Spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Kan
ministeren bekræfte, at politiet vil have mulighed for at
anvende hastesikring i sager om grov kriminalitet
–
som for
eksempel mordsager
–
i områder, der ikke være dækket af den
geografiske målrettede logning, og at politiet herved vil kunne
få adgang til oplysninger vedrørende mulige mistænkte
personer, som har befundet sig i området på
gerningstidspunktet?”
Svar:
Hastesikring indebærer efter gældende ret, at politiet kan udstede pålæg til
udbydere af telenet eller tjenester om sikring af elektroniske data med
henblik på, at oplysningerne er til stede og
–
hvis betingelserne herfor er
opfyldt
–
på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for
efterforskningen. Det fremsatte lovforslag ændrer ikke på dette.
Derimod indebærer det fremsatte lovforslag, at et pålæg om hastesikring
fremover vil kunne forlænges inden for rammen på 90 dage, at det vil kunne
opretholdes ud over de 90 dage, samt at politiet fremover kun kan få adgang
til oplysninger, der er hastesikret, hvis der er tale om efterforskning af grov
kriminalitet, jf. hhv. de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven. Der
henvises til pkt. 3.5.1 i det fremsatte lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Politiet kan således med det fremsatte lovforslag udstede pålæg om
hastesikring af data, som udbyderne måtte have fra et geografisk område,
der ikke er dækket af målrettet geografiske registrering og opbevaring.
Men da hastesikring er et indgreb, der pålægger udbyderne at sikre og
opbevare data, som de råder over, vil det være en forudsætning for
indgrebet, at udbyderne faktisk har data, der kan hastesikres. Det bemærkes
i den forbindelse, at udbyderne har oplyst, at de som udgangspunkt sletter
oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige, efter ca. 14
dage.
Side 2/2
