Kulturudvalget 2021-22
S 136
Offentligt
2474868_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. november 2021
Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF) har den 29. oktober 2021 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 136, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Set i lyset af regeringens udmelding om, at medieforhandlingerne først påbegyndes i
slutningen af november, hvad agter ministeren så at gøre for at sikre, at »En ny pulje til
distriktsblade og ugeaviser fra 2022-2025« - som lovet i regeringens udspil »Tættere på«
- kan træde i kraft i 2022?
Svar:
Som jeg tidligere har udtalt, er det min ambition at indgå en medieaftale i begyndelsen
af det nye år. Såfremt der i en ny medieaftale er politisk opbakning til en ny pulje til
distriktsblade og ugeaviser vil jeg gerne arbejde for, at den kan træde i kraft så hurtigt
som muligt i 2022.
Ugeaviserne og distriktsbladene spiller sammen med de lokale og regionale dagblade
efter regeringens opfattelse en vigtig rolle for den demokratiske samtale i de lokale
demokratier. Regeringen vil derfor styrke den lokale og regionale journalistik i den
kommende medieaftale.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 10895