Spm. nr. S 859

10) Til beskæftigelsesministeren af:

Karsten Hønge (SF):

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af ukrainske flygtninge i form af f.eks. arbejde på løn- og ansættelsesvilkår, der er markant lavere end de sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Fagbladet 3Fs artikel »Afsløring: Vikarbureauer søger ukrainske krigsflygtninge til 70 kroner i timen« fra den 5. maj 2022.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af ukrainske flygtninge i form af f.eks. arbejde på løn- og ansættelsesvilkår, der er markant lavere end de sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg er, som jeg tror ordføreren er klar over, naturligvis meget optaget af, at arbejde i Danmark foregår på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, uanset hvilket land en person kommer fra, og vi har et særligt ansvar for at hjælpe de personer, der er fordrevet fra Ukraine, når de kommer til Danmark.

Der er ingen tvivl om, at ukrainere er velkomne til at arbejde, mens de har ophold i Danmark, for det er jo til stor glæde og gavn for både dem selv og for de virksomheder, som står og mangler arbejdskraft, og selvfølgelig også for det danske samfund som helhed. Vi har i Danmark ikke en lovbestemt mindsteløn, men ukrainerne skal selvfølgelig ikke underbetales og udnyttes af skruppelløse arbejdsgivere. Regeringen har nedsat et partnerskab med arbejdsmarkedets parter om ukrainere i job, og det var bl.a. med den hensigt, at vi skulle have fokus på bl.a. udfordringer med underbetaling. Derfor vil jeg også tage problemstillingen op med arbejdsmarkedets parter i drøftelserne i partnerskabet om Ukraine og med Arbejdstilsynet.

Afsluttende vil jeg gerne komme med en klar opfordring til arbejdsgiverne, der overvejer at udnytte de mange ukrainere kom, der er kommet til Danmark: Opfør jer nu ordentligt, og lad være med at udnytte personer i en ulykkelig situation. Tak for ordet.

Karsten Hønge.

Altså, vi skal tage godt imod de ukrainske flygtninge, og vi skal slå hårdt ned på de grådige arbejdsgivere, de kyniske mellemhandlere, og det skal vi af hensyn til det enkelte menneske, der flygter fra Ukraine, vi skal gøre det for at forsvare vores ordnede og regulerede arbejdsmarked og undgå at ryge ind i sådan en nedadgående spiral, men vi skal også gøre det for at sikre fair og lige konkurrencevilkår, sådan at de gode og regulære firmaer også har en chance. Konklusionen er, at vi aldrig skal acceptere, at en ny arbejdende underklasse vokser frem.

Alligevel kan vi se nu her på både Jobnet, Jobindex og Facebook, at der kommer annoncer frem om det. En af dem står jeg med her, og det er sådan nogle annoncer, hvor man – den her er så fra Work in Denmark – tilbyder lønninger på mellem 11.200 kr. og 13.500 kr. for en 40 timers arbejdsuge, og så koster det i øvrigt den enkelte ukrainer 750 kr. at få lov til at få anvist et job. Andre annoncer er fra et firma, der hedder Arbejdsudleje, og begge steder opererer man altså med timelønninger, der ligger på mellem 70-85 kr. i timen, altså i omegnen af det, vi giver en ungarbejder i Danmark.

Jeg kan se, at lektor Jens Arnholtz til Fagbladet 3F siger, at udenlandske arbejdstagere har et meget lille forhandlingsrum. Det skal forstås sådan, at det her er grundlønninger, men de har ikke på samme måde som danske lønmodtagere mulighed for at forhandle sig til højere lønninger. Professor Jacob Nielsen Arendt siger også til Fagbladet 3F, at det her kan ramme familier og børn, hvis de er nødt til at leve i den slags armod over en længere periode. Over for det står så ejeren af Arbejdsudleje, Andreas Kauders, der for det første ikke ser nogen problemer, og som bare siger: Vi tilbyder billig arbejdskraft til vores kunder. Så hvad er det, vi kan gøre for at ramme dem?

Ministeren.

Først og fremmest har jeg også noteret mig, faktisk også med glæde, at arbejdsgiverne, altså i form af Dansk Industri, har været ude at sige, også i fagbladet 3F, at det her er uacceptabelt, og at det ikke er i orden. Det håber jeg også ordføreren har noteret sig. Derudover er det, der adskiller den her situation – og det tror jeg bare man skal huske på – at de ukrainere, der har fået ophold efter særloven, ikke har en arbejdstilladelse knyttet til deres ophold, og det vil sige, at de jo til enhver tid kan fravælge de job. Og dertil kommer så, at hvis de skal gøre det, kræver det organisering og oplysning – oplysning fra myndighedernes side og organisering fra fagbevægelsens side.

Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Det giver jeg ministeren fuldstændig ret i, men en af udfordringerne er, at det kun er hver tredje ukrainer, der er i en fagforening. Og lige så vel som vi på den ene side kan se, at der altså bare er de her grådige arbejdsgivere og mellemhandlere, der ikke skyer nogen midler for at få fingrene i hurtig profit, så er der selvfølgelig også – og heldigvis jo – en masse organiserede arbejdsgivere, der ønsker ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og som selv bidrager til, at vi har de her regulerede forhold. Men det, jeg vil diskutere med ministeren, er, hvad vi kan gøre for at slå hårdt ned på de her arbejdsgivere og de her vikarbureauer, der udlejer til de her dumpingpriser.

Ministeren.

Jeg er enig i, at der skal slås hårdt ned på arbejdsgivere, der udnytter sårbare lønmodtagere, uanset hvor de kommer fra og under hvilke omstændigheder de er her. Men for så vidt angår ukrainerne, skal vi starte et andet sted. Og der er det vigtigt at få informeret ukrainerne, der kommer til Danmark, så de kender til deres rettigheder og til deres krav på det danske arbejdsmarked. F.eks. får de ved ansøgning om opholdstilladelse udleveret en vejledning om det danske arbejdsmarked og også vejen til at finde et job i Danmark. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at oplyse om det, for det er jo den viden, der gør, at de også kan takke nej til urimelige lønninger og urimelige arbejdsforhold.

Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Jamen det er jo rigtigt, og jeg anerkender bestemt også, at ministeren ovenikøbet har udpeget et særlig varmt geografisk sted, hvor ministeren ønsker de arbejdsgivere hen, som udnytter de her mennesker. Og jeg vil på alle mulige måder gerne give en hånd med til, at de kan komme så hurtigt som muligt hen til det her varme sted. Men det nytter bare ikke noget over for en forholdsvis sårbar lønmodtagergruppe at sige, at de bare kan forhandle sig til mere. Ofte vil de ikke være i stand til det, og derfor er de prisgivet de her vikarbureauer og prisgivet de her arbejdsgivere, der er fløjtende ligeglade med de regulerede forhold på det danske arbejdsmarked.

Ministeren.

Jeg er enig i alt det, Karsten Hønge siger. Jeg tror bare, det er vigtigt at huske på, at de ikke er prisgivet i den sammenhæng, som ukrainske lønmodtagere var det i Danmark, inden særloven blev vedtaget. For på det tidspunkt kunne en arbejdsgiver, som havde urent mel i posen, sige: Du er bare nødt til at acceptere de her dårlige forhold og den her dårlige løn, for hvis ikke du gør det, tager jeg din arbejdstilladelse fra dig, og med din arbejdstilladelse taget fra dig mister du også dit opholdsgrundlag i Danmark. Med særloven har ukrainerne jo først og fremmest et opholdsgrundlag og samtidig mulighed for at arbejde. Men opholdsgrundlaget kan ingen arbejdsgiver presse dem på.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til hr. Karsten Hønge.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som er til udlændinge- og integrationsministeren. (Karsten Hønge (SF): Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil gennemføre ...). Undskyld, undskyld, det var mig, der kom til at sige forkert. Det er faktisk fru Anni Matthiesens tur først. Beklager, der er lige en lille ventetid her.

Spørgsmålet er til udlændinge- og integrationsministeren, og det er stillet af fru Anni Matthiesen.