KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 35
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

06.januar 2023

J nr.

2022-82

37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

I forhold til seneste orientering er der opdaterede informationer om eksplosionen

på gaslinjen fra Rusland, om reduceret gasforbrug i EU, om branden på olieraffi-

naderiet i Fredericia, om elforsyningen i Sverige som er udfordret af, at flere

atomkraftværker pt. er ude, samt om privat forsyning med træpiller. Derudover

er figurer og data opdaterede.

Gasforsyningen

Nye tal for Eurostat viser, at det samlede gasforbrug i EU fra august til novem-

ber 2022 er faldet med 20,1 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i

samme periode i årene 2017 til 2021. Dette skal ses i sammenhæng med EU

som en del af RePowerEU satte et mål om, at forbruget skulle reduceres med

15 pct. i perioden fra august 2022 til april 2023 sammenlignet med det gennem-

snitlige forbrug i de 5 foregående år. Reduceret gasforbrug har bidraget til gas-

forsyningssikkerheden, herunder lageropfyldning. Fortsat reduceret gasforbrug

vil tilsvarende være central ift. at sikre gasforsyningssikkerheden i den kom-

mende vinter.

Den 20. december 2022 skete der en eksplosion på gaslinjen Urengoi-Pomary-

Uzhhorod (også kaldet Brotherhood) i Rusland. Gaslinjen går fra Rusland til

Centraleuropa, gennem Ukraine. Konsekvenserne af eksplosionen har på den

korte bane ikke påvirket forsyningssikkerheden, da gassen fortsat leveres via

Ukraine men via andre rørledninger i Rusland.

Brotherhood-linjen, som blev ramt af eksplosionen, leverede ca. 80 pct. af den

russiske gas, som importeres til EU, hvilket nu leveres via parallelle forbindelser.

Samlet set udgør den russiske andel af importeret gas til Europa ca. 6-7 pct.

Energistyrelsen følger situationen tæt.

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

Klim a-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet.

Siden slutning af august er gasprisen på det europæiske marked generelt faldet,

men også periodevis steget. I den sidste uge af december er den dog faldet

igen – formentlig som følge af varmere vejr. Gasprisen er fortsat markant lavere

end prisniveauet fra august måned, men er stadig relativt højt ift. en normalsitu-

ation. Det er således stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre

sig.

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (4. januar2023)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-

ning.

Der blev ultimo 2022 fyldt lidt mere gas på de danske lagere. De danske

gaslagre er således nu ca. 91 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogaspro-

duktion. Energinets foreløbige opgørelse viser, at den danske produktion af op-

graderet biogas i 2022 svarede til over 33 pct. af det årlige danske gasforbrug.

I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra

Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyld-

ning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre nor-

male vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det

bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er

en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen

på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet

fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og

prisen højest.

Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med

stort gasforbrug), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospi-

taler) forsynes længere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som

bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold.

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

De øvrige EU-lande har generelt også fyldt sine gaslagre op, men pga. kulde i

december er vinterens udtag begyndt. Flere lande har i lighed med Danmark

dog fyldt på lager igen i slutningen af december. Den gennemsnitlige gaslager-

fyldning på tværs af EU-landene er nu ca. 83 pct. Heriblandt er Tysklands lagre

ca. 91 pct. fyldt. Frankrigs gaslagre er ca. 84 pct. fyldt. Hollands lagre er ca. 77

pct. fyldt, mens Polen har ca. 97 pct. fyldning.

Der trækkes gas fra de europæiske gaslagre i vinterperioden, hvor gasforbruget

er højt pga. koldere vejrforhold. Det er derfor forventningen, at der gradvist vil

blive trukket gas ud af de europæiske lagre over vintersæsonen, hvilket der

fremadrettet vil blive orienteret om.

Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Kilde: Energinet (4. januar 2023)

Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-

gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske

gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018 og 2019-2020. De to forskellige lagerfyldningsfor-

løb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer hver en for-

holdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i

procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at

en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde. Det

fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra 1. november blev øget med lidt under 8 pct.

Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.

Olieforsyningen

Den 17. december 2022 opstod der en brand på Crossbridge Energy -raffinade-

riet ved Fredericia. Raffinaderiet producerer ca. 35 pct. af det danske forbrug af

raffineret olieprodukter. Crossbridge har genoptaget produktionen og forsyner

derfor stadig det danske marked. Energistyrelsen forventer derfor ikke, at den

danske olieforsyningssikkerhed vil blive påvirket.

Crossbridge Energy raffinaderiet er samtidig en af Danmarks største leverandø-

rer af overskudsvarme og producerer nok til at forsyne mere end 23.000 hus-

stande. Overskudsvarmen leveres ind til en større transmissionsledning, der le-

verer fjernvarme til trekantsområdet, hvor overskudsvarmen udgør ca. 25 pct. af

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

produktionen, som derudover består af varme fra et affaldsforbrændingsanlæ g

og et biomassekraftvarmeværk. Derudover er der en række spids- og reserve-

lastanlæg baseret på gas og olie, der kan sætte i drift, hvis der skulle opstå brud

eller driftsudfordringer hos de øvrige leverandører. Det er ikke endeligt afklaret,

hvad branden vil betyde for leverancer af overskudsvarme. Branden vurderes

ikke umiddelbart at have konsekvenser for varmeforsyningssikkerheden. I det

omfang leverancen af overskudsvarme reduceres ift. normalen vil det svække

forsyningssikkerheden i området. Dette vil i så fald medføre højere fjernvarme-

priser, eftersom spidslasten aktiveres tilsvarende tidligere ved lavere temperatu-

rer.

Energistyrelsen følger sagen tæt og er i kontakt med Crossbridge Energy og

varmetransmissionsselskabet TVIS.

EU-sanktionerne mod import af Russisk råolie trådte i kraft 5. december 2022.

Indtil videre er der ikke sket prisstigninger. Dette tyder på, at markedet har haft

tid nok til at forberede og omstille sig.

EU, G7 og Australien er nået til enighed om et prisloft på russisk olie til 3. lande,

der ligeledes trådte i kraft den 5. december 2022. Aftalen betyder, at EU, G7-

landene og Australien ikke må transportere russisk råolie til 3. lande, hvis prisen

er højere end 60 $/t. Prisloftet bliver løbende revideret, så det som minimum er

5 pct. under ”verdensprisen”.

Rusland har sammen med OPEC+-landene besluttet at begrænse olieforsynin-

gen med 2 millioner tønder om dagen i udgangspunkt til som minimum frem til

udgangen af 2023.

Den høje pris på gas og den forholdsvis lave pris på olie giver industrien et yder-

ligt økonomisk incitament til at foretage ”fuel-switch” fra naturgas til olie. Det ses

allerede, at gasolieforbruget (den type olie som bruges i stedet for gas i indu-

strien) nu er steget med 25 pct. i forhold til samme tid sidste år. Fortsætter pris-

forskellen mellem naturgas og olie med at øges, vil det sandsynligvis vil lede til

en yderligere stigning i forbruget af gasolie.

EU’s sanktioner for olieprodukter træder i kraft den 5. februar 2023. I forbindelse

med sanktionerne kan der ske prisstigninger. Ifølge den seneste opdatering fra

Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Danmark, i overensstemmelse med lov-

givningen, olieberedskabslagre svarende til 81 dages gennemsnitligt inden-

landsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdninger i olieselskabernes egne kom-

mercielle olielagre.

Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer sta-

dig ikke, at der vil være afbrud af forbrugere denne vinter som følge af effekt-

mangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-

mende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker vil have stor betyd-

ning for, om der vil være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere ugun-

stige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektmangel

som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt

vinteren samtidig bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, be-

grænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraft-

værker i ind- og udland eller tiltag der sætter markedsmekanismerne helt eller

delvist ud af spil.

Energistyrelsen har på baggrund af politisk udmelding 1. oktober 2022 genopta-

get behandlingen af de tre konkrete sager om lukning af kraftværker. Som led i

sagsbehandlingen har Energistyrelsen sendt tilbagekaldelser af tilladelser til luk-

ning i høring, og Energistyrelsen vil senere i sagsbehandlingsprocessen kunne

udarbejde en ny tilladelse, hvor lukningen midlertidigt er udskudt indtil somme-

ren 2024.

Udetiderne for det svenske kraftværk Ringhals 4 fortsætter indtil februar 2023.

TSO’en i Sverige, Svenska Kraftnät, vurderer fortsat ikke, at der er stor risiko for

strømmangel i Sverige i den nærmeste fremtid. Hvordan elforsyningen ser ud i

Sverige, er relevant for Danmark på grund af import og eksport af strøm via ud-

landsforbindelser.

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt , som alle

relateres til fx skader og reparationer af elnettet.

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Forsyning med træpiller

På baggrund af de seneste meldinger fra branchen vurderer Energistyrelsen

fortsat, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes en generel mangel på træ-

piller i indeværende fyringssæson. En kold vinter vil dog kunne have betydning

for brændselsforbruget, og potentielt også forsyningssituationen. Energistyrel-

sen afholdte den 15. december branchemøde, hvor forsyningssituationen blev

drøftet, og deltagerne bekræftede, at der ikke opleves en forsyningsmæssig ud-

fordring på nuværende tidspunkt.

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Privat forsyning med træpiller

Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være en man-

gel i de kommende vintermåneder. Energistyrelsen overvåger løbende situatio-

nen og er i tæt dialog med importørerne.

Kollek tiv forsyning med træpiller

Energistyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke forventes at opstå

mangel i fyrringssæsonen 22/23. Som følge af branden på Studstrupværkets

blok 3 er der træpiller, der vil overgå til andre anlæg. Det reducerede forbrug på

Studstrupværket kan således have en positiv indvirkning i den øvrige kollektive

forsyning. Det forventes ikke, at de frigjorte træpiller vil have en effekt på det in-

dividuelle marked, da træpillernes kvalitet ikke egner sig til træpillefyr i private

husstande.

Energipriser

Prisen på gas er steget i løbet af november og december, men endte året på

samme niveau som på samme tidspunkt sidste år. Elprisen er fortsat volatil,

men siden jul har den dog ligget generelt på et lavere niveau. Prisen for olie er

på nogenlunde niveau som sidste år.

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2020-

2022,

jf. figur 3, 4 og 5.

Figur 3. Udvikling i gasprisen

Figur 4. Udvikling i olieprisen

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 5. Udvikling i elprisen

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller. Base-

ret på figur 6 vurderes det, at private forbrugere i efteråret oplevede en prisstig-

ning på omkring 3 gange prisen ift. de foregående år. Det er således sandsyn-

ligt, at nogle husstande oplevede de højere priser som en barriere for at an-

skaffe træpiller. Priserne for december og november måned viser et mindre fald,

ift. prisen i oktober

. Det er første gang siden januar 2022, at priserne på træpil-

ler har været faldende.

Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen

DKK/Kg

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

2019

2020

2021

2022

Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt

flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre

sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Den gennemsnitlige pris var i oktober 6,89 kr./kg. Prisen i november var 6,82 kr./kg.

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: 37. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer

Side 8/8