Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
S 1021
Offentligt
2596553_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-6845
Den 15. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1021 stillet den 7. juni 2022 af Anni Matthiesen
(V).
Spørgsmål nr. S 1021
”Opgørelsen
fra Danske Regioner viser, at kun cirka 8 pct. af de knap 15.000 lokaliteter allerede
er systematisk undersøgt for PFAS svarer til 1200 lokaliteter, af disse er cirka 900 grunde påvist
forurenede med det giftige stof, det betyder altså, at 75 pct. af de undersøgte grunde er
forurenede med PFAS, mener ministeren, at det er betryggende, at så stor en andel af de
undersøgte grunde viser sig at være forurenede, og forventer ministeren, at 75 pct. af de ikke-
analyserede knap 14.000 lokaliteter også vil være forurenede med PFAS?”
Svar
Danske Regioner har en risikobaseret tilgang til deres prioritering af den offentlige indsats over
for jordforureninger. Tilgangen skal sikre, at de værste forureninger håndteres først.
Det er betryggende, at regionerne og andre myndigheder har taget hul på opgaven med PFAS-
forureninger, så omfanget af opgaven kan blive klarlagt. Den viden er vigtig, så regionerne kan
målrette indsatsen, hvor jordforureninger udgør den største risiko for menneskers sundhed og
miljø.
Jeg har tillid til regionernes faglighed, og regionerne har opgaven med at vurdere
forureningsgraden og prioritere opgaverne. Det seneste år har der været fokus på
brandøvelsespladser, som kan udgøre de værste PFAS-forureninger. Regionernes undersøgelser
bidrager til regionernes vurdering af den miljø- og sundhedsmæssige risiko for PFAS-
forureninger.
Det er svære prioriteringer. Jeg kan oplyse, at der netop i forbindelse med årets forhandling om
regionernes økonomi er afsat 20 mio. kr. årligt fra 2023 til en øget indsats for oprensning af
forurenet jord, som kan lette de svære prioriteringer.
Lea Wermelin
/
Nina Porst
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk