L 163 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 5/4-22 fra Danske Soloselvstændige om konsekvensen af lovforslaget, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 163 , L 163 A , L 163 B
Offentligt

Erhvervsudvalget 2021-22

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 221

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

11. april 2022

Besvarelse af spørgsmål 221 alm. del stillet af udvalget den 14. marts

2022.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/3-22 fra Danske Soloselv-

stændige om den kommende bogføringslov, jf. ERU alm. del - bilag 222?

Svar:

Et udkast til forslag til ny lov om bogføring har været i offentlig høring i

perioden 26. januar - 23. februar 2022. Lovforslaget blev fremsat 6. april.

Forslaget indfører krav om digital bogføring med henblik på at gøre det

muligt at automatisere bogføringsprocesser i virksomhederne (Automa-

tisk Erhvervsrapportering) og samtidig skabe større sikkerhed for opbeva-

ring af regnskabsmateriale. I den forbindelse foreslås bl.a. en bestemmel-

se om, at regnskabspligtige virksomheder og personligt ejede virksomhe-

der med en årlig omsætning over 300.000 kr. fremover skal registrere

virksomhedens transaktioner og opbevare registreringerne, og de bilag

der dokumenterer registreringer, som fx virksomhedens fakturaer, i et

digitalt bogføringssystem.

Danske Soloselvstændige anfører i deres henvendelse to problemer:

1. Krav om digitalisering af ikke bare bogføringen men også bilagene.

Dette vil for mange betyde et væsentligt større tidsforbrug og en om-

kostning til udbyderne.

2. Brug af en standardkontoplan. Dette vil for mange betyde, at deres

balancer bliver vanskeligt brugbare til deres egen løbende analyser,

enten fordi de er i for stor detaljeringsgrad i forhold til at skabe et

overblik, eller fordi standarden ikke passer til den enkeltes behov for

overblik.

Danske Soloselvstændige er bekymrede for, at man i praksis vil pålægge

virksomhederne betydeligt større omkostninger og tidsforbrug, for at sik-

re sig en lettere adgang for myndighederne.

Danske Soloselvstændige anfører endeligt, at der er lagt op til 1. juli 2022

som ikrafttræden og at dette også er et problem, da det er midt i et regn-

skabsår.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 163 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 5/4-22 fra Danske Soloselvstændige om konsekvensen af lovforslaget, til erhvervsministeren

For så vidt angår det første punkt har KPMG beregnet, at lovforslaget

samlet vil medføre en årlig besparelse for erhvervslivet på netto ca. 2,9

mia. kr., dvs. inklusive merudgifter til digital bogføring. Det er imidlertid

korrekt, at den foreslåede digitalisering også vil medføre øgede omkost-

ninger til digitale bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen har anmodet

KPMG om at beregne disse omkostninger i forhold til den beregnede

besparelse for forskellige kategorier af virksomheder.

Små selvstændige virksomheder, der bliver omfattet af lovforslaget, og

som ikke i dag har et digitalt bogføringssystem, udgør ca. 10 pct. af de

omfattede virksomheder, svarende til ca. 40.000 virksomheder. Det er

virksomheder, som i dag ikke har et digitalt bogføringssystem, som laver

deres bogføring og regnskab analogt og som typisk enten benytter sig af

excel, word eller papirform. Sådanne virksomheder vil få en årlig merud-

gift på ca. 2.400 kr. til et digitalt bogføringssystem. Men det er samtidig

denne kategori af virksomheder, som KPMG har vurderet, vil opleve den

største besparelse på 36,5 pct. i forhold til den tid denne virksomhedstype

i dag samlet anvender på registrering af salgsfaktura og indbetaling samt

den samlede tid anvendt på registrering af en indkøbsfaktura og en udbe-

taling. Der er derfor ingen tvivl om, at netop denne type af virksomheder

som følge af lovforslaget vil opnå en besparelse, der langt vil overstige

merudgifterne.

For sådanne mindre virksomheder, der ikke i dag anvender digital bogfø-

ring, vil et krav om digital bogføring dog medføre, at de skal omstille sig

til en ny bogføringspraksis for at opnå de beregnede besparelser. Det er

netop for at give virksomhederne god tid til at omstille sig til de nye krav,

at lovforslaget foreslås gennemført over en flerårig periode. Kravet om

digital bogføring forventes tidligst sat i kraft fra 2024 for regnskabsplig-

tige virksomheder og tidligst fra 2026 for personligt ejede virksomheder.

Samtidig vil virksomhederne blive tilbudt økonomisk støtte via

SMV:Digital til rådgivning om, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan

omstille sig til digital bogføring.

Det er korrekt, at det foreslås, at lovforslaget som helhed træder i kraft 1.

juli 2022. Dette gælder dog ikke kravene der vedrører digital bogføring. I

forhold til udbyderne af de digitale bogføringssystemer skal disse være

klar til, at virksomhederne tidligst skal benytte deres systemer i 2024. De

nærmere krav til udbydernes systemer og registrering af disse forventes

fastlagt ved bekendtgørelse inden udgangen af 2022.

For så vidt angår det andet punkt om standardkontoplan er det en misfor-

ståelse, at virksomhederne vil blive tvunget til at bruge en offentlig stan-

dardkontoplan. Der vil alene blive foreslået et krav til udbydere af digita-

le bogføringssystemer om, at de skal gøre det muligt for virksomhederne

at anvende en offentlig standardkontoplan enten direkte eller gennem

L 163 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 5/4-22 fra Danske Soloselvstændige om konsekvensen af lovforslaget, til erhvervsministeren

opmærkning fra den kontoplan, som ligger i det digitale bogføringssy-

stem. Et sådant krav skal sikre, at virksomhederne får mulighed for at

bruge automatiske indberetningsløsninger, fx ved indberetning af årsrap-

port til Erhvervsstyrelsen eller indberetninger til Skatteforvaltningen.

Selvom det er frivilligt om virksomheden vil bruge den offentlige stan-

dardkontoplan, så vil det være en forudsætning for at kunne udnytte de

automatiske indberetningsløsninger, som forventes udviklet i de kom-

mende år. Erhvervsstyrelsen arbejder derfor løbende på at videreudvikle

og udbygge den offentlige standardkontorplan i samarbejde med Skatte-

forvaltningen og Regnskabsrådet, så flest muligt virksomheder uden pro-

blemer vil kunne bruge standardkontoplanen, bl.a. ved at udbygge mulig-

hederne for individuelle tilpasninger.

Desuden er det væsentligt at fremhæve, at virksomheder der vælger ikke

at bruge en offentlig standardkontoplan, også vil få gevinsterne ved au-

tomatisering af bogføringsprocesser, herunder ikke mindst automatiseret

fakturering. De vil dog ikke få mulighed for en yderligere lettelse i form

af automatisk indberetning. Det bemærkes, at denne lettelse alene udgør

en meget lille andel af den beregnede samlede nettobesparelse på ca. 2,9

mia.kr. årligt.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup