Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1 240 København K
J.nr. 2022-10388
Den 23. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1 280 stillet den 1 5. september 2022 af Rasmus
Nordqv ist (SF)
Spørgsm ål nr. S 1280
”V il ministeren sikre, at forureneren holdes ansvarlig, når fisk fra dambrug undslipper til skade
for biodiv ersiteten i v andmiljøet?”
Begrundelse
Den 26. august 2022 skyllede et sky brud op mod 50 ton fisk fra Toudal Dambrug ud i V onå, der
er en del af Skjern Å -sy stemet. I det omfang det i situationer som disse ikke ly kkes at fiske
undslupne fisk op, kan sådanne hændelser føre til faunaforurening eller genetisk forurening af
v ilde stammer, afhængigt af fiskearten. Det er v igtigt, at pro ducenten er økonomisk ansvarlig, så
producenten har det størst mulige incitament til at sikre dambrug m.v. bedst muligt.
Sv ar
V i skal selv følgelig sikre den danske natur bedst muligt imod forurening, også den der potentielt
kan ske fra et ferskv andsdambrug.
For at begrænse forurening og beskytte faunaen i v andløb og søer, er der både i
miljøbeskyttelsesloven og i dambrugsbekendtgørelsen stillet krav om, at miljøgodkendelsen af
ferskv andsdambrug skal indeholde v ilkår om afgitring. Gitre skal sættes op ved både indløb og
udløb af v and til dambruget, blandt andet for at beskytte imod faunaforurening med undslupne
fisk. Kommunerne har miljøgodkendelses- og tilsynskompetencen på dette område.
Herudov er har miljøskadeloven til formål at sikre, at den ans v arlige for en miljøskade eller en
ov erhængende fare for en miljøskade forebygger og afhjælper skaden eller faren og afholder alle
omkostningerne hertil. Hv orvidt der er en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, og hv em der er ansvarlig herfor, afgøres efter de 1 5 sektorlove, der er oplistet i
miljøskadelovens § 2, herunder miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.
Miljøskadelovgivningen tager dermed højde for netop forureneren betaler princippet. Det
bemærkes, at Miljøstyrelsen tidligere har oplyst, at på trods af, at mange regnbueørreder gennem
tiden er endt i det danske v andmiljø, er der kun sjældent registreret naturlig gy dning, og der er
ikke opstået permanente bestande af arten.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo -Korch
Mi l jømi nisteriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk