EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 236: Notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 236
Offentligt

Journalnr. 2023-1749

MIM 09-23

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler

(”mikroplast”)

(komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (”mikroplast”) (komitésag).

Formålet med forslaget er at undgå eller reducere udledning af mikroplast til miljøet fra produkter,

der markedsføres i EU/EØS. Det foreslås af Kommissionen, at mikroplast ikke må markedsføres som

stoffer alene eller i blandinger i en koncentration på 0,01 vægtprocent eller derover, hvis mikroplasten

er til stede for at give en eftertragtet egenskab. For udvalgte anvendelser eller produkttyper er der

foreslået overgangsperioder på mellem fire og 12 år, inden begrænsningen finder anvendelse.

Herudover er der foreslået undtagelser for visse anvendelser, hvor frigivelsen af mikroplast til miljøet

kan undgås eller minimeres under brug. Forslaget vurderes generelt at have en positiv virkning for

beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt. Forslaget kan have negative konsekvenser for

klimaet, hvad angår genanvendelse af udtjente bildæk. Forslaget vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser i og med, at Danmark skal ophæve sine nuværende regler om kosmetiske produkter,

som afrenses, der indeholder mikroplast. Forlaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser på op til 2,1 mia. kr. Forslaget kan ligeledes medføre økonomiske konsekvenser for ejere

af kunstgræsbaner (kommuner og foreninger) på op til 361 mio. kr. Forslaget forventes sat til

afstemning i REACH komitéen den 1. marts 2023. Regeringen kan støtte forslaget, men finder det

væsentligt, at der i stedet for et forbud mod markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til

kunstgræsbaner indføres krav om, at der på nuværende og fremtidige baner etableres passende

foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast til miljøet. Regeringen mener ligeledes, at det er

vigtigt, at omkostningerne for erhvervslivet holdes nede ved at støtte de lange overgangsordninger

for make-up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt undtages forbuddet med henvisning til,

at de opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet. Regeringen mener endeligt, at det er væsentligt

at det tydeliggøres, at det kun er medicinsk udstyr i lavere risikoklasser, som er omfattet forslaget.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 236: Notat om komitésag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (mikroplast).

Begrænsningsforslaget er fremsat på baggrund af et forslag udarbejdet af det Europæiske

kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 69, stk. 1. Der træffes endelig afgørelse om begrænsning

af stoffet i henhold til artikel 133, stk. 4 i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure med kontrol

i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordningen nr. 182/2011.

Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-

Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut

flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet

tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i

Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret flertal

inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedtager

forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til

legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke indenfor en frist på

4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i REACH-Komitéen den 1. marts 2023.

Formål og indhold

I 2017 bad EU-Kommissionen Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at undersøge den

videnskabelige dokumentation for EU-lovgivningstiltag om mikroplast, der bevidst tilsættes produkter

(stoffer og blandinger). I januar 2019 fremlagde ECHA et forslag til en omfattende begrænsning af

mikroplast i produkter, der markedsføres i EU/EØS, med det formål at undgå eller reducere udledning

af mikroplast til miljøet

. ECHA skønnede, at udledningen af bevidst tilsat mikroplast er 42.400 tons/år

på EU niveau, og at et forbud kan reducere mere end 90 pct. af disse emissioner. Forslaget forventes at

forhindre udledning af 500.000 ton mikroplast over en 20-årig periode.

Forslaget er vurderet af ECHAs komité for risikovurdering (RAC) og ECHAs komité for socioøkonomisk

vurdering (SEAC). I RACs konklusioner fremgår det blandt andet, at RAC støtter ECHAs forslag og er

enige i, at der er en risiko forbundet med udledningen af mikroplast til miljøet, og at en EU-begrænsning

er en passende foranstaltning til at reducere disse risici. SEAC udtrykte ligeledes støtte til ECHAs forslag,

men kom med en række anbefalinger til EU-Kommissionen, blandt andet angående overgangsperioder

og nedre grænser for definitionen af mikroplast.

Kommissionen har på baggrund af ECHAs forslag og RAC og SEACs vurderinger fremsat et forslag om,

at syntetiske mikoplastpartikler (”mikroplast”) ikke

må markedsføres som stoffer alene eller, i

blandinger i en koncentration på 0,01 vægtprocent eller derover, hvis mikroplasten er til stede for at

give en eftertragtet egenskab.

Mikroplast er defineret som:

Polymerer, der er faste, og som enten

a) er indeholdt i partikler og udgør mindst 1 vægtprocent af disse partikler, eller

b) som bygger en kontinuerlig overfladebelægning på partikler,

hvor mindst 1 vægtprocent af disse partikler opfylder en af følgende betingelser:

https://echa.europa.eu/da/registry-of-restriction-intentions/-/dislist/details/0b0236e18244cd73

a) alle partiklernes dimensioner er

≤ 5

partiklernes længde er ≤ 15

mm, og forholdet mellem længde og diameter er større end 3.

Naturlige polymerer, (bio)nedbrydelige polymerer, vandopløselige polymerer (mere end 2 g

mikroplast/l vand) samt polymerer, der ikke indeholder kulstofatomer i deres kemiske struktur, er ikke

inkluderet i definitionen af mikroplast og er derfor ikke omfattet af forslaget.

Bilag [x] og [y] til begrænsningen beskriver de testmetoder og kriterier, der skal opfyldes for at

dokumentere, at der er tale om en bionedbrydelig eller opløselig polymer. I kriterierne skildres der

mellem polymerer til brug i produkter til landbrugs- og gartneribrug og polymerer til andre

anvendelsesformål. For gødningsprodukter, der ikke er omfattet af EU's gødningsforordning, gælder, at

de i stedet skal opfylde de bionedbrydelighedskriterier, som er bekrevet i gødningsforordningen (artikel

42 stk. 6 i forordning EU 2019/1009

Mikroplast til anvendelse i industrielle områder, lægemidler (omfattet af EU direktiv 2001/83/EC),

veterinærlægemidler (omfattet af EU forordning 2019/6), EU-gødningsprodukter (omfattet af EU

forordning 2019/1009)

, fødevaretilsætningsstoffer (omfattet af EU forordning 1333/2008), samt

udstyr til in vitro-diagnostik (omfattet af EU forordning 2017/746) er undtaget forbuddet.

Undtagelseskriterier

Da formålet med forslaget er at reducere udledningen af mikroplast til miljøet, vil produkter, hvor

frigivelsen af mikroplast kan forebygges eller minimeres under brug, være undtaget. Det gælder hvis:

a) Mikroplasten er indeholdt ved hjælp af tekniske midler

b) Mikroplastens fysiske egenskaber bliver ændret permanent og derfor ikke længere er mikroplast

c) Mikroplast, der er permanent indarbejdet i en fast matrix

Overgangsperioder

For visse anvendelser af mikroplast, er der foreslået en overgangsperiode, før at

markedsføringsforbuddet træder i kraft. Det gælder:

a) Mikroplast til brug i indkapslingen

af duftstoffer (”fragrance encapsulation):

6 år

b) Kosmetiske rinse-off produkter, som defineret i kosmetikforordning (forordning 2009/1223), med

mindre der er tale om mircobeads

: 4 år

c) Læbe- og negleprodukter, som defineret i kosmetikforordningen (forordning 2009/1223), samt

make-up: 12 år

d) Kosmetiske leave-on produkter, som defineret i kosmetikforordningen (forordning 2009/1223): 6

år

e) Vaske- og rengøringsmidler, som defineret i detergentforordning (648/2004), voks, polermidler

og luftrenseprodukter: 5 år

Medicinsk udstyr, som defineret i forordning om medicinsk udstyr (forordning 2017/745): 6 år

g) Gødningsprodukter, der ikke er omfattet af EU's gødningsforordning (EU 2019/1009): 5 år

h) Plantebeskyttelsesmidler, som defineret i pesticidforordningen (forordning 2009/1107), og frø,

som er behandlet med sådanne midler, samt biocider, som defineret i biocidforordningen

(forordning 2012/528): 8 år

Produkter til landbrugs- og gartneribrug, som ikke er dækket af punkt g) eller h): 5 år

Fyldmateriale til anvendelse på syntetiske sportsoverflader, herunder i kunstgræsbaner: 6 år

For alle andre anvendelser finder begrænsningen anvendelse, når forslaget træder i kraft på

tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Gødningsforordningen (EU 2019/1009) indeholder bestemmelser om at udfase tilsætning af mikroplast.

Microbeads: mikroplast til brug som slibemiddel, fx til eksfoliering i kosmetiske produkter.

Oplysnings-, indberetning- og mærkningsforpligtelser

Producenter af fødevaretilsætningsstoffer og udstyr til in vitro diagnostik, samt producenter af

produkter, som er omfattet ovennævnte undtagelseskriterier, bliver pålagt at fremlægge en instruktion

for brug og bortskaffelse, som kan forklare offentligheden og professionelle, hvordan de kan forhindre

udslip af mikroplast til miljøet.

Leverandører af mikroplast til brug i industrielle områder skal fremlægge følgende information:

Instruktioner vedr. brug og bortskaffelse, der forklarer industrielle downstreambrugere,

hvordan man forebygger udslip af mikroplast til miljøet

Mærkning på produkterne, som beskriver, at mikroplast er reguleret i bilag XVII til REACH-

forordningen

Oplysninger om mængden eller, hvor det er relevant, koncentrationen af mikroplast i stoffet

eller blandingen

Generiske oplysninger om identiteten af polymerer i stoffet eller blandingen, som gør det

muligt for downstream-brugere og andre leverandører at opfylde deres forpligtelser

Producenter af fødevaretilsætningsstoffer og udstyr til in vitro diagnostik og lægemidler og

veterinærlægemidler, producenter af produkter, som er omfattet ovennævnte undtagelseskriterier samt

producenter og downstream brugere af mikroplast i form pellets, flager og pulver, der anvendes som

råmateriale i plastfremstilling på industrianlæg, bliver pålagt krav om indberetning af nedenstående

informationer til ECHA én gang om året:

En beskrivelse af anvendelsen af mikroplast i det foregående kalenderår

Generiske oplysninger om identiteten af de polymerer, der er bragt i omsætning i det

foregående kalenderår

Et skøn over mængden af mikroplast, der er frigivet til miljøet i det foregående kalenderår.

Der foreslås overgangsperioder på mellem 24 og 36 måneder før ovennævnte forpligtelser finder

anvendelse.

Kosmetiske leave-on produkter

indeholdende mikroplast skal mærkes med ”indeholder mikroplast”.

Mærkningsreglerne træder i kraft 8 år efter forslagets ikrafttrædelse. Efter 8 år og 2 måneder må

produkter, der ikke opfylder ovennævnte mærkningskrav, ikke gøres tilgængelige på markedet.

Information til håndhævelsesmyndigheder

Producenter og industrielle downstreambrugere af produkter, der indeholder mikroplast skal efter

anmodning give håndhævelsesmyndighederne specifikke oplysninger, der gør det muligt utvetydigt at

identificere de polymerer, som er indeholdt i deres produkter, samt information om funktionen af

polymererne i produktet. Hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige for dem, skal industrielle

downstreambrugere anmode deres leverandør herom indenfor syv dage og underrette de håndhævende

myndigheder herom. Leverandører skal give de ønskede oplysninger inden for 30 dage til den

industrielle downstream-bruger eller direkte til den håndhævende myndighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et

led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på legalitetskontrol i forhold til om Kommissionen

har overskredet sine beføjelser i forbindelse med forslaget; om udkastet ikke er foreneligt med

basisretsaktens formål eller indhold, eller om det ikke overholder nærhedsprincippet eller

proportionalitetsprincippet

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Danmark har et nationalt forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der

indeholder mikroplast

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at Danmark skal ophæve sine nuværende regler om kosmetiske

produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af mindre administrative omkostninger for

det offentlige (i form af kontrol og håndhævelse af reglerne), som afholdes inden for eksisterende

bevillinger. Forslagets vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne, da de som konsekvens

af forslaget kan blive nødt til at omlægge eksisterende kunstgræsbaner før de er udtjent. Omkostninger

opgøres som værditab af de eksisterende kunstgræsbaner og estimeres til at være ca. 361 mio. kr.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, både i form af administrative

omkostninger, som følge af de foreslåede oplysnings-, indberetning- og mærkningsforpligtelser, samt

øvrige efterlevelsesomkostninger, i form af omstillingsomkostninger for producenter for at leve op til

begrænsningens krav. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er, på baggrund af vurderinger foretaget

af ECHA omregnet til danske forhold, vurderet til at være op til 2,1 mia. kr. Særligt producenter af

kosmetiske produkter vil blive pålagt væsentlige omstillingsomkostninger, som følge af forslaget.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt. Mikroplast

er meget svært nedbrydeligt i naturen, findes i stigende mængder og er ikke muligt at fjerne igen, når

først det er udledt. Samtidig kan der være mulige negative virkninger på økosystemerne i havet, jorden

mv. Forslaget kan have negative konsekvenser for klimaet, hvad angår genanvendelse af udtjente dæk.

Hvis dækkene ikke kan genanvendes til granulat til fyldmateriale i kunstgræsbaner, er der risiko for, at

de i stedet forbrændes, som med usikkerhed anslås at resultere i en merudledning af CO

op til 0,03

mio. tons årligt i 2030.

Høring

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 10. februar

–

14. februar 2023. Der er

indkommet 12 høringssvar.

Dakofo har ingen bemærkninger til forslaget.

BEK nr. 655 af 19/05/2020: Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som

afrenses, der indeholder mikroplast

Genindvindingsindustrien støtter den danske indstilling, særligt vedrørende fyldmateriale til

kunstgræsbaner. Genindvindingsindustrien bemærker, at i forhold til vedligehold af banerne, ser de det

som positivt at skelne mellem nyanlagte og eksisterende baner efter overgangsperiodens ophør, da det

sikrer længere levetid, hvilket gør det mere bæredygtigt i forhold til at skulle fjerne dem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kan i sin helhed støtte forslaget og mener, at ændringerne er

nødvendige og burde gennemføres hurtigere end de foreslåede lange overgangsperioder på op til 12 år.

FH kan derfor ikke støtte regeringens ønske om betydelige lempelser men finder, at miljømæssige og

ikke andre hensyn bør veje tungest ved foranstaltninger over for mikroplast.

Dansk Planteværn bakker op om hensigten med forslaget, og oplyser at deres branche er i gang med

udviklingen af nye teknologier, som kan bidrage til at begrænse udledningen af mikroplast. Dansk

Planteværn bakker desuden op om behovet for en overgangsordning på 8 år for henholdsvis pesticider

og bejdsede frø. Dansk Planteværn havde gerne set en længere overgangsordning men noterer med

tilfredshed, at bejdsede frø også er omfattet af fristen på 8 år. Dansk planteværn bakker op om, at

bionedbrydelige polymerer ikke er omfattet af forslaget men stiller sig uforstående overfor, at

muligheden for at blive defineret som bionedbrydelig forudsætter dokumentation for nedbrydning i

henholdsvis jord og vand, idet det for pesticiders vedkommende ville have større faglig relevans at lade

effekten dokumentere i henholdsvis jord og sediment. Dansk Planteværn støtter den fastsatte nedre

grænse for definitionen af mikroplast, da det er essentielt, at denne fastsættes på et målbart niveau af

hensyn til muligheden for at kunne håndhæve forslaget.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) kan støtte regeringens foreslåede foreløbige generelle holdning og den

dertil hørende indstilling, idet DIF dog skal foreslå, at det tilføjes, at regeringen/Danmark - såfremt man

ikke kommer igennem med ønsket om, at forbuddet mod salg af mikroplast som fyldmateriale til

kunstgræsbaner erstattes af krav om udledningsbegrænsende foranstaltninger

–

støtter en længere

overgangsperiode for markedsføringen af fyldmateriale til eksisterende kunstgræsbaner på 10-12 år.

Genan og Dækbranchen Danmark har indsendt et samlet høringssvar, hvor de noterer, at det indstilles,

at Danmark støtter Kommissionens forslag, men at man fra dansk side lægger vægt på, at man i stedet

for et forbud mod salg af mikroplast som fyldmaterialer til kunstgræsbaner bør søge en løsning med

RMM (risikohåndteringsforanstaltninger, red.) og en kortere indfasning. Genan og Dækbranchen

Danmark oplyser, at en sådan løsning

–

bl.a. med en kortere indfasning end de 6 år, som Kommissionen

foreslår, i deres øjne det helt rigtige for miljøet, for klimaet, for sporten (særligt fodbolden) og for

baneejernes økonomi. Genan og Dækbranchen Danmark påpeger, at ingen videnskabelige studier på

noget tidspunkt har fundet svind af gummigranulat fra kunstgræsbaner til miljøet i den størrelsesorden,

som ECHA har brugt i deres regnestykke og som grundlag for deres indstilling til Kommissionen. Genan

og Dækbranchen Danmark oplyser, at flere studier til gengæld har indikeret, at svindet formentlig er en

del mindre, og at hvis man indfører simple foranstaltninger

–

de såkaldte Risk Management Measures

(RMM)

–

så vil svindet af gummigranulat ifølge Genan og Dækbranchen Danmark ligge på et meget lavt

niveau.

Landbrug & Fødevarer er optaget af, at mængden af plast i naturen mindskes, og især at tilførsel af

mikroplast til dyrkningsjorden begrænses, og støtter derfor regeringens foreløbige generelle holdning

til forslaget om at begrænse markedsføring af produkter med bevidst tilsat mikroplast. Landbrug &

Fødevarer lægger vægt på, at regeringen arbejder for at reducere omkostningerne og administrative

byrder for erhvervslivet i form af lange overgangsperioder for frø og pesticider, samt at krav til

dokumentation for bionedbrydelighed bliver teknisk mulig og mindst mulig byrdefuld.

Kosmetik- og hygiejnebranchen (KOH) byder det velkommen, når regeringen i sin foreløbige holdning

til begrænsningsforslaget noterer sig, at der vil være særligt høje omkostninger for danske producenter

af kosmetiske produkter, og således støtter de forslåede overgangsordninger for make-up og

læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt undtages forbuddet med henvisning til, at de opfylder

undtagelseskriterierne for forbuddet. KOH noterer med tilfredshed, at man fra regeringens side arbejder

for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet, og finder det afgørende, at der indføres længere

overgangsperioder for de resterende leave-on produkter, hvis ikke danske virksomheder i branchen skal

pålægges byrder, der vil svække deres konkurrenceevne. KOH mener, at overgangsperioden for

solcreme bør være otte år, for hudplejeprodukter bør overgangsperioden være 12 år, og for alle andre

leave-on produkter bør overgangsperioden være 10 år. KOH skønner, at de samlede økonomiske

omkostninger potentielt vil udgøre mellem 15,5 mia. kr. og 35 mia. kr., i et scenarie, hvor alle leave-on

produkter på markedet, der er omfattet af forslaget, bliver reformuleret. KOH bemærker, at forslaget

derudover vil have betydelige omkostninger også for de danske distributører af kosmetik. KOH påpeger,

at det særligt vil være små og mellemstore virksomheder (SMV’er) der rammes af forslaget. KOH

bemærker, at kosmetikbranchen rammes disproportionalt hårdt af forslaget, da branchens udledninger

af mikroplast til miljøet sammenlignet med andre brancher er minimalt, samtidig med at

kosmetikbranchen bærer de ubetinget største økonomiske byrder forbundet med

begrænsningsforslaget. KOH finder, at der er en betydelig risiko for, at forslaget vil medføre, at

effektiviteten og ydeevnen for leave-on produkter vil blive forringet i sådan en grad, at de ikke er i stand

til at konkurrere med produkter, der produceres og sælges uden for EU, indtil alternativer er fundet, i

det omfang det overhovedet er muligt. KOH mener ligeledes, at der er risiko for, at forbrugerne vil søge

mod e-handelsplatforme, hvor produkter kan importeres direkte fra tredjelande. I forhold til de

foreslåede mærkningskrav for kosmetik, mener KOH, at mærket i stedet bør indeholde instruktioner

om, hvordan produktet skal fjernes, og hvis det ændres, er det KOHs holdning, at overgangsperioden

kan forkortes. Slutteligt bemærker KOH, at der ikke kan indføres meningsfulde instruktioner om brug

og bortskaffelse for kosmetiske produkter indeholdende filmdannere, og derfor er mærkningskravet

under undtagelse 5b irrelevant. I forhold til KOHs kommentar vedrørende branchens

erhvervsøkonomiske omkostninger bemærker Miljøministeriet, at der i vurderingen af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark er taget udgangspunkt i ECHAs konsekvensanalyse, som

vurderes mest retvisende.

Dansk Erhverv deler intentionerne i Kommissionens forslag og er enig i, at der er brug for en effektiv

regulering, der kan begrænse udledningen af mikroplast til miljøet. Dansk Erhverv finder det derfor

hensigtsmæssigt med en vejledning, der vil sikre en ensartet fortolkning og gennemførelse på det indre

marked, da de forventer, at der kan opstå flere uklarheder i fortolkningen af forslagets tekst, samtidig

med, at der er en kort frist for ikrafttrædelse efter offentliggørelse. Dansk Erhverv opfordrer derfor den

danske regering til at arbejde for, at EU-Kommissionen forpligter sig til at udarbejde en sådan vejledning

i samarbejde med relevante parter. Hvis dette ikke er muligt, opfordrer Dansk Erhverv Miljøministeriet

til at udarbejde en dansk vejledning og/eller fakta-ark, der kan informere og vejlede de brancher, der

bliver berørt af forslaget. Dansk Erhverv bemærker, at man med den nuværende praksis for

genanvendelse af udtjente dæk i Danmark bidrager til en miljøforsvarlig behandling af dæk, som

samtidig bidrager til den danske klimaindsats. Et forbud mod at anvende gummigranulat fra denne

behandling som fyld i kunstgræsbaner, som denne ændring lægger op til, kan ifølge Dansk Erhverv

desuden få økonomiske konsekvenser for de anlæg, der behandler dæk i Danmark. Dansk Erhverv

støtter regeringens forslag om at erstatte forbuddet mod fyldmateriale på kunstgræsbaner med et krav

om foranstaltning til at afbøde udledninger af mikroplast fra banerne. Alternativt finder Dansk Erhverv,

at regeringen kan arbejde for, at anvendelse af mikroplast til fyldmaterialer til eksisterende

kunstgræsbaner bør undtages. Ligeledes finder Dansk Erhverv, at der bør indføres en undtagelse for

fyldmateriale til nyanlagte baner, der etableres indenfor en overgangsperiode på 6 år. Dette kan

kombineres med krav om tiltag til at begrænse udledningen fra banerne. Dansk Erhverv noterer sig med

tilfredshed, at regeringen vil lægge vægt på, at kravene til indrapportering og instruktion for brug og

afskaffelse bliver så lidt byrdefuld for erhvervslivet som muligt. Fremlæggelse af instruktion for brug og

afskaffelse til både professionelle brugere og offentligheden bør ifølge Dansk Erhverv gennemføres

under hensyn til allerede eksisterende oplysnings- og mærkningskrav. Dansk Erhverv bemærker

slutteligt, at mærkningskrav på produkter bør gennemføres med en EU-harmoniseret tilgang, herunder

hvis der henvises til brug af piktogrammer mv.

Dansk Boldspils Union (DBU) støtter en restriktiv EU-lovgivning for bevidst tilsat mikroplast i

kombination med en øget viden og evidens for den faktiske spredning af mikroplast fra kunstgræsbaner

til omgivelserne ved brug af fællesstandarder for de fysiske foranstaltninger. DBU har derfor indgået et

samarbejde med Silkeborg Kommune og Teknologisk Institut for at efterprøve de europæiske

miljøanbefalinger i CEN-standard (DS/CEN/TR 17519

– ”Sportsbelægninger –

kunstgræsbaner

–

Vejledning i minimering af spredning af infill til miljøet”)

på et nyt kunstgræsanlæg ved Søholt. DBU

oplyser, at de første testresultater viser, at man alene gennem fysiske foranstaltninger kan nedbringe

spredningen af mikroplast ganske betydeligt, sandsynligvis til under 5-10 kg årligt pr bane. DBU bakker

op om indstillingen i specialudvalgsnotatet omkring en ny EU-regulering med påbud omkring krav til

de fysiske foranstaltninger med opsætning af bander, ind- og udgangssluser, børstestationer for spiller

og maskinel i en kommende lovgivning således, at det årlige svind nedbringes ned under maksimalt 50

kg per år per 11 mandsbane, og gerne med en indfasning af de nye banekrav i løbet af 4 år samt eventuelt

et påbud om oprensning af synligt granulat på de nære arealer omkring kunstgræsbaner. Såfremt der

ikke er medlemsstatsopbakning til et påbud omkring indførelse af afværgeforanstaltninger (RMM) på

kunstgræsbaner i Europa, vil DBU anbefale en længere overgangsperiode for et forbud af salg og

markedsføring af gummigranulat på 10-12 år. Det vil ifølge DBU sikre, at DBU i samarbejde med

myndigheder, eksperter og brugere kan teste og efterprøve de nye produkter i praksis ud fra deres

miljøpåvirkning og fodboldfunktionelle egenskaber i forskellige klimazoner i Europa. DBU oplyser, at

kunstgræsbaner med granulat har været klubbernes foretrukne valg ift. økonomi og spilleegenskaber,

hvorfor 90 - 95% af de europæiske baner i følge består af denne type. DBU bemærker, at en

kunstgræsbane har en udnyttelsesgrad 4-5 gange større end en naturgræsbane

–

det svarer til over 1.000

flere spilletimer årligt. DBU oplyser, at recirkuleret gummi fra udtjente bildæk i mange år har været

anvendt som fyldstof på grund af dets holdbarhed og elastiske egenskaber, som giver spillerne og bolden

den rigtige stødabsorbering. DBU oplyser, at organiske indfyldsmaterialer som kork, træflis,

olivenkerner mv. i praksis har vist sig ikke at leve op til den ønskede fodboldfunktionalitet i

vinterhalvåret. DBU oplever en bevægelse i markedet i retning af en ny type af kunstgræsbaner uden

indfyld og med 4-5 gange flere indsyet græsstrå. Denne banetype er ifølge DBU en kærkommen

udvikling ud fra konceptet

”rette bane til rette brug”

dvs. en velegnet banetype på de kommunale skole-

og fritidsanlæg, men ikke brugbar for alle fodboldklubber. DBU ønsker en bred vifte af

kunstgræsprodukter på markedet, men forudsætningen er selvfølgelig, at kunstgræsbanerne skal være

spilbare om vinteren.

Plastic Change (PC), Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) og Danmarks

Naturfredningsforening (DN) har indsendt samlet høringsvar. PC, RGO, FBR Tænk og DN fremhæver

argumenterne fra EU’s side for, hvorfor man ser tilsat mikroplastik som en så alvorlig miljø-

sundhedstrussel, at man ønsker at begrænse den bevidste tilsætning af mikroplast til en række

produkter. I lyset af disse argumenter ærgrer det PC, RGO, FBR Tænk og DN, at den danske regering

lægger op til at ville udvande Kommissionens forslag med hensyn til forbuddet mod gummigranulat i

kunstgræsbaner, samt at den danske regering ikke er mere ambitiøs, når det kommer til reguleringen af

tilsat mikroplastik i kosmetikprodukter. PC, RGO, FBR Tænk og DN er helt uforstående over for

regeringens holdning vedrørende gummigranulat fra bildæk i kunstgræsbaner og mener, der mangler

dokumentation for regeringens

udsagn under afsnittet ”regeringens foreløbige holdning”. PC, RGO, FBR

Tænk og DN henviser til

EU’s

risikovurderingskomité (RAC), som anbefaler et fuldt forbud mod

gummigranulat som infill, fordi kunstgræsbaner er den største kilde til udledning af bevidst tilsat

mikroplastik til miljøet, samt til at RAC har fastslået, at der er for stor usikkerhed omkring virkningen

af sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud. PC, RGO, FBR Tænk og DN påpeger, at den

danske regering, uden kildeangivelse, henviser til studier, der viser, at foranstaltninger kan reducere

udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner med mere end 90% og som PC, RGO, FBR Tænk og DN

er interesserede i at se, da de ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN taler direkte imod vurderingen fra RAC.

PC, RGO, FBR Tænk og DN mener, at der er en særlig grund til bekymring for gummigranulat fra bildæk,

der indeholder skadelige kemikalier,

blandt andet PAH’er,

6PPD samt en række tungmetaller og

påpeger, at også de mulige sundhedsmæssige konsekvenser, som Kommissionen lægger til grund for

forslaget, bør tages alvorligt af den danske regering. I forhold til forslagets påvirkning af idræts- og

kulturlivet fremhæver PC, RGO, FBR Tænk og DN, at den seks år lange indfasningsperiode bør give rig

mulighed for at afsøge de mange alternativer til infill af gummigranulat fra gamle bildæk. PC, RGO, FBR

Tænk og DN påpeger, at der findes en del alternativer til gummigranulat, herunder alternativer som

non-infill baner samt baner fyldt med sand, som man ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN med sikkerhed

kan afskrive en negativ miljøeffekt af. PC, RGO, FBR Tænk og DN påpeger, at det er afgørende at sondre

mellem forskellige baners brug, når det kommer til anvendelsen af alternative fyldmaterialer. PC, RGO,

FBR Tænk og DN mener derfor, at danske børn, unge og voksne idrætsudøvere også efter et forbud kan

anvende kunstige fodboldbaner, blot med en anden type infill. I forhold til forslagets betydning for den

nuværende praksis for genanvendelse af bildæk, påpeger PC, RGO, FBR TÆNK OG DN regeringens

holdning som værende en særdeles uambitiøs tilgang til den cirkulære økonomi, klimatilpasningen og

affaldsbehandlingen i Danmark, hvis man ikke er villig til at finde en anden anvendelse af dækkene, hvor

de ikke udledes til miljøet eller udsætter mennesker for sundhedsfare. I stedet bør der ifølge PC, RGO,

FBR TÆNK OG DN skabes incitamenter for branchen, så bildæk på sigt kan indgå i en reel cirkulær

økonomi. Ifølge PC, RGO, FBR TÆNK OG DN er det afgørende for en reel cirkulær økonomi, at det nøje

overvejes, hvilken nyttiggørelse der kan opnå støtte via en gebyr/tilskudsordning, og at der i ordningen

bør lægges mere vægt på reelt genbrug. I forhold til de foreslåede overgangsperioder, påpeger PC, RGO,

FBR TÆNK OG DN, at enhver overgangsperiode bør være grundigt dokumenteret og retfærdiggjort,

hvilket ifølge PC, RGO, FBR TÆNK OG DN er ikke tilfældet med den 12 års overgangsperiode for læbe-

, negle-, og make-up-produkter. Ifølge PC, RGO, FBR TÆNK OG DN plejer argumenter for så lange

overgangsperioder at omhandle den bæredygtige omstilling, eller at produkterne er inden for

sundhedssektoren, og ifølge PC, RGO, FBR TÆNK OG DN kan ingen af delene siges at omfatte de

produktgrupper, der er omfattet af overgangsperioden på 12 år. PC, RGO, FBR TÆNK OG DN

anbefaling er, at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år for de to sektorer. PC, RGO, FBR

TÆNK OG DN mener, at der for plantebeskyttelsesmidler gives uhensigtsmæssigt lang

overgangsperiode for på otte år, ligeledes uden dokumenteret behov for en særligt lang

overgangsperiode for netop denne sektor. Her vil PC, RGO, FBR TÆNK OG DN anbefale en

overgangsperiode på maksimalt seks år. PC, RGO, FBR TÆNK OG DN har følgende øvrige

bemærkninger:

−

at det fastholdes, at der ikke er en nedre grænse for størrelsen på plastpartikler omfattet af

forslaget.

−

at (bio)nedbrydelige polymerer, vandopløselige polymerer og flydende polymerer ikke bør

undtages

−

at afrapporteringskrav for plastikpiller (pellets) bør skærpes.

Miljøministeriet bemærker, at det blandt andet er studier fra Silkeborgbanen udført af Teknologisk

Institut, som ligger til grund for regeringens holdning

, samt at der i 2021 blev indført en begrænsning

på indholdet af otte PAH’er i granulater

eller flis til anvendelse som fyldmateriale i syntetiske

kunstgræsbaner eller i løs form på legepladser eller til sportsbrug (EU forordning 2021/1199).

https://silkeborgbanen.dk/

Plastindustriens bakker op om begrænsningsforslagets primære formål om at reducere udledningen af

mikroplast til miljøet, herunder at begrænse bevidst tilsat mikroplast samt at skabe klare rammer for

markedsføringen af mikroplast i produkter. Dertil bifalder Plastindustrien, at der lægges vægt på at

minimere erhvervslivets omkostninger ved indførelse af fremtidige restriktioner på området, samt at

der i stedet for forbud, suppleres med krav om foranstaltninger, der reducerer udslip af mikroplast til

miljøet. Plastindustrien mener dog, det er uhensigtsmæssigt, at der lægges op til, at producenter og

downstream brugere af mikroplast i form af pellets, flager og pulver (råmaterialet i fremstilling af

plastprodukter) er omfattet af dette notat. Plastindustrien har i flere år arbejdet målrettet med denne

dagsorden i regi af miljøtiltaget Operation Clean Sweep (OCS), som bygger på en række foranstaltninger,

der skal hjælpe med at forebygge, at råvarerne fra produktion og transport af plast ender i miljøet.

Plastindustrien bemærker, at initiativet er blevet succesfuldt implementeret blandt brancheforeningens

medlemmer med over 130 tilsluttede virksomheder alene i Danmark, og at det i 2023 er blevet muligt

at blive certificeret inden for OCS, hvilket omfatter tredjeparts-verificering samt indrapportering af de i

notatet omtalte data. Plastindustrien mener, at kravet om årlig indberetning til ECHA vil medføre en

øget administrativ omkostning til en lang række virksomheder, der i forvejen gør en stor indsats på

området med at begrænse spild af råvarer. Dertil mener Plastindustrien ikke, at øget rapportering i sig

selv vil medføre et fald i udledningen af mikroplast. Det er Plastindustrien holdning, at ét gram

mikroplast i miljøet er ét gram for meget, og at det ikke er i nogens interesse, at plasten ender i miljøet.

Det er Plastindustriens overordnede anbefaling, at kravet om årlig rapportering fra producenter og

downstream brugere af mikroplast i form pellets, flager og pulver, tages ud af dette notat, da kravet

ifølge Plastindustrien ikke vil medføre en dokumenteret positiv miljøeffekt, men i stedet modarbejde

den lange indsats med forebyggelse af spild af pellets i regi af OCS. En indrapportering af mikroplast i

form af pellets ligger ifølge Plastindustrien allerede indlejret i certificerings-kravene og vil efter deres

vurdering være et bedre sted at samle disse informationer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et medlemsland har fremsat et alternativt forslag for så vidt angående mikroplast til brug som

fyldmateriale i syntetiske sportsoverflader, herunder kunstgræsbaner. Det foreslås, at der differentieres

mellem nyanlagte baner og eksisterende baner, og at overgangsperioden for markedsføring af

fyldmateriale til eksisterende baner er 10 år. Således vil det være muligt at vedligeholde eksisterende

baner med mikroplast som fyldmateriale i det, der svarer til den gennemsnitlige levetid for en

kunstgræsbane. Indtil videre har to medlemslande udtrykt støtte til dette forslag.

Begrænsningsforslaget har været til diskussion i REACH-komitéen d. 23. september 2022, 26. oktober

2022 og 14. december 2022. På baggrund af disse drøftelser, forventes der at være et kvalificeret flertal

for forslaget blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at mængden af plastik i naturen skal mindskes. Regeringen er bevidst om, at

forslaget ikke vil håndtere de største kilder til mikroplast i miljøet

, men det giver mulighed for at

begrænse udledningen af mikroplast fra de produkter, hvor man bevidst tilsætter mikroplast, og hvor

der i mange tilfælde findes alternativer til mikroplasten. Regeringen noterer sig, at forslaget vil have

konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark udgør en vigtig del af det danske

foreningsliv og har stor betydning for idræts- og kulturliv og i sidste ende for folkesundheden.

Regeringen noterer sig ligeledes, at forslaget vil have betydning for den nuværende praksis for

genanvendelse af dæk, hvilket i sidste ende kan have en effekt på klimaet og CO2 udledningen i

Såkaldt sekundær mikroplast, som er mikroplast, der dannes ved nedbrydning af større stykker plastik i naturen

(eksempelvis slid af bildæk på vejene, eller nedbrydning af efterladt fiskeudstyr i havene).

Danmark. Studier har vist, at foranstaltninger på banerne, som bander, riste ved ind- og udgang og

opmærksomhed fra spillernes side kan reducere udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner med

mere end 90%. Der mangler fortsat viden om kvaliteten af alternative fyldmaterialer til kunstgræsbaner

samt om potentielle miljømæssige effekter forbundet med brug af alternative fyldmaterialer. Det er

derfor regeringens holdning, at det forsat bør tillades at markedsføre mikroplast til brug som

fyldmateriale kunstgræsbaner, under forudsætning af, at der på alle baner indføres passende

foranstaltninger, som hindrer udledningen af mikroplast til naturen. En sådan løsning vil ligeledes

forhindre, at eksisterende kunstgræsbaner skal udskiftes eller omlægges, før de er udtjent, hvilket vil

være en økonomisk byrde for de kommuner og foreninger, som ejer banerne, og som ud fra et

ressourcehensyn heller ikke vil være fordelagtigt.

Det bemærkes, at regeringen jf. regeringsgrundlaget har forpligtet sig til at arbejde aktivt for at mindske

mængden af byrder på erhvervslivet, herunder med et særligt blik på byrdefuld EU-regulering.

Regeringen vil derfor arbejde for, at omkostninger for erhvervet til indrapportering og instruktion for

brug og bortskaffelse bliver så lidt byrdefuldt som muligt. Regeringen noterer sig, at der vil være særlige

høje omkostninger for danske producenter af kosmetiske produkter, og finder det vigtigt, at

omkostningerne for kosmetikbranchen holdes nede ved at støtte de lange overgangsordninger for make-

up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt undtages forbuddet med henvisning til, at de

opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet. For så vidt angår medicinsk udstyr, er det regeringens

vurdering, at medicinsk udstyr i højere risikoklasser opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet. For

at mindske risikoen for forsyningsproblemer med medicinsk udstyr til skade for patientsikkerheden,

ønsker regeringen dog, at det bliver tydeliggjort i lovteksten, at medicinsk udstyr i højere risikoklasser

ikke er omfattet forbuddet.

Regeringen kan støtte forslaget, men finder det væsentligt, at der i stedet for et forbud mod

markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på

nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast

til miljøet. Regeringen mener ligeledes at det er vigtigt, at omkostningerne for erhvervslivet holdes nede

ved at støtte de lange overgangsordninger for make-up og læbeprodukter og at negleprodukter specifikt

undtages forbuddet med henvisning til, at de opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet. Regeringen

mener endeligt, at det er væsentligt at det tydeliggøres, at det kun er medicinsk udstyr i lavere

risikoklasser, som er omfattet forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.