhold til EMRK udtalte højesteret,

at en stat har en positiv forpligtelse

til at forebygge og beskytte befolk-

ningen mod naturkatastrofer – også

selvom disse først vil materialisere sig

på længere sigt. I den forbindelse ind-

drog højesteret også Århus-konven-

tionen om adgang til oplysninger,

offentlighedens medvirken og klage-

adgang på miljøområdet.

AURORA MOD SVERIGE

En svensk ungdomsledet klimaorgani-

sation (Aurora), har sagsøgt den sven-

ske stat, idet organisationen mener,

at den svenske stat overtræder Den

Europæiske Menneskerettighedskon-

vention ved at undlade at gøre tilstræk-

keligt for at bekæmpe klimaforandrin-

ger. og særligt ved ikke i tilstrækkelig

grad at begrænse den globale tempera-

turstigning til 1, 5 grades celsius, som

foreskrevet i Parisaftalen. I marts 2023

blev det af retten vurderet, at kra-

vene var tilstrækkeligt klare til at det

svenske domstolssystem kunne be-

handle sagen. Sagen er verserende.

Dommen er tilgængelig her

https://climate-laws.org/geographies/germany/litigation_cases/neubauer-et-al-v-germany

Se nærmere om dommen Greenpeace Norway mod Norge i Overbliksnotatet: Klimasager og menneskeret

- vurderinger fra nationale domstole i Europa, Institut for Menneskerettigheder, september 2021.

Status of climate applications before the European Court; ECHR 046 (2023); 09.02.2023.

Se nærmere om dommen Ugenda mod Holland i Overbliksnotatet: Klimasager og menneskeret

- vurderinger fra nationale domstole i Europa, Institut for Menneskerettigheder, september 2021.

https://www.newsoresund.dk/klimaorganisationen-aurora-og-greta-thunberg-faar-groent-lys-til-at

-sagsoege-den-svenske-stat/

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

04.

Delkonklusion:

Politiske og

juridiske tematikker

og argumenter

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

4.1 Politiske Tendenser

OPMÆRKSOMHED, SYNLIGHED OG

SIKRING AF BARNETS PERSPEKTIV

Internationalt politisk er der et stærkt ønske om, at hensynet

til en global anerkendelse af barnets ret til et sundt miljø stad-

fæstes i konventioner, grundlove, lovgivning og politikker,

samt at børn og unges rettigheder respekteres og fremmes

på alle niveauer i implementeringen af Paris-aftalen, herun-

der især i forhold til børn i udsatte positioner.

Her bør man

især kigge på barnets perspektiv, når nationale besluttede

reduktionsmål (NDCs) vedtages, samt barnets perspektiv i

nationale tilpasnings- og handlingsplaner (NAPs). Ligeledes

skal barnets perspektiv indtænkes i katastrofeindsatsen.

Der bør være fokus på styrkelse af uddannelsesindsatsen

og vidensniveauet om klimaforandringer blandt unge, samt

sikring af en meningsfuld deltagelse, herunder udvikling af

strukturer for deltagelse i beslutningsprocesser. Den

inter-

generationsmæssige

tilgang

(dvs dialogen mellem yngre og

ældre mennesker)

er også interessant i forhold til klimafor-

andringer, idet den yngre generation i sagens natur bliver

hårdere ramt af klimaforandringstiltag end den ældre gene-

ration, som ikke vil være til stede til at opleve de mest alvor-

lige konsekvenser, der først opstår længere ude i fremtiden.

Det er derfor relevant at diskutere den samfundsmæssige

opgave nu, som er at tilskynde til solidaritet mellem gene-

rationer og hjælpe den yngre generation. Endeligt peger in-

ternationale diskussioner på, at det fortsat er væsentligt at

indhente viden, forskning, data og input fra forskellige fag-

grupper for at have det mest oplyste og bedst mulige grund-

lag for at træffe de beslutninger, der er bedst for barnet.

Et vidensbaseret grundlag og en holistisk tilgang med ind-

dragelse af barnet til at finde de bedste løsninger til klima-

forandringer bør være vejen frem. De bæredygtige udvik-

lingsmål vil naturligvis være meget centrale i denne tilgang.

4. 2 Sundhedsmæssige tendenser

- særligt om klimaangst

Klimaangst (eng.: climate anxiety eller eco-anxiety) eller

klimaængstelse er et begreb, der dækker over frygt for

de klimaforandringer, der opleves eller rapporteres om.

Børn og unge er i en udsat position, idet klimaforandringer-

ne har alvorlige konsekvenser for deres fremtid, men det er

vanskeligt for den enkelte at gøre noget for at begrænse

forandringerne. Det skaber en følelse af håbløshed og hjæl-

peløshed. Det antages med meget høj sandsynlighed, at der

globalt set vil opstå udfordringer med hensyn til den menta-

le sundhedstilstand, idet der vil opstå øget frygt og stress

blandt børn og unge, ældre, samt dem der er særligt hel-

bredsmæssigt udsatte.

Dette antages at blive forstærket,

hvis børn og unge ikke oplever at blive lyttet til eller inddra-

get, eller hvis der ikke er adgang til effektive retsmidler eller

klagemuligheder over manglende klimaindsats hos myndig-

heder eller domstole.

Klimaangst

er en rationel følelse og

indikerer ikke psykisk sygdom, men en undersøgelse viser,

at det i høj grad stresser unge, hvilket kan true deres men-

tale helbredstilstand. Det refererede foreløbige studie viser,

at klimaangst er et omfattende fænomen, som berører et

overvældende antal af unge, uanset hvor i verden de befin-

der sig. Det anbefales i studiet, at det er vigtigt at respek-

tere og validere de unges bekymringer, at høre på dem og

at handle på baggrund af deres bekymringer.

Declaration On Children, Youth And Climate Action

https://www.voicesofyouth.org/campaign/cop25-join-declaration-children-youth-and-climate-action

IPCC 2022; Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability Working Group II Contribution to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental

Panel on Climate Change;

https://report.ipcc.ch/ar6/wg2/IPCC_AR6_WGII_FullReport.pdf

ENOC Synthesis Report, Children’s Rights & Climate Justice, September 2022 side 3-4

https://enoc.eu/wp-content/uploads/2022-Synthesis-Report-Climate-Justice.pdf,

samt Grantham Institute Briefing paper No 36 May 2021; Dr Emma Lawrance, Rhiannon Thompson, Gianluca Fontana, Dr Neil Jennings; The impact of climate change

on mental health and emotional wellbeing: current evidence and implications for policy and practice

https://spiral.imperial.ac.uk/bitstream/10044/1/88568/9/3343%20Climate

%20change%20and%20mental%20health%20BP36_v6.pdf

Hickman, Marks, Pihkala, Clayton, R Lewandowski, Mayall, Wray, Mellor, van Susteren; Climate anxiety in children and young people and their beliefs about government responses

to climate change: a global survey; Lancet Planet Health 2021; 5: e863–73. Tilgængelig her:

https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(21)00278-3/fulltext

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

4.3 Juridiske tematikker og tendenser

Der er globalt set et stigende antal konkrete retssager, hvor

klimakrisen er omdrejningspunkt. I perioden maj 2021 til maj

2022 viser rapporten

Global trends in climate change litiga-

tion: 2022 snapshot,

at der i maj 2022 var i alt 2002 regi-

strerede igangværende eller afsluttede klimaretssager med

eller uden en børneretlig eller menneskeretlig vinkel.

Der er

for øjeblikket så vidt vides to verserende sager ved danske

domstole, der har klimarelaterede spørgsmål som omdrej-

ningspunkt. Sagerne har dog ikke en egentlig børnevinkel.

er inde i en udvikling, som skal tages ganske alvorligt af

staterne. Særligt i FN er der en hastig udvikling, men de regi-

onale systemer og nationale instanser er også med. Således

er sager om klimaforandringer gået ind i en ny fase, hvor

chancerne for at få staten ”dømt” for utilstrækkelige tiltag ift.

reduktionstiltag styrkes. Adgangen til effektive retsmidler ift.

klimasager vil derfor blive styrket, hvilket er positivt set fra

et rettighedsperspektiv. Samtænkningen af de forskellige

menneskeretlige systemer er meget vigtig, så der i højere

grad er en ensartet fortolkning og konsensus mellem over-

vågningsmekanismerne (regionale domstole og internatio-

nale komitéer) med hensyn til udstrækningen af beskyttelse,

så der skabes klarhed over forpligtelserne for staterne.

Man kan for øjeblikket tale om to spor i forhold til afgørel-

sesniveau (internationalt/nationalt), samt to spor i forhold til

klagers anbringender (manglende efterlevelse af Paris-afta-

lens reduktionsmål eller nationale mål/manglende opmærk-

somhed på konsekvenserne af klimatiltag). Disse forskellige

kan kaldes henholdsvis Spor 1 og 2 samt Spor A og B:

FORBINDELSEN MELLEM MENNESKERETTIGHEDER

OG KLIMA OG DE FORSKELLIGE SPOR

Der er juridisk set en tydelig stigende tendens til, at forstå-

elsen for forbindelsen mellem klimakrisen og menneskeret-

tigheder styrkes i disse år. Flere og flere konkrete klimasager

finder vej til domstolene. Grænserne for klimaretfærdighed

(climate justice) bliver derfor afprøvet ved de traditionelle

retsinstanser, og rettighedernes judiciablilitet (påberåbel-

se og anvendelse i konkrete sager) i forhold til klimasager

Spor A:

Staternes manglende efterlevelse ift. ambitionsniveauet

i Paris-aftalen, reduktionskrav eller tilsvarende nationa-

le krav om klimabeskyttelse, og de konsekvenser (efter

klagers vurdering) dette har medført for klager i form af

forringet levevilkår mv. (Climate Action Litigation)

Disse sager handler om manglende ambitionsniveau for

reduktions- og klimatiltag til skade for klimaet og dermed

grupper i udsatte positioner, herunder børn eller fremtidige

generationer. Disse sager er der langt flest af både på inter-

nationalt og nationalt niveau. Antallet af sager er stigende,

og den strategiske opmærksomhed og brug af klimaretssa-

ger er også stigende. Det betyder, at hensigten med rets-

sagen ikke udelukkende er at vinde den konkrete sag (og

dermed direkte tvinge staten til at ændre adfærd og/eller

højne klimaambitionerne), men også har til hensigt politisk

at ændre samfundets syn på klimakrisen og skabe opmærk-

somhed om utilstrækkelige samfundsmæssige tiltag for at

imødegå klimaforandringer. Derfor er det ikke altid vigtigst,

hvorvidt den konkrete sag tabes eller vindes af borgeren

(barnet), men at der skabes samfundsmæssig og politisk

opmærksomhed om problematikken.

Spor B:

Statens manglende iagttagelser af menneskeretlige

standarder i forbindelse med klimatiltag (Just Transition

Litigation)

Disse sager handler om, hvorledes menneskerettighederne

respekteres som led i de klimatiltag staterne iværksætter.

Her mangler stadig gode eksempler, men det kan ikke afvi-

ses, at vi i fremtiden vil se flere sager i denne kategori, hvis

tiltagene ikke lever op til inddragelse og hensyn til grupper

i udsatte positioner, og grundlæggende menneskerettig-

heder ikke efterleves, når reduktionskrav og klimatiltag

aftales og implementeres.

Ikke alle klimaretssager har til formål at øge staternes

reduktion af drivhusgasser. Der er klimaretssager, hvor

klagerens påstand om, at statens initiativ til at reducere

udledning mv. krænker vedkommendes rettigheder eller for-

retning, risikerer at forsinke klimamæssige reduktionstiltag

(såkaldt anti-regulatory climate litigation).

Både på tværs af både spor A og spor B skal der både

fokus på de materielle positive forpligtelser, hvor staterne

skal iværksætte tiltag, og de materielle negative forpligtel-

ser, hvor staten skal afstå fra skadelig adfærd. Endvidere

skal der også være opmærksomhed for staterne angående

tilstedeværelsen af retssikkerhedsmæssige processuelle

mekanismer, herunder transparens i beslutningsprocesser-

ne, inddragelse af aktører, konsultation, og adgang til infor-

mation og klagemekanismer for begge spor.

Spor 1:

Det internationale spor

Det er stadig usikkert, hvor langt de internationale domstole

og overvågningsmekanismer fortolkningsmæssigt vil gå for

at udvide de menneskeretlige forpligtelser til at beskytte

borgeren imod menneskeskabte klimaforandringer. Der er

forskellige menneskeretlige og folkeretlige dilemmaer, der

nøje skal overvejes, herunder især følgende: Jurisdiktion og

eksterritorialitet samt omfanget af dynamisk fortolkning,

idet klimasagerne udfordrer den traditionelle fortolknings-

praksis ved EMD. Men EMD skal på den anden side sikre en

effektiv og tidssvarende beskyttelse af borgeren. Det kan

derfor ikke afvises, at EMD kan indtage en mere dynamisk

position, som i højere grad tilgodeser klimaretfærdighed.

Dog er det usikkert, om EMD i den nærmeste fremtid er

parat til at acceptere hele argumentet om fremtidige gene-

rationer som potentielle rettighedshavere. En fortolkning

i en sag, der tilgodeser nuværende børn og unges rettig-

heder, vil forhåbentlig også beskytte fremtidige generatio-

ners rettigheder, og den tilgang kan være den bedste ud fra

et juridisk synspunkt.

Konklusionen på

Spor 1

kompliceres yderligere af, at der

formodentligt vil være en forskel på, hvor dynamisk en

FN-komité vil være i en (ikke-juridisk bindende) afgørelse,

og hvor dynamisk en domstol – her Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol – vil være i en juridisk bindende

dom, hvor staterne traditionelt er stærke modstandere af en

meget dynamisk fortolkning. Jo større præjudikatsværdi

en international afgørelse har, jo mere forsigtig vil afgør-

elsesinstitutionen være i forhold til at ”gå for langt” ift.

staternes suverænitet og selvbestemmelse, samt at ny-

fortolke på grundlæggende juridiske principper.

Spor 2:

Det nationale spor

I det nationale spor er der blevet afsagt flere interessante

afgørelser. Det beror delvist på, at den retlige beskyttelse er

stærkere i nogle nationale jurisdiktioner, hvor klima og miljø

er beskyttet i national lovgivning, eller at den pågældende

jurisdiktion har et monistisk retssystem (Urgenda-sagen i

Holland), hvor international ret (herunder Paris-aftalen) kan

påberåbes og anvendes direkte. Man bør være opmærk-

som på, at præjudikatværdien af nationale domme fra andre

jurisdiktioner som fortolkningsbidrag for danske domsto-

le ikke er stor. Den komparative europæiske udvikling kan

dog på sigt godt have en indflydelse på det internationale

spor, idet retsudviklingen i nationale jurisdiktioner kan skabe

”en ny standard” eller retstradition, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vil tage højde for i fremtidige

afgørelser.

Yderligere kan sagerne deles op i sager, der materielt angår

følgende:

Setzer J and Higham C (2022) Global Trends in Climate Change Litigation: 2022

Snapshot. Policy Report June 2022 London: Grantham Research Institute on Climate

Change and the Environment and Centre for Climate Change Economics and Policy,

London School of Economics and Political Science.

Henholdsvis Lynetteholm-sagen og Danish Crown-sagen, Sagerne har dog ikke en

egentlig børnevinkel, og vil ikke blive behandlet yderligere i denne rapport se

https://climate-laws.org/litigation_cases?geography%5B%5D=48

Om forskelle fortolkningsprincipper ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og deres anvendelse i Klimasager – se bl.a. Overbliksnotat: Klimasager i de internatio-

nale menneskerettighedssystemer, Institut for Menneskerettigheder, september 2021.

Inspireret af Annalise Savaresi og Joana Setzers opdeling af klimaretssager Global

trends in climate litigation 2021 snapshot, og kommentaren ”A first global mapping of

rights-based climate litigation reveals a need to explore just transition cases in more

depth” commentary 29 March 2022.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Opsummering

Der har været et hastigt øget internationalt fokus på forbin-

delsen mellem klimakrisen og menneskerettigheder, især

politisk, for at gøre en egentlig forskel på det nationale

niveau. Anvendelsen af de juridiske menneskeretlige rets-

midler intensiveres også, men er ganske kompleks og har

derfor ikke endnu fundet sin endelige form, hvilket gør

retsstillingen ganske uforudsigelig for øjeblikket. Det er dog

tydeligt, at forbindelsen er etableret, især i FN, og især med

hensyn til børns rettigheder ved FN’s Børnekomités Gene-

relle Anbefaling om børns rettigheder og miljø med særligt

fokus på klima, vedtaget i 2023. I hvor høj grad forbindelsen

udstrækker sig til judiciable rettigheder, især ved EMD, må

afventes til en egentlig domspraksis på området er etable-

ret (tre sager er verserende ved storkammeret). På grund af

sagernes juridiske kompleksitet, hvor traditionelle juridiske

principper bliver udfordret, har EMD sat syv klimaretssager

i bero, indtil der er truffet principielle afgørelser ved EMDs

storkammer i allerede verserende sager.

Her vil EMD formodentligt forsøge at finde den rette balance

mellem at tilgodese den effektive beskyttelse og nydelse

af rettigheder ifm. retlige udfordringer med klimakrisen, og

så respekten for staternes suverænitet, grænsen mellem

politik og jura, samt gængse fortolkningsmæssige prin-

cipper.

Som retspræsidenten for EMD, dommer Robert

Spanó, har udtalt: ”Ingen kan stille spørgsmål ved, at vi

kigger ind i en meget alvorlig nødsituation, der kræver fælles

handling af hele menneskeheden. For sin egen del vil Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol udøve sin rolle

inden for de mandatmæssige grænser, idet Domstolen vil

være sig bevidst om, at konventionens garantier skal være

effektive og reelle – ikke illusoriske.”

Ved Europarådets topmøde i Reykjavík i Island i maj 2023

blev regeringer og statsledere enige om en fælles erklæ-

ring, hvor bl.a. truslen mod miljøet ved forurening, klimafor-

andringer og tabet af biodiversitet blev fremhævet. Desuden

blev igangsættelsen af en proces til styrkelsen af menne-

skerettighedsaspektet af disse udfordringer aftalt.

Der var

enighed om, at menneskerettigheder og miljøet er indbyrdes

forbundne, og at et rent, sundhedsmæssigt, og bæredyg-

tigt miljø er en nødvendighed for nuværende og kommende

generationers menneskerettigheder. Der var enighed om

at styrke Europarådets arbejde med de menneskeretlige

aspekter af retten til et rent miljø med udgangspunkt i sær-

ligt to dokumenter.

Særligt blev anbefalet at overveje en

bedre beskyttelse af miljøet på nationalt niveau, og overve-

jelser om den sociale dimension ved at foretage den grønne

omstilling på en retfærdig og inkluderende måde. Endelig

blev fremhævet vigtigheden af at inddrage ungdommen i

diskussionerne og processen fremover.

Set i lyset af den seneste internationale udvikling om de

menneskeretlige og børneretlige aspekter af klimakrisen

tyder meget derfor på, at børns rettigheder vil spille en

væsentlig større politisk rolle og få en direkte retlig virkning

inden for nærmeste fremtid.

Status of climate applications before the European Court; ECHR 046 (2023); 09.02.2023; De tre sager er Verein Klimaseniorinnen Schweiz and

Others v. Switzerland (application no. 53600/20), Carême v. France (application no. 7189/21) og Duarte Agostinho and Others v. ¬Portugal and

32 Others (application no. 39371/20), hvor sidstnævnte er den eneste med en direkte børneretlig vinkel.

Se ifht trends her:

https://www.lse.ac.uk/granthaminstitute/publication/global-trends-in-climate-change-litigation-2022/

https://www.lse.ac.uk/granthaminstitute/wp-content/uploads/2022/08/Global-trends-in-climate-change-litigation-2022-snapshot.pdf

Dommer Robert Spanó, (Retspræsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol), ‘Should the European Court of Human Rights become

Europe’s environmental and climate change court’ (Conference on Human Rights for the Planet, Strasbourg, 5 Oktober 2020).

Reykjavík Summit of the Council of Europe: United around our Values; 16 & 17 Maj 2023, især bilag V The Council of Europe and the Enviroment;

tilgængelig her

https://www.government.is/library/01-Ministries/Ministry-for-Foreign-Affairs/PDF-skjol/Summit%20loka%20skjal%20enska.pdf

Council of Europe Recommendation CM/Rec(2022)20 of the Committee of Ministers to member States on human rights and the protection of

the environment; 27 September 2022 og United Nations General Assembly Resolution 76/300; The human right to a clean, healthy and sustainable

environment 28 July 2023

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

05.

Danmark -

Klimakrisen og

den nationale

ramme

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Den danske Grundlov indeholder ikke nogen beskyttelse af

naturen eller klimaet. Derimod indeholder flere andre landes

forfatninger miljøbeskyttelse, f.eks. den norske grundlov og

den tyske forfatning. Den danske Grundlov er den øverste

retskilde i den danske retsorden, og har således forrang for

enhver modstridende lovgivning eller praksis.

Danmark har ratificeret Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention og i modsætning til FN’s menneskeretlige

konventioner også inkorporeret konventionen ved lov. Som

omtalt under det internationale afsnit af denne rapport, in-

deholder EMRK ikke eksplicit en ret til et sundt miljø. Dan-

mark ratificerede FN's Børnekonvention i 1991, men har dog

ikke inkorporeret Børnekonventionen. Derfor er konventio-

nen ikke en del af dansk lov, men konventionen kan efter

dansk retstradition påberåbes i konkrete sager og skal også

inddrages af retsanvendende myndigheder, idet Danmark

er folkeretligt forpligtet til at følge konventionen. FN’s Bør-

nekomite, der er tilknyttet konventionen, overvåger lande-

nes implementering af de konventionsmæssige forpligtel-

ser og kommer med anbefalinger. Som tidligere anført er

sammenfattende anbefalinger, udtalelser og afgørelser fra

komitesystemet ikke juridisk bindende for Danmark, men

komiteernes generelle kommentarer og individuelle afgørel-

ser anses som autoritative fortolkningsbidrag til de juridisk

bindende konventioner. Den danske regering har ofte meldt

ud, at Danmark har en ambition om at styrke den internati-

onale retsorden baseret på grundlæggende værdier, såsom

menneskerettigheder, ligestilling og demokratiske retsstats-

principper, og stå vagt om konventionerne,

hvilket også be-

tyder at behandle internationale anbefalinger og afgørelser

seriøst, uanset om de er juridisk bindende.

5. 1 Om inkorporering og

udfordringer og potentialer

for Børnekonventionens

anvendelse

Inkorporering af Børnekonvention i dansk lov har været over-

vejet flere gange ved nedsættelse af såkaldte inkorpore-

ringsudvalg, der har vurderet, om konventionerne var egnet

til inkorporering. Det seneste inkorporeringsudvalg fandt,

”at en inkorporering vil indebære en styrkelse af retsstillin-

gen for de personer, der er omfattet af konventionerne, idet

en inkorporering vil tydeliggøre muligheden for at påberåbe

sig konventionerne, samt skabe større opmærksomhed og

bevidsthed om konventionerne. Inkorporering vil endvidere

skabe et lovbestemt grundlag for at anvende konventioner-

ne, hvilket vil have betydning ved en konflikt mellem kon-

ventionsbestemmelser og danske lovbestemmelser i øvrigt.

Inkorporering kan også få betydning for den intensitet, hvor-

med domstolene og andre retsanvendende myndigheder

anvender konventionerne.”

Det fremgår desuden, at ”En inkorporering af en eller flere

konventioner ved lov rejser desuden spørgsmål i forhold til

rollefordelingen mellem regeringen og Folketinget på den

ene side og domstolene på den anden side. En inkorporering

må således ikke føre til, at det i videre omfang overlades til

domstolene at træffe valg, som det efter dansk retstradition

tilkommer lovgiver at træffe. Der er ikke enighed i udvalget

om, i hvilket omfang magtbalancen mellem lovgiver og dom-

stole risikerer at blive forrykket i tilfælde af inkorporering,

og hvilke konsekvenser dette i givet fald vil have…”

I okto-

ber 2022 blev der fremlagt et borgerforslag angående in-

korporering af FN's Børnekonvention, men forslaget fik kun

8088 støtter inden fristen i april 2023 og opnåede således

ikke de 50.000 underskrifter, som er påkrævet for, at Folke-

tinget skulle tage stilling til inkorporering af konventionen.

Som argument for forslaget blev blandt andet angivet, at alle

nordiske lande på nær Danmark har inkorporeret Børne-

konventionen, samt at ny forskning viser, at barnets rettig-

heder og børns ret til at blive hørt respekteres mere af admi-

nistrative myndigheder og af domstole, når konventionen er

inkorporeret i national lovgivning.

Se f.eks. Regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål juni 2021 s. 66, tilgængelig her

https://fm.dk/media/24855/handlingsplan-for-fns-verdensmaal_web_a.pdf

Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, Betænkning nr. 1546 (2014).

Borgerforslag, Inkorporering af FN's børnekonvention i Dansk lovgivning (startdato 17. Oktober 2022)

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12826

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

5. 2 Om rettighederne og eksempler på (forestillede)

problemstillinger for børn i Danmark

Nogle rettigheder vurderes som væsentlige særligt i en

dansk kontekst mht. klimakrisen og børns trivsel og vilkår.

Rettighederne er grupperet i fire kategorier:

•

Ret til liv, sundhed og miljø (artikel 6; artikel 24)

Ret til familieliv, hjem og privatliv (artikel 9, artikel 16)

Ret til en tilstrækkelig levestandard (artikel 27),

Ret til uddannelse og fritidsaktiviteter og

(artikel 28, artikel 29 og artikel 31)

•

Adgangen til effektive retsmidler og inddragelse

(artikel 12 og EMRK artikel 13)

Alle konventionens artikler skal altid fortolkes i lyset af

konventionens fire overordnede principper: forbuddet mod

diskrimination (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), retten til

udvikling (artikel 6), samt inddragelse af barnet (artikel 12).

Under hver gruppe af rettigheder beskrives udfordringer for

henholdsvis:

RETTEN TIL SUNDHED OG LIV (ARTIKEL 24 OG ARTIKEL 6)

Det er vurderingen, at mistrivsel på grund af

klimaangst og

klimaskam

(se nedenfor) er den største risiko mht. børns

mentale sundhed i Danmark. Den fysiske sundhed kan na-

turligvis også påvirkes mere direkte ved temperaturstignin-

ger, hvorfor der er behov for øget beskyttelse og tiltag for at

undgå hedeslag, solskoldning mv. Ekstreme vejrfænomener

såsom skybrud, storme og oversvømmelser mv. kan også in-

debære en konkret fysisk risiko især ved udsatte områder i

Danmark med direkte alvorlige konsekvenser for børn.

KLIMAANGST OG KLIMASKAM

Om begrebet klimaangst henvises til den internationale del

af rapporten, idet fænomenet er mere velbeskrevet interna-

tionalt. Klimaangst (eng.: climate anxiety eller eco-anxiety)

er et begreb, der dækker over frygt for de klimaforandringer,

der opleves eller rapporteres om, og begrebet

klimaskam

(climate guilt el. eco-guilt) som indføjet i det danske sprog i

2017 af Dansk Sprognævn, betyder skam over adfærd, der

er dårlig for klimaet.

Skam kan anskues således, at det regulerer ens person-

lige adfærd, så uhensigtsmæssig adfærd undgås på grund

af egen skam eller frygten for omgivelsernes fordømmelse.

Set ud fra hensynet til et legitimt formål (her: at sænke den

individuelt relaterede CO2-udledning) er klimaskam ikke

nødvendigvis en uhensigtsmæssig følelse.

Både klimaangst, klimasorg og klimaskam kan dog fylde

uhensigtsmæssigt meget for børn og unge og derved have

en negativ indflydelse på børn og unges mentale helbred.

Det særlige ved klimakrisen er, at børn og unge ikke har

ansvaret for krisens opståen, men de er den gruppe, der i

fremtiden skal betale den højeste pris i form af indskrænk-

ninger i rettigheder og i livsudfoldelsesmuligheder, hvilket

kan have en indvirkning på deres mentale sundhed. Yder-

ligere kan fremhæves, at det ikke bør være den unge selv,

der i overdreven grad begrænser sine livsudfoldelsesmulig-

heder. Derimod bør denne følelse respekteres, og løsninger

bør diskuteres i forskellige fora med børn og unge, så de

ikke går med disse tanker alene, men at der i stedet bliver

taget samfundsmæssigt ansvar for fænomenet. Der mangler

viden om omfanget af klimaangst og klimaskam i en dansk

kontekst, samt hvorledes og i hvor høj grad fænomenet har

negativ indvirkning på børns mentale sundhed.

De konkrete

eksempler

Begge børn kan rammes sundhedsmæssigt af klimaforan-

dringerne, men William er i den mest udsatte position, idet

han geografisk er bosat i et udsat område, og risikoen for

en direkte indvirkning på Williams hverdag er derfor større.

Muligheden for beskyttelse og hjælp i et udviklet land som

Danmark er dog normalt inden for rækkevidde, og således

vil den største risiko for de to børn være den mentale stress

herunder oplevelsen af klimaangst og klimaskam. Her vil

Berta være mere i risikozonen med hensyn til klimaangst

og klimaskam, idet hun er ældre og orienterer sig om

problemerne. William vil mere være bekymret over, hvor

og hvornår oversvømmelserne rammer næste gang.

RETTEN TIL HJEM, PRIVATLIV OG

FAMILIELIV (ARTIKEL 9 OG ARTIKEL 16)

I Danmark kan ekstreme vejrfænomener såsom skybrud

og storme forårsaget af klimaforandringer resultere i blandt

andet oversvømmelser. Disse fænomener har en direkte

indflydelse på boliger i udsatte områder, hvoraf der er en

del i Danmark, der geografisk set har en af Europas længste

kystlinjer og generelt har mange lavtliggende og derfor ud-

satte områder. Boligen er et helt centralt omdrejningspunkt

for et godt og trygt børneliv, hvorfor denne rettighed især i

særligt udsatte områder (dvs. lav geografisk beliggenhed i

f.eks. fjordområder) vil blive udfordret ved konsekvenserne

af klimaforandringerne.

den direkte effekt på børn forårsaget

af klimaforandringer.

effekten af de tiltag som iværksættes

for at reducere klimaforandringerne.

For at gøre det så nærværende som muligt relateres de for-

skellige kategorier til to fiktive børn, og hvordan de konkret

forestilles at opleve udfordringerne.

Disse er beskrevet her:

Konkrete eksempler

BERTA- 15 ÅR

Berta bor i lejlighed i en stor by

med sin mor, der for øjeblikket er

uden arbejde (lavindkomst). Berta er

meget bevidst om klimadebatten og

både de nationale og internationale

diskussioner. Berta er aktiv i en

organisation, der bekymrer sig om

klimaet, og ønsker medinddragelse

og øget handling.

WILLIAM - 9 ÅR

William bor i et hus i et område i

provinsen med begge sine forældre

(normal indkomst), hvor der med

jævne mellemrum forekommer over-

svømmelser. Han har således oplevet,

at hans hjem er blevet oversvømmet.

Ligeledes har skolen været lukket

pga. oversvømmelserne, og han

tænker på, hvornår det sker igen,

og om han selv kan gøre noget eller

er skyld i noget.

De konkrete

eksempler

William vil ved oversvømmelser opleve et stort indgreb i sit

hjem, privatliv og familieliv – især hvis familien er tvunget til

at flytte enten midlertidigt eller permanent.

Berta er i mindre grad direkte ramt, idet hun bor i etagebyg-

geri, der ikke umiddelbart er truet af oversvømmelser.

Dansk Sprognævn

https://dsn.dk/ordbog/noid/klimaskam/

Mandag Morgen

https://www.mm.dk/artikel/den-ubekvemme-sandhed-om-huset-med-havudsigt

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

RETTEN TIL EN TILSTRÆKKELIG

LEVESTANDARD (ARTIKEL 27)

Klimasikring er omkostningsfuldt, hvorfor øgede omkost-

ninger potentielt vil have en negativ indflydelse på familiers

og dermed børns økonomiske råderum. En øget CO2-afgift

på visse fødevarer kan f.eks. have en negativ indflydelse på

familiens økonomiske råderum. Generelt vil alle adfærds-

regulerende klimaafgifter uden hensyn til indkomst ramme

familier, der er i en økonomisk udsat position uforholdsmæs-

sigt hårdt, og det vil påvirke børnene.

De konkrete

eksempler

Williams forældre mærker stigende priser og afgifter, men

de har økonomien til at finde alternative løsninger, nogle

gange dyrere og nogle gange grønnere. William mærker

ikke et væsentligt fald i sin levestandard.

Bertas mor derimod har ikke råd til at købe ind som

normalt. Afgiftstigningerne rammer derfor umiddelbart

Bertas familie hårdere, og Berta risikerer at opleve en

negativ indvirkning på sin levestandard.

RET TIL UDDANNELSE OG FRITIDSAKTIVITETER

(ARTIKEL 28, ARTIKEL 29 OG ARTIKEL 31)

Begrænsning af udledning af CO2 er central i bekæmpelsen

af klimaforandringerne, hvorfor CO2-afgifter er eller påtæn-

kes indført på en række områder. Dette kan have den afledte

effekt, at uddannelses- og fritidsinstitutioner begrænser de-

res udbud og aktiviteter og sænker varme- eller lysniveau-

et. Ligeledes kan transportsektoren blive ramt af afgifter,

hvilket blandt andet rammer børns fritids- og udfoldelses-

muligheder, såfremt prisniveauet justeres efter det stigende

omkostningsniveau.

De konkrete

eksempler

William har oplevet skole og adgang til fritidsaktiviteter

blive besværliggjort af oversvømmelserne. Ligeledes

spares både på lys og varme begge steder, hvorfor det

har indvirkning på hans trivsel. Hans forældre har stadig

råd til bil og udlandsrejser, så derfor mærker William ikke

begrænsninger her.

Berta oplever som William, at skole og fritidsaktiviteter

sætter lysniveau og varme ned. Bertas mor har pga. øgede

afgifter til transport været nødt til at droppe Bertas fritids-

aktiviteter, der ligger et stykke væk fra hjemmet.

ADGANGEN TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER OG

INDDRAGELSE (ARTIKEL 12 OG EMRK ARTIKEL 13)

Retten til et sundt klima er ikke særlig velbeskyttet i dansk

ret, hvorfor klagemulighederne over klimaforandringer er

begrænset, modsat nogle af de lande vi normalt sammen-

ligner os med, som har beskyttelse af miljø og klima i deres

grundlove.

De konkrete

eksempler

Både Berta og William vil gerne informeres og inddrages

i højere grad med hensyn til klimatiltag og udvikling for

klimaet – særlig lokalt via kommunen og skolen. Og særligt

Berta ønsker via sit medlemskab af en klimaorganisation

i højere grad aktivt at bruge klageinstanser og evt. også

domstolssystemet for i fællesskab med andre børn at

kræve mere klimahandling fra politikere og andre beslut-

ningstagere. Hun er dog usikker på, hvordan hun gør det.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

5. 3 National lovgivning

og indsatser

KLIMALOVEN

Danmark har med Lov om Klima fra 2020 et lovmæssig

bindende reduktionsmål på 70 procent i 2030 sammen-

lignet med 1990. Formålet med loven er desuden, at Dan-

mark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050

med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale

temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje. Det er med

klimaloven fastslået, at klimaindsatsen skal ske under hen-

syntagen til en række vejledende principper, bl.a. beskæfti-

gelse og bibeholdelse af et stærkt velfærdssamfund, hvor

sammenhængskraften og den sociale balance sikres.

NATIONALT BESTEMTE REDUKTIONSBIDRAG

Parisaftalen forpligter bl.a. aftalens parter til at udarbejde,

meddele og håndhæve ambitiøse, nationalt bestemte reduk-

tionsbidrag (’Nationally Determined Contributions’, NDC’er)

med henblik på at opfylde aftalens målsætninger. Alle parter

skal hvert femte år indmelde reduktionsbidrag. UNICEF la-

vede en undersøgelse af NDC´er i 2022 og fandt, at kun 34

procent ud af 103 lande med nye eller reviderede klimapla-

ner kunne kategoriseres som værende ”child sensitive”, alt-

så have fokus på barnets perspektiv.

Danmark indrappor-

terer NDC´er i sin integrerede nationale energi- og klimaplan

for perioden 2021 til 2030 sammen med resten af EU.

En søgning på ”youth” og ”child” giver ikke noget resultat,

hvorfor det umiddelbart må konkluderes, at barnets per-

spektiv i den danske NDC ikke er fremherskende.

S-REGERINGENS HANDLINGSPLAN

FOR FN’S VERDENSMÅL

I forordet i den tidligere S-regerings handlingsplan fra

2021

fremhæver Finansminister Nicolai Wammen, at ” Vi

skal kæmpe for, at vi efterlader et bedre samfund til vores

børn, end det vi overtog. Generationskontrakten – at hver

generation vokser op i en bedre verden end den foregående

– må ikke ophøre med os”. Ordet ”børn” nævnes 64 gange

i rapporten, og ordet ”unge” nævnes 62 gange. Det næv-

nes, at Danmark har særlige udfordringer med at opfylde

Verdensmål 13 om klimaindsats og Verdensmål 12 om an-

svarligt forbrug og produktion (s.10). Det fremhæves, at der

påtænkes nye initiativer for sikre folkelig forankring, f.eks. at

Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål; at Læringsunivers

udbreder viden om Verdensmålene; at støtten øges til flere

Verdensmålsskoler. Særligt med hensyn til læringsuniver-

set fremhæves det, ”at Regeringen vil udvikle et læringsu-

nivers på emu.dk (Danmarks læringsportal), som skal give

skoler og uddannelsesinstitutioner inspiration til at inddrage

Verdensmålene i undervisningen. Universet skal facilitere

en bred indføring i Verdensmålene. Det betyder, at universet

skal favne emner lige fra klimaaftryk og bæredygtig livsstil til

menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.” (s.14).

77 %

UNICEF påpeger i undersøgelsen fra 2022 fsva.

nationalt bestemte reduktionsbidrag (’Nationally

Determined Contributions’, NDC’er), at:

77 procent af NDCs (ud af 167) inkluderer

forpligtelser til offentlig deltagelse og

33 procent direkte nævne

deltagelse af børn og unge.

33 %

NDC

Child-sensitive climate policies for every child; UNICEF November 2022, tilgængelig på

www.unicef.org/media/130081/file/Child-Sensitive%20Climate%20Policies%20For%20Every%20Child.pdf

For Danmarks bidrag, Denmark’s Integrated National Energy and Climate Plan under the Regulation of the European Parliament and of the Council on the Governance of the Energy Union

and Climate Action December 2019, se

https://ens.dk/en/our-responsibilities/energy-climate-politics/eu-energy-union-denmarks-national-energy-and-climate

og Submission to the UNFCCC

on behalf of the European Union and its Member States on the update of the nationally determined contribution of the European Union and its Member States, 18 December 2020

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14222-2020-REV-1/en/pdf

Handlingsplan for FN’s Verdensmål juni 2021 Finansministeriet

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

KONSEKVENSVURDERINGER AF LOVFORSLAG

Formålet i handlingsplanen er at udvide omfanget af kon-

sekvensvurderinger af lovforslag ift. FN's Verdensmål. Alle

relevante lovforslag skal efter handlingsplanen screenes,

hvis det er væsentligt og relevant. Vejledningen kan findes på

retsinformation.dk med vejledningsnummeret 9409. (s. 11)

INDDRAGELSE OG FOLKELIG FORANKRING

Det fremhæves i handlingsplanen, at Danmarks første bor-

gerting på klimaområdet er igangsat og Ungeklimarådet, der

har til formål at inddrage, informere og engagere den dan-

ske ungdom i klimaforandringerne er videreført. (s. 54)

MENNESKERETTIGHEDER OG VERDENSMÅLENE

Menneskerettigheder nævnes 10 gange i den 72 siders

rapport, og det fremhæves, at ”Danmark arbejder på at sikre,

at Verdensmålene implementeres i tråd med den menneske-

rettighedsbaserede tilgang og dermed også ambitionen om,

at ingen lades i stikken. (…) I FN’s Menneskerettighedsråd

står Danmark i spidsen for en tværregional kernegruppe, der

arbejder for at styrke de gensidigt forstærkende sammen-

hænge mellem menneskerettighederne og 2030¬-dags-

ordenen.” (s.72)

KLIMASIKRING AF DANMARK

Det udbyggede sociale sikkerhedsnet i Danmark sikrer, at

der tages hånd om personer, der pludseligt og uforudset

står i en sårbar eller udsat position. Det gælder også ift.

ekstreme klima¬relaterede hændelser (delmål 1.5). Der blev

i 2020 igangsat et arbejde med en ny samlet national klima-

tilpasningsplan (delmål 13.1 og 13.2).

Planen medvirker til at sikre, at fremtidens klimatilpasning

håndteres helhedsorienteret for både grundvand, skybrud,

kyst og vandløb (delmål 13.1 og 13.2).

FRIVILLIG RAPPORT OM VERDENSMÅLENE

Danmark har i 2021 indgivet sin anden frivillige rapport om

implementeringen af Verdensmålene (VNR).

Her nævnes

ordet ”children” 43 gange og ”youth” 103 gange. Overord-

net fremhæves principperne ”leave no-one behind”, og ”no-

thing about us without us”, som i særdeleshed gælder for

børn og andre grupper i udsatte positioner og disse grup-

pers inddragelse i beslutningsprocesser. Under Verdensmål

13 fremhæver regeringen bl.a. vedtagelsen af Klimaloven i

2020(delmål 13.2), samt involveringen af aktører via etab-

leringen af Borgerpaneler om Klimaforandringer og fortsat

støtte til Ungeklimarådet (delmål 13.3).

KLIMAHANDLINGSPLANER

De danske kommuner spiller en central rolle i klimaomstil-

lingen særligt mht. inddragelse af borgerne, herunder børn

og unge. To ud af tre kommuner i Danmark har vedtaget

klimahandlingsplaner,

der har til formål at reducere de-

res CO2-udledning. En gennemgang af oversigtsarket over

handlingsplanerne viser, at det kun er to kommuner, der spe-

cifikt nævner (inddragelse af) børn og unge i deres hand-

lingsplaner.

KLIMARÅDET, UNGEKLIMARÅDET OG UNGDOMSRÅD

Klimarådet

er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver rege-

ringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt sam-

fund kan ske. Efter Klimarådets vurdering har Danmark et

stort klimaaftryk fra forbrug og anbefaler derfor afgifter på

de mest klimaskadelige forbrugsvarer for at guide indsat-

sen på området. Klimarådet fremhæver særligt danskernes

nuværende forbrug af fødevarer som værende ikke klima-

mæssigt bæredygtigt, og vurderer derfor at der er behov for

at omstille forbruget heraf i retning af mere klimavenlig kost.

Klimarådet påpeger, at afgifter pålagt fødevareprodukter

ud fra deres klimaaftryk vil tilskynde forbrugerne til at

vælge de klimabelastende fødevarer fra til fordel for de mere

klimavenlige.

Ungeklimarådet

er nedsat af Klima-, Energi- og forsynings-

ministeriet og skal komme med input til fremtidens klimaløs-

ninger. Alle 13 medlemmer er over 18 år. Ungeklimarådet har

om klimaafgifter udtalt, at udfordringen ved en klimaafgift

er, at den kan ramme socialt skævt. De økonomisk svage-

re stillede borgere har et mindre rådighedsbeløb, og den

ekstra omkostning har større betydning end hos de økono-

misk mere velstillede. Derfor anbefaler Ungeklimarådet, at

afgiften kombineres med tiltag, så̊ løsningen ikke rammer

socialt skævt og ikke rammer den almindelige danskers øko-

nomi unødigt.

Desuden har Ungeklimarådet offentliggjort

anbefalinger angående fremtidens grønne uddannelser.

Ungdomsråd,

eller Ungeråd er en samling af unge mellem 13

og 30 år, der bl.a. arbejder med kommunal ungdomspolitik

og unges rettigheder. I nogle kommuner spiller ungdomsrå-

dene en rolle i den kommunale ungdomspolitik og deltager i

den politiske beslutningsproces. Der er i øjeblikket ca. 65 ud

af 98 kommuner i Danmark, der har et ungdomsråd.

Voluntary National Review June 2021 Denmark – The Danish Government

https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/279532021_VNR_Report.

Samarbejdet om Klimahandlingsplaner er rammesat i ”DK2020 – Klimaplaner for hele

Danmark”, hvor RealDania, Concito, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i

fællesskab hjælper danske kommuner med at formulere konkrete og brugbare

handlingsplaner. Se mere KLs hjemmeside.

Oversigtsark over Klimahandlingsplaner

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/klima/

dk2020/oversigt-over-kommunernes-klimaindsatser/

Klimarådet Statusrapport 2023

https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2023

og analysen Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

https://klimaraadet.dk/da/analyser/

klimavenlig-mad-og-forbrugeradfaerd

december 2021.

https://kefm.dk/Media/1/F/Anbefalinger-om-klimaafgift-a.pdf

Ungeklimarådets anbefalinger til fremtidens grønne uddannelser marts 2023.

Tilgængelig her:

https://kefm.dk/Media/638180946546970648/Anbefalinger%20

om%20fremtidens%20grønne%20uddannelser.pdf

Netværket af Ungdomsråd

https://nau.dk/ungdomsraad/

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

06.

Sammenfatning,

konklusion og

perspektivering

Der er behov for en lovgivningsmæs-

sig sikring af børns og unges rettig-

heder i relation til klimakrisen ved en

lovfæstet ret til et sikkert og stabilt

klima som en individuel og anvendelig

grundrettighed i Danmark. Mange af

de lande vi normalt sammenligner os

med, har indført en national beskyttel-

se. Selve området klimaforandringer

og beskyttelsen af børns rettigheder

komplekst, idet både utilstrækkelig-

hed angående ambitionsniveauet for

at beskytte imod klimakrisen og tillige

tiltag til imødegåelse af klimakrisen,

begge skal respektere børns rettig-

heder. Særligt når lovgivning, klima-

politikker og programmer formuleres,

bør hovedformålet være at opfylde

grundrettigheder, og især barnets ret-

tigheder og barnets bedste, deltagelse,

adgang til information, gennemsigtig-

hed, ikke-diskrimination og lighed.

Børn er en gruppe, der fordrer sær-

lige hensyn og beskyttelse. Og børn

er ikke bare en ensartet gruppe per-

soner under 18 år. Børn har forskellig

etnicitet, livsanskuelse, køn, alder,

tilhører et oprindeligt folk mv., og har

måske et handicap, er i en socialt

udsat position eller er økonomisk

trængte. Så når talen falder på beskyt-

telse af børn, bør man være opmærk-

som på den mangfoldighed og for-

skellighed, der også spiller ind, samt

den nærværende problemstilling, at

børn kan rammes af klimaforandringer

på forskellige måder og nogle gange

fra flere sider. Særligt bør der være

mere fokus på børns mentale trivsel

med hensyn til klimakrisen.

Børn har ret til høring og medinddra-

gelse. Børn har ret til at deltage i pro-

blemstillinger, der angår dem. Dette er

et centralt princip i FN’s Børnekonven-

tion og en konkret rettighed (artikel 12).

Klimaforandringer, der i høj grad er et

problem, som fremtidige generationer

skal kæmpe med og bliver begræn-

set af, kræver en høj grad af medind-

dragelse af børn. Klimakrisen kræver

en tilgang, hvor der både skal iværk-

sættes ambitiøse tiltag til reduktion

af drivhusgasser, samt tages højde

for, hvorledes disse tiltag respekterer,

beskytter og fremmer børns rettig-

heder. Der har indtil nu været en ten-

dens til, at reduktion af drivhusgasser

har været det primære mål, mens kon-

sekvensberegningerne og inddrag-

else af børn er sekundære - hvis de

overhovedet er blevet iværksat.

I en international sammenhæng ser

vi en entydig udvikling, hvor der er

fokus på børns rettigheder og en

tydelig tendens til retliggørelse af kli-

maspørgsmålet. Vi bør derfor også i

Danmark have fokus på rettigheder,

børnevinklen og inddragelsen børn

og unge i overvejelserne omkring

klimaforandringer. Et sted at begynde

diskussionen kunne være med anbe-

falingerne i denne rapport.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

07.

OVERSIGT OVER

ANBEFALINGER

Anbefalinger til centrale

beslutningstagere og

vidensinstitutioner

BEDRE RETSSIKKERHED FOR BØRN OG UNGE

- LOVGIVNINGSMÆSSIG BESKYTTELSE OG

ADGANG TIL RETSMIDLER:

LOVGIVER:

Der er behov for en lovgivningsmæssig

sikring af børn og unges rettigheder i relation til

klimakrisen ved en lovfæstet ret til et sikkert og stabilt

klima som en individuel rettighed. En inkorporering

af FN’s Børnekonvention ved dansk lov kan være en

del af løsningen.

LOVGIVER OG DOMSTOLE:

Der er behov for at rettig-

hederne er judiciable og dermed kan anvendes i

konkrete tvister ved domstole og andre retsanvendende

myndigheder.

LOVGIVER OG DOMSTOLE:

Der er behov for adgang

til erstatning af skade forårsaget af klimaforandringer

og mangelfulde klimaindsatser, der rammer børn og

deres familier

LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:

Der er behov for at styrke

adgangen til effektive retsmidler for børn og unge, samt

vejledning af børn og unge i brugen af klageadgang.

KOMMUNER:

Der er behov for, at alle kommunale klima-

handlingsplaner og politikker inddrager barnets per-

spektiv og i processen hører børn og unge, både i forhold

til de direkte konsekvenser af klimaforandringerne og for

de konsekvenser, som udledningsreducerende tiltag

måtte have.

KOMMUNER:

Der er behov for særlig bevågenhed på

børn og familier i udsatte positioner, såsom børn der

vokser op i økonomisk trængte familier, og børn der

bor og lever med geografisk udsathed.

UDDANNELSESINSTITUTIONER

FOR GRUNDSKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER:

Der er behov for at prioritere undervisning om emner,

der relaterer sig til klimahandling, klimakrisen, klimaaftryk,

klimafrygt og klimaskam og diskussion af mulige udled-

ningsreducerende tiltag og den grønne omstilling.

FOR LÆRERUDDANNELSE:

Der er behov for at styrke

undervisning i klima, miljø og børns rettigheder, herunder

arbejde med børneinddragelse og bæredygtig udvikling.

BEDRE INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE:

LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:

Der er behov for at

høre børn og unge i forbindelse med det lovforbe-

redende arbejde på klimaområdet, i forbindelse med

udvikling af klimahandlingsplaner og international

rapportering om Danmarks klimaindsats, samt

at der foretages en konsekvensberegning for

børn og deres rettigheder.

LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:

Der er behov for

etablering af en platform for systematisk og reel

børneinddragelse generelt i det lovgivende arbejde,

herunder i forbindelse med klimatiltag og lovgivning.

KOMMUNER:

Der er behov for at der etableres en

platform i alle kommuner for systematisk og reel

børneinddragelse via kanaler såsom almene ungeråd

eller dedikerede ungeklimaråd, således at der kan

ske deltagelse og medinddragelse i beslutnings-

processer og i udarbejdelse af klimapolitikker

og handlingsplaner. Formatet bør drøftes og

besluttes i samråd med børn og unge selv.

MERE VIDENSPRODUKTION:

MYNDIGHEDER,FORSKNINGS- OG VIDENSINSTITUTIONER:

Der er behov for yderligere vidensproduktion om klima-

krisens indvirkninger på børn og unge og deres rettig-

heder i Danmark. Der bør iværksættes tværfaglige

analyser af konsekvenserne af udledningsreducerende

tiltag, der kan ramme økonomisk trængte familier, samt

være fokus på børn og unges trivsel og mentale sundhed,

og særligt på tilstedeværelsen og håndteringen af

klimaangst, klimasorg og klimaskam.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Bilag 1

Om parisaftalen

Paris-Aftalen blev vedtaget den 12. december 2015 og tråd-

te i kraft den 4. november 2016. Den er en juridisk bindende

international og global aftale om at reducere udledningen af

drivhusgasser, som skaber global opvarmning og klimafor-

andringer. I aftalens præambel (forord) anerkender parterne,

at de i deres indsats for at adressere klimaforandringerne,

skal respektere, fremme og tage hensyn til menneskeret-

tigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder,

lokalsamfund, migranter,

børn,

handicappede, personer

i sårbare situationer og retten til udvikling samt ligestilling

mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status

samt lighed mellem generationerne. Menneskerettigheder

og børns rettigheder bliver således kun nævnt overordnet i

den ikke-operationelle del af dokumentet (præamblen).

Men rettighederne bliver dog nævnt. Efter aftalens artikel

2 er landende juridisk forpligtet til at holde den langsigtede

temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader celsius,

forsætte bestræbelserne

(ikke juridisk forpligtende) på

at holde temperaturstigningen under 1,5 grader celsius i

forhold til den førindustrielle temperatur. Aftalen forpligter

parterne til at udarbejde, meddele og håndhæve ambitiøse,

nationalt bestemte reduktionsbidrag. Aftalen indeholder en

ambitionsmekanisme, som skal bidrage til løbende at øge

den globale indsats for at reducere udledningen af driv-

husgasser, idet det nuværende reduktionsbidrag ikke er til-

strækkeligt til at holde temperaturstigningen under 2 grader.

EU har besluttet sig for, at EU og medlemslandene opfylder

deres reduktionsbidrag i fællesskab. EU har forpligtet sig til

at reducere udledningen med mindst 40 procent i 2030 i

forhold til 1990.

Om ”conference of parties”

Landene under FN’s klimakonvention mødes hvert år til

”Conference of the Parties” eller Partskonference, der også

er kendt som COP’en. Det er det øverste organ i de glo-

bale klimaforhandlinger. Paris-aftalen blev vedtaget under

COP21 (21. Partskonference) i 2015.

Om FN’s klimapanel

(Intergovernmental Panel

on Climate - IPCC)

FN’s Klimapanel er FN’s klima-overvågningsorgan, der ud-

arbejder rapporter om klimaændringer på baggrund af

videnskabelig litteratur og forskning. Af synteserapport fra

panelets sjette hovedrapport af 20. marts 2023, der dan-

ner grundlag for klimabeslutninger, fremgår blandt andet, at

panelet nu forudser en temperaturstigning på 1, 5 graders

celsius inden starten af 2030erne. Endvidere angiver

panelet, at globale drivhusgasudledninger skal toppe senest

i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med

en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Benoit Mayer; Human Rights in the Paris Agreement; climate law 6 (2016) 109-117

https://www.benoitmayer.com/files/Human%20rights%20in%20the%20Paris%20Agreement.pdf

Læs Paris-aftalen her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE

LEX:22016A1019(01)&from=DA

IPCC Synthesis Report for the Sixth Assessment Report (2023) tilgængelig på

https://www.ipcc.ch/report/sixth-assessment-report-cycle/

og beskrivelse af hovedpunkterne her:

https://www.dmi.dk/nyheder/2023/fns-klimapanel-hellere-idag-end-imorgen/

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Kilder og litteratur

•

Stanley, F. & Farrant, B., ‘Climate Change and Children’s Health: A Commentary’ (2015),

•

Setzer J and Higham C (2022) Global Trends in Climate Change Litigation: 2022 Snapshot. London:

Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment and Centre for Climate Change

Economics and Policy, London School of Economics and Political Science.

•

ENOC SYNTHESIS REPORT - Children’s Rights & Climate Justice September 2022

•

CESCR Statement on Climate Change and the ICESCR (2018)

•

Klimasager i de internationale menneskerettighedssystemer, Institut for Menneskerettigheder, september 2021

•

Committee on the Elimination of Discrimination Against Women General Recommendation #37 ‘on the

gender-related dimensions of disaster risk reduction in the context of climate change’ (CEDAW/C/GC/37)

•

Analytical study on the relationship between climate change and the full and effective enjoyment of the

rights of the child - Report of the Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights,

UN Doc. A/HRC/35/13

•

Report of the Special Rapporteur on the issue of human rights obligations relating to the enjoyment of

a safe, clean, healthy and sustainable environment concerning the human rights obligations relating to

the conservation and sustainable use of biological diversity, UN Doc. A/HRC/34/49.

•

Voluntary National Review June 2021 Denmark – The Danish Government

•

ENOC Synthesis Report, Children’s Rights & Climate Justice, September 2022

•

Child-sensitive climate policies for every child; UNICEF November 2022

•

Declaration On Children, Youth and Climate Action

•

Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, Betænkning nr. 1546 (2014).

•

Committee on the Rights of the Child Draft General Comment No. 26 (202x) Children’s rights and

the environment with a special focus on climate change

•

Regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål juni 2021

•

Consultation Reports; Findings of consultations with children and young people informing General

Comment No. 26. Children and Young People’s Consultation 31 March 2022 – 30 June 2022

•

Resolution 48/13 The human right to a clean, healthy and sustainable environment

•

UNICEF (2021), The Climate Crisis is a Child Rights Crisis: Introducing the Children’s Climate Risk Index

•

Ungeklimarådets anbefalinger til fremtidens grønne uddannelser marts 2023

•

Status of climate applications before the European Court; ECHR 046 (2023); 09.02.2023

•

Grantham Institute Briefing paper No 36 May 2021; Dr Emma Lawrance, Rhiannon Thompson, Gianluca Fontana,

Dr Neil Jennings; The impact of climate change on mental health and emotional wellbeing: current evidence

and implications for policy and practice

•

Decision -/CMA.4 Sharm el-Sheikh Implementation Plan

•

Council of Europe Recommendation CM/Rec (2022)20 of the Committee of Ministers to member States on human

rights and the protection of the environment; 27 September 2022

•

United Nations General Assembly Resolution 76/300; The human right to a clean, healthy, and sustainable

environment 28 July 2022

•

Klimasager og menneskeret - vurderinger fra nationale domstole i Europa, Institut for Menneskerettigheder,

september 2021

•

Hickman, Marks, Pihkala, Clayton, R Lewandowski, Mayall, Wray, Mellor, van Susteren; Climate anxiety

in children and young people and their beliefs about government responses to climate change: a global

survey; Lancet Planet Health 2021

•

Setzer J and Higham C (2022) Global Trends in Climate Change Litigation: 2022 Snapshot. Policy Report

June 2022 London: Grantham Research Institute on Climate Change and the Environment and Centre for

Climate Change Economics and Policy, London School of Economics and Political Science.

•

Press Release Grand Chamber procedural meeting in climate cases ECHR 035 (2023); 03.02.2023

•

Factsheet – Environment and the ECHR, Environment and the Convention on Human Rights, October 2022

•

Savaresi A og Setzers J Global trends in climate litigation 2021 snapshot

•

A/HRC/35/13 Analytical study on the relationship between climate change and the full and effective

enjoyment of the rights of the child, Report of OHCHR June 2017

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark