Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0483
Offentligt
2633988_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.9.2022
COM(2022) 483 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET
Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene
for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold
til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672
SURE: Status efter to år
DA
DA
kom (2022) 0483 - Ingen titel
R
ESUMÉ
Denne beretning er den fjerde halvårlige beretning om det europæiske instrument for
midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).
Resultaterne i de tidligere beretninger bekræftes, og der redegøres for foranstaltningerne og
anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkning. SURE er et
kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU)
har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres
indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien. SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet
mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale
garantier til EU, så Unionen kunne låne fra markederne på meget gunstige vilkår til finansiering
af SURE-lån.
Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger
Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs.
Som led i EU's første reaktion
på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og forordningen
blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR var til rådighed
den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet garantiaftalerne.
Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med
medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv
måneder, fra oktober 2020 til maj 2021. En yderligere udbetaling fandt sted i marts 2022 for at
imødekomme de medlemsstater, der foretrak at modtage midlerne senere.
Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte
inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne.
Ud over kravene i SURE-forordningen
indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale
obligationer under SURE og bekræfter endnu engang, at SURE's udgifter har været godt afstemt
med FN's mål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen udstedte yderligere 2,2 mia. EUR i sociale SURE-obligationer i marts 2022.
Den store overtegning af de udstedte obligationer illustrerer yderligere investorernes tillid til
EU's finansieringskapacitet og SURE-programmets robusthed. Efter denne 8. transaktion og
udbetaling af sociale obligationer under SURE var 91,8 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE
blevet udbetalt til 19 medlemsstater, hvilket svarer til næsten hele det beløb, som Rådet ydede
(93,3 mia. EUR efter Rådets nylige gennemførelsesafgørelse om Rumænien).
Støttemodtagende medlemsstaters fortsatte anvendelse af SURE
Denne beretning bekræfter det tidligere skøn om, at SURE har støttet omkring 31,5
millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020, hvor pandemien brød ud.
Dette
udgør næsten en tredjedel af den samlede beskæftigelse og af de samlede virksomheder i de
støttemodtagende medlemsstater. SMV'er har været de primære modtagere af finansiel støtte
under SURE. De sektorer, der har modtaget mest støtte, var de kontaktintensive tjenester (hotel-
og restaurationsvirksomhed, engros- og detailhandel) og fremstillingsvirksomhed.
1
kom (2022) 0483 - Ingen titel
I 2021, og navnlig i første halvdel af året, hvor pandemien stadig skabte vanskeligheder,
støttede SURE fortsat ca. 9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder.
Der var stadig
behov for økonomiske støtteforanstaltninger i første halvdel af 2021, men de blev efterfølgende
udfaset, da både de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien aftog senere
på året som følge af vaccinationsindsatsen og tilpasning af økonomierne til de ændringer, som
covid-19-pandemien medførte.
I første halvdel af 2022, hvor størstedelen af udgifterne under SURE blev udfaset,
forlængede flere medlemsstater stadig de arbejdsfordelingsordninger, der var afledt af
pandemien.
De fleste medlemsstater anvendte ikke længere SURE i 2022, og pandemiens
aftagende virkninger har medført, at de månedlige udgifter under SURE er faldet til ubetydelige
beløb. Samtidig anslås det, at der via de reducerede udgifter i 2022 alligevel er ydet støtte til
omkring 220 000 personer og 10 000 virksomheder i tre medlemsstater.
Næsten alle de offentlige udgifter planlagt under SURE er nu afholdt.
De samlede offentlige
udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 119 mia. EUR i de
støttemodtagende medlemsstater. Dette overstiger langt den samlede tildelte finansielle støtte (93
mia. EUR), eftersom nogle få medlemsstater har suppleret SURE-finansieringen af
støtteberettigede foranstaltninger med national finansiering, hvilket viser relevansen for
medlemsstaterne af de foranstaltninger, der støttes under SURE. Halvdelen af de samlede
offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger blev tildelt til støtte for
arbejdsfordelingsordninger. En tredjedel blev tildelt til lignende foranstaltninger for
selvstændige. De resterende offentlige udgifter blev tildelt til løntilskudsforanstaltninger og
sundhedsrelaterede foranstaltninger. De sundhedsrelaterede udgifters supplerende karakter, med
kun 3,2 % af de samlede udgifter, er endnu en gang blevet bekræftet, mens 38 % af udgifterne
vedrørte foranstaltninger, der blev truffet på arbejdspladsen for at sikre en sikker genoptagelse af
arbejdet, som foreslået i SURE-forordningen.
Absorptionsgraden for den finansielle bistand fra SURE er høj for langt de fleste
medlemsstater og håndteres i to medlemsstater, hvor den var lavere.
I juli 2022 ændrede
Rådet gennemførelsesafgørelsen om Rumænien for at medtage 21 yderligere foranstaltninger og
reducere det tildelte beløb til det allerede udbetalte beløb (3 mia. EUR). Dette reducerede i
betydelig grad den manglende absorption, der blev konstateret i de foregående halvårlige
beretninger, med ca. tre fjerdedele. I Polen er en moderat grad af manglende absorption blevet
bekræftet, der ses i forskellen mellem de samlede udgifter og det tildelte beløb. En teknisk dialog
med Kommissionen om at medtage yderligere støtteberettigede foranstaltninger i Rådets
gennemførelsesafgørelse er igangværende. Gennemførelsen af den finansielle bistand under
SURE vil fortsat være under nøje overvågning i begge medlemsstater.
En opdateret vurdering af SURE's indvirkning
Den politiske reaktion på covid-19-krisen, herunder SURE, forhindrede reelt omkring 1,5
mio. mennesker i at blive arbejdsløse i 2020.
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de
støttemodtagende medlemsstater var meget moderat, til trods for det store fald i den økonomiske
vækst, og betydeligt lavere end forventet. Dette blev opnået ved at fastholde de ansatte i
2
kom (2022) 0483 - Ingen titel
virksomhederne og opretholde selvstændiges aktivitet, hvilket også forhindrede en stigning i
uligheden på arbejdsmarkedet ved at mindske spredningen i arbejdsløshedsprocenter, navnlig
blandt støttemodtagerne under SURE. Dette står i kontrast til den udvikling, der fandt sted i
kølvandet på den globale finanskrise.
Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien har også ført til en hurtigere
genopretning i 2021 end under tidligere kriser.
Undersøgelsesdata viser, at SURE støttede de
sektorer, der var hårdest ramt af pandemien i 2021. Udgifterne under SURE var også
koncentreret i første halvdel af året, hvor inddæmningsforanstaltningerne var hårdest. Dette tyder
på, at SURE dækkede de mest presserende behov og støttede de hårdest ramte sektorer.
Medlemsstaterne anslås nu at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger ved at
modtage finansiel bistand gennem SURE.
Dette tal steg med den 8. SURE-transaktion i marts
2022.
Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af
SURE
Selv om de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger i stigende grad forventes at blive
udfaset, er der fortsat en risiko for nye pandemiudbrud i EU.
Selv om de fleste
medlemsstater næsten fuldstændig ophævede covid-19-restriktionerne i 2022, er der fortsat risiko
for, at nye virusudbrud kan forekomme i løbet af vinteren.
Den resterende finansielle støtte inden for rammerne af SURE vil fortsat være til rådighed
frem til den 31. december 2022.
Der er i øjeblikket stadig over 6 mia. EUR i finansiel bistand
til rådighed frem til den 31. december 2022. Dette beløb vil sandsynligvis falde markant frem til
udgangen af 2022, da flere medlemsstater har udtrykt interesse for at modtage yderligere
finansiel støtte under SURE.
3
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0005.png
I
NTRODUKTION
Denne beretning er den fjerde halvårlige beretning om det europæiske instrument for
midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).
SURE blev etableret af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne
med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien
1
.
Den giver de
anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen (op til 100 mia. EUR) i form af lån på gunstige
vilkår.
Målet med lånene er at hjælpe med at finansiere medlemsstaternes
arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte
arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig
på arbejdspladsen.
Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse.
Den vedtages af Europa-Kommissionen (i
det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning
(EU) 2020/672 (SURE-forordningen)
2
for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og
Beskæftigelsesudvalget
3
. Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af marts 2023.
Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var 7. juni 2022 for
medlemsstaternes indberetninger og 28. august 2022 for epidemiologiske data
4
.
I denne beretning fremlægges nye eller ajourførte data, der pr. juni 2022 bekræfter de
positive vurderinger af SURE, som blev fremlagt i de to tidligere halvårlige beretninger. De
vigtigste resultater kan sammenfattes således:
- Ca. 31,5 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at have været
omfattet af SURE i 2020.
- 9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder var omfattet af SURE i 2021 i 13
medlemsstater, og i 2022 er der sket en klar udfasning, hvor 220 000 personer og 10 000
virksomheder var omfattet i 3 medlemsstater.
- Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE skønnes at have medvirket
effektivt til at forebygge arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.
- Denne politiske indsats bidrog også til at mindske uligheden på arbejdsmarkedet ved at
mindske spredningen i arbejdsløshedsprocenter, navnlig blandt SURE-støttemodtagerne.
1
SURE følger af Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, som foreslog en europæisk
genforsikringsordning for arbejdsløshedsunderstøttelse for at beskytte de europæiske borgere og mindske presset på
de offentlige finanser i forbindelse med eksterne chok. Efter udbruddet af covid-19-virus i Europa blev den oprettet
på grundlag af Kommissionens forslag af 2. april 2020.
2
Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til
mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L
159 af 20.5.2020, s. 1,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=en).
3
I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af den finansielle støtte,
herunder udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte
tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-19-
pandemien).
4
Alle indberetningsskemaer blev indledende indsendt inden den 7. juni 2022 (undtagen Portugal, der indsendte den
27. juni 2022). Desuden blev der fremsendt nogle mindre præciseringer af oplysningerne efter denne dato.
4
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0006.png
-
-
-
-
-
-
-
-
19 medlemsstater har fået tildelt finansiel støtte inden for rammerne af SURE, hvoraf 7
har fået tildelt yderligere supplerende støtte
5
.
Over 93 mia. EUR er blevet tildelt — efter nedsættelsen af det tildelte beløb i én
medlemsstat — og næsten 92 mia. EUR er blevet udbetalt.
Halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af medlemsstaterne til
støtte for arbejdsfordelingsordninger, og en tredjedel er blevet tildelt til lignende
foranstaltninger for selvstændige.
3,2% er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er "supplerende" i
overensstemmelse med SURE-forordningen. Over en tredjedel af beløbet vedrørte
foranstaltninger på arbejdspladserne.
Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for 17 af de 19
støttemodtagende medlemsstater.
Absorptionen er forbedret betydeligt i én medlemsstat efter Rådets ændrede
gennemførelsesafgørelse og overvåges nøje i en anden medlemsstat
6
.
Ud over de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige fordele anslås det, at
medlemsstaterne har sparet 8,5 mia. EUR i rentebetalinger.
Over 6 mia. EUR er stadig til rådighed under SURE som minimum frem til udgangen af
2022, hvor den udløbsklausul træder i kraft, der finder anvendelse uden en forlængelse.
En forlængelse vil kræve en rådsafgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen på
baggrund af fortsatte økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.
Denne beretning ajourfører oplysningerne i de første tre halvårlige SURE-beretninger og
indeholder yderligere analyser på nogle områder.
Den dækker den institutionelle udvikling
siden den tredje beretnings skæringsdato primo marts 2022, herunder ydelse af 2,2 mia. EUR i
marts og ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse om Rumænien for at afhjælpe den
manglende absorption i landet. Analysen i de tidligere beretninger er ajourført, navnlig
vedrørende de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af SURE — baseret på den
halvårlige indberetning fra medlemsstaterne i juni 2022 — og om den vurderede effekt af SURE
— baseret på de seneste makroøkonomiske tal. Beretningen omhandler den nærmere udvikling i
2022, navnlig med hensyn til dækningen af ansatte, selvstændige og virksomheder.
Den kommende halvårlige beretning om SURE vil indeholde en detaljeret analyse af de
kontrol- og revisionssystemer, der er direkte rettet mod at sikre, at forpligtelserne i
låneaftalen overholdes.
Medlemsstaterne bør sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt
plan, forebygge uregelmæssigheder og svig og inddrive misbrugte midler i overensstemmelse
med SURE-forordningen og bilaterale låneaftaler. For at sikre, at medlemsstaterne har de
nødvendige systemer til at opfylde denne forpligtelse, gennemførte Kommissionen en ad hoc-
undersøgelse den 18. januar 2022. Resultaterne fremgik af den tredje halvårlige beretning.
Kommissionen har som mål at følge op på denne undersøgelse for at ajourføre og supplere de
5
Et forslag fra Kommissionen den 25. august 2022 om at yde supplerende støtte til Bulgarien er i øjeblikket under
behandling i Rådet.
6
Absorption defineres her som det omfang, hvori en medlemsstat anvender den finansiering, den er ydet af Rådet, til
støtteberettigede foranstaltninger. Rumæniens manglende absorption er betydeligt udbedret som følge af tilføjelsen
af nye foranstaltninger og en nedsættelse af det tildelte beløb, mens Polen er under tæt overvågning.
5
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0007.png
oplysninger, der allerede er indsamlet, og fremsætte en beretning herom i den næste og femte
beretning.
Beretningen er inddelt i tre afsnit.
I afsnit I beskrives den finansielle bistand, der ydes til
medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende
tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige
udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE
7
. Afsnit III indeholder en ajourføring
og udvidelse af vurderingen af SURE's indvirkning i forhold til de tidligere beretninger. I afsnit
IV undersøges tilstedeværelsen af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder den fortsatte
anvendelse af SURE. Endelig indeholder afsnit V den relevante indberetning i henhold til afsnit
2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne indberetning
8
.
I.
A
NVENDELSEN AF FINANSIEL
STØTTE INDEN FOR RAMMERNE AF
UDBETALTE BELØB OG ANDRE FINANSIELLE ASPEKTER
SURE:
TILDELTE OG
1.1 Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og tildelte beløb
Den samlede finansielle bistand, der er ydet inden for rammerne af SURE, beløber sig nu
til 93,3 mia. EUR, hvilket er et fald fra 94,4 mia. EUR i den foregående SURE-beretning.
Dette skyldes, at Rådet den 18. juli 2022 besluttede at nedsætte det samlede beløb tildelt til
Rumænien med 1,1 mia. EUR efter forslag fra Kommissionen og efter aftale med de rumænske
myndigheder
9
. Der er ikke ydet ny finansiel støtte siden den foregående beretning fra marts
2022. Samtidig har flere medlemsstater inden årets udgang udtrykt interesse i at modtage
yderligere finansiel støtte inden for rammerne af SURE
10
.
7
Afsnit I og II vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-
forordningen.
8
https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-
framework_da.
9
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1262 af 18. juli 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)
2020/1355 om midlertidig støtte til Rumænien i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for
arbejdsløshed i en nødsituation som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 191 af 20.7.2022, s. 72).
10
Kommissionen fremsatte den 25. august 2022 forslag om at yde supplerende finansiel bistand på 460 mio. EUR til
Bulgarien, som endnu ikke er godkendt af Rådet. Nogle medlemsstater (Kroatien, Cypern, Grækenland, Litauen og
Portugal) havde officielt anmodet om supplerende støtte under SURE pr. 12. september 2022, og nogle få andre har
uformelt udtrykt interesse i yderligere SURE-støtte. De fleste anmodninger er baseret på udgifter, der allerede er
afholdt.
6
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0008.png
Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)
Medlemsstat
Samlet støtte*
Heraf supplerende
støtte
Udbetalt beløb*
Udestående beløb
8 197 530 000
394 150 000
8 197 000 000
0
Belgien
11
511 000 000
0
511 000 000
0
Bulgarien
603 770 000
124 700 000
603 000 000
0
Cypern
2 000 000 000
0
2 000 000 000
0
Tjekkiet
5 265 000 000
2 537 000 000
5 265 000 000
0
Grækenland
21 324 820 449
0
21 324 000 000
0
Spanien
1 020 600 000
0
1 020 000 000
0
Kroatien
27 438 486 464
0
27 438 000 000
0
Italien
957 260 000
354 950 000
957 000 000
0
Litauen
305 200 000
112 500 000
305 000 000
0
Letland
420 817 000
177 185 000
420 000 000
0
Malta
11 236 693 087
0
9 736 000 000
1 500 000 000
Polen
5 934 462 488
0
5 934 000 000
0
Portugal
3 000 000 000
0
3 000 000 000
0
Rumænien
1 113 670 000
0
1 113 000 000
0
Slovenien
630 883 600
0
630 000 000
0
Slovakiet
651 470 000
147 140 000
651 000 000
0
Ungarn
2 473 887 900
0
2 473 000 000
0
Irland
230 000 000
0
230 000 000
0
Estland
93 315 550 988
3 847 625 000
91 807 000 000
1 500 000 000
I alt
*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle grunde.
1.2 Udbetalinger, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan
Kommissionen udstedte yderligere 2,2 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af
EU den 22. marts 2022.
Trods stadigt mere udfordrende markedsvilkår som følge af krigen i
Ukraine var investorernes interesse fortsat stor. Ordrebeholdningen for den 15-årige obligation
var på 35 mia. EUR svarende til 16 ganges overtegning, hvilket illustrerer investorernes tillid til
EU's finansieringskapacitet og SURE-programmet. De 2,2 mia. EUR blev udbetalt den 29. marts
2022: 1,5 mia. EUR til Polen, 523 mio. EUR til Portugal og 147 mio. EUR til Ungarn.
Pr. august 2022 var der udbetalt næsten 92 mia. EUR i finansiel støtte fra SURE til 19
medlemsstater
(jf. tabel 1). Det svarer til 98 % af den samlede finansielle støtte fra SURE, som
Rådet yder. Udbetalingen af den resterende finansielle bistand på 1,5 mia. EUR til Polen er
blevet udsat, indtil spørgsmålet om absorption af midler er løst (se afsnit 2.1.2). Yderligere
oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A1 og
A2 i bilaget.
Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er fortsat 14,5 år.
Dette er
tæt på det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Tabel
2 indeholder oplysninger om tilbagebetalingsplanen for hovedstol og renter.
11
Hvis Rådet yder den supplerende finansielle støtte, som Kommissionen har foreslået (se fodnote 5), vil det beløb,
der ydes til Bulgarien, stige til 971 mio. EUR.
7
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0009.png
Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE
Kalenderår
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
I alt
Hovedstol
Renter
35 480 000
111 110 000
151 404 400
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
128 912 500
104 500 000
104 500 000
104 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
75 000 000
30 000 000
30 000 000
30 000 000
3 400 269 400
SURE i alt
35 480 000
111 110 000
151 404 400
146 912 500
8 146 912 500
8 146 912 500
146 912 500
10 146 912 500
8 283 912 500
10 122 500 000
146 912 500
146 912 500
146 912 500
146 912 500
8 646 912 500
9 146 912 500
2 298 912 500
104 500 000
104 500 000
7 104 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
97 500 000
5 097 500 000
6 075 000 000
30 000 000
30 000 000
10 030 000 000
95 182 856 900
8 000 000 000
8 000 000 000
10 000 000 000
8 137 000 000
10 000 000 000
8 500 000 000
9 000 000 000
2 170 000 000
7 000 000 000
5 000 000 000
6 000 000 000
10 000 000 000
91 807 000 000
II.
AF
SURE-
INSTRUMENTET
:
OFFENTLIGE UDGIFTER OG NATIONALE
FORANSTALTNINGER OMFATTET AF
SURE
A
NVENDELSEN
I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt
sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettigede
til støtte fra SURE, og arten af de støttede nationale foranstaltninger. Den viser også antallet af
ansatte og virksomheder, der er blevet hjulpet via støtte fra SURE.
2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE
2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger
Halvårlige indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge
den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE.
Den
krævede indberetning omfatter offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE
(og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf. afsnit 2.3). Denne
indberetning er foretaget ad fem omgange: i august 2020 ("oprindelig indberetning"), i januar-
februar 2021 ("første indberetning"), i juni 2021 ("anden indberetning"), januar 2022 ("tredje
indberetning") og juni 2022 ("seneste indberetning"). Oplysningerne præsenteres
som indberettet
af medlemsstaterne
om foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE. Nogle
medlemsstater har brugt et større beløb end den modtagne finansielle støtte fra SURE og/eller
8
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0010.png
har suppleret SURE-støtten med national finansiering eller støtte fra EU's strukturfonde, således
at de samlede udgifter kan overstige det beløb, der er ydet i støtte fra SURE. Indberetningen gør
det muligt at måle absorptionen af den finansielle bistand under SURE i forhold til det beløb,
som Rådet har bevilget
12
.
Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt.
SURE-forordningen
giver mulighed for at anvende finansiel støtte til både afholdte og planlagte stigninger i de
offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE
13
. Andelen af planlagte udgifter
faldt fra 54 % i juni 2020 til 10 % i juni 2021 og kun 2 % ved udgangen af 2021 (figur 2).
Andelen af afholdte udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger nåede op på 99 % i maj
2022
14
.
Figur 1: Indberettede offentlige udgifter
Figur 2: Månedlig udvikling i afholdte og
planlagte offentlige udgifter under SURE
Månedlige udgifter (LHS)
18
16
14
12
100
Afholdt
Planlagt
80
60
40
20
0
Akkumulerede udgifter (RHS)
140
120
mia. EUR
10
8
6
4
2
0
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022).
Bemærk: Estland ansøgte om SURE-støtte i februar Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022).
2021 og er derfor kun medtaget fra juni 2021 og
frem. S1 svarer til første halvår (januar til juni). S2
svarer til andet halvår (juli til december).
De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes at
være på ca. 119 mia. EUR ud over den samlede finansielle støtte, der ydes under SURE.
12
Manglende absorption forekommer, når de udgifter, som medlemsstaten har afholdt eller planlagt til SURE-
støtteberettigede foranstaltninger, er mindre end det beløb, som Rådet har bevilget. En del af den manglende
absorption kan skyldes, at medlemsstaten ikke har formået at bruge det allerede udbetalte beløb, hvilket kan blive
problematisk, hvis manglen stadig forekommer, når de planlagte udgifter er blevet gennemført.
13
Irland og Estland ansøgte kun om SURE-støtte til afholdte offentlige udgifter. Som sådan har indberetningen
været uændret siden marts 2021. Indberetningen af offentlige udgifter for 2020 og 2021 er også forblevet uændret
for Cypern og Slovenien siden den foregående beretning.
14
De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: nationale
arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger og efter omstændighederne til støtte for relevante
sundhedsrelaterede foranstaltninger. Nogle medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af
SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere
disse foranstaltninger, som allerede har oversteget det bevilgede beløb. De samlede udgifter til SURE-
støtteberettigede foranstaltninger er således højere end vist her.
Jan 2020
Jan 2021
Jan 2022
9
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0011.png
Beløbet ligger på samme niveau som det forventede beløb i den tredje rapport (figur 1).
Udgifterne til det lavere antal ordninger, der er videreført i 2022, steg en smule fra et planlagt
beløb på 2,8 mia. EUR til 3,7 mia. EUR, mens tidligere udgifter blev nedjusteret. 13
medlemsstater indberetter nu udgifter for 2022 sammenlignet med 10 ved den foregående
indberetning. De samlede udgifter (119 mia. EUR) ligger højere end det samlede beløb, der ydes
under SURE (93,3 mia. EUR), fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på
støtteberettigede foranstaltninger end den finansielle støtte, de har anmodet om og fået tildelt
15
.
Det understreger den fortsatte relevans af SURE's anvendelsesområde for medlemsstaterne.
Pandemiens aftagende indvirkning igennem 2022 har betydet, at de månedlige udgifter til
SURE-støtteberettigede foranstaltninger er faldet til ubetydelige beløb.
Figur 2 viser, at
udgifterne i 2022 lå højest (på et lavt niveau) i januar for derefter at falde brat. Udgifterne i
begyndelsen af 2022 var primært til foranstaltninger såsom karantænerelaterede foranstaltninger,
covid-19-test og særlig kompensation til sundhedspersonale. I henhold til planen skal kun 38
mio. EUR udbetales i december 2022.
2.1.2 Absorption af midlerne
Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af
medlemsstaterne.
Da næsten alle offentlige udgifter nu er blevet afholdt, er der ikke opstået nye
problemer med absorption siden offentliggørelsen af den tredje halvårlige rapport. 17 ud af 19
medlemsstater har allerede brugt
mindst
den samlede finansielle støtte, de fik tildelt til
støtteberettigede foranstaltninger (figur 3). Derudover har 15 medlemsstater brugt eller har
planer om at bruge
mere
end det tildelte beløb, herunder ved at finansiere resten nationalt.
Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede
foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)
Slovakiet
Tjekkiet
Bulgarien
Malta
Spanien
Belgien
Kroatien
Grækenland
Litauen
Letland
Ungarn
Slovenien
Portugal
Cypern
Italien
Irland
Estland
Rumænien
Polen
-50
0
50
100
150
200
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Offentlige udgifter er til foranstaltninger, der er indberettet som omfattet af Rådets
gennemførelsesafgørelse, med fradrag af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Nogle
medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de
ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere disse foranstaltninger, som allerede har oversteget
det bevilgede beløb. For Rumæniens vedkommende stammer tallet fra Kommissionens vurdering baseret på
15
For Spanien og Italien skyldes dette også koncentrationsgrænsen (på 60 % af det maksimale beløb på 100 mia.
EUR), der gælder for de tre største støttemodtagende medlemsstater.
10
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0012.png
tidligere erfaringer og anvendelsen af loftet for sundhedsrelaterede udgifter på 49 % af de samlede støtteberettigede
udgifter (så de bevarer den supplerende karakter som fastsat i SURE-forordningen).
Selv om hele det udbetalte beløb blev brugt i Polen, er en moderat forskel mellem de
samlede udgifter og det tildelte beløb blevet bekræftet.
De samlede offentlige udgifter, som
Polen har indberettet (9,9 mia. EUR), oversteg det udbetalte beløb (9,7 mia. EUR). Som anført i
den tredje beretning indberettede Polen imidlertid lavere samlede offentlige udgifter til
foranstaltninger, der er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse, end det beløb, som Rådet
bevilgede (11,2 mia. EUR). Forskellen er konstateret ved en gennemgang af data for nogle af
foranstaltningerne og kan tilskrives en hurtigere genopretning af økonomien end forventet. For at
afhjælpe den manglende gennemførelse har de nationale myndigheder foreslået at medtage to
yderligere foranstaltninger (som er støtteberettigede under SURE), primært for tidligere udgifter
frem til 2021. En teknisk dialog med Kommissionen foregår, og det er aftalt at udsætte
udbetalingen af de resterende midler (1,5 mia. EUR), indtil dialogen er afsluttet.
I Rumænien er den betydelige manglende absorption i forhold til det tildelte beløb blevet
reduceret betydeligt ved at inddrage nye SURE-støtteberettigede foranstaltninger og
nedsætte det tildelte beløb.
I begyndelsen af 2021 blev en manglende absorption på næsten tre
fjerdedele af det bevilgede beløb konstateret (2,9 mia. EUR ud af bevilgede 4,1 mia. EUR
manglede at blive brugt), fordi pandemien havde påvirket den rumænske økonomi i mindre grad
end forventet i 2020, og genopretningen i 2021 gik hurtigere end forventet. Forskellen (1,8 mia.
EUR) var også betydelig i forhold til det allerede udbetalte beløb. Som følge af en teknisk dialog
mellem Kommissionen og de rumænske myndigheder ændrede Rådet den oprindelige
gennemførelsesafgørelse om Rumænien på grundlag af et forslag fra Kommissionen for at
medtage yderligere foranstaltninger, der er støtteberettigede under SURE. Desuden blev den
finansielle støtte til Rumænien reduceret til 3 mia. EUR som aftalt med de rumænske
myndigheder, således at der gives afkald på det resterende ikke-udbetalte beløb på 1,1 mia. EUR,
som stilles til rådighed for EU's medlemsstater til dækning af eventuelle yderligere behov.
Rådets ændrede gennemførelsesafgørelse om Rumænien omfatter yderligere 21
støtteberettigede foranstaltninger, som allerede er gennemført.
To af foranstaltningerne
svarer til arbejdsfordelingsordninger, da de har til formål at bevare beskæftigelse og indkomst:
sygedagpenge og støtte til ansatte til hjemmekontorudstyr
16
. De øvrige 19 foranstaltninger er
sundhedsrelaterede, herunder f.eks. en bonus til sundhedspersonale, beskyttelsesudstyr og
lægemidler og vacciner til bekæmpelse af covid-19-pandemien. Da sundhedsrelaterede
foranstaltninger skal have supplerende karakter i henhold til SURE-forordningen, er de
støtteberettigede sundhedsrelaterede udgifter begrænset til 49 % af de samlede udgifter.
Kommissionen vil fortsat nøje overvåge absorptionsniveauet i Rumænien, og der kan blive
behov for yderligere foranstaltninger.
Den manglende absorption er reduceret og anslås i
16
Efter anmodning fra Rumænien har Kommissionen og Rådet besluttet fremover at betragte covid-19-relaterede
ydelser ved sygdom som en foranstaltning svarende til arbejdsfordelingsordninger i stedet for en sundhedsrelateret
foranstaltning (som skal være supplerende og dermed er underlagt et loft). Mens den udløsende faktor for at opnå
støtte under foranstaltningen er sundhedsrelateret (arbejdstagers sygefravær) svarer
foranstaltningens faktiske
virkning og formål
til en arbejdsfordelingsordning: Der ydes indkomststøtte til ansatte, der er ude af stand til at
arbejde, deres ansættelse i virksomheden opretholdes, og støtten er direkte afledt af covid-19 i overensstemmelse
med formålet med SURE-forordningen.
11
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0013.png
øjeblikket til ca. 350 mio. EUR
17
. Det er imidlertid stadig uklart, om den manglende absorption
bliver vedvarende, da det afhænger af udviklingen i de planlagte udgifter i 2022, som igen
afhænger af den fremtidige udvikling under covid-19-pandemien. Hvis dette er tilfældet, kan
yderligere støtteberettigede arbejdsmarkedsforanstaltninger indgå i en ændret rådsafgørelse om
gennemførelse, eller en tilbagebetaling af det resterende beløb kan undersøges.
2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger
støttet af SURE
Langt størstedelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede
foranstaltninger er tildelt til arbejdsfordelingsordninger og "lignende foranstaltninger" for
selvstændige.
50 % af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger
er reelt blevet afsat til støtte for arbejdsfordelingsordninger, som er finansieret af 17 af de 19
medlemsstater, der er omfattet af SURE. Yderligere 32 % er afsat til "lignende foranstaltninger"
for selvstændige
18
. 9 % var afsat til løntilskudsordninger, mens 6 % af de samlede udgifter er
afsat til "andre" lignende foranstaltninger til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og
arbejdstagernes indkomst, herunder sygedagpenge
19
. 12 medlemsstater anvendte kun finansiel
støtte fra SURE til arbejdsmarkedsforanstaltninger (figur 4).
De sundhedsrelaterede udgifters accessoriske karakter bekræftes.
Kun 3,2 % af de samlede
udgifter er blevet brugt eller var planlagt at blive brugt på sundhedsrelaterede foranstaltninger.
Kun 7 ud af 19 medlemsstater anvendte SURE-støtten til finansiering af sundhedsrelaterede
foranstaltninger. SURE-forordningen giver mulighed for finansiering af
alle typer
covid-19-
relaterede sundhedsforanstaltninger, men fremhæver
navnlig
foranstaltninger på arbejdspladsen,
som udgør 38 % af alle sundhedsrelaterede udgifter (figur 5)
20
.
Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-
støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype
Figur 5: Andel af sundhedsrelaterede
udgifter på arbejdspladsen
17
Hvis de tidligere erfaringer passer på de fremtidige foranstaltninger, vil kun en tredjedel af de planlagte udgifter
(for 2022) blive realiseret. Denne forsigtige antagelse blev aftalt med de rumænske myndigheder og afspejles i de
udgifter, der fremgår af denne beretning.
18
Dette er baseret på Kommissionens analyse, der kategoriserer de foranstaltninger, som medlemsstaterne har
indberettet, efter type.
19
Løntilskudsordninger er jobfastholdelsesordninger, der ligner arbejdsfordelingsordninger, men adskiller sig ved,
at betalingerne ikke beregnes i form af timer (ikke udført), men snarere svarer til et engangsbeløb eller en andel af
den samlede løn. I alt udgør foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger 46 % af de samlede SURE-
støtteberettigede udgifter.
20
Jf. artikel 1 i Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020. Denne betingelse forklares yderligere i
betragtning 5:
"For at bevare den klare fokus for instrumentet, der oprettes ved denne forordning, og dermed dets
effektivitet, kan de sundhedsrelaterede foranstaltninger med henblik på dette instrument bestå i foranstaltninger, der
har til formål at reducere erhvervsrisici og sikre beskyttelsen af arbejdstagere og selvstændige på arbejdspladsen,
og, hvor det er relevant, visse andre sundhedsrelaterede foranstaltninger."
12
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0014.png
100
50
Bulga…
Slova…
Kroati…
Irland
Græk…
Malta
Letland
Estland
Cypern
Slove…
Litauen
Polen
Spanien
SUR…
Portu…
Tjekkiet
Italien
Belgien
Rum…
Ungarn
0
% af samlede sundhedsrelaterede
udgifter
Øvrige foranstaltninger
Sundhedsrelaterede foranstaltninger
Sundhed, ikke på arbejdspladsen
Sundhed, på arbejdspladsen
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
% af samlede udgifter
Portugal
Letland
Ungarn
Italien
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Se rapporten fra marts 2021 for nærmere oplysninger
om Ungarns sundhedsudgifter og afsnit 2.1.2 om Rumænien.
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
2.3 SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder
I 2020 skønnes SURE at have støttet omkring 31,5 millioner mennesker og 2,5 millioner
virksomheder.
Dette udgør næsten 30 % af den samlede beskæftigelse og af virksomhederne i de 19
støttemodtagende medlemsstater
21
.
Den anslåede beskæftigelse består af ca. 22,25 millioner ansatte
og 9,25 millioner selvstændige erhvervsdrivende. Figur 6 og 7 viser en opdeling af SURE's
dækning pr. medlemsstat. Disse skøn omfatter ikke personer, der blev støttet af
sundhedsrelaterede foranstaltninger inden for rammerne af SURE og kan derfor betragtes som
konservative
22
.
Figur 6: Arbejdstagere dækket af SURE i
2020 (% af den samlede beskæftigelse)
80
70
60
50
40
30
20
10
Ansatte
Selvstændige
Figur 7: Virksomheder dækket af SURE i
2020 efter størrelse (% af virksomheder i
alt)
90
80
70
60
SMV'er
Store virksomheder
Størrelse ukendt
% af samlet beskæftigelse
Slovenien
Italien
Græke…
Kroatien
Cypern
Malta
Tjekkiet
SURE-19
Slovakiet
Belgien
Spanien
Portugal
Irland
Polen
Litauen
Estland
Rumæn…
Bulgarien
Ungarn
Letland
0
% af samlede virksomheder
50
40
30
20
10
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
21
Tallene for dækning er ændret i forhold til de tidligere beretninger, da medlemsstaterne har ajourført
indberetningstabellerne og i nogle tilfælde forbedret datakvaliteten. Tallene repræsenterer personer og
virksomheder, der på et tidspunkt var omfattet af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet af
SURE. Angivelserne er baseret på de indberetningstabeller, som medlemsstaterne har indsendt, hvor der i de
tidligere beretninger var anvendt data fra Eurostat. Det samlede antal virksomheder omfatter virksomheder med
mindst én ansat.
22
Desuden var der i nogle medlemsstater et betydeligt overlap mellem støttemodtagerne på tværs af forskellige
foranstaltninger, der ikke kunne justeres hensigtsmæssigt for. I sådanne tilfælde blev medlemsstaterne bedt om kun
at indberette dækningen af de(n) største foranstaltning(er) for at undgå dobbelttælling. Derfor kan den reelle
dækning være endnu højere.
13
Slov…
Italien
Græ…
Belgi…
Malta
Irland
Spa…
SUR…
Kroa…
Slov…
Port…
Litau…
Cypern
Rum…
Tjek…
Estla…
Polen*
Letla…
Bulg…
Ung…
0
Rumæni
en
Belgien
Estland
SURE-
19
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0015.png
Bemærk: Tallene for dækning og den samlede
beskæftigelse er indberettet af medlemsstaterne. Til brug
for denne beretning fremlagde medlemsstaterne også data
for både selvstændige og ansatte for hele økonomien,
hvilket gjorde det muligt at beregne tallet for den samlede
beskæftigelse (den fælles angivelse) mere præcist. Det gav
nogle uoverensstemmelser sammenlignet med dataene i
den foregående beretning.
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke
virksomheder uden ansatte. Polen indberettede ikke
virksomhedsstørrelser. SMV'er er virksomheder med
under 250 ansatte og store virksomheder er
virksomheder med over 250 ansatte.
SMV'er har været de primære modtagere af SURE-støtte
(figur 7). Pandemien forårsagede et
skift fra, at arbejdsfordelingsordninger primært blev anvendt i store virksomheder før covid-19,
til at ordningerne også blev anvendt i små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten
af de virksomheder, der er omfattet af SURE (figur 8)
23
,
24
. Arbejdsfordelingsordninger er
overvejende blevet anvendt i servicesektoren og detailsektoren. Fremstillingsindustrien modtog
dog stadig ca. en femtedel af SURE-udgifterne. De sektorer, der ifølge de seneste indberetninger
tegnede sig for den største andel af udgifterne, var: i) hotel- og restaurationsvirksomhed, ii)
engros- og detailhandel og iii) fremstillingsvirksomhed (figur 9). Mange medlemsstater har også
ydet støtte til yderligere sektorer såsom kultursektoren med målrettede foranstaltninger i Rådets
respektive gennemførelsesafgørelser.
Figur 8: SMV'er dækket af SURE i 2020
(% af SMV'er i alt)
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 9: SURE's sektordækning
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Medlemsstaterne indberetter de tre sektorer, der
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: Polen indberettede ikke virksomhedsstørrelse, modtog mest støtte fra SURE, samt andelen af udgifter, der
og Belgien og Tjekkiet fremlagde ikke data om det går til disse sektorer. Figuren viser den gennemsnitlige
samlede antal SMV'er. SMV'er er virksomheder med andel af udgifter i medlemsstaterne i hver sektor. Når en
sektor ikke nævnes, antager vi, at den får en andel af de
under 250 ansatte.
resterende udgifter, der står i forhold til sektorens samlede
lønudgifter i økonomien. Fire medlemsstater indberetter
ikke andelen af udgifter, der går til de tre vigtigste sektorer.
Vi går ud fra, at den største sektor får 50 %, den
andenstørste 25% og den tredjestørste 15% af de samlede
23
Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy developments.
https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en. Yderligere drøftelser findes i den anden SURE-
beretning.
24
Mens SMV'er udgør størstedelen af virksomhederne, var kun 30 % af dem omfattet af SURE-støtteberettigede
foranstaltninger i 2020.
Slovenien
Italien
Græken…
Malta
Irland
Spanien
SURE-19
Kroatien
Slovakiet
Portugal
Litauen
Cypern
Rumæn…
Estland
Letland
Bulgarien
Ungarn
14
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0016.png
udgifter. Disse tal svarer til gennemsnittene i de
medlemsstater, der indberettede andelen af udgifter.
I 2021, og navnlig i første halvdel af året, hvor pandemien stadig skabte vanskeligheder,
støttede SURE ca. 9 mio. mennesker og over 800 000 virksomheder.
Dette omfatter næsten
5,75 millioner ansatte og 3,25 millioner selvstændige, svarende til næsten 17 % af den samlede
beskæftigelse og af virksomhederne i de 13 støttemodtagende medlemsstater, som fortsat
anvendte instrumentet i 2021 (figur 10 og 11)
25
. Den ujævnt fordelte genopretning i 2021 betød,
at der stadig var behov for økonomiske støtteforanstaltninger på forskellige trin i løbet af året.
Som det fremgår af figur 1, var disse koncentreret i første halvdel af 2021 og blev lempet, da
både de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien aftog senere på året som
følge af vaccinationsindsatsen og andre økonomiske tilpasninger.
Figur 10: Arbejdstagere dækket af SURE i
2021 og 2022 (% af den samlede
beskæftigelse)
Figur 11: Virksomheder dækket af SURE
i 2021 og 2022 (% af virksomheder i alt)
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: Medlemsstater, der havde brugt den finansielle
bistand fra SURE ved udgangen af 2020, er ikke vist.
Medlemsstater, der havde brugt den finansielle bistand fra
SURE ved udgangen af 2021, er ikke medtaget i 2022.
Ikke relevant henviser til medlemsstater, som ikke
indberettede dækning for 2021 eller 2022.
Kilde:
Medlemsstaternes indberetning
Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke
virksomheder uden ansatte. Ikke relevant henviser til
medlemsstater, som ikke indberettede dækning for
2021 eller 2022.
Selv om de fleste SURE-udgifter nu er blevet udfaset, forlængede flere medlemsstater deres
pandemirelaterede arbejdsfordelingsordninger i første halvdel af 2022.
I Bulgarien var
løntilskud til arbejdstagere dækket i perioden frem til juni 2022. Belgien forlængede den
"forenklede procedure" i sin arbejdsfordelingsordning i forbindelse med covid-19-pandemien
frem til juni 2022. Maltas løntilskudsordning og Grækenlands arbejdsfordelingsordning blev
25
Medlemsstater, der har brugt hele den finansielle bistand fra SURE i 2020, er ikke medtaget her: Tjekkiet,
Estland, Spanien, Irland, Kroatien og Slovenien. Mange af disse medlemsstater videreførte eller tilpassede imidlertid
deres respektive foranstaltninger og finansierede dem gennem andre kilder. Dette skøn er øget betydeligt, da Italien
nu for første gang for 2021 har indberettet dækningstal.
15
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0017.png
forlænget frem til maj 2022, mens Rumænien forlængede sin arbejdsfordelingsordning frem til
årets udgang. I Kroatien, Italien og Portugal blev foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser
indført under covid-19-pandemien finansieret i første kvartal af 2022. De spanske nødregler for
arbejdsfordelingsordningen ERTE blev gradvist udfaset — dele af ydelserne og tilskud til
socialsikring blev forlænget frem til den 31. marts 2022
26
.
I 2022 anslås SURE at have støttet omkring 220 000 personer og 10 000 virksomheder i
overensstemmelse med faldet i SURE-relaterede udgifter.
Tallene dækker ca. 80 000 ansatte
og 140 000 selvstændige (figur 10). De fleste medlemsstater anvendte imidlertid ikke længere
SURE i 2022. Kun 3 medlemsstater anvendte SURE til at finansiere foranstaltninger i 2022, og
yderligere 14 medlemsstater finansierede SURE-støtteberettigede foranstaltninger gennem andre
kilder.
III.
F
ORELØBIG ANALYSE AF VIRKNINGEN AF
SURE
I dette afsnit ajourføres og udvides den analyse, der blev fremlagt i de foregående halvårlige
beretninger om SURE's indvirkning på arbejdsløsheden og realøkonomien og ordningens direkte
finansielle virkninger.
3.1 Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden
Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i
de støttemodtagende medlemsstater.
Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at
bevare beskæftigelsen for arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed
beskytte arbejdsindkomsterne. Resultaterne er informative, men bør fortolkes med forsigtighed
af metodologiske årsager
27
.
Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var betydeligt
lavere end forventet, og det forhindrede, at estimerede 1,5 millioner mennesker blev
arbejdsløse.
De hurtige og omfattende politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at
håndtere covid-19-krisen, herunder SURE, afbødede produktionsfaldets indvirkning på
arbejdsløsheden, hvilket i de fleste lande resulterede i en lavere stigning i arbejdsløsheden end
forventet
28
. Den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og andre lignende
foranstaltninger forklarer delvist den moderate stigning i arbejdsløsheden i forhold til faldet i
produktionen og gjorde det muligt for ca. 1,5 mio. mennesker at bevare deres job i 2020 i de
medlemsstater, der har modtaget støtte fra SURE. Jo højere beløb, der blev modtaget gennem
26
Forlængelsen af pandemirelaterede arbejdsfordelingsordninger indebærer ikke nødvendigvis, at medlemsstaterne
anvender SURE-instrumentet til at finansiere dem. Nogle har forlænget ordningerne ved at anvende andre
finansieringskilder (f.eks. EU's strukturfonde og national finansiering). I Spanien trådte en ny reform af den
permanente ordning i kraft den 1. april, som er baseret på erfaringerne fra covid-19-pandemien og skal være generelt
gældende.
27
For det første er det vanskeligt at udforme et "kontrafaktisk" scenario for arbejdsmarkedsresultater uden SURE.
For det andet påvirkes output-beskæftigelsesforholdet af en lang række faktorer, herunder SURE. Andre faktorer
hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen
af store dele af økonomien.
28
Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur
som "Okuns lov". Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionen (2021)
Quarterly Report on the Euro
Area,
afsnit III,
vol. 20, nr. 2.
Kroatien er ikke medtaget, da oplysningerne ikke var tilgængelige.
16
kom (2022) 0483 - Ingen titel
SURE i 2020, desto mere moderat var stigningen på landeniveau i arbejdsløsheden blandt de
støttemodtagende medlemsstater. Samtidig var nogle ikke-støttemodtagende medlemsstater i
stand til at udnytte deres gunstige finansielle stilling og finansieringsvilkår til at gennemføre
omfattende arbejdsfordelingsordninger (figur 13).
17
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0019.png
Figur 12: Estimat over antal fastholdte
Figur 13: Forholdet mellem ændringen i
arbejdspladser pr. medlemsstat i 2020 (tusinde) arbejdsløshedsprocenten og den udbetalte SURE-
finansiering i 2020
800
1
700
600
Faktisk minus forventet ændring i
arbejdsløshed 2020
IE
500
400
300
200
100
-
0
AT
0,0
HU SK
0,5
DK
BE
CZ
LV
NL
-1
SI
BG
FR
PL
-2
LU
FI
SE
DE
LT
EE
MT
RO
1,5
1,0
IT
CY
PT
-3
ES
-4
R
2
=0.3
EL
Spanien
Italien
Polen
Grækenland
Portugal
Bulgarien
Tjekkiet
Belgien
Ungarn
Slovakiet
Cypern
Slovenien
Letland
Estland
Litauen
Rumænien
Malta
Irland
-5
Udbetalt SURE-finansiering 2020 (% af BNP)
Kilde:
Ameco og egne beregninger.
Bemærk: Estimatet over antal bevarede arbejdspladser er
baseret på forskellen mellem den faktiske og forventede
ændring i arbejdsløsheden i medlemsstaterne ganget med
arbejdsstyrken i 2020. Det antages, at den faktiske og
forventede arbejdsstyrke er den samme. For nogle lande er
skønnet nul, da den faktiske ændring i arbejdsløsheden var
højere end forventet i modellen. Den forventede ændring i
arbejdsløsheden svarer til forudsigelsen fra en landespecifik
regressionsmodel for perioden 1999-2019. Analysen er
baseret på Okuns lov, hvor den afhængige variabel er
ændringen i arbejdsløsheden, og den uafhængige variabel er
realvæksten i BNP. Beregningen var baseret på AMECO-data
fra efteråret 2021.
Kilde:
Ameco og egne beregninger.
Bemærk:
Y-akse:
Den
forventede
ændring
i
arbejdsløshedsprocenten stammer fra den landespecifikke
regressionsmodel, der er forklaret i noten til figur 12.
SURE bidrog også til at forhindre en stigning i ulighed på arbejdsmarkederne på tværs af
medlemsstater.
SURE synes at have forhindret en kraftig stigning i arbejdsløsheden i de lande,
hvor arbejdsmarkederne havde været hårdest ramt af den globale finanskrise. For det første lå
stigningen i den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i de SURE-støttemodtagende lande meget
tæt på arbejdsløshedsprocenten i de ikke-støttemodtagende lande efter covid-19-krisen. Det
modsatte gjorde sig gældende efter den globale finanskrise, hvor den gennemsnitlige
arbejdsløshed blandt SURE-støttemodtagere steg betydeligt sammenlignet med ikke-
støttemodtagere (figur 14). For det andet er spredningen i arbejdsløshedsprocenter på tværs af
SURE-støttemodtagere faldet markant siden covid-19-pandemien og konvergerer gradvist til den
lavere spredning blandt ikke-støttemodtagere (figur 15). Denne reduktion af ulighed i
arbejdsløshed er det modsatte billede af, hvad man oplevede under den globale finanskrise.
Resultatet tyder også på, at SURE-støttemodtagerne var de medlemsstater, hvor instrumentet var
mest tiltrængt af hensyn til arbejdsmarkederne.
18
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0020.png
Figur 14: Udviklingen i den gennemsnitlige Figur
15:
Historisk
spredning
i
arbejdsløshedsprocent mellem medlemsstater der arbejdsløshedsprocent
mellem
har/ikke har modtaget støtte under SURE
medlemsstater der har/ikke har modtaget
støtte under SURE
14
12
5,0
10
4,0
8
6
4
2
0
3,0
2,0
1,0
0,0
Global finanskrise
Covid-
6,0
Global
Covid-
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
SURE-19
Ikke-SURE
SURE-19
Ikke-SURE
Kilde:
Ameco.
Bemærk: "SURE-19" henviser til de 19 EU-medlemsstater, der
modtog SURE-støtte. "Ikke-SURE" henviser til de resterende 8
EU-medlemsstater.
Kilde:
Ameco.
Bemærk: Spredning henviser til standardafvigelsen for
arbejdsløshedsprocenten i de medlemsstater, der
har/ikke har modtaget støtte under SURE, som beregnes
for hvert år.
De kanaler, der forklarer, hvordan SURE faciliterede en mildere stigning i
arbejdsløsheden i 2020 drøftes indgående i den første halvårlige beretning.
Disse omfatter
forbedring af den generelle tillid i hele EU, støtte til og tilskyndelse til anvendelse af
arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes mulighed for at bruge mere på
beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Data fra ad hoc-undersøgelsen i den
første beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de støttemodtagende
medlemsstaters beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en
eksisterende ordning, hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse
med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog også til, at
medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til formål at
fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig større
låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som EU
havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering. Effekten på tilliden illustreres yderligere
af resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen fra december 2021, der blev fremlagt i den tredje
beretning, og som viste, at 82 % af borgerne i euroområdet mente, at SURE-lånene var en god
idé.
3.2 Vurdering af SURE's indvirkning på realøkonomien
19
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0021.png
Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien støttede en hurtigere
genopretning i 2021 end under tidligere kriser.
For det første er BNP og arbejdsløsheden nu
tættere på samme niveau som før krisen i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE i
2021, sammenlignet med samme tid efter den globale finanskrise og gældskrisen i euroområdet
(figur 16). Dette skete til trods for de efterfølgende pandemibølger, som krævede genindførelse
af restriktioner i løbet af året
29
. For det andet vil den økonomiske vækst baseret på
Kommissionens foreløbige prognose fra sommeren 2022 fortsætte i 2022 og 2023, selv om den
er mere afdæmpet end forventet sidste forår som følge af andre omstændigheder end covid-19,
nemlig energikrisen og den russiske invasion af Ukraine. Alligevel går genopretningen hurtigere
end i samme fase efter den globale finanskrise og gældskrisen i euroområdet, da EU's økonomi
vendte tilbage til produktionsniveauet før pandemien i 2021, samtidig med at den lå betydeligt
under før-krise-niveauet i samme fase ved de to foregående kriser
30
. Dette tyder på, at
virksomhedernes fastholdelse af arbejdskraften, der er til rådighed, gennem
arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, har bidraget til den hurtige
genopretning trods den udfordrende epidemiologiske situation 2021
31
.
