Erhvervsudvalget 2021-22
L 146
Offentligt
2564132_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 146 stillet af udvalget den 23. marts
2022 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan tidsrammen for den praksis der på-
lægges sociale medie-virksomheder harmonerer med den tidsramme ek-
sempelvis domstole bruger, når de skal vurdere om indhold/ytringer er
ulovlige?
Svar:
Det er vigtigt, at der i sager om ulovligt indhold reageres hurtigt, hvilket
bl.a. er baggrunden for de fastsatte tidsfrister. Det vil således begrænse lov-
forslagets effektivitet, hvis beslutning om nedtagning af ulovligt indhold
skulle afvente et indgreb eller påbud fra en myndighed eller domstolene.
Det er dog samtidig vigtigt at fremhæve, at forslaget ikke påvirker den al-
mindelige adgang til at indgive anmeldelse til politiet eller anlægge sag ved
domstolene. Denne mulighed eksisterer fortsat.
Det er nødvendigt at give tjenesteudbydere tid til at bedømme lovligheden
af det indhold, der bliver anmeldt, særligt når der er tale om indhold af en
karakter, der er vanskeligt at bedømme uden yderligere baggrundsinforma-
tion eller som kræver særlig juridisk eller anden ekspertise til at bedømme.
Flere tjenesteudbydere har allerede erfaring med vurderingen af indhold,
da mange af disse tjenesteudbydere allerede i dag foretager vurderinger af
indholds lovlighed enten af egen drift eller på baggrund af andre regler,
f.eks. ophavsreglerne. Tjenesteudbyderne er derfor allerede bekendt med
at skulle forholde sig til indholds lovlighed i deres indholdsmoderation.
Ulovligt indhold kan have stor skadevirkning for den enkelte og kan i visse
tilfælde udgøre en trussel for samfundet. Det er derfor vigtigt, at der fast-
sættes korte tidsfrister til at få fjernet eller blokeret for adgangen til mate-
rialet. Derfor gælder det f.eks. også i terrorlovgivningen at hostingtjene-
steudbyderen skal fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen
til terrorrelateret indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle
omstændigheder inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjer-
nelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 146 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan tidsrammen for den praksis, der pålægges virksomheder, der driver sociale medier, harmonerer med den tidsramme eksempelvis domstole bruger, når de skal vurdere om indhold/ytringer er ulovlige, til erhvervsministeren
2/2
I lyset af den hastighed, hvormed ulovligt indhold kan spredes på disse ty-
per platforme og tjenester samt den skade som ulovligt indhold potentielt
kan forårsage, anser regeringen det for væsentligt, at der fastsættes speci-
fikke tidsfrister for tjenesteudbydernes beslutninger. Som udgangspunkt
skal tjenesteudbyderen træffe beslutning på baggrund af sin vurdering se-
nest 24 timer efter modtagelse af en anmeldelse. Hvis tjenesteudbyderen
kan begrunde, hvorfor indholdet kræver nærmere undersøgelse, kan fristen
imidlertid forlænges til 7 dage. Ydermere kan denne frist fraviges, således
at der skal træffes beslutning inden for 14 dage, hvis tjenesteudbyderen
vurderer, at den bruger, der delte det indhold, som er genstand for anmel-
delsen, nærmere kan belyse relevante faktuelle omstændigheder, som knyt-
ter sig til indholdet, eller fordi indholdets kompleksitet, sprog eller længde
tilsiger denne fristforlængelse.
Såfremt anmelderen eller den bruger, der fik fjernet eller blokeret sit ind-
hold, anmoder om efterprøvelse, har tjenesteudbyderen 14 dage til at vur-
dere om der er grundlag for at tjenesteudbyderen omgør sin tidligere be-
slutning.
Det bemærkes endeligt, at lovforslaget ikke påvirker den almindelige ad-
gang til domstolsprøvelse af, om et givent indhold er ulovligt. Denne mu-
lighed eksisterer fortsat.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup