Social- og Ældreudvalget 2021-22
S 394
Offentligt
2519578_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 329
Doknr.
521012
Dato
27-01-2022
Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har d. 18. januar 2022 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 394 til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 394:
Mener ministeren, at kommunernes stigende brug af sikkerhedsvagter er for-
enelig med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse og håndtering af
udadreagerende adfærd i ældreplejen og dermed en del af løsningen på vold-
som og udadreagerende adfærd fra mennesker med demenssygdom på pleje-
hjem, jf. Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i
ældreplejen, Sundhedsstyrelsen 2019?
Svar:
Det er min klare holdning, at sikkerhedsvagter på ingen måde hører hjemme på
vores plejehjem. Jeg mener derfor heller ikke, at brugen af sikkerhedsvagter på
plejehjem er den rette løsning ved voldsom og udadreagerende adfærd fra
mennesker med demenssygdom på plejehjem.
Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så handler forebyggelse
og håndtering af udadreagerende adfærd også om at forebygge magtanven-
delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for den enkelte borger.
Jeg mener derfor også, at det er vigtigt, at der arbejdes aktivt med at sikre læ-
ring af voldsomme episoder for bedre at kunne forebygge og håndtere nye epi-
soder på plejehjem.
Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat har fokus på at styrke kvaliteten og faglig-
heden i ældreplejen, så de ældre og mennesker med demens kan føle sig
trygge ved den hjælp og omsorg, de modtager. I den forbindelse er det helt
centralt, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og faglige kvalifika-
tioner til at kunne udføre arbejdet bedst muligt i forhold til at understøtte den
enkelte borgers behov og forudsætninger og på den måde forebygge nye vold-
somme episoder.
Fra regeringens side har vi blandt andet med finansloven for 2021 afsat i alt 1,8
mia. kr. over fire år og 0,5 mia. kr. årligt og varigt fremover til at ansætte over
1.000 nye medarbejdere i ældreplejen og sende et tilsvarende antal medarbej-
dere i uddannelse som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsas-
sistenter.Derudover er der i regi af Sundhedsstyrelsens ”Handlingsplan til at fo-
1
S 394 - 2021-22 - Endeligt svar på S 394: Mener ministeren, at kommunernes stigende brug af sikkerhedsvagter er forenelig med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd i ældreplejen og dermed en del af løsningen på voldsom og udadreagerende adfærd fra mennesker med demenssygdom på plejehjem, jf. Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen, Sundhedsstyrelsen 2019?
2519578_0002.png
rebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen” også flere igang-
værende initiativer målrettet et løft af kvaliteten og fagligheden i ældreplejen.
Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 397 for så
vidt angår regeringens og andre igangværende tiltag, der samlet set skal løfte
kvaliteten og fagligheden i ældreplejen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Svar på spørgsmål nr. S 397
2