Spm. nr. S 769 (omtrykt)

7) Til beskæftigelsesministeren af:

Rosa Lund (EL):

Vil ministeren forholde sig til den store forskelsbehandling, der eksisterer på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, herunder at minoritetsetniske kvinder ifølge Institut for Menneskerettigheder er nødt til at sende 18 pct. flere ansøgninger i gennemsnit for at komme til en jobsamtale, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at stoppe denne forskelsbehandling?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet« på www.menneskeret.dk den 6. marts 2020.

Værsgo.

Tak for det. Jamen altså, jeg vil egentlig bare helt stille og roligt gerne høre, hvad beskæftigelsesministeren eller regeringen har tænkt sig at gøre ved det problem, vi har i Danmark, med diskrimination på arbejdsmarkedet, hvor særlig kvinder, som bærer tørklæde, skal sende flere ansøgninger end alle andre. Det synes vi i Enhedslisten er et problem, og der vil vi gerne høre, om regeringen synes, at det er et problem, og hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved det.

Det ville jo ligge mig meget fjernt at irettesætte kollegaer i Folketinget, men man skal nøjes med at oplæse sit skriftlige spørgsmål i første runde. Så må man stille lige præcis de spørgsmål, man vil, bagefter. Men lad os høre, hvad ministeren siger til det.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte eller ansøgere til ledige stillinger på grund af etnicitet. Det er forbudt efter forskelsbehandlingsloven. Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar, at lovgivningen bliver overholdt, og ikke nok med, at det er ulovligt, så er det også dumt, hvis virksomheder fravælger jobansøgere på grund af etnicitet. Virksomhederne risikerer jo så dermed også at gå glip af meget værdifulde kompetencer.

Når det er sagt, har jeg noteret mig, at spørgsmålet henviser til en nyhed, der blev bragt på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside i marts 2020, og som bygger på et forskningsprojekt, der blev afsluttet i 2019. Der er altså ikke tale om en ny undersøgelse. Jeg vil ikke betvivle undersøgelsens resultater, men vi har altså i de senere år – heldigvis – og siden undersøgelsen blev lavet, set en meget positiv udvikling, hvor kvinder med minoritetsbaggrund tager mere uddannelse, og som også i langt højere grad kommer i job end tidligere. Og jeg glæder mig over, at de seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere og efterkommere viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere i stigende grad er kommet i beskæftigelse i de senere år. Det synes jeg er meget positivt.

Jeg håber og tror på, at vi ser en udvikling her, hvor vi gør erfaringer, som betyder, at arbejdsgivere i højere grad får øjnene op for, at jobansøgere med anden etnisk oprindelse udgør en værdifuld og vigtig ressource, så vi også på længere sigt vil se en positiv effekt af den erfaring. Jeg vil gerne forsikre fru Rosa Lund om, at jeg i min løbende dialog med arbejdsmarkedets parter vil tage emnet op, så vi er sikre på, at arbejdsgiverne er bevidste om deres ansvar. Tak for ordet.

Selv tak. Der er adgang til et spørgsmål mere.

Tak for det. Og så skal jeg over for formanden undskylde min frie fortolkning af det spørgsmål, jeg selv har stillet. Jeg skal nok holde mig til reglerne næste gang. Tak til beskæftigelsesministeren for svaret.

Det er rigtigt, at undersøgelsen er 2 år gammel, og at tingene heldigvis går i den rigtige retning. Vi har også i Enhedslisten noteret os den positive nyhed, der kom fra Beskæftigelsesministeriet i dag, om, at flere indvandrere kommer i arbejde. Det ændrer bare ikke på, at vi stadig står i en situation, hvor særlig kvinder med tørklæde oplever at blive diskrimineret.

Derfor vil jeg bare høre, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, for vi har jo set på andre områder, at man har taget nogle andre initiativer, f.eks. for at stoppe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Det synes vi er rigtig godt. Men hvad med den anden diskrimination, der foregår? Kunne man forestille sig, at man lod sig inspirere af nogle af de tiltag, man har lavet, i forhold til aldersdiskrimination?

Ministeren.

Bare for at sige det igen: På den måde tror jeg faktisk at jeg er enig med spørgeren et langt stykke ad vejen, for jeg synes ikke, det er i orden, hvis det er sådan, at virksomheder alene fravælger ansøgere på grund af ansøgernes etnicitet, og det er også i strid med forskelsbehandlingsloven. Det er jo en del af arbejdsgiverens ledelsesret at ansætte den medarbejder, som arbejdsgiveren mener er bedst egnet til stillingen, men det skal selvfølgelig ske inden for de rammer, som lovgivningen sætter.

Inden for de lovgivningsmæssige rammer kan en arbejdsgiver kræve, at en medarbejder f.eks. ikke bærer hovedbeklædning under udførelsen af sit arbejde, hvis det altså er sagligt begrundet. Men helt grundlæggende synes jeg ikke, at det giver god mening, hverken i den her tid, hvor virksomheder skriger efter arbejdskraft, eller i det hele taget, at man fravælger ansøgere alene på grund af deres etnicitet.

Spørgeren.

Jamen i Enhedslisten deler vi fuldstændig den samme opfattelse som ministeren, nemlig at selvfølgelig har arbejdsgiveren en ledelsesret – sådan er vores system. Og vi kan jo også godt læse, hvad der står i loven. Det ændrer bare ikke på, at den her diskrimination sker, og det er jo det, vi gerne vil undgå. Det er derfor, vi er optaget af, at regeringen også prøver at kigge på, hvad den kan gøre for at stoppe, at det her sker. Selv om der står noget andet i loven, kan vi jo se, at det er det, der foregår.

Ministeren.

Jeg tror, at et af de bedste greb i det her jo selvfølgelig er at have en dialog med, men også i videst muligt omfang at forpligte arbejdsgiverne til også at tage ansvar for de forpligtelser, der i virkeligheden allerede påhviler dem inden for de lovgivningsmæssige rammer, der er, hvor man ikke må forskelsbehandle. Det er jo en dialog, regeringen løbende har med arbejdsgiverne, fordi arbejdsgiverne jo også samtidig klager deres nød over, at der mangler arbejdskraft.

Heldigvis kan vi jo dog også se, at stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt danskere med anden etnisk baggrund er stigende og i nogle tilfælde faktisk også meget voldsomt stigende i de senere år, hvilket er rigtig positivt.

Spørgeren for sidste spørgsmål.

Jeg troede, jeg havde brugt mit sidste spørgsmål. Jamen det er jo godt, at vi deler de intentioner, men hvad skal vi så konkret gøre? Og der går jeg ud fra, at man også i regeringen og i regeringstoppen taler om den handleplan mod racisme, som man har igangsat sammen med resten af det parlamentariske grundlag – finanslovspartierne – ovre i Justitsministeriet. Jeg er med på, at det er forankret i Justitsministeriet, men kan man ikke fra Beskæftigelsesministeriets side se, at det kunne være en god idé i den her handleplan mod racisme at sikre nogle initiativer, der gør, at man ikke bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet på baggrund af sin hudfarve eller sin religion?

Ministeren.

Jeg tror generelt og er overbevist om, at de initiativer, der følger af den handleplan, også vil have følgevirkninger alle mulige andre steder. Jeg tror bare, det er vigtigt at få det skåret ud, så alle kan forstå det, at det er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis det er sådan, at ansøgere alene bliver fravalgt på grund af deres etnicitet.

Derudover har arbejdsgiveren jo faktisk ret til inden for lovgivningens rammer at sige, at når det er sagligt begrundet, kan vi ikke bruge en ansat, som måske går med hovedbeklædning. Og det synes jeg faktisk også er i orden, at en arbejdsgiver har den ret til at fravælge en ansøger; men det skal jo altså som sagt være sagligt begrundet i forhold til arbejdets udførelse.

Tak til fru Rosa Lund for dagens spørgsmål, og tak til beskæftigelsesministeren for den første runde svar.

Vi går videre til punkt 8. Det er også et spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og det stilles af fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.