Spørgsmål
Af ministerens svar på spørgsmål 2 fremgår, at ministeren ikke vurderer, at der er grund-
lag for et synspunkt om, at en anvendelse af de almindeligt gældende skatteregler er i strid
med den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af CO-
VID-19 af 25. januar 2021 om fuld erstatning til minkavlerne m.fl. Ministeren er i mel-
lemtiden orienteret om, at gældende skatteregler vil medføre en faktuelt lavere erstatning
for erstatningsudbetalinger m.v. i indkomståret 2020, fordi disse
–
efter gældende regler
–
ikke kan beskattes i 2020. Mange minkavlere vil f.eks. opleve at manglende indtægtsførsel
af indkomst til 2020 medfører såkaldt hævning i virksomhedsordningen af beløb på ind-
skudskontoen, som derved kan blive negativ. Herved er der ikke mulighed for at opspare
indkomst i 2021 til en foreløbig skatteprocent på 22 pct. i virksomhedsordningen. For
mange avlere vil f.eks. også skatteværdien af personfradrag 2020 gå tabt, beskæftigelses-
fradraget kan ikke udnyttes og mange risikerer at blive ramt af topskattegrænsen i 2021.
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det fortsat er ministerens opfattelse, at anvendelsen
af de almindeligt gældende skatteregler ikke strider med den politisk aftale af 25. januar
2021 om fuld erstatning til minkavlere m.fl.?
Svar
Som beskrevet i svaret på spørgsmål 2 fremgår det udtrykkeligt af den politiske aftale af
25. januar 2021 om erstatning til minkavlerne m.fl., at erstatninger og kompensationer,
der ydes til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, som udgangspunkt skattemæssigt
vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper.
Det er derfor fortsat opfattelsen, at anvendelsen af de almindelige skatteretlige principper
om fastlæggelse af beskatningstidspunktet (retserhvervelsesprincippet) ikke kan anses for
at stride mod den nævnte aftale, idet det tværtimod ville stride mod det aftalte udgangs-
punkt at fastsætte særlige regler om beskatningstidspunktet, der strider mod retserhvervel-
sesprincippet.
Det er opfattelsen, at den indgåede aftale, som er en bred politisk aftale, er en god aftale
–
også for de berørte minkavlere. Regeringen ønsker fuldt ud at leve op til den indgåede af-
tale. Det bemærkes i den forbindelse, at den indgåede aftale om fuld erstatning for det
tab, minkavlerne m.fl. lider ved varig nedlukning af deres virksomheder ikke altid vil inde-
bære
–
og aldrig vil kunne indebære
–
at de pågældende minkavlere m.fl. økonomisk stil-
les på nøjagtigt samme måde, som de ville have været stillet, hvis der ikke var sket en så-
dan nedlukning af virksomhederne. Minkavlerne m.fl. opnår efter aftalen fx fuld erstat-
ning for det varige indtægtstab ved nedlukningen, uden at der i den forbindelse vil ske no-
gen modregning af eventuelle indtægter, som de måtte opnå ved at drive anden virksom-
hed end minkavl.
Side 2 af 2