Spm. nr. S 178

4) Til social- og ældreministeren af:

Marlene Ambo-Rasmussen (V):

Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Hvilke nye tanker eller opfattelser har høringen den 28. oktober 2021 om familieretssystemet givet anledning til for ministeren?

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg var ikke selv til stede ved høringen, men jeg har fået de forskellige oplæg og debatten refereret.

Formålet med høringen var – og jeg citerer – »... at belyse problemerne i det familieretlige system, så politikerne får et kvalificeret indblik i, hvordan systemet fungerer, samt viden om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, det kan have for en forælder, når denne mister kontakten til sine børn.«

Jeg er helt enig i, at det er godt, at vi som politikere får et kvalificeret indblik i, hvordan den familieretlige reform fungerer i praksis. Derfor inviterede jeg også udvalget på et besøg i Familieretshuset i september, hvor nogle af de medarbejdere, der behandler sagerne, fortalte, hvordan der helt konkret arbejdes, bl.a. med de meget konfliktfyldte sager, som fylder mest i debatten. Og jeg har i forlængelse af flere samråd sendt udvalget forskelligt materiale om reformen og om, hvordan systemet imødegår samarbejdschikane. Endelig har jeg meldt ud, at vi tager et statusmøde om Familieretshuset først i det nye år, hvor vi ud over status for afvikling af sagspukkel og ventetider også kan drøfte andre emner, som optager jer.

Det er jo ofte set, at der i kølvandet på en stor reform som denne kan være behov for at justere og tilpasse visse ting, og derfor lytter jeg gerne og tager imod forslag og input. Men jeg kan forstå, at der under høringen også blev fremlagt forslag om mere grundlæggende ændringer af systemet, f.eks. ændringer i opgavevaretagelsen mellem Familieretshuset og familieretterne, og at spørgsmålet om skyld for konflikter også blev bragt op igen. Jeg har ved flere samråd og ved behandlingen af beslutningsforslag givet udtryk for min holdning til netop de spørgsmål, og min holdning har ikke ændret sig. Jeg mener fortsat, at større ændringer af reformen bør afvente den evaluering af systemet, som det med aftalen om det nye system er blevet besluttet at igangsætte, og så holder jeg fast i, at vi altid vil stå på barnets side i de meget konfliktfyldte skilsmisser.

Jeg ser frem til vores statusmøde først i det nye år og til i det rum at vende reformen med jer.

Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen. I Venstre er vi helt enige – selvfølgelig skal man altid være på barnets side, også i de her sager.

Nu nævnte ministeren selv det med retssikkerhedskonsekvenserne, og vores høring startede sådan set med en personlig beretning fra en far. Nu hørte vi kun en enkelt beretning, og det var sådan set på grund af tidspres, for vi har fået talrige eksempler – og det tænker jeg at ministeren helt sikkert også har – fra både mødre og fædre, som sidder fast i det her system med store konsekvenser for deres familieliv, deres hverdag og deres arbejdsliv og også med store retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Det er også derfor, jeg har kaldt ministeren ind i dag, for jeg kan ikke finde noget fra ministeren om Familieretshuset. Ministeren har simpelt hen ikke udtalt sig siden den 19. august, og derfor tænkte jeg, at det var en kærkommen lejlighed foranlediget af den her høring til at høre, hvad der er af nyt.

Derfor har jeg også et par konkrete spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille. Jeg hører også, at ministeren er åben over for, at vi får justeret den her reform, for det er netop en stor og meget livsindgribende reform for både børn og forældre i det her system. Men situationen er jo rigtig, rigtig alvorligt, fordi vi netop ser nogle af de her sager med de her frygtelige forløb, og det gælder både for faren og moren, men det går jo i sidste ende ud over barnet.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministerens holdning til den diskussion, vi var inde over rigtig mange gange i forbindelse med høringen, og som jeg formoder ministeren er fuldt ud bevidst om, nemlig diskussionen om overvåget samvær. Vi har tidligere diskuteret det, også i samrådsregi, og spørgsmålet er: Burde der ikke altid være en eller anden form for overvåget eller kontaktbevarende samvær i de her sager, netop fordi vi kan se, at barnet på den lange bane altså risikerer at miste kontakten til den ene forælder?

Ministeren.

Tak for det. Man vil på intet tidspunkt have hørt mig negligere alvoren af de lange ventetider. Det er jo en konsekvens af, at vi fik et nyt skilsmissesystem, som blev forhandlet under den tidligere regering og trådte i kraft kort før valget, og som viste sig at være meget underfinansieret. Derfor blev det født med lange ventetider, og derfor har vi jo også afsat endog meget store midler på to på hinanden følgende finanslove for at nedbringe de ventetider, og det ser heldigvis ud til, at det forløber helt efter planen. Så her har vi taget ansvar.

Der er jo – og det har vi også drøftet tidligere – i dag mulighed for at fastsætte samvær.

Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Så kan jeg i virkeligheden ende med at gentage spørgsmålet. Men i forhold til det med underfinansiering vil jeg bare sige, at der har man jo netop afsat de ekstra midler. Altså, vi var oppe at bruge over 0,5 mia. kr., tror jeg, i et af overslagsårene på Familieretshuset. Så jeg synes måske, at vi skal passe på med at snakke om, at det er et system, der er underfinansieret – så skal vi måske i virkeligheden også kigge på, hvad det er, vi skal have justeret i reformen. For der er i hvert fald mange andre områder, bl.a. handicapområdet, hvor vi ikke kan sige, at vi bare tilfører mere og mere pr. automatik.

Jeg kunne stadig væk godt tænke mig et klart og konkret svar fra ministeren i forhold til det med overvåget eller kontaktbevarende samvær, altså om det er noget, vi skal arbejde videre med at der som udgangspunkt burde være.

Ministeren, værsgo.

Ja, det er jo regeringen og finanslovspartierne, der har afsat de her midler, så i forhold til det med »vi« er det i hvert fald noget, hvor jeg, hvis de var til stede, skulle takke finanslovspartierne for at have fundet den finansiering.

Efter loven kan der allerede træffes midlertidig afgørelse om samvær, mens sagen behandles. Kontaktbevarende samvær var jo noget, man indførte med chikanepakken – jeg mener, det var tilbage i 2015. Det fastsættes ikke, hvis det ikke vurderes at være det bedste for barnet. Så hvis det, spørgeren fra Venstre spørger mig om, er, om jeg mener, at vi skal gøre op med det, så det altid skal fastsættes, må jeg sige: Nej, jeg mener, det er rigtigt, at vi holder fast i, at det skal være det bedste for barnet.

Værsgo til det sidste spørgsmål.

I forhold til det med midlertidig afgørelse er det jo rigtig fint, at det står skrevet ned, men problemet er bare, at ude i den virkelige verden har man forældre, der vender tilbage og fortæller – for nogles vedkommende – fuldstændig hjerteskærende, at de mister kontakten til et eller flere børn resten af livet. Det er godt nok en meget voldsom konsekvens af, at man ikke pr. automatik har en form for kontaktbevarende eller overvåget samvær, så længe beskyldningerne fra de her forældre flyver gennem luften.

Ministeren.

Jeg har også ved flere lejligheder i samråd spurgt Venstre, hvad det så egentlig er, Venstre foreslår. I dag har vi et princip, der hedder, at det kan fastsættes, medmindre det ikke vil være det bedste for barnet. Vi skærmer barnet. Det er forfærdeligt at være barn i de her meget konfliktfyldte skilsmisser. Det er også forfærdeligt for de voksne, men det er meget forfærdeligt for et barn, som er uden skyld i det. Og derfor er det et afgørende princip, at vi skal skærme barnet. Og hvis det ikke er det, Venstre vil gøre op med, så forstår jeg faktisk stadig ikke, hvad det er, Venstre sigter efter. For i forhold til en automatik er det sådan, at i dag skal man søge. Er det bare en automatik, man vil have, eller vil man også have, at vi skal fjerne det her værn, hvor vi skærmer børnene?

Spørgsmålet er slut. Tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen og til ministeren.

Vi går videre til et spørgsmål til forsvarsministeren, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre, som stiller spørgsmålet.