Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200090
Folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (KF) har den 9. februar 2022 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 484 , som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 484 :
”Vil
ministeren som led i evalueringen af retsgrundlaget for covid-19-håndteringen
på ministerens område kortlægge, hvad meromkostningerne har været for virksom-
hederne i forhold til efterlevelse af krav til forebyggelse af smittespredning efter ar-
bejdsmiljøloven og arbejdsskader i relation til covid-19 efter arbejdsskadeloven?”
Svar:
Som jeg også har svaret i S 483, følger vi i Beskæftigelsesministeriet løbende op på
de gældende ordninger og retsgrundlaget herfor, så de tiltag, der gælder, er propor-
tionale med den til en hver tid aktuelle situation.
Under coronapandemien har virksomhederne haft en række opgaver med at fore-
bygge smittespredning på arbejdspladserne, og vi har fra regeringen også givet en
række redskaber til det, fx mulighed for at stille krav om test og coronapas.
Tiltagene har efter min mening været afgørende for at sikre, at medarbejdere kan
gå trygge på arbejde, men også at fx kunder kan komme trygt i butikkerne. Dertil
har formålet været, at færre blev smittede. Dermed har det forhåbentlig også be-
grænset fx sygefravær på virksomhederne og større nedlukninger, hvilket kan have
medvirket til virksomhedernes opretholdelse af produktion og indtjening.
Virksomhedernes efterlevelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer kan i peri-
oden med restriktioner mv. have medført meromkostninger for virksomhederne.
Det har udgifter til arbejdsskader som følge af COVID-19 også. Jeg mener dog
ikke, at det vil give retvisende billede at opgøre meromkostningerne isoleret, og
samtidig vil det være vanskeligt at skønne over alle effekter.