Spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår der er tale om overvåg-
ning, herunder om det er betinget af, at myndighederne tilgår
loggede data? Og vil ministeren henvise til, om/hvilke domme
fra EU-domstolen, der underbygger denne opfattelse af, hvornår
der er tale om overvågning, og redegøre for hvilke domme fra
EU-domstolen, hvoraf det fremgår, at det ikke er afgørende for,
om der er tale om overvågning, om data efterfølgende anven-
des?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det handler om mine tidligere udtalelser
om brugen af ordene ”masseovervågning” og ”overvågning” i forbindelse
med lovforslaget.
Jeg har i en replik til et indlæg om logning bragt i Jyllands-Posten den 1.
januar 2022 svaret på en kritik af lovforslaget fremsat af Institut for Menne-
skerettigheder og DI Digital. Som det fremgår af replikken, er det efter min
opfattelse forkert, at lovforslaget indebærer ”masseovervågning”. Det skal
ses i lyset af, at teleudbyderne i forvejen registrerer og opbevarer trafik- og
lokaliseringsoplysninger vedrørende deres kunder med henblik på fakture-
ring af kunder og fejlretning mv.
Lovforslaget vil indebære, at teleudbyderne vil kunne blive pålagt at regi-
strere og opbevare visse af oplysningerne længere, end de ellers ville
–
nær-
mere bestemt i et år
–
så politi og anklagemyndighed på baggrund af en
kendelse fra en dommer kan få adgang til konkrete enkeltpersoners oplys-
ninger med henblik på at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte.
Loggede oplysninger er således et centralt efterforskningsværktøj for poli-
tiet i forbindelse med efterforskningen af kriminalitet, ligesom det kan være
afgørende for anklagemyndighedens muligheder for strafforfølgning ved
domstolene.
Mine udtalelser
og anvendelse af ordene ”masseovervågning” og ”overvåg-
ning” i forbindelse med lovforslaget har således ikke handlet om EU-dom-
stolens praksis.
Side 2/2
