Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2534764_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2340070
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2022. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm
(EL) og Samira Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm., om ændringsforslag stillet af ministeren uden for betænkning har været drøftet med politi- og anklagemyndigheden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 107 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren oplyse, om ændringsforslag stillet af ministeren
uden for betænkning, som ifølge ministerens svar er komplekse
og har rejst en række spørgsmål af teknisk karakter har været
sendt i offentlig høring eller som minimum i høring hos
telebranchen? Er ministeren i benægtende fald villig til at sikre,
at der sker høring af ændringsforslag stillet uden for
betænkning? Der henvises til ministerens svar på spørgsmål nr.
95 til L 93.”
Svar:
Justitsministeriet har været i tæt dialog med Teleindustrien gennem hele
processen med lovforslaget.
Justitsministeriets ændringsforslag er også udformet på baggrund af dialog
med Teleindustrien
samt Rigspolitiet og Rigsadvokaten
for i videst
mulige omfang at imødekomme Teleindustriens tre konkrete forslag til at
nedbringe de administrative byrder for udbyderne, som Teleindustrien har
fremført på adskillige møder med Justitsministeriet, på høringen om
lovforslaget i Retsudvalget den 13. januar 2022 (jf. bilag 14 til lovforslaget)
og i notatet i forbindelse med Teleindustriens foretræde for Retsudvalget
den 25. november 2021 (jf. bilag 3 til lovforslaget).
Justitsministeriet har herudover i forbindelse med udarbejdelsen af
ændringsforslagene haft en tæt dialog med Teleindustrien, hvor der bl.a. er
drøftet mulige tekniske løsninger i forbindelse med etableringen af en
alternativ model for entydig identifikation af slutbrugere/brugere på
baggrund af Teleindustriens behov, og hvad de enkelte ændringer måtte
forventes at kunne reducere udbydernes byrder med.
Herudover har Justitsministeriet gennemgået de væsentlige elementer i
ændringsforslagene for Teleindustrien forud for fremsættelsen af
ændringsforslagene for Folketinget. Teleindustrien har i den forbindelse
givet udtryk for, at ændringsforslagene i vidt omfang imødekommer
Teleindustriens tre centrale punkter.
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm., om ændringsforslag stillet af ministeren uden for betænkning har været drøftet med politi- og anklagemyndigheden, til justitsministeren
Der har ikke været gennemført en offentlig høring over ændringsforslagene,
ligesom ændringsforslagene ikke har været sendt til Teleindustrien forud for
fremsættelsen.