Figur 16: Historisk sammenligning af genopretningen af BNP og ledigheden efter en krise
104%
180%
Arbejdsløshed
Finanskris
e (2009)
BNP
102%
100%
98%
Covid
170%
(2020)
160%
EA debt
crisis
(2012)
GFC
(2009)
150%
140%
130%
120%
110%
100%
96%
94%
92%
90%
t-1 (før krise)
t
t+1
t+2
t-1 (før krise)
t
t+1
Gældskris
e
euroområd
et (2012)
Covid
(2020)
t+2
Kilde:
AMECO (baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2022 for arbejdsløshedsprocenten og den
foreløbige prognose for BNP fra sommeren 2022), Eurostat
Bemærk: Samlet BNP og gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, er
vist. Periode t-1 henviser til året før de pågældende kriser. t=2009 for den globale finanskrise, t=2012 for
gældskrisen i euroområdet, t=2020 for covid-19-krisen. t+2 for covid-19-krisen henviser til 2022.
29
Det skal dog bemærkes, at omstændighederne under den globale finanskrise, nærmere bestemt den bratte
afmatning, som den medførte i den private sektor, skabte særligt alvorlige konsekvenser for aktivitetsniveauet og
beskæftigelsen, uanset hvilke beskæftigelsesstøtteforanstaltninger der kunne være iværksat.
30
Genopretningen har imidlertid været ujævnt fordelt. Beskæftigelsen i kontaktintensive sektorer har tegnet sig for
størstedelen af væksten, mens beskæftigelsen i fremstillingssektoren har været stagnerende. Desuden halter
beskæftigelsesniveauet for lavtuddannede arbejdstagere fortsat bagud.
31
Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionen (2022) Quarterly Report on the Euro Area, afsnit III, vol.
21, nr. No.2. Artiklen viser, at SURE ikke hæmmede arbejdskraftens mobilitet, hvilket er relevant for en effektiv
omfordeling af ressourcer efter pandemiudbruddet og dets strukturelle virkninger for EU's økonomi.
20
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0022.png
Undersøgelsesdata viser, at SURE støttede aktiviteten i de økonomiske sektorer, der var
hårdest ramt af pandemien i 2021.
EU's virksomheds- og forbrugerundersøgelse viste, at de
servicesektorer, der blev hårdest ramt af covid-19 i SURE-støttemodtagende medlemsstater
(hotel- og restaurationsvirksomhed, rejsebureauer, sportsaktiviteter og andre personlige
tjenesteydelser), fortsat oplevede lav efterspørgsel og tillid, navnlig i første halvdel af 2021
(figur 17). Fremstillingsindustrien var derimod mindre påvirket af restriktionerne i begyndelsen
af 2021 og klarede sig bedre. Som det fremgår af figur 17, var de sektorer, der tegnede sig for
den største andel af SURE-udgifterne, hotel- og restaurationsvirksomhed samt engros- og
detailhandel, hvilket tyder på, at SURE har været rettet mod de mest presserende behov og støttet
de hårdest ramte sektorer
32
.
Figur 17: Efterspørgsel i servicesektoren og SURE-udgifter
Månedlige SURE-udgifter (LHS)
Forventet efterspørgsel på tjenesteydelser (næste 3 måneder) (RHS)
Forventet omsætning detailhandel (næste 3 måneder) (RHS)
Forventet produktion i fremstillingsvirksomheder (kommende måneder) (RHS)
16
14
12
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
mia. EUR
10
8
6
4
2
0
Apr 20
Apr 21
Apr 22
Jul 20
Jul 21
Oct 20
Oct 21
Jan 20
Jan 21
Kilde:
EU's virksomheds- og forbrugerundersøgelsesprogram juli 2022, Medlemsstaternes indberetning (juni 2022)
Bemærk: For tjenesteydelser vises gennemsnitsindekset for hotel- og restaurationsvirksomhed, rejsebureauer,
sportsaktiviteter og andre personlige tjenesteydelser.
3.3 Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser
Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage
finansiel bistand gennem SURE.
Dette beløb er baseret på de første otte udstedelser under
SURE frem til udbetalingen den 29. marts 2022
33
(tabel 3). De anslåede rentebesparelser vil
derfor sandsynligvis stige med eventuelle resterende udbetalinger. Disse besparelser blev
genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere rentesatser end dem, de ville have betalt,
hvis de selv havde udstedt statsobligationer, og dette over en gennemsnitlig periode på næsten 15
32
Det indikerer, at SURE primært ydede nødvendig støtte. Som anført i fodnote 31 indeholder kvartalsrapporten om
euroområdet 2022 en præcisering af, at der ikke er dokumentation for, at SURE har hindret genopretningen ved at
støtte virksomhederne unødigt og dermed hæmme arbejdskraftens mobilitet og modvirke en effektiv omfordeling.
33
Yderligere oplysninger om metoden findes i afsnit III i Quarterly Report on the Euro Area, vol. 20, nr. 2 (2021).
21
Jan 22
Jul 22
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0023.png
år
34
. Dette skyldes EU's stærke kreditvurdering og SURE-obligationernes likviditet
35
. De største
besparelser blev observeret i medlemsstater med lavere kreditvurdering.
Tabel 3: Rentebesparelser pr. medlemsstat
Udbetalt
Rentebesparelser (i
Gennemsnitligt Gennemsnitlig Rentebesparelser
Medlemsstat beløb (mia.
% af udbetalt
spænd
løbetid
(mia. EUR)
EUR)
beløb)
Belgien
8,2
0,06
14,7
0,14
1,7
Cypern
0,6
0,62
14,7
0,06
9,5
Grækenland
5,3
0,73
14,5
0,51
9,7
Spanien
21,3
0,44
14,7
1,58
7,4
Kroatien
1,0
1,11
14,3
0,16
15,3
Ungarn
0,7
1,80
14,8
0,15
22,5
Italien
27,4
0,96
14,8
3,76
13,7
Litauen
1,0
0,04
14,7
0,00
0,5
Letland
0,3
0,10
14,6
0,00
1,6
Malta
0,4
0,56
14,6
0,04
8,4
Polen
9,7
0,48
13,3
0,63
6,5
Portugal
5,9
0,47
14,7
0,41
7,0
Rumænien
3,0
2,27
14,6
0,85
28,4
Slovenien
1,1
0,23
14,8
0,05
4,3
Slovakiet
0,6
0,09
14,9
0,01
1,3
Bulgarien
0,5
0,37
15,0
0,03
6,6
Irland
2,5
0,11
14,7
0,05
2,1
Tjekkiet
2,0
0,23
10,1
0,04
1,9
Estland**
0,2
0,00
15,0
0,00
0,0
I alt
91,8
0,64
14,5
8,48
9,2
Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider.
* Ungarn har kun udstedt to 10-årige og 30-årige eurodenominerede obligationer siden 2020, begge i november
2020. Ved hjælp af disse to obligationer blev spændet mellem rentekurven i national valuta og euro ekstrapoleret for
andre løbetider og andre udstedelsesdatoer.
** Estland har kun udstedt én udestående 10-årig obligation. Ingen data for andre løbetider. Spændet for den
sociale obligation i EU-SURE for disse andre løbetider antages at være tæt på nul.
34
Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye nødinstrumenter, herunder SURE, kan have
haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af
statsobligationer. Desuden kunne medlemsstaterne reducere omfanget af deres egen udstedelse af statsobligationer i
disse finansieringsperioder, hvilket sandsynligvis forbedrede de betingelser, de kunne opnå med den udstedelse.
35
EU har AAA-rating fra Fitch, Moody's, DBRS og Scope og AA-rating (stabil prognose) fra Standard and Poor's.
22
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0024.png
IV.
FORTSATTE TILSTEDEVÆRELSE AF DE USÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER
,
SOM
BEGRUNDER ANVENDELSEN AF
SURE-
FORORDNINGEN
D
EN
Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, der
begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen
36
.
Selv om de fleste medlemsstater næsten fuldstændig ophævede covid-19-restriktionerne i
2022, sås en ny bølge af virusudbrud i hele Europa i sommeren 2022.
Da det stod klart, at
omikronvarianten var mindre sygdomsfremkaldende end de tidligere covid-19-varianter,
lempede medlemsstaterne de fleste af deres resterende inddæmningsforanstaltninger i varierende
takt i løbet af foråret 2022. En ny smittebølge sås dog i hele Europa i sommeren 2022, hvilket
førte til en fornyet stigning i kontakttal, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Ifølge Det
Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) synes denne bølge
nu at være toppet i alle EU-lande efter at have bevæget sig fra vest mod øst
37
. Pr. 28. august 2022
faldt kontakttallene i EU/EØS, idet den samlede incidensrate faldt med 14 % i forhold til den
foregående uge, selv om den fortsat er forholdsvis høj. Den samlede 14-dages covid-19-
dødelighed har været faldende i fire uger, men er steget i to medlemsstater.
Selv om de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger i stigende grad forventes at blive
udfaset, er der fortsat en risiko for nye pandemiudbrud i EU.
Den planlagte afvikling af de
midlertidige covid-19-nødforanstaltninger afspejler bl.a. den vellykkede vaccinationsindsats i
EU, de mindre sygdomsfremkaldende covid-19-varianter, der bliver dominerende, og tilpasning
af økonomierne til de ændringer, som covid-19-pandemien har medført. Muligheden for en
genopblussen af pandemien bør imidlertid ikke udelukkes i EU i efteråret 2022 eller vinteren
2023, hvilket vil medføre nye forstyrrelser i økonomien
38
.
Den resterende finansielle støtte inden for rammerne af SURE vil fortsat være til rådighed
frem til den 31. december 2022.
Der vil fortsat være ca. 6,7 mia. EUR til rådighed. Dette beløb
vil dog sandsynligvis falde markant frem til udgangen af 2022, da flere medlemsstater har
udtrykt interesse for at modtage yderligere finansiel støtte under SURE.
V. I
NDBERETNINGSFORPLIGTELSER I HENHOLD TIL
EU'
S RAMME FOR SOCIALE OBLIGATIONER
Denne beretning dækker bredere end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og
opfylder også indberetningskravet i henhold til EU's ramme for sociale obligationer under
36
Artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen. I henhold til artikel 12, stk. 3, i SURE-forordningen udløber
instrumentets rådighedsperiode, i hvilken Rådet kan vedtage en gennemførelsesafgørelse, den 31. december 2022. I
henhold til artikel 12, stk. 4, gælder det, at hvis Kommissionen i sin gennemførelsesberetning konstaterer, at den
alvorlige økonomiske forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet, der påvirker finansieringen af støtteberettigede
foranstaltninger, fortsat er til stede, kan Rådet på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om at forlænge
instrumentets rådighedsperiode, hver gang med en periode på yderligere seks måneder.
37
Jf. ECDC Country Overview Report, uge 34 (frem til 28. august) 2022:
https://covid19-country-
overviews.ecdc.europa.eu/index.html.
38
Med hensyn til de økonomiske udsigter vil den negative risiko ved en mulig genopblussen af virusudbrud blive
forværret af den øgede økonomiske og politiske usikkerhed forbundet med de nye udfordringer som følge af den
russiske invasion af Ukraine, herunder, og vigtigst af alt, stigningen i energipriserne.
23
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0025.png
SURE (EU SURE Social Bond Framework)
39
.
Sidstnævnte kræver indberetning om tildelingen
af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af SURE.
Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type
støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2.
I juni 2022 var
over 98 % af de 93,3 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og
99 % heraf er allerede brugt.
SURE's offentlige udgifter er fortsat godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling.
En opdeling af de SURE-finansierede offentlige udgifter i støtteberettigede sociale udgifter, som
skitseret i rammen for sociale obligationer, viser, at 97 % bruges til at mindske risikoen for
arbejdsløshed og tab af indkomst. Som illustreret i figur 18, understøtter dette SDG 8
(anstændige jobs og økonomisk vækst). De resterende 3% bruges på sundhedsrelaterede
foranstaltninger, hvilket understøtter SDG 3 (sundhed og trivsel).
Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3.
Der er foretaget skøn over antallet af personer
og virksomheder, der blev støttet under SURE i både 2020, 2021 og 2022. Det estimeres, at
SURE bidrog til at beskytte 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, se afsnit 3.1.
SURE viste sig at have understøttet opsvinget i væksten i 2021 og 2022, se afsnit 3.2.
Medlemsstaterne anslås nu at have sparet i alt 8,5 mia. EUR i rentebetalinger, se afsnit 3.3.
Figur 18: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG
39
EU's ramme for sociale obligationer under SURE definerer en standard, som giver investorerne sikkerhed for, at
de EU-obligationer, der udstedes inden for denne ramme, vedrører projekter, der tjener et reelt socialt formål.
Rammen er derfor i overensstemmelse med ICMA's principper for sociale obligationer, nærmere betegnet i)
udnyttelse af provenu, ii) proces for projektevaluering og -udvælgelse, iii) forvaltning af provenu og iv)
indberetning. Yderligere oplysninger findes på:
eu_sure_social_bond_framework.pdf (europa.eu)
24
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0026.png
SDG 3:
Sundhed og
trivsel
Udgifter til
sundhedsrelaterede
foranstaltninger,
navnlig på
arbejdspladsen
3%
SDG 8:
Anstændi
ge jobs
og
økonomis
k vækst
Udgifter til
nedbringelse af
risiko for
arbejdsløshed
og indkomsttab
97%
25
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0027.png
BILAG: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger
Tabel A1: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)
Første EU-
Anden EU- Tredje EU-
Fjerde EU-
SURE-
SURE-
SURE-
SURE-
udstedelse
udstedelse
udstedelse
udstedelse
Saml
Transaktion:
Transaktion: Transaktion: Transaktion:
et
10.11.2020
24.11.2020
26.01.2021
låneb
20.10.2020
Udbetaling:
Udbetaling: Udbetaling:
Udbetaling:
eløb
27.10.2020
17.11.2020
01.12.2020
02.02.2021
10y 20y
I alt
5y 30y
I alt
15y
7y 30y
I alt
2,0
1,3
0,7
2,0
Femte EU-
Syvende EU- Ottende EU-
Sjette EU-SURE-
% af
SURE-
sure-
SURE-
udstedelse
udstedelse I alt samlet
udstedelse
udstedelse
Gns.
Transaktion:
Transaktion:
Transaktion: Transaktion:
Udbeta anmo
løbetid
23.03.2021
22.03.2022
09.03.2021
18.05.2021
lt
det
Udbetaling:
Udbetaling:
Udbetaling:
Udbetaling:
beløb
30.03.2021
29.03.2021
16.03.2021
25.05.2021
15y
5y 25y
I alt
8y 25.6y
I alt
15y
1,3
0,9
2,2
1,1 0,9
0,3 0,2
0,3 0,2
0,2 0,1
0,5
0,3
0,2
0,1
0,2
1,0
1,0
1,0
0,1 0,1
1,0 1,0
2,0
0,2
5,5 4,5
10,0
3,1 3,4
0,1 0,0
0,2 0,1
0,1 0,0
1,0 0,0
1,0
3,0
3,0
0,3
0,2 0,0
3,5 2,5
6,0
2,9 1,2
0,2
4,0
8,5
0,5
0,4
1,0
0,9
1,0
2,9
9,0
2,4
8,0
1,7
5,0
4,1
13,0
1,9 1,4
8,1 6,0
3,4
14,1
2,2
0,3
6,5
0,1
0,3
0,1
2,6
1,7
4,3
0,7
0,2
4,5
0,0
0,0
0,1
0,7
0,3
1,3
4,5
0,1
0,3
0,1
1,4
1,4
3,9
0,7
1,2
1,2
2,5
1,9
0,8
0,1 0,0
0,2 0,2
0,1 0,1
1,1 0,5
1,5 0,9
0,8
0,1
0,4
0,2
1,6
2,4
1,5
0,5
1,6 0,9
0,2
2,5
0,1
0,5
0,1 0,0
0,1
2,0
0,5
8,2
0,5
1,0
0,6
2,0
0,2
5,3
0,7
2,5
0,3
1,0
0,4
9,7
5,9
3,0
0,6
1,1
100 % 14,7
100 % 15,0
100 % 14,3
100 % 14,7
100 % 10,1
100 % 15,0
100 % 14,5
100 % 14,8
100 % 14,7
100 % 14,6
100 % 14,7
100 % 14,6
87 %
13,3
100 % 14,7
100 % 14,6
100 % 14,9
100 % 14,8
Land
Belgien 8,2
Bulgarie
0,5
n
Kroatien 1,0
Cypern
Tjekkiet
0,6
2,0
Estland 0,2
Grækenl
5,3
and
Ungarn 0,7
Irland
Italien
Letland
Litauen
Malta
Polen
Portugal
Rumænie
n
Slovakiet
Slovenie
n
Spanien
I alt
2,5
27,4
0,3
1,0
0,4
11,2
5,9
3,0
0,6
1,1
21,3
27,4 100 % 14,8
21,3 100 % 14,7
91,2
98 %
14,5
93,3
10,0 7,0
17,0
8,0 6,0
14,0
10,0 4,0
14,0
26
kom (2022) 0483 - Ingen titel
2633988_0028.png
Tabel A2: Nøglestatistikker for EU-SURE-lånoptagelsestransaktioner (EUR)
SURE nr. 8 (marts 2022)
Tranche
Obligationens størrelse
Udbytte
Spænd
Spænd til Bund (basispoint)
Spænd til OAT (basispoint)
Nyudstedelsespræmie
15 år
2,17 mia.
1,199 %
MS-8bps
55,9
4,9
1 basispoints
Samlet investorbehov
35 mia.
Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. Ved nyudstedelsespræmie
forstås den præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende
obligationer forventes at blive handlet inden for på det sekundære marked.
27