Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 13
Offentligt
2643426_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for
energieffektivisering
Dato
27. oktober 2022
J nr. 2021 - 18255
/ EKM, MOBR, FKHL
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af bekendtgørelse om tilskud til
energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-
reduktioner i erhvervsvirksomheder
Forslaget til ændring af erhvervspuljebekendtgørelsen
1
blev sendt i ekstern høring
den 30. september 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. oktober
2022.
Der er modtaget i alt 17 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Biogas Danmark
Bryggeriforeningen
Danish Seafood Association
Danske Rederier
Dansk Fjernvarme
Dansk Gartneri
Dansk Metal
Dansk Industri
Green Power Denmark
Landbrug & Fødevarer
Marine Ingredients
Synergi
Tekniq Arbejdsgiverne.
Følgende fire høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
bekendtgørelsen:
-
-
-
-
Byggeskadefonden
Dansk Arbejdsgiverforening
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Forbrugerrådet Tænk.
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
ministeriets bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For
Energistyrelsen
1
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-
reduktioner i erhvervsvirksomheder
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0002.png
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Biogas Danmark (BD)
hilser det velkomment, at CO2-besparelser ligestilles
med energieffektiviseringer, men stiller sig uforstående overfor, at § 8, stk. 3,
nr. 9, udelukker energibesparelser og CO2-reduktioner i forbindelse med
etablering eller optimering af energiproducerede anlæg herunder solceller,
solvarmeanlæg, vindmøller, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles
med disse.
BD
anfører, at man dermed afskærer muligheden for at omstille
procesenergiforbruget på biogasanlæg fra naturgas til en varmepumpe.
BD
anfører videre, at biogasanlæg omdanner samfundets restprodukter til gødning,
hvilket bidrager til at sikre en langsigtet bæredygtig og ressourceeffektiv
produktion, og de bør derfor sidestilles med øvrig procesindustri.
BD
oplyser, at en varmepumpe udover at bidrage til procesenergiforbruget på
biogasanlægget sikrer en afkøling af den afgassede biomasse, hvilket bidrager
til at minimere klimapåvirkningen fra de recirkulerede næringsstoffer.
BD
oplyser videre, at biogasanlæg har et betydeligt varmeforbrug til at
opvarme de indkommende biomasser og herunder et naturgasforbrug
svarende til 12 pct. af den biogasmængde, der tilføres gasnettet, hvilket kan
effektiviseres markant med en effektiv varmepumpe, og det anføres, at der
derfor vil være en markant klimaeffekt og energieffektiviseringsgevinst ved, at
Erhvervspuljebekendtgørelsen udvides til at give tilskud til varmepumper til
procesenergi på biogasanlæg.
BD
opfordrer til, at biogasanlæg ligestilles med
øvrige procesvirksomheder og dermed får mulighed for at ansøge om tilskud til
en omstilling, som vil kunne bidrage med nogle meget betydelige
klimagevinster.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Biogas Danmarks ønske
om at ligestille biogasanlæg med andre procesvirksomheder og bemærker
hertil, at Erhvervspuljen fortsat skal bidrage til opfyldelse af
energispareforpligtelsen, som Danmark er forpligtet til at efterleve, jf.
energieffektiviseringsdirektivet. Til opfyldelse af energispareforpligtelsen kan
der alene medregnes energibesparelser og -effektiviseringer i det endelige
energiforbrug og dermed ikke i energiomdannelsessektoren og energisektoren
selv. For at sikre størst muligt bidrag til opfyldelse af forpligtelsen omfatter
Erhvervspuljen kun energibesparelser og –effektiviseringer, der bidrager hertil,
foruden støtte til omstilling af erhvervet gennem CO
2
-reduktioner.
Bryggeriforeningen (BF)
erklærer sig enig i, at det er nødvendigt at justere
Erhvervspuljen, så flere projekter kan opnå tilskud og blive gennemført i
praksis, men finder, at der er en diskrepans mellem det, der er meldt ud om
formålet med de aftalte ændringer og det, der foreslås med udkastet.
Side 2/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0003.png
BF
henviser til, at indførelse af CO
2
som supplerende tildelingskriterie, så
projekter, der sparer CO
2
, men ikke energi, kan opnå støtte via Erhvervspuljen
modarbejder formålet, idet Energistyrelsen opretholder en sammenkædning
mellem energiforbruget og CO
2
-besparelsen. Det fremgår således af § 6, stk. 1,
at CO
2
-besparelsen skal komme gennem konvertering fra fossilt brændsel til et
grønt alternativ (jf. ”endeligt energiforbrug”), og ifølge § 8, stk. 1, skal CO
2
-
reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede
udledninger før og efter gennemførelsen af CO
2
-besparelsen.
BF
foreslår at
udmønte den politiske målsætning om, at det også skal være muligt at opnå
tilskud til projekter, der udelukkende reducerer CO
2
– udledningen, og det skal
være muligt at opnå tilskud i praksis. Konkret foreslår
BF:
en ”fast track”-procedure og standardløsninger for mindre virksomheder
med forenklede krav til ansøgning og dokumentation.
fast tilskud til installation af allerede afprøvet teknologi (”hyldevarer”), fx til
installation af godkendte varmepumper, solceller, vindmøller m.m.
ændrede tildelingskriterier, så der også kan ydes tilskud til investeringer,
der samlet reducerer energiforbruget og/eller CO
2
-udledningen frem for
som i dag, hvor energibesparelsen eller CO
2
-reduktionen skal finde sted på
selve virksomheden.
tilskud til flere typer af projekter, fx investering i kulsyreopsamlingsanlæg,
etablering af solcelleanlæg, omstilling af elektriske installationer og
etablering af nye stikledninger ifm. elektrificering, tilskud til at indføre
certificeringsordninger på Scope 1- og 2-niveau samt omstilling til
biomasseenergi.
BF
oplyser, at ved brygning af øl påsættes urten en gær, der omdanner sukker
til alkohol og CO
2
(”kulsyre”), og at de store bryggerier opsamler og renser
kulsyren, der kan bruges til forskellige formål, fx til at karbonisere øl og
sodavand eller til at fortrænge ilt, fx under tapning, til tømning af tanke og som
”ølskub” i rør og slanger på bryggeriet og i fadølsanlæg.
BF
oplyser videre, at
et overskud af kulsyre kan afsættes som biprodukt til forskellige formål, fx til
fremstilling af tøris, til frysning af fødevarer, som drivmiddel i
brandslukningsudstyr og som beskyttelsesgas ved svejsning m.m., og at den
opsamlede kulsyre er fremstillet ved en gæring af vegetabilsk materiale.
BF
tilføjer, at når kulsyre opfanges, spares udledningen, og den opfangede kulsyre
erstatter køb af kulsyre, der typisk er fremstillet i udlandet ved brug af fossile
energikilder og transporteret hertil. Bryggeriets eget energiforbrug vil stige, når
der opsamles og renses kulsyre fra gæringen. Til gengæld sparer bryggeriet
køb af kulsyre. På grund af Erhvervspuljens nuværende tildelingskriterier, vil
det ifølge
BF
ikke være muligt at yde tilskud til dette på trods af reduktionen i
CO
2
-udledningen, da bryggeriet øger sit energiforbrug, og som følge af kravet
om, at CO
2
-reduktionen skal komme fra bryggeriets reduktion i energiforbruget.
Ligeledes betyder foreslåede ændringer af tildelingskriterier ifølge
BF,
at det
heller ikke muligt at få tilskud, da bryggeriet øger sit energiforbrug og som følge
af kravet om, at CO
2
-reduktionen skal komme fra en konvertering fra et fossilt
Side 3/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0004.png
brændsel til en anden energikilde med en lavere CO
2
-udledning.
BF
anfører, at
det helt indlysende er bedre at opsamle den kulsyre, der dannes under
gæringen, og bruge den frem for først at udlede kulsyren og derefter købe
kulsyre, idet der spares 2 ton CO
2
-udledning for hver 1 ton CO
2
, der genvindes
fra egen fermentering.
BF
anbefaler derfor, at tildelingskriterierne ændres, så
det fremover er muligt at opnå tilskud fra Erhvervspuljen til investering i
kulsyreopsamlingsanlæg.
BF
oplyser, at langt de fleste danske mikrobryggerier
i dag ikke har eget kulsyreopsamlingsanlæg, selv om et dansk firma har
udviklet et kulsyreopsamlingsanlæg, der er nedskaleret til mikrobryggerier og
som har en høj effektivitet (høj renhedsgrad og lavt energiforbrug).
BF
oplyser
videre, at de fleste anlæg er installeret på udenlandske bryggerier, hvor mange
har opnået en form for tilskud til investeringen, da investeringen er meget
attraktiv i forhold til CO
2
-besparelsen per energienhed og investeringsstørrelse.
Afslutningsvis peger
BF
på, at på grund af stigende energipriser har europæisk
kunstgødningsindustri meddelt, at der må forventes mangel på kulsyre, som er
et biprodukt fra fremstilling af kunstgødning. Med eget kulsyreopsamlingsanlæg
vil et bryggeri også opnå en større forsyningssikkerhed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Bryggeriforeningens ønske
om en ”fast track”-procedure og standardløsninger for mindre virksomheder
med forenklede krav til ansøgning og dokumentation. Hertil bemærkes, at det
med justeringerne af Erhvervspuljen er forsøgt at gøre det nemmere og mere
attraktivt for alle ansøgere at søge Erhvervspuljen. Det bemærkes endvidere,
at der med ændringerne er lavet en række standardløsninger for specifikke
energi- og CO
2
-reducerende tiltag med forenklede dokumentationskrav, som
særligt er målrettet mindre virksomheder. Standardløsningerne regner et
støttebeløb ud fra minimale inputs og dokumentationskrav, der samtidig
bidrager til, at ansøger får større sikkerhed for, hvor stort et tilskud der
modtages. Dette kan fx være konverteringer til varmepumper.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig også Bryggeriforeningens
ønske om ændrede tildelingskriterier, så der også kan ydes tilskud til
investeringer, der samlet reducerer energiforbruget og/eller CO
2
-udledningen
frem for som i dag, hvor energibesparelsen eller CO
2
-reduktionen skal finde
sted på selve virksomheden. Hertil bemærkes, at der gennem Erhvervspuljen
kan gives tilskud til investeringer, der reducerer det endelige energiforbrug eller
de energirelaterede CO
2
-udledninger, også selvom reduktionen ikke
fremkommer på selve virksomheden, der foretager investeringen. Det skal dog
kunne dokumenteres, at den støttede investering reducerer enten det endelige
energiforbrug eller de energirelaterede udledninger i erhvervet.
For så vidt angår ønsket om at inkludere tilskud til flere typer af projekter, fx
investering i kulsyreopsamlingsanlæg, etablering af solcelleanlæg, omstilling af
elektriske installationer og etablering af nye stikledninger ifm. elektrificering,
tilskud til at indføre certificeringsordninger på Scope 1- og 2-niveau samt
Side 4/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0005.png
omstilling til biomasseenergi bemærkes, at Erhvervspuljens formål er at sikre
energibesparelser, energieffektiviseringer eller CO
2
-reduktioner hos
virksomheder med henblik på at bidrage til Danmarks opfyldelse af
energisparemålet i energieffektiviseringsdirektivet og 70 pct. målet for CO
2
-
udledningen i 2030. Tiltag, som ikke bidrager til opfyldelse af disse mål, er
derfor ikke omfattet af Erhvervspuljen. Endvidere har Erhvervspuljen ikke til
formål at støtte reduktionen af ikke-energirelaterede udledninger. Dette gælder
både kulsyreopsamlingsanlæg, tiltag der måtte reducere procesudledninger og
udledninger fra landbrugsprocesser.
Danish Seafood Association (DSA)
ønsker, at fiskeindustrien omfattes
af Erhvervspuljen og anfører, at de statsstøtteretlige muligheder fremgår
af en fremsendt advokatundersøgelse, som er bekræftet fra Margrethe
Vestagers kabinet.
DSA
anfører videre med henvisning til svaret fra
Margrethe Vestagers kabinet, at når betingelserne for forenelighed i
gruppefritagelsesforordningen for fiskeri er opfyldt, er sådan støtte fritaget
for anmeldelseskravet og kan gennemføres meget hurtigt af
medlemsstaterne.
DSA
ønsker, at øvrig støtte (herunder til store
virksomheder) snarest muligt anmeldes til Kommissionen i.h.t.
retningslinjerne for fiskeri og akvakultur, så der ikke mistes tid.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig DSA´s ønske om at
inkludere fiskeindustrien under Erhvervspuljen og har derfor taget kontakt til
Fiskeristyrelsen for at få belyst de statsstøtteretlige problemstillinger på dette
område nærmere.
Danske Rederier (DR)
henviser til § 8, stk. 3, nr. 5, hvorefter
energibesparelser og CO2-reduktioner i forbindelse med energiforbruget i
transportsektoren ikke kan medregnes. Med henvisning til
lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, hvor transport ikke er
undtaget anvendelsesområdet angivet i § 2, ønsker
DR,
at
bekendtgørelsens anvendelsesområde også omfatter transportområdet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Danske Rederiers ønske
om at inkludere transportsektoren, men finder, at transportområdet er
Transportministeriets ressortområde, hvorfor Erhvervspuljen under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet ikke omfatter transportområdet.
Dansk Fjernvarme (DF)
værdsætter indførelsen af CO2 som
tildelingskriterie og bemærker, at der bør være mulighed for at angive de
faktiske emissionsfaktorer for fjernvarme for at sikre, at beregningerne
bliver fair og konkurrencedygtige, og at der bør være mulighed for at
levere overskudsvarme til fjernvarmen for at sikre CO2-reduktioner på
Side 5/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0006.png
tværs af sektorer.
DF
bemærker videre, at Erhvervspuljens støttesum og
støtte procent afviger fra Etableringspuljen til etablering af solvarme og
varmepumper i fjernvarmen, hvilket kan give anledning til suboptimering.
DF
værdsætter, at ordningen giver mulighed for at anvende fjernvarme
som procesenergi til energieffektivisering og CO2-reduktion, men tilføjer,
at ordningen bør give mulighed for at regne med de faktiske emissions-
faktorer fra det lokale fjernvarmeselskab, som fjernvarmeselskaberne er
forpligtigede til at opgøre og oplyse kunderne om via fjernvarme-
deklarationen. Under henvisning til bekendtgørelsens bilag 4 og 5
bemærker
DF,
at der bør være mulighed for at anvende faktiske priser fra
det lokale fjernvarmeselskabs prisblad, ligesom erhvervsvirksomheders
mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmen også bør kunne
indgå i erhvervspuljen.
DF
finder det med henvisning til afgiftsreglerne på
overskudsvarme sært, at tilskudsordningen ikke understøtter udnyttelse af
overskudsvarmen uden for virksomheden, og tilskudsmulighederne bør
udvides til at gælde virksomheder, der sælger overskudsvarme til et
fjernvarmeværk, hvor det f.eks. kan fortrænge brugen af naturgas eller
biomasse. Da fjernvarmen typisk bevarer sin produktionskapacitet og kan
bidrage med en fleksibilitet i samspil med elsystemet, bør der ifølge
DF
være mulighed for at anvende faktiske emissioner fra det lokale
fjernvarmeselskab.
DF
bemærker, at vilkårene i erhvervspuljen afviger fra
vilkårene i Energistyrelsens Etableringspulje til etablering af solvarme og
varmepumper i fjernvarmen, da det samlede tilskud i Erhvervspuljen
maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed
pr. investeringsprojekt, og der kan ydes tilskud på 30-50 % afhængig af
virksomhedens størrelse. Ifølge
DF
kan der til sammenligning kun ydes
støtte til op mod 7,5 mio. kr., og støtteprocenten er kun 30 % i
Etableringspuljen, hvilket kan give en skævvridning og medføre
en lokal suboptimering, da det kan give virksomheder incitament til at
vælge en individuel løsning frem for fjernvarme, der i øvrigt kan bidrage
med et systemintegration og være med til at balancere elnettet.
Afslutningsvis konkluderer
DF,
at ordningen bør give mulighed for en
styrket systemintegration mellem fjernvarmen og industrien, da
fjernvarmen både kan levere energi til industriprocesser og modtage
overskudsvarme fra industrien, at der bør være mulighed for at basere
beregningerne på de faktiske emissioner for fjernvarmen, samt at
vilkårene i støtteordningen balancerer med støtteordningen til etablering
af solvarme og varmepumper i fjernvarmen for at sikre gode
systemløsninger og undgå suboptimering.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Fjernvarmes ønsker
om at benytte de lokale fjernvarmeværkers faktiske emissionsfaktorer, priser og
muligheden for at støtte udnyttelse af overskudsvarme fra industrien til
fjernvarme og bemærker hertil, at Erhvervspuljen skal bidrage til opfyldelse af
70 % målet for reduktioner af CO
2
-udledningen i 2030. Det er derfor valgt at
Side 6/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0007.png
benytte en fremskrevet CO
2
-emissionsfaktor for alle energiarterne, herunder
fjernvarme, for at sikre størst muligt bidrag til opfyldelse af denne målsætning.
Justeringerne til Erhvervspuljen har endvidere til formål at simplificere
ansøgningen og gøre det nemmere for virksomhederne at søge om tilskud.
Anvendelse af standardenergipriser reducerer kravene til, hvad ansøger skal
dokumentere i forbindelse med en ansøgning af Erhvervspuljen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker videre, at Erhvervspuljen
fortsat skal bidrage til opfyldelse af energispareforpligtelsen, som Danmark er
forpligtet til at efterleve, jf. energieffektiviseringsdirektivet. Til efterlevelse af
energispareforpligtelsen kan der kun medregnes energibesparelser og -
effektiviseringer i det endelige energiforbrug. Projekter, som alene medfører en
ekstern udnyttelse af overskudsvarme til det kollektive fjernvarmenet, bidrager
ikke til energibesparelser i det endelige energiforbrug og kan derfor ikke indgå i
opfyldelse af energispareforpligtelsen. For at sikre størst muligt bidrag til
opfyldelse af forpligtelsen omfatter Erhvervspuljen kun energibesparelser og –
effektiviseringer, der bidrager hertil, foruden støtte til omstilling af erhvervet
gennem CO2-reduktioner.
Endelig bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at den maksimale
støtte på 15 mio. euro pr. virksomhed pr. projekt og støtteprocenterne på 30 til
50 % afhængig af virksomhedsstørrelse følger EU’s statsstøtteregler for
miljøbeskyttelse.
Dansk Gartneri (DG)
er positive over for indførelse af CO2 som
supplerende tildelingskriterie, og
DG
vurderer, at denne udvidelse af
ordningens formål og den højere støttesats vil bidrage positivt til, at
mange gartnerier kan komme i gang med deres projekter vedrørende
konvertering væk fra fossil gas til biobrændsel eller fjernvarme.
DG
er
tilfredse med, at ordningen bliver nemmere at ansøge og administrationen
forsimplet, herunder fjernelse af kravet om konkurrenceudsættelse samt
mulighed for igangsættelse af projekter umiddelbart efter indsendelse af
ansøgning.
DG
er dog bekymret for, at det ikke bliver muligt at indsende
en ansøgning den 1. november som forventeligt, og at gartnerierne
dermed må vente med at igangsætte deres projekter.
DG
oplyser, at knap
100 gartnerier er helt eller delvist afhængige af gas , og at disse har stærkt
brug for at komme i gang med deres bestillinger.
DG
anfører, at det er
meget svært at få leveret materialer og reservedele, og at der er mangel
på mandskab til at få installeret fjernvarme og biomassekedler. Med den
seneste tids udvikling i energimarkedet vurderer
DG,
at adskillige
gartnerier er truet på eksistensen, og en fortsat udvikling vil føre til, at
mange gartnerier vil være nødsaget til at lukke.
DG
oplyser videre, at en
del gartnerier har restaurations- og cateringsbranchen som primærkunder,
og at de mistede en stor del af deres omsætning under corona-
nedlukningerne, hvilket betyder, at disse gartnerier ikke har brugt meget
Side 7/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0008.png
energi i denne periode. Derfor vil en beregning af CO2-fortrængning eller
energibesparelse med udgangspunkt i 2020-2021 ifølge
DG
ikke være
retvisende.
DG
anbefaler derfor, at man skal kunne anvende 2019 som
basisår, hvis man har modtaget kompensation under corona.
DG
opfordrer
afslutningsvis til, at der gives mulighed for støtte til el-patroner og
akkumulationstanke til oplagring af overskydende VE-energi. Mange
gartnerier vil gerne hjælpe til i den grønne omstilling og planlægger
investeringer i vindmøller eller solceller. For at udnytte VE -energien – selv
når det er vindstille eller overskyet – foreslår
DG,
at man gør eksempelvis
el-patroner og akkumulationstanke støtteberettiget.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Gartneris bekymring
om, at Erhvervspuljen ikke igangsættes 1. november, hvortil det bemærkes, at
Energistyrelsen arbejder for en så hurtig åbning som muligt.
For så vidt angår fastsættelse af et retvisende basisår til beregning af energi-
eller CO2-besparelsen, er ministeriet opmærksom på problemstillingen, og man
vil fortsat være fleksibel i fastsættelsen af en retvisende forbrugsperiode for de
ansøgende virksomheder.
Endelig bemærkes, at elpatroner og akkumuleringstanke er omfattet af
Erhvervspuljen, såfremt det konkrete tiltag reducerer det endelige energiforbrug
eller de energirelaterede CO
2
-udledninger.
Dansk Metal (DM)
ser positivt på de ændringer, der er foretaget i
erhvervspuljebekendtgørelsen, idet de giver virksomhederne en tiltrængt
mulighed for, at virksomhederne hurtigere kan omstille deres energikilder
og opnå brugbare energibesparelser, energieffektiviseringer eller CO2-
reduktioner, hvilket er vigtigt for både den grønne omstilling ude i
virksomhederne og for virksomhedernes evne til at komme igennem den
nuværende energikrise.
For
DM
er det vigtigt, at krav og dokumentation til virksomhederne
tilpasses størrelsen af de enkelte ansøgninger om tilskud, og at der er
proportionalitet mellem støttebeløb og dokumentationskrav.
DM
efterlyser
større risikovillighed og tillid til virksomhederne, da det kan have
betydning for, om virksomhederne vil gøre brug af ordningen.
DM
finder,
at der er risiko for, at vigtige grønne projekter ikke bliver realiseret i
virksomhederne og Danmarks samlede klimamål ikke indfris, hvis
virksomhederne møder for mange administrative krav i
ansøgningsprocessen. For
DM
er afgørende, at alle midler i
erhvervspuljen anvendes og hurtigt kommer ud til virksomhederne, hvis
den ønskede effekt af erhvervspuljen skal opnås.
Ministeriets bemærkninger:
Side 8/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Metals ønske om
proportionalitet mellem støttebeløb og dokumentationskrav og vurderer, at de
foreslåede standardløsninger vil bidrage til en lettere administration for mindre
projekter. Standardløsningerne regner et støttebeløb ud fra minimale inputs og
dokumentationskrav for konkrete tiltag, herunder udskiftning af mindre kedler
med en varmepumpe.
De foreslåede ændringer til ordningen har generelt til hensigt at øge interessen
for Erhvervspuljen og dermed at sikre et større afløb fra ordningen.
Dansk Industri (DI)
bifalder overordnet set ændringen af
erhvervspuljebekendtgørelsen, der giver mulighed for ud over tiltag til at
fremme energieffektivitet også at understøtte virksomhedernes arbejde
med at opnå drivhusgasreduktioner, selv hvor disse tiltag ikke
nødvendigvis resulterer i energibesparelser.
DI
bemærker, at der både er
brug for energieffektiviseringer og energiomlægninger , hvis den grønne
omstilling skal lykkes.
DI
støtter op om tiltag, der kan gøre Erhvervspuljen
og lignende programmer mere brugervenlige og mindre administrativt
tunge for virksomhederne, herunder ophævelsen af kravet om
konkurrenceudsættelse, så tilsagnene kan komme hurtigere ud i
virksomhederne, og muligheden for at igangsætte projekter (for egen
risiko), så snart en ansøgning er indsendt.
DI
understreger vigtigheden af,
at der i den daglige administration af Erhvervspuljen og lignende
tilskudspuljer udvises en større risikovillighed og tillid til virksomhederne
end hidtil, og at kravene til dokumentation mindskes og tilpasses
størrelsen af det ansøgte tilskud, idet der ellers er en betydelig risiko for,
at virksomhederne ikke vil gøre brug af tilskudsmulighederne. I modsat
fald vil det ifølge
DI
betyde, at virksomhederne vil mangle finansiering til
væsentlige grønne omstillingsprojekter, der kan bidrage til Danmarks
grønne omstilling og indfrielsen af Danmarks klimamålsætning, og at
programmet – selv med de positive ændringer - ikke får den tilsigtede
effekt. Konkret peger
DI
på bekendtgørelsens § 4 og kravet om, at
virksomhederne skal beregne de støtteberettigede omkostninger i lyset af
en kontrafaktisk investering, som ville være foretaget uden støtten. Det er
DI’s
opfattelse, at denne opgørelse af støtteberettigede omkostninger
afviger fra tidligere regler og praksis, og
DI
er bekymret for, at de
kontrafaktiske beregninger vil være vanskelige at gennemføre og
dokumentere, og at disse samtidig vil åbne op for forskellige fortolkninger
og uenigheder. Dermed er der ifølge
DI
risiko for,
at kravet vil gøre
dokumentationsarbejdet tungt for virksomhederne, og at uenighed om de
kontrafaktiske beregninger kan trække ansøgningsprocessen i langdrag ,
hvorfor
DI
ønsker definitionen af de støtteberettigede omkos tninger
justeret i dette lys. Alternativt ønsker
DI
en simpel og velbeskrevet
vejledning til virksomhederne, og at der i administrationen af dette
spørgsmål udvises en høj grad af tillid til de vurderinger og oplysninger,
Side 9/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0010.png
som virksomhederne giver.
DI
bemærker, at det i
§ 7, stk. 4, i udkastet til
bekendtgørelsen fastsættes, at tilbagebetalingstiden for
energispareprojekter ikke må være kortere end 2 år, når tilskuddet
medregnes.
DI
finder denne tidsmæssige begrænsning problematisk og
uhensigtsmæssig, da der stilles krav om, at projektet ikke ville være blevet
gennemført i fravær af tilskuddet (§ 7, stk. 7) - krav om additionalitet.
Udfordringen er ifølge
DI,
at mange danske virksomheder – og især små
og mellemstore virksomheder – vil have vanskeligt ved at skaffe den
fornødne investeringskapital (f.eks. banklån), hvis ikke de kan anvise, at
en del af finansieringen allerede er på plads, f.eks. i form af et
tilsagnsbrev fra Erhvervspuljen. Dette gælder også for omstillingsprojekter
med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Der kan ifølge
DI
være mange
omstillingsprojekter, der forudsætter et offentligt tilskud for at blive
gennemført og dermed opfylder kravet om additionalitet, som vil strande
på kravet om, at tilbagebetalingstiden mindst skal være på 2 å r.
DI
foreslår, derfor, at kravet om tilbagebetalingstid fjernes eller som minimum
reduceres til 1 år.
DI
lægger samtidig vægt på, at der i den fremadrettede
indretning af Erhvervspuljen og lignende støtteordninger tages hånd om
de udfordringer, der pt. forhindrer danske producenter af fiskemel/-olie i at
gøre brug af Erhvervspuljen og få offentlig medfinansiering til deres
grønne omstillingsprojekter. Der er tale om virksomheder med et
betydeligt energiforbrug, der ønsker at yde deres bidrag til den grønne
omstilling, men pt. i modsætning til andre virksomheder ikke har mulighed
for at få et offentligt tilskud hertil. Det bør således fremadrettet sikres, at
Erhvervspuljen og lignende tilskudsordninger til industriens grønne
omstilling statsstøttemæssigt ikke kun håndteres under reglerne for den
generelle gruppefritagelsesforordning, der tilsyneladende ikke giver
mulighed for statsstøtte til denne sektor. Der bør således samtidig
indhentes de nødvendige supplerende godkendelser hos Kommissionen,
der vil tillade denne sektor at få gavn af midlerne til grøn omstilling.
DI
finder det positivt, at der i udkastets § 20, stk. 2 og 3, arbejdes med
differentierede krav til regnskabsaflægningen afhængig af tilskudsbeløbets
størrelse. Det anbefales dog i den forbindelse, at virksomheder med et
tilskudsbeløb på under 500.000 kr. kan vælge mellem at aflevere et
revideret regnskab (som beskrevet i § 20, stk. 2) eller indsende kopi af
regnskabsbilag samt dokumentation for betaling (som beskrevet i § 20,
stk.3). Dette vil ifølge
DI
give virksomheder med et tilskud på under
500.000 kr. mulighed for at vælge den regnskabsaflægning, som de
vurderer som den administrativt letteste.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Industris bekymring
om, at opgørelse af den kontrafaktiske investering medfører en øget
administrativ byrde for virksomhederne i forbindelse med ansøgningen og
bemærker hertil, at opgørelse af den kontrafaktiske investeringer følger EU’s
statsstøtteregler for miljøbeskyttelse og ikke afviger fra tidligere regler og
Side 10/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0011.png
praksis. Endvidere bemærkes det, at der i ansøgningsvejledningen laves en
entydig metode, hvorpå den kontrafaktiske investering skal opgøres, som alle
ansøgere skal benytte, hvorfor der ikke vil være fortolkningsrum for dette.
Metoden for opgørelse af den kontrafaktiske investering vil ikke kræve
yderligere dokumentation for virksomhederne, hvorfor det vurderes ikke at føre
til en øget administrativ byrde for virksomhederne.
For så vidt angår tilbagebetalingstiden på to år inklusiv tilskud, er denne
fastlagt for at sikre, at ordningens midler medfører additionelle
energibesparelser og CO2-reduktioner. En tilbagebetalingstid på to år inklusiv
tilskud vil typisk svare til en intern tilbagebetalingstid eksklusiv tilskud for
virksomhederne på 3-5 år. Dette er erfaringsmæssigt i overkanten af den
tilbagebetalingstid, som virksomhederne normalt accepterer for
energispareprojekter. Tilskuddet bevirker dermed, at energispareprojekterne
bliver økonomisk attraktive og gennemføres. Vælges en lavere
tilbagebetalingstid end to år inklusiv tilskud, vurderes det, at Erhvervspuljens
additionalitet ikke kan bibeholdes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i DI´s forslag til ændring af
dokumentationskravene i § 20 og har ændret reglerne i overensstemmelse
hermed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig afslutningsvis DI´s ønske
om at inkludere fiskeindustrien under Erhvervspuljen og har derfor taget
kontakt til Fiskeristyrelsen for at få belyst de statsstøtteretlige problemstillinger
på dette område nærmere.
Green Power Denmark (GPD)
bakker op om i højere grad at målrette
støtten til reduktioner i CO2-udledninger, og at der opstilles en række
tiltag til at fremskynde sagsbehandlingen.
GPD
anfører, at
Erhvervspuljens afløb skal derhen, hvor den har samfundsøkonomisk
størst værdi, hvilket alt andet lige er udfasningen af fossile brændsler og
specifikt reduktioner af naturgas.
GPD
bemærker, at standardprisen for
elektricitet synes at være høj og henviser til bilag 5, hvor standardpriser
for energityper og anvendelse fremgår.
GPD
finder det positivt, at
Energistyrelsen hverken anvender nuværende eller langsigtede priser, da
det ikke kommer til at være retvisende for virksomhedernes
gennemsnitlige og faktiske energipriser over en årrække. Ifølge
GPD
er
standardprisen for elektricitet hhv. 500 kr./MWh for proces og 1.395
kr./MWh for ikke-proces. Energistyrelsens opgørelser over elpriserne for
erhvervet fra 2010-2021 viser, at prisen for el i gennemsnit har været
omkring de 500 kr./MWh.
GPD
hæfter sig ved 1.395 kr./MWh for ikke-
proces, som er elektricitet, der anvendes til fx rumvarme, køling, komfort
eller brugsvand. Forskellen i pris mellem disse to er ca. 895 kr./MWh eller
89,5 øre/KWh, hvilket svarer til elafgiften i 2020-priser.
GPD
oplyser, at
Side 11/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0012.png
momsregistrerede virksomheder har mulighed for at få godtgjort dere s
elafgift betalinger i forbindelse med deres momsafregning, der enten er
månedlig, kvartalsvis eller halvårlig ned til EU-minimumssats på 0,4
øre/KWh. Før 2021 var der forskel på, om elektricitet blev anvendt til
proces eller ikke-proces, men fra 1. januar 2021 kan virksomheder som
hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget af
elektricitet, uanset om virksomheden anvender elektriciteten til rumvarme,
komfortkøling eller opvarmning af vand eller andet.
GPD
tilføjer, at fra 1.
januar 2023 er det alle momsregistrerede virksomheder, der kan få den
samme godtgørelse inkl. liberale erhverv såsom advokatkontorer,
mæglere og reklamevirksomheder, hvilket betyder, at virksomhederne
effektivt ikke skal betale forskellige satser for elektricitet , og
standardprisen for elektricitet bør derfor være ens uanset anvendelse til
proces eller ikke-proces, hvis forskellen skyldes elafgiften.
GPD
bemærker, at for de andre (fossile) energipriser kan virksomhederne få
godtgørelse for energiafgiften, når det drejer sig om procesformål, men at
dette skal ændres, når CO2-afgiften træder i kraft.
GPD
opfordrer derfor til
en gennemgang af bilag 5 med særligt blik på elektricitet og tilføjer, at den
høje standardpris på elektricitet gør energisparende tiltag på elektricitet
unødig attraktiv i forhold til at søge om støtte gennem Erhvervspuljen, når
virksomhederne alligevel får elafgiften refunderet.
GPD
støtter op om
prioriteringsfaktoren, men gør opmærksom på, at den ordrette formulering
gør, at prioriteringsfaktoren faktisk reducerer tilbagebetalingstiden for
gasreducerende tiltag, hvilket ikke er hensigten. Da prioriteringsfaktoren
vægter den økonomiske værdi af første års energi- og/eller CO2-reduktion
højere, vil det alt andet lige gøre nævneren større, når
tilbagebetalingstiden skal udregnes:
����������������������������������������������������������������������������=(������������������������������������������������������������−��������ø������������ ������������)����������������������������������������������������������������������������∗
økonomiske værdi af første års energi/CO2 reduktion
Dette betyder ifølge
GPD,
at gasreducerende tiltag får en lavere
tilbagebetalingstid, hvilket kan reducere mulig støtte, og
GPD
opfordrer
Energistyrelsen til at forklare mere præcist, hvordan sammenhænge n
mellem prioriteringsfaktoren og tilbagebetalingstiden er i bekendtgørelsen.
GPD
bemærker, at støtte til udelukkende CO2-reducerende tiltag er et
skridt i den rigtige retning, men minder om, at flere muligheder samtidigt
øger kompleksiteten af Erhvervspuljen, og Energistyrelsen skal være
varsom med at skabe nye byrder for ansøgningsprocessen. Ifølge
GPD
kan virksomheder nu både ansøge gennem den økonomiske værdi af
energi- eller CO2-besparelser eller begge, og resultaterne kan være
forskellige alt afhængig af omfang, brændsler og anvendelse.
GPD
anbefaler, at broen mellem energisparende og CO2-sparende tiltag gøres
så gennemsigtig og pædagogisk som mulig, og det foreslås at tilføje bilag
4 og 5 med ”Standardpriser for økonomisk værdi for CO2-reduktioner ”
fordelt på energityper.
Side 12/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0013.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Green Power Denmarks
ønske om at revidere bilag 4 om energipriser og gøre det mere klart, hvordan
prioriteringsfaktoren for konverteringer skal benyttes ved beregningen af
tilbagebetalingstiden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker videre, at
prioriteringsfaktoren skal ganges på energibesparelsen eller CO
2
-besparelsen
og ikke den økonomiske værdi af besparelsen, hvilket medfører, at de
projekter, som bidrager til en konvertering væk fra naturgas, vil få et større
tilskud. Effekten af prioriteringsfaktoren vil derfor fremgå i tælleren af
beregningen af tilbagebetalingstiden. Prioriteringsfaktoren kan bidrage til, at
tilbagebetalingstiden bliver mindre, men dette vil være som følge af, at disse
projekter får et højere totalt tilskudsbeløb.
Landbrug & Fødevarer (LF)
finder flere positive elementer i
bekendtgørelsen, som bidrager til en større sammenhæng mellem puljen og de
energiindsatser, der arbejdes målrettet med i fødevareerhvervet.
LF
finder det
dog stærkt kritisabelt, at der ikke implementeres de nødvendige ændringer af
bekendtgørelsen, så fiskeriforarbejdningsindustrien ikke udelukkes kategorisk
fra brug af midlerne i puljen, idet det efter
LF´s
forståelse aldrig har været
hensigten, at puljen skulle gælde for alle andre erhverv end følgeindustrien til
fiskerierhvervet.
LF
bemærker, at Energistyrelsen i forbindelse med
udarbejdelsen af en justeret pulje burde have notificeret EU-Kommissionen om
justeringer i anmeldelse af statsstøtte, så virksomhederne får adgang til støtte,
der er helt afgørende for, at de kan nedbringe og omstille deres energiforbrug.
LF
tilslutter sig en forøgelse af satsen til 10 øre pr. kWh/500 kr. pr. ton CO2 pr.
år. For så vidt angår energibesparelser og CO2-reduktioner i forbindelse med
installation og optimering af gaskedler, gasbrænder og tilhørende
reguleringsudstyr, har
LF
stor forståelse for, at man ønsker at anvende
tilgængelige værktøjer til at reducere gasforbruget i en tid, hvor
gasforsyningssituationen er usikker, men anser forslaget for at være for
kortsigtet og ufleksibelt. Da der er en politisk målsætning om at være 100 pct.
selvforsynende med grøn gas senest i 2030, finder
LF
det uhensigtsmæssigt,
at der sættes en barriere for optimering og effektivisering af de processer der
frem mod og efter 2030 forsynes med grøn gas, idet fødevareerhvervet gerne
så et 100 % grønt gasnet i 2027. Det er for
LF
afgørende, at bekendtgørelsen
ændres, så det i det mindste i en overgangsperiode frem mod et grønt gasnet
bliver muligt at få tilskud til effektivisering og optimering af de gasanlæg, der
allerede findes i erhvervet, og ifølge
LF
er der et stort potentiale for at
effektivisere og reducere anvendelsen af gas på de anlæg, som pga.
teknologiske barrierer ikke kan elektrificeres.
LF
støtter, at der ved ansøgning
om midler fra puljen åbnes op for, at ansøgere kan sætte projektet hurtigere i
gang ved Energistyrelsens modtagelse af ansøgningen, men
LF
er samtidig
Side 13/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0014.png
bekymret for om valgudskrivelsen fører til en udsættelse af akutte behov for at
effektivisere og omstille produktionen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig LF´s ønske om at gøre
forbuddet mod installation af nye gaskedler og optimering af eksisterende
gaskedler til et midlertidigt tiltag i den givne situation med gasforsyningen og
bemærker hertil, at et midlertidigt forbud ikke har været en del af den politiske
aftale.
Til ønsket om at inkludere fiskeindustrien under Erhvervspuljen bemærkes, at
ministeriet har taget kontakt til Fiskeristyrelsen for at få belyst de
statsstøtteretlige problemstillinger på dette område nærmere.
Marine Ingredients (MI)
bemærker, at man siden februar 2022 har gjort
opmærksom på, at den danske fiskeforarbejdningsindustri som den eneste
erhvervsgren i Danmark står uden mulighed for at søge statslige midler til
energiomstilling under Erhvervspuljen, og
MI
anmoder derfor om, at
Energistyrelsen inddrager fiskeforarbejdningsindustrien i Erhvervspuljen.
MI
henviser til, at Margrethe Vestagers kabinet bekræfter, at der er mulighed for,
at også fiskeforarbejdningsvirksomheder kan opnå tilskud under
Erhvervspuljen, og at hjemlen finders i henholdsvis EU’s
gruppefritagelsesforordning for fiskeri og akvakultur og Retningslinjer for støtte
til fiskeri og akvakultur.
MI
oplyser, at fiskemelsfabrikkerne er yderst
energitunge og blandt de hårdest ramte virksomheder, som netop skulle
omfattes af midlerne i den kommende fond for grøn omstilling, men at der nu
ventes en situation, hvor man bliver yderligere afgiftsbelagt med en kommende
national CO2-afgift i tillæg til betalinger i EU´s kvotehandelssystem uden
adgang til at søge den øremærkede omstillingsstøtte.
MI
oplyser, at man ikke
har mulighed for at søge tilskud til energirenoveringer under EU’s Fiskerifond.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Marine Ingredients´s ønske
om at inkludere fiskeindustrien under Erhvervspuljen og har derfor taget
kontakt til Fiskeristyrelsen for at få belyst de statsstøtteretlige problemstillinger
på dette område nærmere.
Synergi (SYN)
støtter overordnet set op om ændringsforslaget, som vil give
bedre muligheder for at skabe en mere fleksibel og smidig erhvervspulje blandt
andet ved at give mulighed for igangsættelse af projekter allerede efter
indsendelse af ansøgning om støtte, fjernelse af krav om konkurrence-
udsættelse og indførelse af positivliste.
SYN
finder ikke, at formålet med
Erhvervspuljebekendtgørelsen bør udvides til også at omfatte CO2-reduktioner
Side 14/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0015.png
som et ligestillet kriterie, da det kan svække puljens energieffektiviseringseffekt,
men at de godt kan indgå som en prioriteringsfaktor.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig SYNERGIs ønske om ikke
at udvide bekendtgørelsen med CO2-reduktioner, men vurderer, at
energibesparelser og energieffektiviseringer fortsat vil have høj prioritet, og at
Energistyrelsen fremadrettet vil monitorere, om der er risiko for, at udvidelsen
med drivhusgasreduktioner vil medføre et mindre bidrag til energi-
effektiviseringsindsatsen.
Tekniq Arbejdsgiverne (TA)
bemærker, at mange medlemsvirksomheder
oplever puljen for administrativ tung og besværlig at ansøge om tilskud fra, og
TA
er derfor glade for de justeringer, som der med udkastet lægges op til, og
som vil gøre puljen mere attraktiv.
TA
finder det positivt, at der med ændringen
lægges op til i højere grad at fremme konverteringer, som nedbringer CO2-
udledningen, men som ikke nødvendigvis medfører et lavere energiforbrug.
TA
bemærker, at den aktuelle energikrise har vist, at særligt el og naturgas, er
sårbare over for fluktuationer i forsyningen, og da de europæiske el- og
naturgassystemer i vid udstrækning er forbundne, har reduktioner i det
endelige el- og gasforbrug en større værdi end reduktion af det endelige
forbrug af olie eller biomassebaseret fjernvarme, særligt i forhold til
spidslastning.
TA
finder det vigtigt, at ordningen i særlig grad prioriterer
nedbringelsen af forbruget af el og naturgas frem for andre former for
energibesparelser, da el- og gasforbruget er med til at sætte prisen for
naturgas, og
TA
gør samtidig opmærksom på, at der med Rådets forordning af
6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser er besluttet
at pålægge alle medlemsstaterne et obligatorisk mål om en reduktion af
bruttoelforbruget på mindst 5 % i udvalgte spidsbelastningstimer. På den
baggrund mener
TA,
at investeringer i fx styringsteknologi og lagringskapacitet,
som kan bruges af virksomhederne til at udligne og overvåge energiforbruget
hen over døgnet, også bør kunne opnå støtte fra Erhvervspuljen. Endelig gør
TA
opmærksom på, at solceller kan være en meget direkte måde for
virksomheder at investere i at nedbringe deres egen CO2-udledning, og at
interessen for at investere i solceller er stigende, samt at de meget varierende
spotpriser på el og en generel usikkerhed omkring rammevilkårene afholder
mange virksomheder fra at investere i et eget solcelleanlæg. Derfor anbefaler
TA,
at det gøres muligt for virksomheder at opnå støtte til etablering af solceller
på eget tag.
TA
anfører afslutningsvis, at det af § 6 fremgår, at der kan gives
tilsagn om tilskud med henblik på at opnå energibesparelser,
energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i det endelige energiforbrug i
Danmark, men at det af ordlyden fremgår som kumulative krav, hvilket må
være en fejl.
TA
foreslår derfor ”og” erstattet med ”eller”.
Ministeriets bemærkninger:
Side 15/16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder
2643426_0016.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Tekniq Arbejdsgivernes
ønske om, at Erhvervspuljen omfatter styringsteknologi og lagringskapacitet
samt solceller og bemærker hertil, at Erhvervspuljens formål er at sikre
energibesparelser, energieffektiviseringer eller CO
2
-reduktioner hos
virksomheder med henblik på at bidrage til Danmarks opfyldelse af
energisparemålet i energieffektiviseringsdirektivet og 70 % målet for CO
2
-
udledningen i 2030. Begge former for reduktion skal finde sted i det endelige
energiforbrug. Styringsteknologi og lagringskapacitet, som alene har til formål
at flytte forbruget i tid, bidrager ikke til at levere energibesparelser eller CO
2
-
reduktioner i det endelige energiforbrug.
På samme vis vil installation af solceller ikke bidrage til reduktion i det endelige
energiforbrug, da der ikke opnås en energibesparelse herved.
Bestemmelsen i § 6 skal ikke læses kumulativt, og tilsagn kan gives til
energibesparelser, energieffektiviseringer eller CO2-reduktioner.
Side 16/16