kom (2022) 0128 - Ingen titel

Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0128
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2022

COM(2022) 128 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG

BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene

for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet, i henhold

til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672

SURE efter 18 måneder: tredje halvårlige beretning

kom (2022) 0128 - Ingen titel

ESUMÉ

Denne beretning er den tredje halvårlige beretning om det europæiske instrument for

midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).

Resultaterne i de tidligere beretninger bekræftes, og der redegøres for foranstaltningerne og

anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkninger. SURE er et

kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU)

har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres

indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien. SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet

mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale

garantier til EU, så Unionen kunne låne fra markederne på meget gunstige vilkår til finansiering

af SURE-lån.

Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger

Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs, og næsten alle 94 mia. EUR i

finansiel bistand fra SURE er nu blevet udbetalt til 19 medlemsstater.

Som led i EU's første

reaktion på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og

forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR

var til rådighed den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet

garantiaftalerne. Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde

med medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv

måneder, fra oktober 2020 til maj 2021.

Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte

inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne.

Ud over kravene i SURE-forordningen

indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale

obligationer under SURE og bekræfter endnu engang, at SURE's udgifter har været godt afstemt

med FN's mål for bæredygtig udvikling.

Støttemodtagende medlemsstaters fortsatte anvendelse af SURE

Denne beretning bekræfter det tidligere skøn om, at SURE har støttet omkring 31

millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder i 2020.

Dette udgør næsten 30 % af den

samlede beskæftigelse og en fjerdedel af de samlede virksomheder i de støttemodtagende

medlemsstater. Små virksomheder har været de primære modtagere af SURE-støtte. De sektorer,

der modtog mest støtte, var engros- og detailhandel, hotel- og restaurationsvirksomhed og

fremstillingsvirksomhed, selv om mange medlemsstater også støttede yderligere sektorer med

målrettede foranstaltninger.

SURE beskyttede fortsat beskæftigelsen under den ujævne genopretning i 2021 til støtte for

ca. 3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder.

De offentlige udgifter til SURE-

støtteberettigede foranstaltninger afspejler i vid udstrækning fortsat den epidemiologiske

situation. Som afspejling af de efterfølgende pandemibølger viste SURE's samlede offentlige

udgifter i 2021 sig at være 3 mia. EUR højere end forventet på tidspunktet for den tidligere

kom (2022) 0128 - Ingen titel

indberetning i juni 2021. Selv om anvendelsen af arbejdsfordelingsordninger er aftaget siden den

toppede i 2020, var den fortsat betydelig i 2021.

I januar 2022 blev én medlemsstat tildelt yderligere finansiel bistand, mens Rådets

gennemførelsesafgørelse for en anden er blevet ændret, så den omfatter yderligere

foranstaltninger.

Ungarn fik yderligere supplerende støtte på 147 mio. EUR til at udvide

eksisterende foranstaltninger og finansiere en ny foranstaltning. Rådets oprindelige

gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal blev ændret, så den omfatter yderligere tre

foranstaltninger, hvilket giver Portugal mulighed for at absorbere hele beløbet for den finansielle

støtte, der allerede blev tildelt i september 2020.

Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt.

De samlede offentlige

udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 118 mia. EUR.

Dette er langt ud over den samlede finansielle støtte, der ydes (94 mia. EUR), eftersom en række

medlemsstater har brugt eller planlægger at bruge mere på foranstaltninger, der er

støtteberettigede, end den finansielle støtte, der er anmodet om. Dette viser den store relevans af

de foranstaltninger, der er støttet af SURE, set fra medlemsstaternes perspektiv. Over halvdelen

af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger bliver brugt på

arbejdsfordelingsordninger. Den accessoriske karakter af de sundhedsrelaterede udgifter, der kun

udgør 5 % af de samlede udgifter, er endnu en gang blevet bekræftet.

Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af

medlemsstaterne.

Det er stadig meget lavt i én medlemsstat og under nøje overvågning i en

anden. Den store forskel i absorptionsniveauet i Rumænien, som er konstateret i den første og

anden indberetning, hvoraf tre fjerdedele af beløbet er bevilget af Rådet, er stort set uændret. I

Polen lader der til at være en moderat absorptionsforskel på grund af lavere udgifter til SURE-

støtteberettigede foranstaltninger end forventet, mens der ikke blev identificeret nogen i den

nationale indberetning, som blev anvendt i den anden beretning. De samlede udgifter i Polen er

under det beløb, som Rådet har bevilget under SURE, mens det fortsat er over det beløb, der

allerede er udbetalt. Den absorptionsrisiko, der er konstateret i Portugal og Cypern i den anden

beretning, er ikke længere et problem.

En opdateret vurdering af SURE's indvirkning

Denne beretning bekræfter den tidligere beretnings skøn om, at de politiske

støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner mennesker effektivt mod

arbejdsløshed i 2020.

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater

var moderat, til trods for det store fald i den økonomiske vækst, og betydeligt lavere end

forventet. Dette blev opnået ved at fastholde de ansatte i deres virksomhed og opretholde

selvstændig erhvervsvirksomhed. Som en yderligere faktor bidrog SURE også til at forbedre den

generelle tillid i hele EU, hvilket blev bekræftet af en nylig Eurobarometer-undersøgelse, hvor

SURE fik bred opbakning fra EU-borgerne. Som omhandlet i den anden halvårlige beretning

anslås medlemsstaterne desuden at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at

modtage finansiel bistand gennem SURE.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Fremadrettet har beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien støttet en

hurtigere genopretning end efter tidligere kriser.

I 2022 forventes genopretningen at mere

end udligne tabet af BNP, som er opstået under covid-19-krisen, og som i betydelig grad

overstiger den genopretning, der blev set efter den globale finanskrise og krisen i euroområdet,

hvor BNP lå et godt stykke under niveauet før krisen, to år efter de var brudt ud. SURE bidrog

hertil ved at finansiere ordninger, der gjorde det muligt for virksomhederne at fastholde deres

ansatte og kompetencer, samt gøre det lettere for selvstændige at være klar til at genoptage deres

aktiviteter.

Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af

SURE

Der er fortsat stor usikkerhed omkring de økonomiske udsigter i betragtning af

pandemiens uforudsigelige karakter — som SURE blev indført mod — og udviklingen i

den geopolitiske situation i Ukraine.

De fleste EU-medlemsstater undgik at genindføre brede,

strenge inddæmningsforanstaltninger i løbet af vinteren og under omikron-bølgen, selv om visse

sektorer fortsat var særligt berørt af restriktioner. Usikkerheden omkring virus og eventuelle nye

varianter er fortsat høj. Væksten, der var ved at opbygges i 2021, aftog ved årets udgang, og

invasionen af Ukraine har øget den økonomiske usikkerhed.

Politiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne af pandemien blev i stigende grad

rettet mod at lette genopretningen og blev støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Da SURE fastholdes indtil den 31. december 2022, og der stadig er 5,6 mia. EUR til rådighed,

kan der fortsat ydes finansiel støtte inden for rammerne af instrumentet til at håndtere alvorlige

økonomiske forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien.

Oplysninger om nationale revisions- og kontrolsystemer

Denne beretning tager sigte på at undersøge de nationale kontrol- og revisionssystemer,

som indberettes af medlemsstaterne i henhold til SURE-forordningen for at forhindre

misbrug af finansiel bistand fra SURE.

Uafhængigt af Kommissionens kontrolsystemer bør

medlemsstaterne sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt plan, forebygge

uregelmæssigheder og svig og inddrive misbrugte midler i overensstemmelse med SURE-

forordningen og bilaterale låneaftaler. For at sikre at medlemsstaterne har de nødvendige

systemer til at overholde denne forpligtelse, anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at

oplyse om de nationale kontrol- og revisionssystemer, der er relevante for SURE. Denne

beretning sammenfatter de oplysninger, som alle de støttemodtagende medlemsstater har

indberettet.

Den institutionelle struktur i de nationale kontrol- og revisionssystemer varierer meget fra

medlemsstat til medlemsstat.

I næsten alle medlemsstater var de institutioner, der varetager

kontrol og revision af de foranstaltninger, som er støttet af SURE, allerede etableret før covid-

19-pandemien. I én medlemsstat blev der specifikt etableret nye institutioner for de

foranstaltninger, der er støttet af SURE. I en anden medlemsstat blev der kun indført nye

revisions- og kontrolsystemer for én bestemt foranstaltning ud over de eksisterende.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Alle de støttemodtagende medlemsstater har gennemført kontroller for at forhindre

misbrug af finansiel bistand fra SURE.

I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og

revision registreret nogle tilfælde af uregelmæssigheder eller svig. Medlemsstaterne har

rapporteret om lignende former for uregelmæssigheder eller svig, og alle medlemsstaterne har

dokumenteret deres arbejde. 13 medlemsstater gik rettens vej for at inddrive uretmæssigt

anvendte midler. I nogle medlemsstater er der blevet inddrevet midler uden at gå rettens vej.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

NDLEDNING

Denne beretning er den tredje halvårlige beretning om det europæiske instrument for

midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE).

SURE blev skabt af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med

at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien

. Den giver de

anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige vilkår. Der kan

ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR under SURE til at finansiere medlemsstaternes

arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte

arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig

på arbejdspladsen.

Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse.

Den vedtages af Europa-Kommissionen (i

det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning

(EU) 2020/672 (SURE-forordningen)

for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og

Beskæftigelsesudvalget

. Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af september

2022. Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var 7. februar 2022 for

medlemsstaternes indberetninger og 6. marts 2022 for epidemiologiske og økonomiske data

Denne beretning bekræfter endnu engang i januar 2022 de positive vurderinger af SURE,

der er fremlagt i de første to halvårlige beretninger. De vigtigste resultater kan

sammenfattes således:

- Ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at have været

omfattet af SURE i 2020.

- 3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder var omfattet af SURE i 2021 i 13

medlemsstater.

- Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE skønnes at have medvirket

effektivt til at forebygge arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.

- 19 medlemsstater har anmodet om og fået tildelt finansiel støtte under SURE.

SURE følger af Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, som foreslog en europæisk

genforsikringsordning for arbejdsløshedsunderstøttelse for at beskytte de europæiske borgere og mindske presset

på de offentlige finanser i forbindelse med eksterne chok. Efter udbruddet af covid-19-virus i Europa blev den

oprettet på grundlag af Kommissionens forslag af 2. april 2020.

Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte

til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L

159 af 20.5.2020, s. 1) (https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=en).

I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af den finansielle

støtte, herunder udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte

tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-

19-pandemien).

Alle indberetningstabeller blev indledningsvist indsendt inden den 26. januar 2022 og spørgeskemaer inden den

7. februar 2022 (bortset fra Letland, som indsendte spørgeskemaet den 15. februar 2022). Desuden blev der

fremsendt nogle mindre præciseringer af oplysningerne efter denne dato.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Blandt disse har syv medlemsstater fået yderligere supplerende støtte fra Rådet, senest

Ungarn i januar 2022.

Over 94 mia. EUR er blevet tildelt, og næsten 90 mia. EUR er blevet udbetalt.

Over halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af

medlemsstaterne til støtte for arbejdsfordelingsordninger og over 40 % til støtte for

lignende foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for

selvstændige.

5 % er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er "supplerende" i

overensstemmelse med SURE-forordningen.

Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for 17 af de 19 medlemsstater.

Absorptionsniveauet er stadig meget lavt i én medlemsstat og overvåges nøje i en anden

Absorption er ikke længere et problem i de to andre medlemsstater, som blev identificeret

i den tidligere halvårlige beretning.

Alle de støttemodtagende medlemsstater har udført kontrol for at forhindre misbrug af

finansiel bistand fra SURE. I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og

revision registreret tilfælde af uregelmæssigheder eller svig.

Ud over de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige fordele anslås det, at

medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger

Der er stadig over 5 mia. EUR til rådighed under SURE indtil udgangen af 2022, som kan

anvendes til fortsat at håndtere økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-

pandemien.

I forlængelse af disse resultater viser Eurobarometer-undersøgelsen, der blev

offentliggjort i december 2021, at 82 % af europæerne mener, at SURE-lån var en god

idé.

Denne beretning ajourfører oplysningerne i den første af to halvårlige SURE-beretninger

og udvider analysen på nogle områder.

Den dækker den institutionelle udvikling siden den

anden beretnings skæringsdato primo september 2021, herunder ydelse af supplerende finansiel

støtte til Ungarn, og ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal, så den

omfatter yderligere støtteberettigede foranstaltninger med uændret finansiel bistand. Analysen i

de tidligere beretninger er ajourført, navnlig om de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er

omfattet af SURE — baseret på den halvårlige indberetning fra medlemsstaterne i januar 2022

— og om vurderingen af SURE's indvirkning — baseret på de seneste makroøkonomiske tal. Det

bygger på analysen af SURE's dækning af ansatte, selvstændige og virksomheder ved at tage

udviklingen i 2021 i betragtning. En ting, der er vigtig, er, at denne beretning, i

overensstemmelse med SURE-forordningen og i henhold til bilaterale låneaftaler, tager sigte på

Absorption defineres her som det omfang, hvori en medlemsstat anvender den finansiering, den er ydet af Rådet,

til støtteberettigede foranstaltninger. Rumænien har et meget lavt absorptionsniveau, mens Polen er under nøje

overvågning.

Dette tal er det samme som i den anden SURE-beretning, da der ikke har været nogle nye udbetalinger i

mellemtiden.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

at undersøge de nationale kontrol- og revisionssystemer, der er indført i medlemsstaterne for at

forhindre misbrug af finansiel bistand fra SURE.

Beretningen gennemgår den hidtidige anvendelse af SURE-instrumentet og analyserer dets

socioøkonomiske virkninger.

Den er opdelt i seks afsnit. I afsnit I beskrives den finansielle

bistand, der ydes til medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende

tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige

udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE

. I afsnit III opdateres vurderingen af

SURE's indvirkning i forhold til de tidligere beretninger. I afsnit IV undersøges tilstedeværelsen

af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder den fortsatte anvendelse af SURE. I afsnit V

indberettes de nationale kontrol- og revisionssystemer. Endelig indeholder afsnit VI den

relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE,

som er indarbejdet i denne indberetning

NVENDELSEN AF FINANSIEL

STØTTE INDEN FOR RAMMERNE AF

UDBETALTE BELØB OG ANDRE FINANSIELLE ASPEKTER

SURE:

TILDELTE OG

1.1

Oversigt over støttemodtagende medlemsstater og tildelte beløb

Én medlemsstat, der allerede modtog støtte fra SURE, nemlig Ungarn, blev i januar 2022

tildelt yderligere finansiel bistand.

Ungarn anmodede om supplerende støtte på 147 mio. EUR

i december 2021 efter pandemiens genopblussen tidligere på året, hvilket blev ydet af Rådet den

25. januar 2022 på grundlag af et forslag fra Kommissionen den 21. december 2021

. Dette

bringer den samlede ydede finansielle bistand fra SURE op på 94,4 mia. EUR (jf. tabel 1).

Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Cypern

Tjekkiet

Grækenland

Spanien

Kroatien

Italien

Litauen

Letland

Malta

Samlet støtte*

8 197 530 000

511 000 000

603 770 000

2 000 000 000

5 265 000 000

21 324 820 449

1 020 600 000

27 438 486 464

957 260 000

305 200 000

420 817 000

Heraf supplerende

støtte

394 150 000

124 700 000

2 537 000 000

354 950 000

112 500 000

177 185 000

Udbetalt beløb*

8 197 000 000

511 000 000

603 000 000

2 000 000 000

5 265 000 000

21 324 000 000

1 020 000 000

27 438 000 000

957 000 000

305 000 000

420 000 000

Udestående beløb

Afsnit I og II vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-

forordningen.

https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-

framework_en.

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/98 af 25. januar 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1561 om midlertidig støtte til Ungarn i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for

arbejdsløshed i en nødsituation som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 17 af 26.1.2022, s. 42).

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Polen

11 236 693 087

8 236 000 000

3 000 000 000

Portugal

5 934 462 488

5 411 000 000

523 000 000

Rumænien

4 099 244 587

3 000 000 000

1 099 000 000

Slovenien

1 113 670 000

1 113 000 000

Slovakiet

630 883 600

630 000 000

Ungarn

651 470 000

147 140 000

504 000 000

147 000 000

Irland

2 473 887 900

2 473 000 000

Estland

230 000 000

I alt

94 414 795 575

3 847 625 000

89 637 000 000

4 769 000 000

*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle grunde.

1.2 Udbetalinger, udestående beløb og gældende tilbagebetalingsplan

I februar 2022 var der blevet udbetalt næsten 90 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE til

19 medlemsstater

(jf. tabel 1). Dette svarer til 95 % af den samlede finansielle støtte fra SURE,

som Rådet yder til medlemsstaterne. Ud over den seneste supplerende støtte til Ungarn er der

fortsat et relativt lille beløb, der skal udbetales, som enten er blevet forsinket efter anmodning af

de berørte medlemsstater, eller indtil absorptionen af midlerne er sikret. Det samlede resterende

beløb til udbetaling udgør mindre end 5 mia. EUR. Yderligere oplysninger om SURE-

transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A1 i bilaget.

Den samlede tilbagebetalingsplan for udestående lån under SURE fremgår nedenfor.

Tabel

2 viser for hvert år det samlede beløb af hovedstolen, der skal tilbagebetales, samt renter.

Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år.

Dette er tæt på

det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser.

Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE

Kalenderår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

Hovedstol

Renter

35 480 000

111 110 000

122 500 000

104 500 000

97 500 000

SURE i alt

35 480 000

111 110 000

122 500 000

8 122 500 000

122 500 000

10 122 500 000

8 259 500 000

10 122 500 000

122 500 000

8 622 500 000

9 122 500 000

104 500 000

7 104 500 000

97 500 000

8 000 000 000

10 000 000 000

8 137 000 000

10 000 000 000

8 500 000 000

9 000 000 000

7 000 000 000

kom (2022) 0128 - Ingen titel

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

I alt

5 000 000 000

6 000 000 000

10 000 000 000

89 637 000 000

97 500 000

75 000 000

30 000 000

3 029 590 000

97 500 000

5 097 500 000

6 075 000 000

30 000 000

10 030 000 000

92 666 590 000

kom (2022) 0128 - Ingen titel

II.

NVENDELSEN

SURE-

INSTRUMENTET

OFFENTLIGE UDGIFTER OG NATIONALE

FORANSTALTNINGER OMFATTET AF

SURE

I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt

sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettiget

til støtte fra SURE, og arten af de nationale foranstaltninger. Den viser også antallet af ansatte og

virksomheder, der støttes af SURE.

2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE

2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger

Halvårlige indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge

den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE

Den

krævede indberetning omfatter fordelingen af offentlige udgifter på tværs af foranstaltninger, der

er omfattet af SURE (og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf.

afsnit 2.3). Denne indberetning er foretaget ad fire omgange: i august 2020 ("oprindelig

indberetning"), i januar-februar 2021 ("første indberetning"), i juni 2021 ("anden indberetning")

og januar 2022 ("seneste indberetning"). Oplysningerne præsenteres

som indberettet af

medlemsstaterne

om foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE. Nogle medlemsstater

har suppleret SURE-støtten med national finansiering eller EU's strukturfonde, så udgifterne kan

overstige det beløb, der støttes af SURE. Indberetningen gør det lettere at måle absorptionen af

den finansielle bistand under SURE i forhold til det beløb, som Rådet har bevilget.

Næsten alle de samlede planlagte udgifter under SURE er nu afholdt.

SURE-forordningen

giver mulighed for at anvende finansiel støtte til planlagte stigninger i de offentlige udgifter til

foranstaltninger, der er omfattet af SURE. 98 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til

støtteberettigede foranstaltninger var allerede afholdt ved udgangen af 2021

. I juni 2020 lå

andelen af planlagte udgifter på 54 % (ifølge den oprindelige indberetning). I juni 2021 (på

tidspunktet for den anden indberetning) var denne andel faldet til 10 %. De resterende planlagte

udgifter er nu kun 2 % (jf. figur 2), og mange foranstaltninger er nu afsluttet.

Irland og Estland ansøgte kun om SURE for afholdte offentlige udgifter som sådan, og indberetningen er derfor

forblevet uændret siden marts 2021.

De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: nationale

arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger og efter omstændighederne til støtte for relevante

sundhedsrelaterede foranstaltninger. Nogle medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af

SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere

disse foranstaltninger, som allerede har oversteget det bevilgede beløb. De samlede udgifter til SURE-

støtteberettigede foranstaltninger er således højere end vist her.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Figur 1: Indberettede offentlige udgifter

Figur 2: Månedlig udvikling i afholdte og

planlagte offentlige udgifter under SURE

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning (januar 2022).

Bemærk: Estland ansøgte om SURE-støtte i februar 2021

og er derfor kun medtaget fra juni 2021 og frem.

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning (januar

2022).

De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at

nå op på 118 mia. EUR ud over den samlede finansielle støtte, der ydes under SURE.

Dette

beløb er forblevet forholdsvis stabilt siden den forrige beretning, hvor det forventedes at være

115 mia. EUR (figur 1). Dette er større end det samlede beløb, der ydes under SURE (94 mia.

EUR), fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på støtteberettigede

foranstaltninger end den finansielle støtte, de har anmodet om og fået tildelt

. Dette understreger

yderligere den fortsatte relevans af SURE's anvendelsesområde for medlemsstaterne.

SURE's samlede offentlige udgifter i 2021 viste sig at være 3 mia. EUR højere end forventet

på tidspunktet for den tidligere indberetning i juni 2021.

Der var imidlertid uensartede

indberetninger på tværs af landene, idet syv medlemsstater indberettede lavere beløb for 2021

end forventet. Ni medlemsstater, sammenlignet med tre tidligere, planlægger nu udgifter i 2022

for i alt 2,6 mia. EUR.

De offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger afspejler i vid

udstrækning fortsat den epidemiologiske situation.

Efter strenge foranstaltninger i første

halvdel af 2021 i hele Europa faldt udgifterne til månedlige lavpunkter ved udgangen af

sommeren 2021, da der var kommet gang i vaccinationskampagnerne, og medlemsstaterne gik

væk fra at anvende generelle restriktioner til at håndtere pandemien (jf. figur 2). Der var en lille

stigning i de offentlige udgifter ved udgangen af 2021, da følgerne af omikron-varianten førte til

genindførelsen af visse foranstaltninger.

For Spanien, Italien og Polen skyldes dette også koncentrationsgrænsen (på 60 % af det maksimale beløb på

100 mia. EUR), der gælder for de tre største støttemodtagende medlemsstater.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

2.1.2 Absorption af midler

Absorptionsniveauet for finansiel bistand fra SURE er højt for langt størstedelen af

medlemsstaterne.

Nu hvor næsten alle offentlige udgifter er blevet gennemført, har 17 ud af 19

medlemsstater allerede brugt mindst den samlede finansielle støtte, de fik tildelt til

støtteberettigede foranstaltninger (jf. figur 3). 13 af disse har brugt eller har planer om at bruge

mere end det tildelte beløb, herunder ved at finansiere resten nationalt.

I én medlemsstat er absorptionsniveauet for midler potentielt lavere end anført i den anden

beretning.

I modsætning til den tidligere beretning af 22. september 2021 har Polen nu

indberettet lavere samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er fastsat i Rådets

respektive gennemførelsesafgørelser, end det beløb, som Rådet har bevilget. Denne forskel er

opstået som følge af datarevisioner (pga. en tidsforskydning i indberetningen af

gennemførelsesdata) for visse foranstaltninger og kan tilskrives en kraftigere genopretning af

økonomien end forventet. Det beløb, der allerede er udbetalt (8,2 mia. EUR), er imidlertid stadig

under de samlede offentlige udgifter, som er indberettet af Polen (10,3 mia. EUR).

Kommissionen har indledt drøftelser med de nationale myndigheder om eventuelle løsninger,

herunder udskydelse af udbetalingen af de resterende midler.

I Rumænien er forskellen i absorptionsniveauet, som blev konstateret i den første og anden

indberetning, fortsat stor

(næsten to tredjedele af det udbetalte beløb). Denne forskel skyldes

en svagere indvirkning af pandemien på den rumænske økonomi og en kraftigere genopretning

end forventet. De nationale myndigheder har foreslået at medtage yderligere foranstaltninger (der

er berettigede til SURE) for at mindske denne forskel. Den tekniske dialog med Kommissionen

er i gang.

Absorption vil ikke længere være et problem i to medlemsstater, hvor der i den anden

halvårlige beretning er konstateret en forskel i absorptionsniveauet.

Den tidligere beretning

viste henholdsvis en moderat og en mindre forskel i udgifterne til de foranstaltninger, der var

medtaget i Rådets gennemførelsesafgørelse og det samlede beløb ydet under SURE i Portugal og

Cypern. Begge lande indberetter nu de faktiske udgifter ud over det bevilgede beløb som følge af

vedtagelsen af nye støtteberettigede foranstaltninger i Portugal og som følge af udvidelsen af

foranstaltninger i Cypern.

Rådets oprindelige gennemførelsesafgørelse vedrørende Portugal blev ændret i januar

2022, så den omfatter yderligere støtteberettigede foranstaltninger.

For at absorbere hele det

beløb, der er tildelt i 2020, har ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse medført yderligere

tre støtteberettigede foranstaltninger, som allerede er gennemført og berettiget til at skulle

kom (2022) 0128 - Ingen titel

finansieres under SURE

. Ændringen af Rådets gennemførelsesafgørelse blev godkendt af

Rådet den 25. januar 2022 på grundlag af et forslag fra Kommissionen den 4. januar 2022

Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede

foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: Offentlige udgifter refererer til de indberettede udgifter uden justering for koncentrationsgrænsen for de

foranstaltninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser, med fradrag af de europæiske struktur- og

investeringsfonde (ESI-fondene). Nogle medlemsstater (Estland og Slovenien) har indstillet indberetningen af

SURE-støtteberettigede foranstaltninger, da de ikke længere anvender finansiel bistand fra SURE til at finansiere

disse foranstaltninger, som allerede har oversteget det bevilgede beløb.

2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger

støttet af SURE

Over halvdelen af de samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede

foranstaltninger er blevet tildelt til støtte for arbejdsfordelingsordninger.

52 % af de

samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er blevet tildelt til støtte

for arbejdsfordelingsordninger, som er finansieret af 16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet

af SURE. Yderligere 32 % er afsat til "lignende foranstaltninger" for selvstændige

. 9 % var

afsat til løntilskudsordninger, mens 2 % af de samlede udgifterne går til "andre" lignende

foranstaltninger til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst

. Ni

De yderligere foranstaltninger omfatter: en støtteordning for selvstændige, arbejdstagere uden adgang til andre

mekanismer til social beskyttelse og ledere, hvis indkomst er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-pandemien, en

social støtteordning for kunstnere, forfattere, teknikere og andre fagfolk inden for kunst og ansættelse af

yderligere sundhedspersonale samt overarbejde i det nationale sundhedsvæsen.

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/99 af 25. januar 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU)

2020/1354 om midlertidig støtte til Portugal i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene

for arbejdsløshed i en nødsituation som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 17 af 26.1.2022, s. 47).

Dette er baseret på Kommissionens analyse, der kategoriserer de foranstaltninger, som medlemsstaterne har

indberettet, efter type.

Løntilskudsordninger er jobfastholdelsesordninger, der ligner arbejdsfordelingsordninger, men adskiller sig ved,

at betalingerne ikke beregnes i form af timer (ikke udført), men snarere svarer til et engangsbeløb eller en andel

af den samlede løn.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

medlemsstater anvendte kun finansiel støtte fra SURE til arbejdsmarkedsforanstaltninger (jf.

figur 4).

De sundhedsrelaterede udgifters accessoriske karakter bekræftes.

Kun 5 % af de samlede

udgifter er blevet brugt eller var planlagt at blive brugt på sundhedsrelaterede foranstaltninger.

10 ud af 19 medlemsstater gjorde ikke brug af SURE-støtten til finansiering af

sundhedsrelaterede foranstaltninger.

Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: Se SURE's beretning fra marts 2021 for yderligere oplysninger om Ungarns sundhedsrelaterede udgifter.

Ungarn ansøgte om supplerende støtte til at udvide eksisterende foranstaltninger og

finansiere en ny foranstaltning.

Lånet vil hjælpe Ungarn med at dække omkostningerne til en

ny indkomststøtteordning for selvstændige og til en forlængelse af skattefritagelserne for

virksomheder for at bevare arbejdspladser, som er indført som reaktion på covid-19-pandemien.

Den nye midlertidige ordning henvender sig til iværksættere uden ansatte, som ikke er berettiget

til løntilskud i henhold til den sektorspecifikke løntilskudsordning, og som er beskæftiget i

sektorer, der er berørt af nedlukningsforanstaltninger. De kan modtage en engangsbetaling

svarende til den garanterede månedlige mindsteløn på betingelse af, at de opretholder deres

aktiviteter i mindst to måneder efter nødsituationens forventede ophør. Resten af støtten ydes til

en forlængelse af skattefritagelserne (således at arbejdsgiveren er fritaget for at indbetale

socialsikringsbidrag, uddannelsesafgift, skat for mindre virksomheder samt engangsskat for små

skatteydere) for de sektorer, der er hårdest ramt af pandemien.

2.3 SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder

SURE skønnes at have støttet omkring 31 millioner mennesker og 2,5 millioner

virksomheder i 2020.

Indberetningen fra medlemsstaterne i januar 2021 bekræfter tallene i den

kom (2022) 0128 - Ingen titel

anden beretning om SURE.

Dette udgør næsten

30 % af den samlede beskæftigelse

og en fjerdedel

af virksomhederne i de støttemodtagende medlemsstater

Den anslåede beskæftigelse består af ca.

22,25 millioner ansatte og 8,75 millioner selvstændige erhvervsdrivende. Figur 5 og 6 viser en

opdeling af SURE's dækning pr. medlemsstat. Disse skøn omfatter ikke personer, der blev støttet

af sundhedsrelaterede foranstaltninger inden for rammerne af SURE og kan derfor betragtes som

konservative

Små virksomheder har været de primære modtagere af SURE-støtte.

Pandemien

forårsagede et skift, idet arbejdsfordelingsordninger gik fra primært at blive benyttet af store

virksomheder før covid-19 til primært at blive benyttet af små virksomheder under pandemien,

da ordningerne primært blev anvendt af servicesektoren (hovedsagelig hoteller og restauranter)

og detailsektoren snarere end fremstillingssektoren

. Langt størstedelen af de virksomheder, der

var omfattet af SURE, var små virksomheder (figur 6). Støtten gik primært til virksomheder i

servicesektoren, selv om fremstillingssektoren stadig fik betydelig støtte (det skønnes at udgøre

omkring en tredjedel af SURE's udgifter). Sektorerne med de største udgifter var i) engros- og

detailhandel, ii) hotel- og restaurationsvirksomhed samt iii) fremstillingsvirksomhed (jf. figur 7).

Mange medlemsstater har i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser fastsat støtte til

yderligere sektor såsom kultursektoren med målrettede foranstaltninger.

Figur 5: Arbejdstagere dækket af SURE i

2020 (% af den samlede beskæftigelse)

Figur 6: Virksomheder dækket af SURE i

2020 efter størrelse (% af virksomheder i

alt)

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: Tallene for dækning og

den

samlede

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke

Dette svarer til personer og virksomheder, der på et tidspunkt var omfattet af arbejdsfordelingsordninger eller

lignende foranstaltninger støttet af SURE. Nævnerne er baseret på medlemsstaternes indberetningstabeller. Det

samlede antal virksomheder omfatter virksomheder med mindst én ansat.

Desuden var der i nogle medlemsstater et betydeligt overlap mellem støttemodtagerne på tværs af forskellige

foranstaltninger, der ikke kunne justeres hensigtsmæssigt for. I sådanne tilfælde blev medlemsstaterne bedt om

kun at indberette dækningen af de(n) største foranstaltning(er) for at undgå dobbelttælling. Derfor kan den reelle

dækning være endnu højere.

Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy

developments.

https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en.

Yderligere drøftelser findes i

den anden SURE-beretning.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

beskæftigelse er indberettet af medlemsstaterne.

virksomheder uden ansatte. Fordelingen af

virksomheder antages at gælde for dækningen i 2020.

Polen

Ungarn

indberettede

ikke

virksomhedsstørrelser. Små virksomheder er dem

med under 50 ansatte, mellemstore virksomheder er

dem med 50-250 ansatte og store virksomheder er

dem, der har over 250 ansatte.

Figur 7: SURE's sektordækning

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: Medlemsstaterne indberetter de tre sektorer, der modtog mest støtte fra SURE, samt andelen af udgifter,

der går til disse sektorer. Figuren viser den gennemsnitlige andel af udgifter i medlemsstaterne i hver sektor. Når en

sektor ikke nævnes, antager vi, at en lige stor andel af de resterende udgifter går til den. Seks medlemsstater

indberetter ikke andelen af udgifter, der går til de tre vigtigste sektorer. Vi går ud fra, at den største sektor får 50 %,

den andenstørste 30 % og den tredjestørste 20 % af de samlede udgifter. Disse tal svarer til gennemsnittene i de

medlemsstater, der indberettede andelen af udgifter.

SURE beskyttede fortsat beskæftigelsen under den ujævne genopretning i 2021 til støtte for

ca. 3 millioner mennesker og over 400 000 virksomheder.

Dette omfatter næsten 2,5 millioner

ansatte og mere end 600 000 selvstændige, svarende til mere end 6 % af den samlede

beskæftigelse og over 10 % af virksomhederne i de 13 støttemodtagende medlemsstater, som

fortsat anvendte SURE i 2021 (figur 8 og 9)

. De efterfølgende pandemibølger krævede, at

Medlemsstater, der har brugt al deres finansielle bistand fra SURE i 2020, er ikke medtaget her: Tjekkiet,

Estland, Spanien, Irland, Kroatien og Slovenien. Mange af disse medlemsstater videreførte eller tilpassede

imidlertid deres respektive foranstaltninger og finansierede dem gennem andre kilder. Dette skøn er baseret på

ufuldstændige indberetninger, da nogle medlemsstater (Italien og Ungarn) ikke indberettede dækningsdata for

2021.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

mange medlemsstater genindførte økonomiske støtteforanstaltninger i forskellige faser i løbet af

2021. Selv om de økonomiske konsekvenser af disse bølger var mindre end ved den første bølge,

var nogle medlemsstater og sektorer mere berørte end andre. Indvirkningen på beskæftigelsen

blev afbødet af foranstaltninger støttet af SURE, herunder den yderligere supplerende støtte til

håndtering af den anden bølge i begyndelsen af 2021.

Figur 8: Arbejdstagere dækket af SURE i

2021 (% af den samlede beskæftigelse)

Figur 9: Virksomheder dækket af SURE i

2021 (% af virksomheder i alt)

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: Medlemsstater, der havde brugt den finansielle

bistand fra SURE ved udgangen af 2020, er ikke vist. Ikke

relevant henviser til medlemsstater (Italien og Ungarn),

som ikke indberettede dækning for 2021.

Kilde:

Medlemsstaternes indberetning

Bemærk: De samlede virksomheder omfatter ikke

virksomheder uden ansatte. Ikke relevant henviser til

medlemsstater (Italien og Ungarn), som ikke

indberettede dækning for 2021.

Selv om anvendelsen af arbejdsfordeling aftog over tid, var støtten fortsat betydelig i 2021.

Selv om arbejdsfordelingsordningerne, der toppede i løbet af den første pandemibølge i marts-

april 2020, nåede ukendte højder, fortsatte et betydeligt antal arbejdstagere med at modtage støtte

fra arbejdsfordelingsordningerne (eller lignende jobfastholdelsesordninger), navnlig i første

halvdel af 2021. SURE-udgifterne følger nøje andelen af ansatte, der er omfattet af

arbejdsfordelingsordninger (figur 10). Det gradvise fald i brug af støtte til

arbejdsfordelingsordninger afspejler den vedvarende økonomiske genopretning, der understøttes

af den vellykkede udrulning af vaccinationskampagnerne. Desværre giver manglen på data efter

september 2021 for langt størstedelen af landene endnu ikke mulighed for at måle den mulige

indvirkning

forekomsten

omikron-varianten

SARS-CoV-2-virus

på

arbejdsfordelingsordningerne.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Figur 10: Andelen af ansatte, der modtager støtte fra arbejdsfordelingsordningerne og

ligestillede ordninger

Kilde:

EMCO-SPC monitoring report on the employment and social situation following the COVID-19 outbreak

(Winter 2022).

Bemærk: Oplysninger om antallet af ansatte, der er omfattet, er ikke tilgængelige for Tjekkiet. Delvise oplysninger,

der er til rådighed efter juni 2021: oplysninger om ansatte, der er omfattet, er ikke tilgængelige for Italien efter juni

og for Belgien efter august.

Kvinders og unges deltagelse i arbejdsfordelingsordninger steg under covid-19-krisen.

Dette er baseret på den anden beretning (offentliggjort i september 2021), uden tilgængelige

opdateringer. Dette afspejler primært ændringen i sektorsammensætningen af støtten fra

fremstillings- og byggesektoren til servicesektoren og detailsektoren, dvs. sektorer med en

relativt højere andel af kvinder og unge i beskæftigelse

. Mens andelen af kvinder steg til

omkring halvdelen af de beskæftigede på arbejdsfordelingsordninger, var andelen af unge stadig

begrænset.

III.

ORELØBIG ANALYSE AF VIRKNINGEN AF

SURE

I dette afsnit ajourføres analysen i de tidligere halvårlige SURE-beretninger om SURE's

indvirkning på beskæftigelsen og de offentlige finanser, også ved hjælp af resultaterne fra

Eurobarometer-undersøgelsen.

3.1 Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden

Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy

developments.

https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en.

I Italien og Belgien blev

andelen af kvinder, der var involveret i ordningerne, i gennemsnit fordoblet efter marts 2020, mens andelen af

unge arbejdstagere steg fra 1,6 % til 5,7 % i Italien og fra 6,7 % til 7,6 % i Belgien. Andelen af kvinder og unge

arbejdstagere, der arbejder under arbejdsfordelingsordninger, var også høj i Letland, Rumænien, Portugal og

Estland.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i

de støttemodtagende medlemsstater.

Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at

bevare beskæftigelsen af arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed

beskytte arbejdsindkomsterne ("fastholdelse af arbejdspladsers" effekt på indvirkningen). Det

fremmer desuden en hurtig genopretning, når pandemien aftager, eftersom virksomhederne har

fastholdt deres medarbejdere og kompetencer, og de selvstændige er klar til at genoptage deres

aktivitet ("rebound effekt" efter virkning). Den vurdering, der præsenteres her, fokuserer på

forholdet mellem output og arbejdsløshed siden pandemiens begyndelse. Resultaterne er

informative, men tallene bør fortolkes med forsigtighed af metodologiske årsager. For det første

er det vanskeligt at udforme et "kontrafaktisk" scenario for arbejdsmarkedsresultater uden

SURE. For det andet påvirkes output-beskæftigelsesforholdet af en lang række faktorer, herunder

SURE. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet afskrækket

fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af økonomien.

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var betydeligt

lavere end forventet.

De hurtige og betydelige politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020

for at imødegå covid-19-krisen, afbødede indvirkningen af det faldende output på

arbejdsløsheden sammenlignet med den forventede reaktion fra arbejdsløsheden på BNP, der

tidligere er set (jf. figur 11)

. Stigningen i arbejdsløsheden var i de fleste lande lavere end

forventet

. Disse resultater bekræfter de tidligere resultater, der blev fremlagt i den første og den

anden halvårlige SURE-beretning

De vedtagne politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner

mennesker effektivt mod arbejdsløshed i 2020 i de medlemsstater, der modtager støtte fra

SURE

Dette tal er bekræftet af den anden beretning. Som deri nævnt kan den lavere stigning i

arbejdsløsheden end forventet delvis tilskrives den udbredte anvendelse af

arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, navnlig i de medlemsstater, der nyder

godt af SURE-instrumentet. Jo højere beløb på landeniveau, der blev modtaget via SURE i 2020,

desto mere moderat var stigningen i arbejdsløsheden, selv om nogle ikke-støttemodtagende

medlemsstater formåede at udnytte deres gode finansieringsbetingelser til at gennemføre

omfattende arbejdsfordelingsordninger (figur 12). Disse arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig

arbejdsfordelingsordninger, skønnes sammen med andre politiske reaktioner på pandemien at

Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur

som "Okuns lov". Ifølge Okuns lov, der er en empirisk "tommelfingerregel" snarere end en teoretisk funderet

lov, resulterer et fald i væksten i output på 2-3 % i en stigning på et procentpoint i arbejdsløsheden (jf. A.M.

Okun, "Potential GNP: Its measurement and signiﬁcance", Proceedings of the Business and Economic Statistics

Section, American Statistical Association, 1962).

I Italien, Grækenland og Polen faldt arbejdsløsheden endda i 2020.

Vores vigtigste resultater gør sig også gældende, når ændringen i arbejdsløsheden erstattes af ændringen i

beskæftigelsen (dvs. beskæftigelse i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder). Denne specifikation er

en måde at korrigere ændringerne i arbejdsstyrken på, hvilket påvirker arbejdsløshedsindikatorerne. Yderligere

oplysninger findes i Europa-Kommissionen (2021)

Quarterly Report on the Euro Area,

afsnit III,

vol. 20, nr. 2.

Kroatien er ikke medtaget, da oplysningerne ikke var tilgængelige.

Det betyder, at samtidig med at 31 millioner mennesker var omfattet af SURE, anslås det, at 1,5 millioner ville

være blevet arbejdsløse, hvis der ikke var blevet ydet politisk støtte.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

have reduceret arbejdsløsheden i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, med ca.

1 procentpoint sammenlignet med den forventede stigning i arbejdsløsheden. Det svarer til ca.

1,5 millioner mennesker, der undgik arbejdsløshed under udbruddet af covid-19 i de

medlemsstater, der modtager støtte fra SURE

Figur 11: Faktiske og forventede ændringer

i arbejdsløsheden pr. medlemsstat, der

modtager støtte fra SURE i 2020

Figur 12: Forholdet mellem ændringen i

arbejdsløshedsprocenten og den udbetalte

SURE-finansiering i 2020

Kilde:

Ameco og egne beregninger.

Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i

arbejdsløsheden svarer til forudsigelsen fra en

landespecifik regressionsmodel for perioden 1999-2019.

Analysen er baseret på Okuns lov, hvor den afhængige

variabel er ændringen i arbejdsløsheden, og den

uafhængige variabel er realvæksten i BNP. Den faktiske

ændring i arbejdsløshedsprocenten kommer fra COM

AF 2021.

Kilde:

Ameco og egne beregninger.

Bemærk: Y-akse: Den forventede ændring i

arbejdsløshedsprocenten

stammer

fra

den

landespecifikke regressionsmodel, der er forklaret i

noten til figur 11.

Beskyttelsen af beskæftigelsen i de første to år af pandemien har støttet en hurtigere

genopretning end under tidligere kriser.

For det første er både BNP og arbejdsløsheden nu

tættere på samme niveau som før krisen i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE i

2021, sammenlignet med samme tid efter den globale finanskrise og krisen i euroområdet (jf.

figur 13). Dette skete til trods for de efterfølgende pandemibølger, som krævede genindførelse af

restriktioner i løbet af året. Den fortsatte genopretning af beskæftigelsessituationen fik

arbejdsløshedsprocenten til at dale til et rekordlavt niveau på 6,4 % i EU, hvilket er lavere, end

den var før pandemien. Det samlede antal arbejdstimer er steget, hvilket i vid udstrækning

afspejler en yderligere reduktion i anvendelsen af jobfastholdelsesordninger, selv om antallet

Resultatet er baseret på regressionsmodellen i figur 11. Det antages, at den faktiske og forventede arbejdsstyrke

er den samme.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

stadig var 1 % lavere end før pandemien. For det andet viser vinterprognosen

, at den

økonomiske vækst vil fortsætte i 2022 og i væsentlig grad overstige den genopretning, der blev

set på samme tidspunkt efter tidligere kriser, hvor BNP lå et godt stykke under niveauet før

krisen

. Dette tyder på, at fastholdelsen af den arbejdskraft, der er til rådighed i forbindelse med

virksomheder via arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, har bidraget til den

hurtige genopretning trods den udfordrende epidemiologiske situation.

Figur 13: Historisk sammenligning af genopretningen af BNP og ledigheden efter en krise

Kilde:

Ameco (ved hjælp af Kommissionens efterårsprognose 2021), Eurostat

Bemærk: Samlet BNP og gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, er

vist. Periode t-1 henviser til året før de pågældende kriser, dvs. at t+2 for covid-19-krisen henviser til 2022. t=2009

for den globale finanskrise, t=2012 for gældskrisen i euroområdet.

De kanaler, der forklarer, hvordan SURE faciliterede en mildere stigning i

arbejdsløsheden i 2020 og en hurtigere genopretning, drøftes indgående i den første

halvårlige beretning om SURE.

Disse omfatter forbedring af den generelle tillid i hele EU,

støtte til og tilskyndelse til anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes

mulighed for at bruge mere på beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Data

fra ad hoc-undersøgelsen i den første beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de

støttemodtagende medlemsstaters beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller

ændre en eksisterende ordning, hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere

ambitiøse med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog

også til, at medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til

formål at fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig

Denne analyse er baseret på Kommissionens vinterprognose 2022, hvis skæringsdato var 1. februar. Derfor har

prognosen ikke medtaget udviklingen i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Genopretningen har imidlertid været ujævn. Beskæftigelsen i kontaktintensive sektorer har tegnet sig for

størstedelen af væksten, mens beskæftigelsen i fremstillingssektoren har været stagnerende.

Beskæftigelsesniveauet for lavtuddannede arbejdstagere halter fortsat efter, hvilket afspejler, at genopretningen

har været ujævn.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

større låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som

EU havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering. Tillidseffekten er nærmere illustreret

af de seneste resultater fra Eurobarometer-undersøgelsen nedenfor.

SURE har fået bred opbakning fra EU-borgerne.

I forbindelse med Eurobarometer-

undersøgelsen, der blev offentliggjort i december 2021, blev respondenter i euroområdet spurgt,

hvorvidt de syntes, at SURE-lån var en god idé i forhold til at bevare arbejdspladser, hvortil

82 % svarede ja

. Denne positive holdning til SURE gælder både i støttemodtagende lande og

tredjelande (jf. figur 14), hvilket bekræfter, at instrumentet er vellykket både med hensyn til

støtte for fastholdelse af arbejdspladser og forbedring af tilliden til EU.

Figur 14: EU-borgernes holdning til, hvorvidt SURE-lån var en god idé (% af samlede

svar)

Kilde:

Eurobarometer-undersøgelse offentliggjort i december 2021 og gennemført i landene i euroområdet i oktober

og november 2021. Se fodnote 25.

3.2 Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser

Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage

finansiel bistand gennem SURE.

Dette beløb er baseret på de første syv udstedelser af SURE

indtil udbetalingen den 25. maj 2021, som var den sidste udbetaling før denne beretnings

skæringsdato

. De anslåede rentebesparelser vil derfor sandsynligvis stige med de endelige

udbetalinger

. Disse besparelser blev genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere

Helt konkret blev respondenterne spurgt: "Hvad mener du om EU's seneste finansielle støtte til EU-

medlemsstater for at overvinde covid-19-krisen? Synes du, det var en god eller en dårlig idé at yde …

lån for at

hjælpe

interesserede

medlemsstater

med

bevare

arbejdspladser?"

Jf.

https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2289.

Dette tal er det samme som i den anden SURE-beretning, da der ikke har været nogle nye udbetalinger i perioden

mellem udsendelsen af denne beretning og den anden beretning.

Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye nødinstrumenter, herunder SURE, kan

have haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af

statsobligationer.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

rentesatser end dem, de ville have betalt, hvis de selv havde udstedt statsobligationer, og dette

over en gennemsnitlig periode på næsten 15 år. Dette skyldes EU's AAA-kreditvurdering og

SURE-obligationernes likviditet

. De største besparelser blev observeret i medlemsstater med

lavere kreditvurdering.

IV. D

EN FORTSATTE TILSTEDEVÆRELSE AF DE USÆDVANLIGE OMSTÆNDIGHEDER

SOM

BEGRUNDER ANVENDELSEN AF

SURE-

FORORDNINGEN

Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, der

begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen

fleste

EU-medlemsstater

undgik

genindføre

brede,

strenge

inddæmningsforanstaltninger i løbet af vinteren, men usikkerheden omkring virussen er

fortsat høj.

Den hurtige spredning af omikron-varianten i løbet af vinteren viste, hvor hurtigt

pandemiens forløb kan ændre sig. På trods af en lavere risiko for alvorlig sygdom og død end

tidligere SARS-CoV-2-varianter har den hurtigere smittespredning med omikron resulteret i et

stigende antal hospitalsindlæggelser og øget pres på sundhedsvæsenet overalt i verden og kan

forårsage betydelig sygelighed, navnlig hos sårbare populationer

. Selv om de fleste

medlemsstater ikke genindførte nedlukning i fuldt omfang, var visse sektorer fortsat særligt

berørt af restriktioner ved udgangen af 2021 og i begyndelsen af 2022. Pr. 6. marts 2022 var den

samlede epidemiologiske situation i EU/EØS ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af

og Kontrol med Sygdomme (ECDC) kendetegnet ved en høj, men generelt faldende indberetning

af tilfælde

. Selv om omikron-bølgen har toppet i de fleste lande, fortsætter smitten med at stige

blandt ældre, og der forventes en stigende dødelighed i ti lande pr. 6. marts. ECDC bemærkede,

at den epidemiologiske situation var foruroligende eller yderst foruroligende i 15 EU-/EØS-

lande. Der er fortsat forskelle på tværs af landene, og fortolkningen af udviklingen i

overvågningsdata er nu en udfordring på grund af forskellige og hurtigt skiftende testordninger i

medlemsstaterne

Væksten, der var begyndt at stige igen i 2021, aftog ved årets udgang.

Efter den europæiske

økonomi i sommeren 2021 var nået op på et produktionsniveau svarende til niveauet før

pandemien, mistede den noget af sin fremdrift som følge af de stigende smittetal forårsaget af

omikron-varianten, høje energipriser og fortsatte forsyningsforstyrrelser. Selv om visse

restriktioner er blevet genindført, har de generelt være mildere eller mere målrettede end under

Tabel 4 i den anden halvårlige SURE-beretning viser en opdeling af rentebesparelserne pr. medlemsstat.

Yderligere oplysninger om metoden findes i afsnit III i Quarterly Report on the Euro Area, vol. 20, nr. 2 (2021).

Artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen. Under alle omstændigheder udløber instrumentets rådighedsperiode, i

hvilken Rådet kan vedtage en gennemførelsesafgørelse, den 31. december 2022 i henhold til artikel 12, stk. 3, i

SURE-forordningen. Efter denne dato kan Rådet forlænge denne støtte hver sjette måned (hvis der stadig er

finansielle ressourcer til rådighed), jf. artikel 12, stk. 4.

Jf. Verdenssundhedsorganisationen:

https://www.who.int/publications/m/item/enhancing-readiness-for-omicron-

(b.1.1.529)-technical-brief-and-priority-actions-for-member-states.

Jf. ECDC Country Overview Report, uge 9 2022:

https://covid19-country-overviews.ecdc.europa.eu/index.html.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

tidligere bølger. Ifølge Kommissionens vinterprognose (der blev offentliggjort før invasionen af

Ukraine) forventedes væksten at stige i andet kvartal og forblive robust i løbet af

prognoseperioden, hvilket ville føre til en stigning i EU's BNP på 4,0 % i 2022 og 2,8 % i 2023.

Prognosen for inflationen i EU blev opjusteret til 3,9 % i 2022 og forblev et godt stykke over

ECB's mål på 2 %.

Lige nu er der meget stor usikkerhed omkring de økonomiske udsigter i betragtning af den

geopolitiske situation i Ukraine.

Invasionen af Ukraine og dens følger for sikkerhed og

stabilitet vil sandsynligvis få en negativ indvirkning på væksten, bl.a. gennem virkningerne på de

finansielle markeder, yderligere pres på energipriserne, vedvarende flaskehalse i

forsyningskæden og tillidseffekter. Den nuværende covid-19-bølges indvirkning kan også vare

længere end forventet og forstyrre forsyningskæderne yderligere. Begge disse faktorer kan føre

til højere inflation end forventet, hvis yderligere omkostninger væltes over på forbrugerne. På

den anden side kan husholdningernes efterspørgsel komme til at stige som følge af store

besparelser, mens genopretnings- og resiliensfaciliteten vil kunne sætte endnu mere skub i

investeringerne, selv om risiciene nu ser overvejende ugunstige ud.

De politiske foranstaltninger er med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i

stigende grad blevet rettet mod at lette genopretningen.

Dette kræver, at man går væk fra

midlertidig nødhjælp såsom SURE. Genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmer en

investeringsskabende genopretning og vækstfremmende reformer, bl.a. for at bidrage til at

afhjælpe den ulige virkning af pandemien på tværs af husholdninger og virksomheder. I den

forbindelse er omskoling og opkvalificering et vigtigt element i forhold til EU's forpligtelser med

hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder og fremme af digitaliseringen og den

grønne omstilling

Da instrumentet vil være tilgængeligt indtil 31. december 2022, kan der fortsat ydes

finansiel støtte inden for rammerne af SURE til at håndtere alvorlige økonomiske

forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien.

Der er stadig ca. 5,6 mia. EUR til rådighed

under SURE, hvilket er mere end de samlede supplerende anmodninger, som syv medlemsstater

hidtil har indgivet (3,8 mia. EUR) i forbindelse med den næste runde anmodninger.

V. O

PLYSNINGER OM NATIONALE REVISIONS

OG KONTROLSYSTEMER

5.1

Rapporteringsforpligtelsen om revisions- og kontrolsystemer

Kommissionens kontrolsystemer sikrer, at der ikke forekommer svig mellem Unionen som

långiver og medlemsstaten som låntager.

Navnlig har Kommissionen indført

kontrolforanstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder eller svig i forbindelse med

medlemsstaternes indberetning af data, enten ved anmodning om et lån eller efterfølgende om

brugen af et lån. Hvis der er mistanke om sådanne tilfælde, er bestemmelserne i låneaftalen

Jf. Portoerklæringen af 8. maj 2021 og Kommissionens henstilling om effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse

(EASE) efter covid-19-krisen.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

tilgængelige for Kommissionen med henblik på at gribe ind og foretage undersøgelser.

Kommissionen påtager sig denne opgave på en måde, der fuldt ud respekterer medlemsstaternes

kompetencer, og har ikke mandat til at vurdere og overvåge slutmodtagernes brug af SURE-lån i

medlemsstaterne. Nærmere bestemt bør SURE, sammen med gennemførelsen heraf, ikke på

nogen måde gribe ind i udformningen af de nationale sociale sikringsordninger, hverken generelt

eller i forbindelse med arbejdsfordeling, som fortsat henhører under medlemsstaternes

kompetencer

3738

Uafhængigt af Kommissionens kontrolsystemer har medlemsstaterne som låntagere pligt

til at sikre, at midlerne anvendes korrekt på nationalt plan, forebygge uregelmæssigheder

og svig og inddrive misbrugte midler.

Denne forpligtelse udspringer af SURE-forordningens

artikel 13, stk. 1, og finansforordningens artikel 220, stk. 5. I henhold til låneaftalen bør hver

medlemsstat, der modtager støtte, regelmæssigt kontrollere, at de beløb, den har lånt under

faciliteten, bliver brugt i overensstemmelse med SURE-forordningen, Rådets

gennemførelsesafgørelse og låneaftalen og sikre, at der træffes passende foranstaltninger til at

forebygge uregelmæssigheder og svig. I tilfælde af uregelmæssig anvendelse eller misbrug af de

beløb, medlemsstaten har lånt, bør den træffe retlige foranstaltninger for at inddrive sådanne

beløb. Dette suppleres af medlemsstatens forpligtelse til at undersøge og behandle tilfælde af

svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser, i

forbindelse med forvaltningen af lånet.

Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger for Kommissionen om nationale kontrol- og

revisionssystemer, der er relevante for SURE, for at sikre overholdelse af deres

forpligtelser i henhold til låneaftalen.

Med henblik herpå foretog Kommissionen en ad hoc-

undersøgelse af støttemodtagende medlemsstater den 18. januar 2022. Alle medlemsstater

besvarede dette spørgeskema. Sammenfatningen af resultaterne, som indberettes af

medlemsstaterne, fremgår af afsnit 5.2.

5.2

De vigtigste resultater af spørgeskemaet

5.2.1 Institutioner med ansvar for kontrol og revision

Den institutionelle struktur i de nationale kontrol- og revisionssystemer varierer meget fra

medlemsstat til medlemsstat.

I ca. halvdelen af medlemsstaterne er de institutioner, der er

ansvarlige for kontrollen, ikke ansvarlige for revisionen. I den anden halvdel af medlemsstaterne

udfører visse institutioner både kontrol og revision, mens de andre institutioner enten kun udfører

kontrol eller revision. Kontrol udføres ofte af arbejdsministeriet (ti medlemsstater), af et andet

ministerium (f.eks. finansministeriet, socialministeriet, ministeriet for familie- og socialpolitik,

kulturministeriet), offentlige arbejdsformidlinger, arbejdstilsyn, socialsikringsfonde eller

agenturer for indtægter (figur 15). Revisioner udføres oftest af det øverste nationale

revisionsorgan eller et ministerium (f.eks. finansministeriet og arbejdsministeriet) (figur 16).

I henhold til betragtning 13 i SURE-forordningen skal Rådet fuldt ud respektere medlemsstaternes kompetencer,

når Rådet træffer afgørelse om et lånebeløb.

Jf. punkt 17 i Eurogruppens rapport vedrørende det omfattende økonomipolitiske tiltag i forhold til covid-19-

pandemien af 9. april 2020.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Figur 15: Institutioner med ansvar Figur 16: Institutioner med ansvar for revision

for kontrol

(antal medlemsstater)

Kilde:

Medlemsstaternes spørgeskemaer

Kilde:

Medlemsstaternes spørgeskemaer

I næsten alle medlemsstater var de institutioner, der varetager kontrol og revision af de

foranstaltninger, som er støttet af SURE, allerede etableret før covid-19-pandemien.

I én

medlemsstat blev der specifikt etableret nye institutioner for de foranstaltninger, der er støttet af

SURE. I to medlemsstater blev der kun indført nye revisions- og kontrolsystemer for én bestemt

foranstaltning eller for kun en del af den ud over de eksisterende.

5.2.2. Gennemførelse af kontrol- og revisionssystemer

Alle medlemsstater foretog kontrol af foranstaltninger støttet af SURE.

Alle medlemsstater

udførte som minimum administrativ kontrol/skrivebordskontrol af betalingsanmodningerne for at

sikre, at SURE-midlerne blev anvendt i overensstemmelse med deres formål (figur 17). Desuden

udførte næsten 85 % af medlemsstaterne efterfølgende kontrol, og ca. halvdelen af dem foretog

kontrol på stedet til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder.

Alle medlemsstater kontrollerede, at kriterierne for støtteberettigelse var opfyldt (figur 18).

Desuden kontrollerede mere end tre fjerdedele af medlemsstaterne, at de arbejdstagere, der var

omfattet af støtten, stadig var ansat, og at støtten blev anvendt af støttemodtagerne til det

tiltænkte formål.

På baggrund af reaktionen på undersøgelsen skal medlemsstaterne skabe nærmere klarhed

om eksistensen og omfanget af revisionen.

Mere end halvdelen af medlemsstaterne

rapporterede, at de enten havde revideret proceduren vedrørende udbetalinger og/eller

støttemodtagerne eller foretaget andre former for revision. Selv om alle medlemsstater har

indført kontrolprocedurer vedrørende SURE, rapporterede en medlemsstat, at der ikke er

foretaget nogen revision af de SURE-støttede foranstaltninger. En anden medlemsstat

kom (2022) 0128 - Ingen titel

rapporterede, at der blev foretaget revision, bortset fra visse foranstaltninger, der udgør en

forholdsvis lille del af den samlede bevillingsramme.

Alle medlemsstater udførte systematisk kontrol og revision, i de fleste tilfælde på grundlag af

risiko og/eller statistisk stikprøvetagning. I nogle tilfælde har kontrollen været automatisk for

alle støttemodtagere gennem specifikke IT-systemer. Otte medlemsstater rapporterede, at de også

havde udført ad hoc-kontrol og -revision.

Fremadrettet forventer de fleste medlemsstater ikke anden kontrol og revision end det, de

allerede er i gang med eller har gennemført. Kun to medlemsstater har planer om yderligere

kontrol og revision af specifikke foranstaltninger i andet halvår af 2022.

Figur 17: Kontrol- og revisionsmodel Figur 18: Fokus på kontrol og/eller revision

(antal medlemsstater)

Kilde:

Medlemsstaternes spørgeskemaer

Kilde:

Medlemsstaternes spørgeskemaer

5.2.3. Tilfælde af uregelmæssigheder eller svig og håndtering heraf

I alle medlemsstater undtagen én er der ved kontrol og revision registreret tilfælde af

uregelmæssigheder eller svig.

Desuden er mistanke om uregelmæssigheder eller svig blevet

indberettet til myndighederne i næsten alle medlemsstater. I alle disse tilfælde blev der foretaget

undersøgelser. I tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder eller svig gik 13 medlemsstater

rettens vej for at inddrive uretmæssigt anvendte midler. I nogle medlemsstater er der blevet

inddrevet midler uden at gå rettens vej. Én medlemsstat rapporterede, at de opdagede tilfælde af

uregelmæssigheder eller svig endnu ikke er blevet bekræftet.

Medlemsstaterne rapporterede lignende former for uregelmæssigheder eller svig.

hyppigst rapporterede uregelmæssigheder vedrørte manglende eller utilstrækkeligt fald i

omsætningen for at være berettiget til støtte, afskedigelse af arbejdstagere i perioden for

modtagelse af løntilskud (eller kort tid efter), manglende udbetaling af den andel af lønnen, som

arbejdsgiveren havde anmodet om, manglende udbetaling af det fulde beløb til de ansatte og

anmodning om støtte til arbejdstagere, der genoptog arbejdet, og som ikke havde vanskeligheder

med at arbejde, og til ansatte, der faktisk arbejdede som normalt. I nogle tilfælde ansøgte

virksomhederne om støtte til ansættelsesforhold, som ikke eksisterede, eller anvendte støtten på

nyansatte medarbejdere i stedet for at anvende den på eksisterende ansatte. I andre tilfælde

kom (2022) 0128 - Ingen titel

anmodede virksomhederne samtidig om flere foranstaltninger, selv om de kun var retligt

berettigede til en enkelt foranstaltning. Virksomheder afgav også falske erklæringer om arten af

aktiviteter for at være berettiget til støtte.

Alle medlemsstater dokumenterede deres arbejde med uregelmæssigheder eller svig.

Medlemsstaterne dokumenterer uregelmæssigheder i bl.a. inspektions- og evalueringsrapporter,

noter, tjeklister, detaljerede regneark, meddelelser, fondsfiler eller revisionsfiler.

VI. I

NDBERETNINGSFORPLIGTELSER

OBLIGATIONER

HENHOLD

TIL

EU'

RAMME

FOR

SOCIALE

Denne beretning går videre end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og

opfylder også indberetningskravet i EU's ramme for sociale obligationer

Sidstnævnte

kræver indberetning om tildelingen af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af

SURE.

Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type

støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2.

I februar 2022 var

95 % af de 94 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og 98 % heraf

er allerede blevet brugt.

SURE's offentlige udgifter er fortsat godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling.

Fordelingen af SURE's offentlige udgifter efter støtteberettigede sociale udgifter, som skitseret i

rammen for sociale obligationer, viser, at 95 % bruges til at mindske risikoen for arbejdsløshed

og indkomsttab. Som illustreret i figur 19, understøtter dette SDG 8 (anstændige jobs og

økonomisk vækst). De resterende 5 % bruges på sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket

understøtter SDG 3 (sundhed og trivsel).

Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3.

Der er foretaget skøn over antallet af personer

og virksomheder, der blev støttet af SURE i både 2020 og 2021. SURE bidrog til at beskytte

næsten 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, som vist i afsnit 3.1. Som vist i den

anden beretning anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.

EU's ramme for sociale obligationer definerer en standard, som giver investorerne sikkerhed for, at de EU-

obligationer, der udstedes inden for denne ramme, vedrører projekter, der tjener et reelt socialt formål. Rammen

er derfor i overensstemmelse med ICMA's principper for sociale obligationer.

kom (2022) 0128 - Ingen titel

Figur 19: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG

kom (2022) 0128 - Ingen titel

BILAG: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger

Tabel A1: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)

1. EU-SURE- 2. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion: Transaktion:

Samlet

20.10.2020

10.11.2020

lånebelø

Udbetaling:

27.10.2020

17.11.2020

10 20

I alt 5 år

I alt

år år

år

8,2

0,5

1,0

0,6

2,0

0,2

5,3

0,7

2,5

27,4

0,3

1,0

0,4

11,2

5,9

4,1

0,6

1,1

21,3

3,5 2,5

6,0

0,2 0,0

2,9 1,2

0,2

4,0

1,0 0,0

1,0

3,0

0,3

0,5 0,4

1,0

0,9

1,0

2,9

2,4 1,7

4,1

1,9 1,4

3,4

0,3

5,5 4,5

10,0

3,1 3,4

0,1 0,0

0,2 0,1

0,1 0,0

6,5

0,1

0,3

0,1

2,6 1,7

4,3

4,5

0,0 0,0

4,5

0,1

0,3

0,1

1,4

3,9

1,0 1,0

2,0

0,2

0,7

0,2 0,1

0,7

0,3

1,3 1,2

0,7 1,2

2,5

1,9

0,8

0,1 0,0

0,2 0,2

0,1 0,1

1,1 0,5

1,5 0,9

0,8

0,1

0,4

0,2

1,6

2,4

0,3 0,2

0,2 0,1

0,5

0,3

0,2 0,1

0,2

1,0

0,1 0,1

1,6 0,9

0,2

2,5

0,5

0,1 0,0

0,1

3. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion:

24.11.2020

Udbetaling:

01.12.2020

15 år

2,0

4. EU-SURE-

udstedelse

Transaktion:

26.01.2021

Udbetaling:

02.02.2021

7 år

I alt

år

1,3 0,7

2,0

5. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

09.03.2021

Udbetaling:

16.03.2021

15 år

6. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

23.03.2021

Udbetaling:

30.03.2021

5 år

I alt

år

1,3 0,9

2,2

7. EU-SURE-

udstedelse

Udstedelse:

18.05.2021

Udbetaling:

25.05.2021

8 25,6

I alt

år år

1,1 0,9

0,3 0,2

2,0

0,5

% af

Udbetalin samlet

Gns.

ger i alt anmodet løbetid

beløb

Land

Belgien

Bulgarie

Kroatien

Cypern

Tjekkiet

Estland

Grækenl

and

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænie

Slovakiet

Slovenie

Spanien

8,2

0,5

1,0

0,6

2,0

0,2

5,3

0,5

2,5

27,4

0,3

1,0

0,4

8,2

5,4

3,0

0,6

1,1

21,3

100,0 %

77,4 %

100,0 %

73,3 %

91,2 %

73,2 %

100,0 %

14,7

15,0

14,3

14,7

10,1

15,0

14,5

14,7

14,8

14,6

14,7

14,6

13,0

14,6

14,9

14,8

14,7

kom (2022) 0128 - Ingen titel

I alt

94,4

10,0 7,0

17,0

8,0 6,0

14,0

8,5

10,0 4,0

14,0

9,0

8,0 5,0

13,0

8,1 6,0

14,1

89,6

94,9 %

14,5