Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 3
Offentligt
2465266_0001.png
Side1af2
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
19. oktober 2021
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 3) af 14.
oktober 2021 stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder borgerne, herunder især ældre, ud-
satte og digitalt svage borgere, vil have i omstillingsperioden for let adgang til vej-
ledning eller betjening?
Svar
Lovforslaget skal først og fremmest sikre, at borgeres og virksomheders retsstil-
ling ikke forringes ved indførelsen af omstillingsperioden. Derfor vil frister blive
forskudt som følge af, at posten modtages senere, hvilket borgerne vil blive oplyst
om forud for omstillingsperioden.
Forud for omstillingsperioden og overgangen til den kommende Digital Post løs-
ning gennemføres en omfattende indsats for at sikre, at overgangen bliver til
mindst mulig gene for danskerne, og at ingen kommer i klemme. Der vil være sær-
ligt fokus på fx digitalt udfordrede borgere.
Myndighederne får besked om, at der ikke må sendes post i perioden på de fire
dage, hvor to af dagene som bekendt vil være i weekenden, så de kan tage højde
for dette i deres kommunikation med borgerne og tilrettelægge deres udsendelse
af post hensynsfuldt.
Borgerne modtager forud for omstillingsperioden et brev i Digital Post, der orien-
terer om konsekvenserne og henviser til hjælpeuniverset på borger.dk, hvor bor-
geren kan få uddybende oplysninger og hjælp til selvhjælp. Herudover vil Borger-
service i kommunerne kunne hjælpe borgere, der måtte have udfordringer eller
spørgsmål, som omstillingsperioden måtte rejse. Hvis borgeren har behov for per-
sonlig telefonisk eller skriftlig vejledning, vil der også i hjælpeuniverset på bor-
ger.dk være kontaktmulighed til Det Samlede Supporttilbud (DSS).
DSS yder hjælp på tværs af de fællesoffentlige digitale løsninger og kan dermed
både hjælpe med login-vanskeligheder, der vedrører NemID og MitID og oplyse
om Digital Post-løsningen og omstillingsperioden. DSS vil have åbent i omstil-
lingsperioden, fredag og mandag kl. 8-20 og lørdag og søndag kl. 10-16. DSS vil
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 3 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke muligheder borgerne, herunder især ældre, udsatte og digitalt svage borgere, vil have i omstillingsperioden for let adgang til vejledning eller betjening, til finansministeren
Side 2 af 2
kunne betrygge borgerne i, at deres frister forlænges, og kan derudover henvise
borgerne til at anvende alternative kontaktmuligheder til myndighederne.
Det kan endvidere oplyses, at borgerne fortsat og som vanligt kan læse deres eksi-
sterende post fra offentlige afsendere i e-Boks eller på borger.dk i de dage, omstil-
lingsperioden varer. De kan bare ikke modtage og sende postmeddelelser til of-
fentlige myndigheder.
Der vil også blive etableret en løsning, hvor servicebeskeder i form af NemSMS’er
fortsat kan udsendes til alle borgere, der inden omstillingsperioden er tilmeldt løs-
ningen. Langt de fleste danskere vil derfor også blive husket på planlagte hospi-
talstider mv. i de fire dage, omstillingsperioden varer.
I en række byer landet over tilbyder organisationer som Ældresagen, Faglige Seni-
orer, Bydelsmødrene og biblioteker hjælp fra de såkaldte it-frivillige til digitalt ud-
fordrede borgere, herunder ældre. Der er tale om frivilligt arbejde, men Digitalise-
ringsstyrelsen klæder organisationerne og de frivillige på til at varetage hjælpeop-
gaven, særligt i tiden omkring, at den nye Digital Post lanceres. Ældre Sagen kan
fx kontaktes med henblik på at finde ud af, hvor det nærmeste sted til hjælp fin-
des.
Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende fysiske vejledninger til udvalgte afdelin-
ger i Ældre Sagen, ligesom der fremsendes materiale til alle borgerservicecentre.
Der udvikles et særligt øvemiljø, hvor man kan øve sig på Digital Post og MitID.
Øvemiljøet for MitID er lanceret på demo.borger.dk, og miljøet for Digital Post
forventes lanceret den 27. oktober. Endvidere holder styrelsen oplæg for it-frivil-
lige i hele landet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister