EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del Bilag 2
Offentligt

15. november 2022

Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter

1. Sammenfatning

Notatet indeholder en faglig vurdering af smitteudviklingen hen mod efteråret og er en opdatering

af vurderingen i notat af 11. august 2022.

Som følge af anbefaling om booster-vaccination er mange borgere blevet vaccineret efter den 15.

september 2022. Foreløbige resultater viser, at vaccineeffektiviteten af en booster-vaccination

med en variantopdateret mRNA-vaccine blandt 50+årige er 50 % mod SARS-CoV-2 infektion,

hvis man sammenligner de booster-vaccinerede med dem, som alene er grundvaccineret.

Fra midten af september steg smitten med SARS-CoV-2 og covid-19 relaterede indlæggelser,

mens smitten og de relaterede indlæggelser aktuelt nu er let faldende, mest udtalt i

aldersgrupperne +65. Den aktuelt faldende smitte skyldes sandsynligvis vaccinationseffekten i

forbindelse med en høj vaccinationstilslutning til de variantopdaterede mRNA-vacciner ved

udrulningen af booster-vaccinationsprogrammet.

De dominerende varianter er fortsat omikronvarianter, hvoraf der pt. er tegn på spredningsfordel

af nye undervarianter, men ikke tegn på alvorligere sygdomsforløb. I fremskrivningerne i dette

notat, antages det, at der ikke introduceres nye virusvarianter.

Beskyttelsen mod fremtidig SARS-CoV-2 infektion afhænger af immunitet efter hhv. infektion og

vaccination samt tiden siden overstået infektion eller vaccination, og hvilke virusvarianter der

cirkulerer. I løbet af epidemien har smittetrykket varieret aldersgrupperne imellem, hvilket har

medført stor aldersvariation i borgere, som har overstået infektion. Blandt de 20-59-årige udgør

hybridimmunitet efter både overstået infektion og vaccination en større kilde til immunitet, end

tilfældet er blandt dem, der er 60 år og opefter. Omvendt bidrager booster-vaccination i højere

grad til immunitet i disse aldersgrupper.

Den aktuelle lave test-aktivitet i samfundet gør det svært at overvåge smittesituationen. Dette er

særligt tilfældet for de yngre aldersgrupper, som forventes at være en drivkraft for smitten.

Yderligere er der stor usikkerhed relateret til varigheden af hybridimmuniteten, som udgør en

væsentlig andel af immuniteten i samfundet. Samlet set betyder disse aspekter, at

modelfremskrivningerne er ekstra usikre.

Resultaterne fra modelberegningen indikerer, at udrulningen af vaccinerne kan forventes delvist

at modvirke den stigning, som sæsoneffekten medbringer. Således fremskriver modellerne, at

antallet af nyindlæggelser vil holde sig på et stabilt niveau hen over vinteren 2022/2023 såfremt

hybridimmuniteten er langvarig, og vil herefter begynde at falde, når vi kommer ind i 2023.

Fremskrivningen for de seneste uger ligger over niveau for det aktuelle antal nyindlagte pga.

covid-19 (jf. Figur 5), hvilket formentlig skyldes de store usikkerheder forbundet med modellens

delelementer, herunder varighed og omfang af hybridimmunitet og den faktiske udrulning af

booster-vaccination, samt reduktion i smitte eller aktivitet pga. andre cirkulerende vira. De

seneste to uger er antal indlæggelser med covid-19 faldet yderligere og dermed forventes en

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

væsentlig forskel mellem fremskrivningerne og de observerede tal. Det er forventningen, at det

faktiske antal indlæggelser igen vil stige som konsekvens af sæsoneffekt, samt fortsat vigende

immunitet.

Størstedelen af indlæggelserne vil komme fra gruppen af 50+-årige, mens størstedelen af smitten

forventes at ses i gruppen af ikke nyligt booster-vaccinerede grupper.

2. Baggrund – tidligere notater

Statens Serum Institut har under covid-19 pandemien løbende rådgivet om den aktuelle

epidemiologiske situation og fremtidig smitteudvikling til sundhedsvæsenet, øvrige myndigheder

og offentligheden.

På baggrund af en bestilling fra Sundhedsstyrelsen fra juni 2022 om fagligt bidrag forud for

udrulning af booster-vaccination til den generelle befolkning, og som en opdatering af Statens

Serum Instituts bidrag af 4. maj, fremsendte Statens Serum Institut d. 11. august notatet

"Opfølgende

bidrag til Vaccinationsrådet ift. planlægning af covid-19 vaccination til efteråret 2022"

til Sundhedsstyrelsen. Notatet indeholdt en faglig vurdering af smitteudviklingen hen mod

efteråret. Indeværende notat er en opdatering af vurderingen i notatet af 11. august 2022 og

beskriver udviklingen herefter.

3. Nuværende epidemiologiske situation, efteråret 2022

Statens Serum Institut følger den aktuelle epidemiologiske situation tæt og data beskrives

detaljeret i rapporten

"Ugentlige tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner"

iii

, der i seneste

udgave indeholder data fra uge 44.

Smitteforekomst og testaktivitet hen over efteråret

Som følge af vækst i omikronvarianten BA.5 steg smitteforekomsten hen over sommeren, og faldt

derefter igen i august og frem til midten af september. I midten af september steg

smitteforekomsten i en periode hen over to uger, dog uden at nå et niveau på højde med

sommerens smitte. Smitteforekomsten har været faldende siden uge 40 og mest udtalt i

aldersgruppen over 50 år. Faldet kan formentlig tilskrives udrulningen af booster-

vaccinationsprogrammet, der fra uge 37 blev igangsat for de sårbare og ældre over 85 år og fra

uge 40 for de 50+årige [1]. Smitteforekomsten har hen over sommeren ligget over niveauet for

2021 på trods af en lavere testaktivitet, hvilket også er gældende for smitteforekomsten i det

tidlige efterår. Dog ser smitteforekomsten i de seneste uger (uge 42-44) ud til at ligge lavere end

i de tilsvarende uger i 2021.

Smitteforekomsten er baseret på PCR-bekræftede tilfælde, og på baggrund af de nuværende

testanbefalinger, hvor testning anbefales til sårbare i risiko for alvorligt sygdomsforløb, samt hos

personer, hvor det er klinisk relevant [2], må det forventes, at der er et større antal ikke-testede

men smittede, som ikke indgår i overvågningen. Det forventes især at være gældende blandt

yngre voksne og børn. Den forholdsvise lave testrate afspejles også i positivprocenten blandt de

testede, der i det tidligere efterår 2021, hvor testraten var imellem 5-7 gange højere end nu, lå på

1-2 % og tilsvarende nu ligger på 12-19 %. De generelle tendenser i smitteforekomsten beskrevet

ovenfor fremgår af rapporterne “Ugentlige tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner” fra

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

2021 og 2022 [3]. Disse tendenser understøttes trods den reducerede testaktivitet af lignende

tendenser i overvågning af SARS-CoV-2 koncentrationer i spildevand (bilag 1).

Særligt tilbud om testning til kommunalt personale i social og sundhedssektoren

Personale i ældreplejen (plejehjem og hjemmehjælp) er fra midten af august blevet opfordret til

at blive PCR-testet én gang hver 14. dag [4]. Blandt ansatte i ældreplejen er 1,5-3 % blevet testet

ugentligt hen over sommeren og fra uge 33 steg dette til 3-8 %, mens testraten i Danmark i samme

periode har været uændret eller svagt faldende omkring 1 %.

Figur 1: Udvikling i ugentlig testrate i procent og incidens per 100.000 gennem epidemien. Begge er opgjort

for alle testede i hele Danmark, samt ansatte i hjemmehjælpen og ved plejehjem.

Nye indlæggelser med en positiv SARS-CoV-2 test

Siden starten af september er antallet nye indlæggelser med en positiv SARS-CoV-2 test steget

ugentligt, men i uge 42-44 faldt antallet af indlæggelser. Faldet er mest udtalt i aldersgrupperne

70-89 år. Antallet af nyindlæggelser over ugerne 40-42 ligger på ca. 600-700 ugentligt og i uge

43 og 44 noget lavere på henholdsvis 462 og 323. Andelen af indlæggelser blandt personer med

en positiv test for SARS-CoV-2, der er indlagt pga. covid-19, har hen over sommeren og det tidlige

efterår stabilt ligget omkring de 45 %. Til sammenligning var antallet af nyindlæggelser hen over

ugerne 40-44 i 2021 på ca. 100-400, hvor indlæggelser pga. covid-19 udgjorde ca. 60-67 %.

Cirkulerende varianter

De dominerende varianter i Danmark er fortsat omikronvarianter. BA.5 udgør samlet set ca. 89

% af de sekventerede prøver, og denne andel har været stabil hen over de seneste måneder.

BA.5 har udviklet sig til et stigende antal undervarianter med forskellige mutationer, hvor en del

går igen på tværs af varianterne, og som der derfor også holdes særligt øje med. For nærværende

er det især undervarianterne BQ.1, BQ.1.1. og BF.7, der giver anledning til særlig

opmærksomhed, idet der ses tegn på højere grad af undvigelse af tidligere immunitet for disse

varianter, hvilket øger risiko for reinfektion mens der pt. ikke ses alvorligere sygdomsforløb som

afspejles i indlæggelser (Bilag 2) [5, 6, 7]. Endvidere er virus varianten XBB, der stammer fra

BA.2, også i vækst internationalt og i DK, hvor den dog fortsat er på lavt niveau. I uge 44 udgør

B.Q.1.1 foreløbigt 16 % af sekvenserne, mens B.Q.1 udgør 3 % og BF.7 udgør 11 % og XBB

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

udgør mindre end 1 %. De er alle i stigning på nær BF.7, der falder i andel. Faldet skyldes dog til

dels, at BF.7 er splittet op i flere undervarianter. Sameksistens af et større antal undervarianter

blev også set i efteråret 2021, hvor deltavarianten dominerede frem til omikron-varianter blev

dominerende i december 2021. Der forventes en løbende evolution og dermed udskiftning i

cirkulerende undervarianter, med fortsat sameksistens af flere undervarianter indtil der (potentielt)

introduceres en ny variant med markant anderledes egenskaber. WHOs Technical Advisory

Group om Virus Evolution (TAG-E) har ved møde d. 24-10-22 ikke vurderet, at hverken BQ.1 og

undervarianter heraf eller XBB bør klassificeres som særskilte Variants of Concern (VOC), da der

ikke er tegn på, at de er forbundet med alvorligere sygdom. Der er således ikke aktuelt varianter

i sigte, der giver anledning til særlig bekymring i forhold til vaccinernes beskyttelse imod alvorlig

sygdom eller i forhold til mere alvorlig sygdom.

3.1 Vaccination

Siden den 1. oktober 2022 er booster-vaccination anbefalet til alle 50+-årige, samt personalet i

sundheds-, pleje- og dele af socialsektoren som har nær kontakt med patienter eller borgere med

forøget risiko for et alvorlig covid-19 forløb [1].

Som følge af anbefaling om booster-vaccination er mange borgere blevet vaccineret kort efter

den 1. oktober 2022 (se Figur 5). Fra den 15. september 2022 og frem til den 6. november har

ca. 82 % af befolkningen over 85 år modtaget en booster-vaccination, mens det er ca. 67 % af

befolkningen over 50 år, der har modtaget en booster-vaccination [5]. Blandt plejehjemsbeboere

er det ca. 88 %, der har modtaget en booster-vaccination [5], mens tilsvarende tal pr. 8/11-2022

for plejehjemsansatte er ca. 32 % og hjemmehjælpsansatte er ca. 24 %. Booster-vaccination har

til formål at hindre alvorlig covid-19 og forventes at forhindre et væsentlig antal

hospitalsindlæggelser i den kommende vinterperiode.

3.2 Vaccineeffektivitet

Opgjort for perioden 15. september til 8. november 2022 viser de foreløbige resultater, at

vaccineeffektiviteten mod SARS-CoV-2 infektion blandt sundhedspersonale er 57 % (95 % CI:

48-64 %) ≥14 dage efter booster-vaccination, når man sammenligner med sundhedspersonale,

som er vaccineret med 3. stik for mere end 140 dage siden. Blandt personer ≥50 år, er

vaccineeffektiviteten 50 % (95 % CI: 48-52 %) ≥ 14 dage efter booster-vaccination, når man

sammenligner med dem, som er vaccineret med 3. stik for mere end 140 dage siden. Estimaterne

er forholdsvis usikre blandt andet på grund af, at langt størstedelen ikke lader sig teste

regelmæssigt, og fordi få tilfælde tester positiv for SARS-CoV-2 samt kort opfølgningstid.

Tilsvarende viser foreløbige resultater også god beskyttelse mod hospitalsindlæggelse pga.

COVID-19 blandt personer over 50 år, som har fået booster-vaccination efter 15. september 2022.

Her er vaccineeffektiviteten 66% (95% CI: 47-78%) ≥ 14 dage efter booster-vaccination, når man

sammenligner med dem, som er vaccineret med 3. stik for mere end 140 dage siden. Det er altså

en yderligere beskyttelse på 66% mod indlæggelse, som kommer oven i den resterende

beskyttelse fra 3. stik, hvilket gør at beskyttelsen relativt til uvaccinerede er på samme niveau

som ved tidligere booster-vaccinationer.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Tabel 1. Vaccineeffektivitet mod SARS-CoV-2 infektion blandt sundhedspersonale, som er testet minimum

1 gang i studieperioden.

population

≥140 dage siden 3. stik

(ikke

variant opdateret vaccine)

Booster-vaccination for 0-13

dage siden

Booster-vaccination for ≥14

dage siden

29,189

13,450

10,501

testpostive tilfælde

3,050

306

132

antal

personår

3,120

472

460

VE overfor

infektion*

ref.

36 %

57 %

95 % CI

27; 43

48; 64

Kohorte studie med Cox regressionsanalyse.

Studieperiode 15-09-2022 til 08-11-2022.

Inklusionskriterier: 18+ år, minimum 1 PCR-test i studieperioden, branche: plejehjem, hjemmehjælp eller

hospitaler. End of follow-up: 08-11-2022, dato for død, udvandring eller positive SARS-CoV-2 test i

studieperioden (outcome).

*Justeret for underliggende kalendertid, køn, aldersgruppe (5-års interval), komorbiditet (0, 1, 2, 3+) og antal

infektioner (0, 1, 2, 3+)

Tabel 2. Vaccineeffektivitet mod SARS-CoV-2 infektion blandt personer ≥50 år, som er testet minimum 1

gang i studieperioden.

population

≥140 dage siden 3. stik

(ikke

variant opdateret vaccine)

Booster-vaccination for 0-13

dage siden

Booster-vaccination for ≥14

dage siden

133,711

83,134

66,520

testpostive

tilfælde

26,485

5,009

3,136

antal

personår

10,825

2,907

3,328

VE overfor

infektion*

Reference

32 %

50 %

29; 34

48; 52

95% CI

Kohorte studie med Cox regressionsanalyse.

Studieperiode 15-09-2022 til 08-11-2022.

Inklusionskriterier: 50+ år og minimum 1 PCR-test i studieperioden. End of follow-up: 08-11-2022, dato for

død, udvandring eller positive SARS-CoV-2 test i studieperioden (outcome).

*Justeret for underliggende kalendertid, køn og aldersgruppe (5-års interval), komorbiditet (0, 1, 2, 3+) og

antal infektioner (0, 1, 2, 3+)

Tabel 3. Vaccineeffektivitet (4 stik mod 3 stik) mod indlæggelse pga. COVID-19 blandt personer over 50 år.

Population

COVID-19

indlæggelser

Antal person-år

imod

indlæggelse

95% CI

≥140 dage siden 3. stik

(ikke variant opdateret

vaccine)

Booster-vaccination for

≥14 dage siden

240,436

3,156

66 %

47; 78

2,005,398

424

78,398

Opgjort for perioden 29. september til 17. oktober. VE er estimeret i en Cox regressionsmodel med justering

for 5-års aldersgrupper, køn, co-morbiditeter, og tidligere PCR-påvist infektion.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

3.3 Befolkningens immunitet og gennembrudsinfektioner

I løbet af epidemien har smittetrykket varieret aldersgrupperne imellem, hvilket har medført stor

aldersvariation i andelen af borgere, som har overstået infektion. Ligeledes har anbefalingerne

for (og villigheden til) vaccination varieret på tværs af alders- og risikogrupper, hvorfor der også

er væsentlige forskelle i den vaccineinducerede immunitet i samfundet.

Figur 2 viser forskel i immunitet fra hhv. vaccination og/eller tidligere infektion i forskellige

aldersgrupper estimeret ud fra de danske overvågningsdata.

For de 0-19-årige er

grundvaccination og overstået infektion de væsentligste kilder til immunitet. Blandt de 20-59-årige

udgør hybridimmunitet med mindst én booster-vaccination (3+ stik) og overstået infektion den

største kilde til immunitet. Fra 60-årige og opad udgør hybridimmunitet en faldende andel af

immuniteten, da færre er blevet testet positive i de ældste aldersgrupper. Omvendt bidrager

booster-vaccination til en betydelige andel af immuniteten i disse aldersgrupper.

Figur 2. Aldersopdelte årsager til immunitet mod SARS-CoV-2 i samfundet. På baggrund af

overvågningsdata er danskernes immunitet opgjort på vaccinationsstatus (Uvaccinerede (blå), 1-2 stik

(grøn) og 3+ stik (3 stik eller flere) (rød) og overstået infektion (mørke farver).

Beskyttelsen mod fremtidig SARS-CoV-2 infektion afhænger blandt andet af, hvilken type

immunitet en person har, og tiden siden immuniteten er opnået. Dette illustreres i Figur 3Figur 3:

Oddsratio for reinfektion relativt til primær infektion. Data er opgjort ugevis fordelt på

aldersgrupper og vaccinationsstatus samt de overordnede BA.2 og BA.5 varianter. Data er frem

til og med d. 4. oktober 2022 og personer, som har fået effekt af vaccination i perioden 1. januar

til 4. oktober er udeladt af analysen. Felter, hvor baggrundspopulationen er under 25.000 er farvet

grå, da disse data er ekstra usikre. hvor immunitet mod en (yderligere) infektion er fordelt på

forskellige aldersgrupper og vaccinationsforløb. I figuren vises den relative risiko for en (re-

)infektion i gruppen, som har overstået infektion med en omikronvariant ift. personer, som ikke er

tidligere smittede. Umiddelbart efter en primær infektion er risikoen for reinfektion med den

samme variant 0, hvilket ses som odds-ratio nær nul i starten af foråret. Efterhånden som

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

immuniteten fra overstået infektion viger vil odds-ratio nærme sig 1, hvilket angiver, at der ikke

længere er tilbageværende immunitet fra den tidligere overståede infektion.

I figuren ses, at de uvaccinerede voksne borgere nærmer sig en odds-ratio på 1 i september,

hvilket indikerer at beskyttelsen fra efter omikron infektion primo 2022 ikke bidrager væsentligt til

beskyttelsen mod infektion blandt de uvaccinerede. Der skal dog tages forbehold for den skiftende

testadfærd i analysen. Dette ses tydeligt blandt de uvaccinerede 0-19-årige, hvor odds-ratio er

faldet på det seneste. Dette kunne være tegn på at beskyttelsen mod infektion skulle være

stigende igen – men det er der ikke et epidemiologisk belæg for at antage. Den aftagende

immunitet efter omikron infektion er mindre udtalt for personer, der er vaccineret med to og særligt

tre stik.

Analysen er lavet ugevis for sekventerede prøver. Udover generel vigende immunitet ses der ikke

nogen forskel i immuniteten mod infektion med BA.2 og BA.5 undervarianterne.

Figur 3: Oddsratio for reinfektion relativt til primær infektion. Data er opgjort ugevis fordelt på aldersgrupper

og vaccinationsstatus samt de overordnede BA.2 og BA.5 varianter. Data er frem til og med d. 4. oktober

2022 og personer, som har fået effekt af vaccination i perioden 1. januar til 4. oktober er udeladt af analysen.

Felter, hvor baggrundspopulationen er under 25.000 er farvet grå, da disse data er ekstra usikre.

4. Modelfremskrivninger

Matematiske modeller kan fremskrive udviklingen i smitte med SARS-CoV-2 baseret på

nuværende viden og kondensere betydningen af de mange parametre og data, som beskriver

forskellige af aspekter af pandemien. Modellerne, der er anvendt i notatet, er videreudviklinger af

tidligere brugte modeller fra "Ekspertgruppen for matematisk modellering" [8]. Det skal

indledningsvist bemærkes, at modelfremskrivning over en længere periode er forbundet med

væsentlige usikkerheder, og typisk også større usikkerheder end der kan illustreres.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

4.1 Modelantagelser i indeværende notat

I forhold til tidligere modelresultater er modellen blevet udvidet til at inkludere variantopdaterede

vacciner og en forbedret beskrivelse af hybridimmunitet for at afspejle den nuværende

epidemiologiske situation (se afsnit 3).

I alle modelscenarier antages det, at 100 % af 65+ årige, som har modtaget 3. stik, modtager en

yderligere booster-vaccination med en variantopdateret vaccine, som i modellen beskrives som

4. stik, og at 80 % af 50-64-årige, som har modtaget 3. stik, modtager 4. stik. Desuden antages

det i modellen, at alle får en vaccine med samme effekt, dvs. at der ikke er forskel i effekten på

variantopdaterede vacciner med BA.1 og BA.4/5.

Nedenstående figur viser den seneste udvikling i antal ugentlige vaccinationer samt to

modelscenarier for den kommende udrulning af vaccination til borgere i aldersgrupperne 50-59-

årige, 60-69-årige, 70-79-årige samt 80+-årige, der anvendes som grundlag for

modelberegningerne. Der anvendes en udrulningshastighed i hver aldersgruppe således, at det

vil tage 8 uger, før hele gruppen bliver vaccineret (bestemt den 1. oktober 2022). I realiteten er

udrulningen startet hurtigere, særligt i de ældste aldersgrupper, hvorfor den samlede

udrulningstid i scenarierne bliver tilsvarende kortere i disse aldersgrupper.

Figur 4. Den seneste udvikling i vaccinationer blandt 50+-årige. Den røde linje viser antallet af ugentlige

vaccinationer i hver af de fire aldersgrupper. Det stiplede linjer viser to modelscenarier hvor alle 65+-årige

med 3. vaccinationsstik samt hhv. 80 % og 100 % af de 50-64-årige med 3. vaccinationsstik følger

anbefalingen om booster-vaccination.

Sæsoneffekten, som tidligere har været 75 % af sæsoneffekten observeret i Sverige i 2020, er i

modellen blevet reduceret til 60 % af effekten i Sverige i 2020. Dette er sket, fordi vi har set et

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

langsommere fald i smitten i foråret 2022 og også en langsommere stigning i efteråret. Det kan

antages, at sæsoneffekten er mindre for omikron givet en generelt højere smitterisiko således, at

omikron kan smitte under forhold, der var sværere for tidligere varianter.

Det antages, at BA.5 varianterne øger risikoen for indlæggelse med 50 % sammenlignet med

BA.1 varianterne. Desuden antages det, at BA.5 smitter 50-60 % mere end BA.1 og BA.2.

4.2 Resultater fra popKBH-modellen

popKBH er en matematisk model, som bygger på den tidligere anvendte popIBM. Den nye

popKBHs størrelse og kompleksitet er reduceret i forhold til popIBM, så modellen kan køre

hurtigere og bedre optimeres til de nuværende forhold. En større ændring i modellen er, at

epidemiudviklingen alene fremskrives for byen København (uden sogne), som derefter omregnes

til tilsvarende nationale tal. Ydermere regner modellen ikke længere antallet af testede personer

pga. den lave testaktivitet i det meste af 2022, hvilket er med til at forenkle modellen. Omvendt er

der i modellen blevet indført hybrid immunitet, som forventes at spille en stor rolle i den kommende

epidemiudvikling. Bemærk at modellen er eksperimentel og endnu ikke færdigudviklet.

Modellen simulerer perioden fra 3. januar 2022 til 1. februar 2023. Den lange periode skyldes, at

det ønskes at kunne beskrive epidemiens forløb i Danmark over en længere periode, som en

metode til at validere og kalibrere modellen. Da graden af immunitet i befolkningen forventes at

have en stor betydning for antal indlæggelser i efteråret og vinteren 2022 har popKBH fokuseret

på at ramme den høje seroprævalens observeret bloddonor studier fra starten af 2022 og de

reinfektionsrater, som er observeret i 2022 (se afsnit 3.3). Bemærk at det har været nødvendigt

at antage en længerevarende hybridimmunitet i modellen for at kalibrere modellen til at beskrive

både den observerede seroprævalens og de observerede reinfektionsrater. Hvis denne antagelse

ikke er korrekt, vil det medføre væsentligt lavere immunitet henimod vinteren med et tilsvarende

højere antal nyindlæggelser til følge. Modellen er kalibreret på data til og med den 18. september

2022, hvilket er indikeret ved stiplet lodret linje på figurerne.

Niveauet af aktivitet i samfundet er lavere i modellen end oprindeligt forventet på baggrund af et

fuldt åbent samfund. Det antages, at udbredt smitte med andre luftvejsinfektioner holder

aktivitetsniveauet i samfundet på samme niveau, som sås i efteråret/vinteren 2021.

Resultaterne fra popKBH indikerer, at antallet af nyindlæggelser pga. covid-19 vil ligge på et

stabilt niveau over efteråret/vinteren 2022, og herefter begynde at falde når vi kommer ind i 2023.

Som vist på figurerne Figur 5 til Figur 6 vil niveauet af nyindlæggelser afhænge af aktiviteten i

samfundet og vaccineeffektiviteten.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Figur 5: Antal daglige nyindlæggelser pga. covid-19 (gennemsnitligt over en uge). Den sorte linie viser de

seneste observationer. Den stiplede lodrette linje indikerer slutdato for data inkluderet i kalibreringen. Her er

medtaget tre scenarier for vaccineeffektivitet (VE) mod infektion. Bemærk at figuren ikke indeholder

usikkerheder fra aktiviteten i samfundet, hvorfor den reelle usikkerhed er større end afbilledet.

Figur 6: Antal daglige nyindlæggelser pga. covid (gennemsnitligt over en uge). Den sorte linie viser de

seneste observationer. Den stiplede lodrette linje indikerer slutdato for data inkluderet i kalibreringen. Her er

medtaget to scenarier for aktivitet i samfundet: et scenarie som antager samme aktivetet som sidste efterår

(+0 %) og et hvor aktiviteten stiger 10% fra den første december. Vaccineeffektivitet (VE) mod infektion er

65 % i begge scenarier. Bemærk at figuren ikke indeholder usikkerhed fra niveauet af VE, hvorfor den reelle

usikkerhed større end afbilledet

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Størstedelen af indlæggelserne vil komme fra gruppen af 50+-årige både med 3. og 4. stik (se

Figur 7), mens størstedelen af smitten forventes at ville foregå i de uvaccinerede grupper (se

Figur 8). Derfor er estimatet af hybridimmunitet også afgørende for simuleringernes resultat. Det

bemærkes, at de seneste observationer af indlæggelser med 4. stik allerede ligger over

simuleringen i de ældste aldersgrupper. Modellen forudsiger også en stigning i indlæggelser af

børn i aldersgruppen 0-4-årige, som data på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at understøtte.

Dette kan skyldes flere årsager, herunder at modellen er kalibreret til dels på januar-marts 2022,

og indlæggelsespraksis kan have ændret sig. Endvidere er der pt. en bølge med RSV med høj

forekomst blandt de under 1-årige, som også har udgjort størstedelen af indlæggelserne pga. af

covid-19 blandt de yngste. Derudover er mørketallet i den yngste gruppe ikke særlig godt bestemt,

hvilket også kan betyde, at indlæggelsesrisikoen er overvurderet i modellen.

Figur 7: Antallet af daglige nyindlæggelser pga. covid-19 (gennemsnitligt over en uge) opdelt på

aldersgrupper og antal vaccinestik. De farvede linier viser observationer, og de farvede bånd er simuleringer.

Den stiplede lodrette linje indikerer slutdato for data inkluderet i kalibreringen. Dette er et eksempel fra

scenariet med 65 % VE mod infektion og samme aktivitet som sidste efterår. Det bemærkes at seneste

observationer af indlæggelser med 4. stik allerede ligger over simuleringen i de ældre aldersgrupper.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Figur 8: Antallet smittede med covid-19 (gennemsnitligt over en uge) opdelt på aldersgrupper og antal

vaccinestik. Der kalibreres ikke på smittetal efter den 1. marts 2022 pga ændringer i testanbefalinger. Det

bemærkes at det observede antal smittede (test positive) vil være væsentligt lavere, specielt i

aldersgrupperne under 50. De farvede bånd er simuleringer. Dette er et eksempel fra scenariet med 65 %

VE mod infektion og samme aktivitet som sidste efterår.

4.3 Perspektivering af modelresultaterne

Resultaterne fra modelberegningen med popKBH (se afsnit 4.2) viser, at udrulningen af

vaccinerne kan forventes at delvist modvirke den stigning som sæsoneffekten medbringer.

Således fremskriver modellerne, at antallet af nyindlæggelser vil holde sig på et stabilt niveau hen

over vinteren 2022/2023 og primært ses blandt ældre, der kun har fået 3 stik, men også blandt

ældre med 4. stik. Derudover forventes en større smittebølge blandt de grupper, som ikke får en

booster-vaccination i efteråret 2022. I store perioder af simulationerne er det effektive kontakttal

tæt på 1, hvilket gør, at der kun skal små aktivitetsændringer til at ændre forløbet, så der fx

kommer mindre svingninger. Det nuværende fald i indlæggelser kan meget vel skyldes en sådan

svingning og forventes at kunne komme med omvendt fortegn på et senere tidspunkt, både

grundet sæsoneffekten og fortsat vigende immunitet.

Resultater fra pop10-modellen (ikke medtaget i dette notat) indikerer en risiko for en bølge også

i nyindlæggelser, hvis hybridimmuniteten er væsentlig korterevarende end antaget i popKBH-

modellen.

Ligeledes er der usikkerheder vedrørende effekten af de variantopdaterede vacciner, både for

beskyttelsen mod indlæggelse og mod infektion og varighed af beskyttelsen. Dette har særlig stor

betydning for de ældre grupper med begrænset hybridimmunitet.

Der er fortsat stor usikkerhed om en del modelparametre, herunder også den opnåede

vaccinationsdækning og derfor skal niveauet af nyindlæggelser, der vises i figurerne, tages med

ekstra forbehold.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

I overstående er det antaget, at der ikke introduceres nye virusvarianter. I sådanne tilfælde, kan

der være risiko for øget belastning af sundhedsvæsenet.

5. Senfølger

Alvorlig covid-19 infektion kan medføre senfølger, hvilket efterhånden er velbeskrevet også i flere

danske studier. Men mere og mere forskning peger i retning af, at også milde sygdomsforløb

muligvis kan give anledning til senfølger. For at kunne danne et fuldstændigt billede er det her

vigtigt at supplere sundhedsvæsenets registreringer med selvrapporterede oplysninger om

helbred efter covid-19 infektion.

SSI undersøger kontinuerligt covid-19 senfølger i Danmark via verdens hidtil største

spørgeskemaundersøgelse ved navn "EFTER-COVID". På baggrund af den omfattende test-

strategi har det været muligt at invitere et bredt udvalg af danskere, der er testet positiv for smitte

eller ej siden september 2020. Indtil nu er 2,4 millioner danskere i alderen over 15 år således

inviteret via e-Boks, og det har 34 % valgt at takke ja til.

Resultater baseret på perioden før omikron- og delta-varianterne kom til Danmark viste blandt

andet, at 30 % af deltagerne oplevede minimum ét fysisk symptom 6-12 måneder efter smitte,

sammenlignet med 13 % blandt dem der ikke havde været smittet

[9, 10].

Dette svarer til en

procentforskel på 17 %. Procenter, der herefter nævnes, vil referere til sådanne procentforskelle,

som et udtryk for forekomsten af senfølger blandt smittede. De mest typiske senfølge-symptomer

var smags- og lugtforstyrrelser (9-11 %), udpræget træthed (11 %), og vejrtrækningsproblemer

(5 %), og der var tillige et højere sygefravær. Som ventet var senfølger hyppigere efter

indlæggelse med covid-19, men også især blandt kvinder og midaldrende (30-59 år) som havde

haft mild eller moderat covid-19 sygdom.

Resultater baseret på perioden efter delta- og omikron-varianterne var kommet til Danmark viste,

at 4 måneder efter en infektion var der færre senfølger for omikron sammenlignet med delta

infektioner [11, 12]. Omikron infektion var samtidig forbundet med færre senfølger for

vaccinerede, der havde fået 3. dosis sammenlignet med dem, der havde fået 2. dosis. Selvom

boosteren dermed ser ud til at reducere risikoen for senfølger efter omikron, så elimineres den

desværre ikke helt. Der var f.eks. stadig op til 5 %, der efter omikron infektion, oplevede senfølger,

såsom udpræget træthed og vejrtrækningsproblemer, når man sammenlignede med ikke-

smittede i samme periode (se Figur 9), og 6-7 % der rapporterede hukommelsesproblemer,

mental udmattelse, koncentrations-vanskeligheder, og fysisk udmattelse (se Figur 10).

I den kommende vinter forventer SSI derfor, at 4. dosis, som nu udrulles til de 50+ årige, vil

reducere men ikke udelukke senfølger for de personer, som får en gennembrudsinfektion i den

aldersgruppe. For de under 50-årige, der smittes, forventes det, at der vil være en vis risiko for

senfølger. Der bør tages forbehold for, at senfølger efter nye virusvarianter og gentagne

infektioner ikke kendes, og at vurderingen hovedsageligt er baseret på resultater fra

spørgeskemaundersøgelser og ikke kliniske data. Det er tillige vanskeligt på nuværende tidspunkt

at vurdere sværhedsgraden og længden af de selv-rapporterede senfølger.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Figur 9. Procentforskel ("Risk difference") for senfølge-symptomer for personer smittet med omikron-

varianten, sammenlignet med henholdsvis ikke-smittede (test-negative i omikron-perioden = "controls") og

med personer smittet med delta-varianten, 4 måneder efter PCR-testning for SARS-CoV-2 infektion. N =

44.004, Danmark. Delta periode: 15. juli, 2021 til 15. november 2021; omikron periode: 28. december, 2021

til 15. januar, 2022. Procentforskellene er justeret for køn, alder, BMI, selv-rapporteret kroniske sygdomme,

Charlson komorbiditets-index, beskæftigelse som sundhedspersonale eller ej og vaccinationsstatus.

Figur 10. Procentforskel ("Risk difference") for nyopståede generelle sundhedsforhold. Sammenlignings-

grupper og justering er de samme som beskrevet i Figur 9.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Bilag 1

Figur: Covid-19: incidens og resultater fra spildevandsmålinger, 2022

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Bilag 2

Reinfektioner: Den procentvise andel samt 95% konfidensintervaller af reinfektioner for

hver variant.

Hospitalsindlæggelser: Procentvise andel samt 95% konfidensintervaller for hver variant

Bemærk, at der her vises andele uden korrektion for alder og vaccinationsstatus blandt de testede

og indlagte.

EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Notat af 15/11-2022 fra Statens Serum Institut: "Forventninger til udviklingen i covid-19-epidemien i den kommende vinter"

Referencer

[1] sst.dk, »https://www.sst.dk/da/corona/vaccination,« [Online].

[2] coronasmitte.dk, »https://coronasmitte.dk/emner/test-for-covid-19,« [Online].

[3] ssi.dk,

»https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-tendenser-for-covid-19-og-

andre-luftvejsinfektioner«.

[4] coronasmitte.dk,

»https://coronasmitte.dk/emner/test-for-covid-19/testopfordringer-for-

plejehjem,« [Online].

[5] Ugentlige

tendenser:

covid-19

andre

uftvejsinfektioner.

Uge

43,

»https://files.ssi.dk/covid19/tendensrapport/rapport/ugentlige-tendenser-covid19-andre-

luftvejs-uge43-2022-j7b2,« [Online].

[6] Møde i variant risikovurderingsgruppen, 13. oktober 2022, »https://covid19.ssi.dk/-

/media/arkiv/subsites/covid19/virusvarianter/referat-variantgruppemde-

13102022.pdf?la=da,« [Online].

[7] ecdc.europa.eu, »Spread of the SARS-CoV-2 Omicron variant sub-lineage BQ.1 in the

EU/EEA,« [Online]. Available: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/spread-

sars-cov-2-omicron-variant-sub-lineage-bq1-eueea.

[8] Ekspertgruppe til udvikling af matematiske modeller ifm. covid-19, ssi.dk,

»https://covid19.ssi.dk/analyser-og-prognoser/modelberegninger/ekspertgruppen-for-

matematiske-modelberegninger,« [Online].

[9] A. I. V. Sørensen, L. Spiliopoulos, P. Bager og e. al, »A nationwide questionnaire study of

post-acute symptoms and health problems after SARS-CoV-2 infection in Denmark,«

Nat

Commun,

2022.

[10] Mange

danskere

oplever

senfølger

efter

covid-19,

ssi.dk,

»https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/mange-danskere-oplever-senfolger-efter-covid-

19,« [Online].

[11] L. Spiliopoulos, A. I. V. Sørensen, P. Bager, N. M. Nielsen, J. V. Hansen, A. Koch, I. K.

Meder, P. Videbech, S. Ethelberg og A. Hviid, »Post-acute symptoms four months after

SARS-CoV-2 infection during the Omicron period: a nationwide Danish questionnaire

study,«

medRxiv,

2022.

[12] Færre

senfølger

efter

smitte

med

omikron,

ssi.dk,

»https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/faerre-senfoelger-efter-smitte-med-omikron,«

[Online].

[13] Testopfordringer for plejehjem, coronasmitte.dk:, »https://coronasmitte.dk/emner/test-for-

covid-19/testopfordringer-for-plejehjem«.