L 18 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om, hvorfor begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke er defineret direkte i lovteksten, til ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 8123

17. november 2021

Ligestillingsudvalget har i brev af 25. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1

(L 18 ), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. oktober 2021 fra FrikirkeNet og

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, jf. L 18 – bilag 3?”

Svar:

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark har i deres be-

mærkninger til Ligestillingsudvalget af 18. oktober fremført, at de mener, lovæn-

dringen og indførelsen af beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og køns-

karakteristika kan føre til begrænsning af ytringsfriheden, at lovændringen skal

værne mod hadtale – ikke indføre nysprog, at utydelighed kombineret med delt be-

visbyde vil skabe utryghed og føre til selvcensur, og at trosbaserede civilsamfunds-

aktører, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition.

Som det fremgår af forslaget, er LGBTI-personer en særlig udsat gruppe i forhold

til blandt andet diskrimination. Formålet med lovforslaget er at styrke og tydelig-

gøre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og

hadefulde ytringer.

I den forbindelse tydeliggøres beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det sker ved at indføre

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i ligestil-

lingsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, racediskriminationslo-

ven, lov om Ligebehandlingsnævnet samt i straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b, stk.

Hensigten med lovforslaget er ikke at indføre en bestemt eller ny kønsopfattelse i

samfundet eller indskrænke ytrings- eller religionsfriheden. Derimod har forslaget

til hensigt at forbedre retssikkerheden for transpersoner og interkønnede ved at

gøre den gældende retstilstand eksplicit i lovgivningen. Det er vurderingen, at dette

ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås gennem ændring af bemærkningerne til lov-

forslaget.

L 18 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om, hvorfor begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke er defineret direkte i lovteksten, til ministeren for ligestilling

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission anfører, at tilføjelsen af begre-

berne ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteristika” i lovgivningen er at

indføre nysprog, og de foreslår, at der i stedet anvendes begrebet ”egen kønsopfat-

telse”. Til det bemærkes, at begreberne allerede i dag anvendes både internationalt

og nationalt, fx af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes bl.a. derfor, at det vil være unø-

digt komplicerende at indføre et nyt begreb som ”egen kønsopfattelse”, når der al-

lerede findes dækkende begreber.

Det bemærkes i øvrigt, at ”kønskarakteristika’ ikke kan rummes i den individuelle

og subjektive forståelse af eget køn, som ligger i begrebet ”egen kønsopfattelse”.

Idet ”kønskarakteristika” dækker over objektivt konstaterbare legemlige egenska-

ber, der kendetegner og differentierer kønnet, fx antallet af X- og Y-kromosomer,

typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvik-

ling.

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark frygter for selvcen-

sur på grund af tydeliggørelse af, at ligestillingsloven beskytter transpersoner og in-

terkønnede mod forskelsbehandling jf. § 2, stk. 3, kombineret med Ligebehand-

lingsnævnets delte bevisbyrde.

Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet allerede i dag behandler sager om for-

skelsbehandling på grund af kønsudtryk og kønsidentitet. Ligesom det er vurderin-

gen, at også forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika er omfattet af lov-

givningen i dag. Det bemærkes endvidere, at Ligebehandlingsnævnet alene kan be-

handle en ytring, hvis det kan påvises, at ytringen er en del af den eller de faktiske

omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller

indirekte forskelsbehandling mod en konkret person, så personen på grund af fx sin

kønsidentitet er blevet behandlet ringere end en anden bliver, er blevet eller ville

blive behandlet i en tilsvarende situation.

En generel offentlige ytring om LGBTI-personer kan ikke behandles af Ligebe-

handlingsnævnet. Det er derfor vurderingen, at der ikke er grundlag for at antage,

at den foreslåede ændring af ligestillingsloven mv. vil føre til selvcensur.

Rammerne for ytringsfriheden er justitsministerens ressort. Der er derfor indhentet

følgende bidrag fra Justitsministeriet:

”Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.1, læg-

ges det til grund, at begreberne kønsidentitet og kønsudtryk allerede i dag er omfat-

tet af anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b om hadefulde ytringer. Det er

uafklaret, om det også gælder kønskarakteristika. Justitsministeriet vurderer dog, at

også kønskarakteristika formentlig vil være at anse som omfattet.

Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål at tydelig-

gøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd.

Det bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter udtalelser eller meddelelser, ved

hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af de i be-

stemmelsen oplistede grunde. Det er endvidere et krav, at udtalelsen eller medde-

lelsen fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Der-

ved falder udtalelser eller meddelelser, som ikke indebærer, at personer trues, for-

hånes eller nedværdiges, helt uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen.”

I forhold til hvorvidt trosbaserede civilsamfundsaktører, som ikke er et trossam-

fund, stilles i en usikker retsposition, har loven til formål at tydeliggøre og styrke

såvel forurettedes som foruretterens retssikkerhed, idet kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af ligestillingslovens

ordlyd. Dette følger af, at forskelsbehandling af transpersoner og interkønnede alle-

rede i dag er omfattet af lovgivningen, og at transpersoner og interkønnede derfor

også i dag vil kunne klage til Ligebehandlingsnævnet. Der er således ikke tale om

en udvidelse af lovens område for så vidt angår beskyttelse mod forskelsbehand-

ling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at anvendelsesområdet for

ligestillingsloven kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling følger af ligestil-

lingslovens § 1 a, stk. 1. Ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, omfatter enhver arbejdsgi-

ver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksom-

hed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjene-

steydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og

private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og fa-

milielivet, samt transaktioner i den forbindelse. Der er ikke foreslået ændringer af

bestemmelsen.

Eksempelvis har Ligebehandlingsnævnet i en KEN nr. 9771 af 17. december 2014

udtalt, at forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et drengeakademi

forbeholdt drenge ikke faldt under lovens anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at

fonden efter sine vedtægter varetager et socialt formål, og ikke er en organisation

inden for almen virksomhed i lovens forstand. Endelig lagde nævnet vægt på, at

fondens tilbud til de drenge, som fonden har til formål at hjælpe, er vederlagsfrie.

Spørgsmålet

om, hvorvidt fx en bestyrelse vil kunne bede et frivilligt medlem om

at trække sig fra en bestyrelsespost på grund af personens kønsudtryk og/eller

kønsidentitet, vil allerede i dag kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Det vil i den forbindelse være Ligebehandlingsnævnets opgave indledningsvist at

vurdere, om ligestillingsloven finder anvendelser, og herefter om det er åbenbart, at

klager ikke vil få medhold i klagen. Hvis dette er tilfældet, kan Ligebehandlings-

nævnet afvise klagen. Hvis det ikke er åbenbart, vil den person, der anser sig for

krænket skulle påvise, at der foreligger forskelsbehandling og underbygge sin på-

stand herom med fx skriftligt materiale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal

således foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at

der er sket en forskelsbehandling, og at den pågældende derved er blevet behandlet

ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende si-

tuation.

Ligebehandlingsnævnet vil endvidere skulle vurdere, om den konkrete sag falder

ind under undtagelserne fra forbuddet mod forskelsbehandling.

I den udgave af lovforslaget, der blev sendt i offentlig høring, indgik der en undta-

gelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvoraf det fremgik, at forbuddet mod

forskelsbehandling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt formål, og

midlerne til at opnå dette mål er nødvendige og hensigtsmæssige. Ved en tekniske

fejl indeholder det fremsatte lovforslag ikke en bestemmelse herom.

På den baggrund vil der blive fremsat et ændringsforslag, der indsætte bestemmel-

sen i ligestillingsloven. Det vil samtidige blive præciseret i bemærkningerne til æn-

dringsforslaget, at legitime formål eksempelvis kan være hensyn til foreningsfri-

hed, blufærdighed, sundhedsfaglige begrundelser samt sportslige aktiviteter.

Det bemærkes i øvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles på skriftligt

grundlag, og at der ikke er mulighed for mundtlig bevisførelse i form af parts- og

vidneforklaringer. Sager, der kræver mundtlig bevisførelse i form af parts- og vid-

neforklaringer, kan som hidtil behandles ved domstolene.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Fungerende minister for ligestilling