Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2571472_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2410304
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilken evidens der er for, at det virker kriminalitetsforebyggende at indføre økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige, som idømmes en betinget dom for overtrædelse af de i lovforslaget oplistede bestemmelser i straffeloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L
162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-
nalitet) redegøre for, hvilken evidens der er for, at det virker kri-
minalitetsforebyggende at indføre det foreslåede nye særvilkår
om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige, som idømmes en
betinget dom for overtrædelse af de i lovforslaget oplistede be-
stemmelser i straffeloven”
Svar:
1.
Regeringens politik i forhold til bekæmpelse af kriminalitet og sikre et
tryggere samfund går på to ben. Vi skal sætte markant ind over for dem, der
begår kriminalitet og skaber utryghed, men skal samtidig række en hånd ud
til dem, der har mod på at komme ud af den kriminelle løbebane og blive en
del af fællesskabet. Som justitsminister ligger det mig derfor meget på sinde,
at vi med indretningen af vores retssystem skaber de bedste forudsætninger
for at unge, der er kommet på kant med loven, ikke fortsætter en kriminel
tilværelse.
Med lovforslaget lægges der op til at indføre et nyt særvilkår i straffelovens
§ 57 a, der er målrettet unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget
dom for visse former for utryghedsskabende kriminalitet.
Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det regeringens opfattelse, at retssystemet i endnu højere grad kan bidrage
til at resocialisere unge mennesker, der står på kanten til at fortsætte en kri-
minel tilværelse. Det kan ske ved, at den unge understøttes i og vejledes om
væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Formålet med at ind-
føre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol er således navnlig at sikre, at
den unge, der bliver dømt for visse former for utryghedsskabende krimina-
litet, i forbindelse med sit møde med retssystemet, støttes i at leve på en
økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde. Velordnede økonomiske
forhold er et godt fundament for en mere stabil livsførelse, der i sidste ende
kan være afgørende for, at den unge ikke fortsætter en levevej med
Side 2/3
L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilken evidens der er for, at det virker kriminalitetsforebyggende at indføre økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige, som idømmes en betinget dom for overtrædelse af de i lovforslaget oplistede bestemmelser i straffeloven, til justitsministeren
kriminalitet. Det foreslåede særvilkår har således et klart resocialiserende
og kriminalitetsforebyggende sigte.
2.
Tanken om, at det kan være hensigtsmæssigt at understøtte lovovertræ-
dere i økonomiske forhold som en genoprettende del af straffen er ikke ny.
Som det er beskrevet i pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
fremgår det af betænkning nr. 82 af 1953 om forsorgsdomme og betingede
domme, s. 34, at baggrunden for, at Folketinget indførte det gældende sær-
vilkår om økonomisk administration i straffelovens § 57, nr. 7, var, at mange
lovovertrædere har dårlige økonomiske forhold eller
trods gode indtægter
savner evne til at føre en ordnet økonomi. Særvilkåret om økonomisk ad-
ministration anvendes imidlertid kun i ganske få tilfælde i praksis. Rigsad-
vokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen har således oplyst, at det ikke
har været muligt at identificere sager fra de seneste fem år, hvor en person
er idømt særvilkår.
For at sikre, at unge får bedre forudsætninger for at fravælge et liv med kri-
minalitet på den anden side af dommen, er der derfor i lovforslaget lagt op
til at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der er målrettet unge,
og som det klare udgangspunkt vil skulle idømmes ved betingede domme
for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet. Det skal sikre, at særvil-
kåret bliver anvendt, og at unge dermed får den fornødne støtte til at komme
på ret kurs igen.
Det vides fra undersøgelser, at svære økonomiske vilkår kan bidrage til at
øge risikoen for, at nogle personer begår kriminalitet. Jeg har således en
forhåbning om, at initiativet vil kunne hjælpe unge lovovertrædere til at af-
koble sig det kriminelle spor og i stedet komme tilbage til fællesskabet.
Som nævnt har det ikke været muligt at identificere sager fra de seneste fem
år, hvor en person er idømt det eksisterende særvilkår om økonomisk admi-
nistration, og der findes således ikke aktuelt evidens for dets kriminalitets-
forebyggende virkning. Jeg er dog åben over for, at Justitsministeriet bidra-
ger til den faglige evidens, hvis det nye særvilkår bliver til en realitet, og der
er et politisk ønske herom. Det vil eksempelvis kunne ske ved, at der efter
en periode med særvilkåret foretages en undersøgelse af initiativet med fo-
kus på den tilsigtede kriminalitetsforebyggende virkning.
Side 3/3