Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 274
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg 1240
København K
udvalg@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2943
29. september 2023
Orientering om dansk ratifikation af ILO’s konvention nr. 190 om vold og
chikane i arbejdslivet
Regeringen har besluttet at ratificere ILO’s konvention nr. 190 om vold og chikane
i arbejdslivet. Dette bygger på en anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Arbejds-
markedets parter i Det faste ILO-udvalg er blevet hørt, og et enigt udvalg anbefaler
en ratifikation.
Dansk ratifikation vil ikke kræve lovændringer, da det er vurderingen, at den dan-
ske regulering allerede lever op til ILO-konventionens indhold. Jeg vedlægger et
notat med gennemgang af konventionen og gældende ret i Danmark til Beskæfti-
gelsesudvalgets orientering.
Danmark vil fremover være forpligtiget af konventionen som indtil videre er ratifi-
ceret af 32 lande, og Danmark vil skulle rapportere til ILO om vores gennemførelse
og overholdelse af denne i henhold til de rapporteringsforpligtelser, ILO har fast-
sat.
Færøerne og Grønland vil efter sædvanlig praksis blive orienteret om ratifikatio-
nen. Hvis Færøerne og Grønland ikke ønsker at blive omfattet af en dansk ratifika-
tion, vil der ved ratifikationen blive taget forbehold for Færøerne og Grønland i
overensstemmelse med proceduren ved tidligere ratifikationer.
Når vi har fået tilbagemelding fra Færøerne og Grønland om deres beslutning om
evt. at tiltræde ratifikationen, vil jeg bede udenrigsministeren om at færdiggøre ra-
tifikationsinstrumentet til ILO. Jeg forventer, at dette vil ske inden udgangen af
2023.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen