Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 8
Offentligt
2499201_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2021 - 2076
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 88 - Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejen-
domsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af
dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsaf-
gift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Rikke Kure Wendel
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvur-
deringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af
dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af
dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.)
(L 88)
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingslo-
ven og forskellige andre love
(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig op-
krævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger
og grundlag i dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.)«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Til § 1
2)
Nr. 8
affattes således:
»8.
I
§ 23 A, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke pro-
mille fastsat i bilag 1. Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør promillen
efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 2.
For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen ef-
ter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.««.
[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]
Side 2 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0003.png
3)
I de under
nr. 11
foreslåede
§ 27, stk. 2, 2.-5. pkt.,
affattes
3. pkt.
således:
»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for
skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt.
forholdsmæssigt.«.
[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]
4)
Nr. 15
affattes således:
»15.
Som
bilag 1
og
2
indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.«
[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]
Ny paragraf
5)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved
forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, som ændret ved lov nr. 709 af
25. juni 2010, lov nr. 751 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1.
september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige
vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på
landsplan er udsendt, er de afgiftspligtige grundværdier som nævnt i stk. 1 uanset
bestemmelsen i stk. 3 en skønnet afgiftspligtig grundværdi, som fastsættes af in-
denrigs- og boligministeren for det år, hvori der betales grundskyldsprovenu i ind-
komståret.«
2.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme«
til: »lov om kommunal ejendomsskat«.
Side 3 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0004.png
3.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »forskelsværdien« til: »de grundværdier«.
4.
To steder i
§ 6, stk. 4,
ændres »forskelsværdi« til: »grundværdi«.
5.
I
§ 6
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk. 5.
Provenuændringen for 2022 som følge af ændringer i promillen for ud-
skrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat, opgøres som kommunens budgetterede forskelsværdi for erhvervs-
ejendomme i budget 2021 pr. 15. oktober 2020 ganget med ændringen i promillen.
Ændringen i promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme,
jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, opgøres som forskellen mellem den
af kommunen pr. 15. oktober 2021 budgetterede promille for udskrivning af dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme for 2022 og den tilsvarende promille for 2021.
Stk. 6.
Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1.
september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige
vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på
landsplan er udsendt, er grundværdierne som nævnt i stk. 1 uanset bestemmelsen i
stk. 4 en skønnet grundværdi baseret på den faktiske opkrævning i året før ind-
komståret fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat procent-
sats.«
6.
I
§ 8
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
For kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har nedsat dækningsaf-
giften, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, for 2021 eller 2022, opgøres
kommunens samlede beskatning i perioden fra og med budgetåret 2021 med ud-
gangspunkt i en af Skatteministeriet omregnet dækningsafgiftspromille for årene
2020 eller 2021.««
[Konsekvensændringer i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved
forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, herunder konsekvensrettelse af
grundlag for dækningsafgift i provenuopgørelser og bestemmelser med henblik på
overgangen til nye vurderinger og boligskatteregler]
Nyt bilag
Side 4 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0005.png
6)
Som
bilag 2
indsættes:
»Bilag
2
Kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022, jf. § 23 A i lov om kom-
munal ejendomsskat, for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har
fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021
Kommune
Egedal Kommune
Kerteminde Kommune
«
[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]
Promille
0,8
3,1
Til § 7
7)
I
§ 7, stk. 2,
ændres »§§ 1-5« til: »§§ 1 og 2, § 01 og §§ 3-5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Side 5 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0006.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Titlen på det fremsatte forslag er forslag til lov om ændring af lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltnings-
loven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig
opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger
og grundlag i dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.).
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at titlen affattes således: »Forslag til lov om
ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for
foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendoms-
vurderinger m.v.)«.
Baggrunden herfor er, at det med ændringsforslag nr. 5 tillige foreslås at foretage
ændringer i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af
den kommunale skatteudskrivning.
Til nr. 2, 4 og 6
Af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat følger, at kommunalbe-
styrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes
til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende, medfører for kommunen,
skal svares dækningsafgift.
Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme svares fra
2022 af 80 pct. af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille,
der højst kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslået, at der i § 23 A, stk. 2, efter 2. pkt.
indsættes to nye punktummer.
Det er således foreslået med det med lovforslaget foreslåede 3. pkt., at promillen
efter § 23 A, stk. 2, 1. pkt., for skatteåret 2022 vil skulle udgøre den laveste af den
kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1 til lov om kommunal ejendomsskat og
en promille fastsat af kommunalbestyrelsen.
De promiller, der fremgår af det med lovforslaget foreslåede bilag 1, er foreslået
fastsat som forudsat i forliget Tryghed om boligbeskatningen indgået af den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2017. Fastsættelse
Side 6 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0007.png
af promiller som forudsat med dette forlig vil for de kommuner, for hvilke kommu-
nalbestyrelsen har valgt fortsat at opkræve dækningsafgift og ikke har valgt at fast-
sætte en lavere promille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021, inde-
bære en forøgelse af den samlede endelige erhvervsdækningsafgiftsopkrævning på
godt 30 pct. i forhold til 2021.
De nye dækningsafgiftspromiller tager højde for omlægningen af dækningsafgiften
fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye erhvervsvurderinger.
Der fastsættes alene dækningsafgiftspromiller for kommuner, som opkrævede dæk-
ningsafgift i 2021, og som i forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret 2021 har
besluttet at opkræve dækningsafgift for 2022.
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en lavere promille end den i bilag 1 fast-
satte kommunespecifikke promille for 2022.
Det bemærkes, at da tre kommunalbestyrelser har valgt ikke at opkræve dæknings-
afgift for skatteåret 2022, og to kommunalbestyrelser har valgt at fastsætte en lavere
promille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021, forventes det samlede
provenu fra erhvervsdækningsafgiften for 2022 at blive lavere end 3,1 mia. kr.
Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 4. pkt., at kommunalbestyrelsen
for skatteårene 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen
for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.
Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 kunne fastsætte en la-
vere promille end promillen for skatteåret 2022.
Det er med lovforslaget desuden foreslået, at der som bilag 1 til lov om kommunal
ejendomsskat indsættes en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for
opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslås med ændringsforslag
nr. 2
at affatte lovforslagets § 1, nr. 8, således:
»8. I § 23 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke pro-
mille fastsat i bilag 1. Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for
skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør promillen
efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 2.
For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen ef-
ter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.««.
Med ændringsforslag
nr. 4
foreslås det desuden, at der som bilag 2 til lov om kom-
munal ejendomsskat indsættes en oversigt over kommunespecifikke promiller til
brug for opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A for de kommuner, for
Side 7 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0008.png
hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end
for skatteåret 2021.
Med ændringsforslag
nr. 6
foreslås det at indsætte et nyt bilag i lovforslaget, som
det med ændringsforslag nr. 4 foreslås skal indsættes som bilag 2 til lov om kom-
munal ejendomsskat.
Kommunalbestyrelserne for Egedal Kommune og Kerteminde Kommune har i for-
bindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2022 fastsat en lavere pro-
mille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021.
Dette er baggrunden for forslaget om at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 8, og at ind-
sætte et bilag 2 i lov om kommunal ejendomsskat, hvoraf det vil fremgå, hvad pro-
millen for 2022 er for Egedal Kommune og Kerteminde Kommune.
De promiller, der fremgår af bilag 2, tager fortsat højde for omlægningen af dæk-
ningsafgiften fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye erhvervs-
vurderinger samtidig med, at de afspejler kommunalbestyrelsens beslutning om at
sætte promillen ned.
Loftet for promillen for skatteårene 2022-2028 vil fortsat skulle være den kommu-
nespecifikke promille fastsat i bilag 1, og kommunalbestyrelserne for de pågæl-
dende kommuner vil dermed kunne sætte promillen op til promillen foreslået i bi-
lag 1 og dermed øge provenuet til provenuet for 2021 tillagt godt 30 pct.
For de kommuner, der opkræver dækningsafgift for 2022 og ikke i forbindelse
med vedtagelse af kommunens budget for 2022 har fastsat en lavere promille end
promillen for skatteåret 2021, vil promillen for skatteåret 2022 fortsat fremgå af
bilag 1.
Det foreslås fortsat med det med lovforslaget foreslåede 4. pkt., at kommunalbe-
styrelsen for skatteårene 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end
promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.
Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 kunne fastsætte en
lavere promille end promillen for 2022.
Til nr. 3
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er der gennemført en omlægning af dæknings-
afgiften, så beskatningsgrundlaget for dækningsafgift fra 2022 er grundværdien for
en erhvervsejendom, jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat opkræves grundskyld og dæk-
ningsafgift i to eller flere lige store rater med forfaldstid den 1. i de måneder, som
Side 8 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0009.png
kommunalbestyrelsen bestemmer. Det følger af § 27, stk. 2, at hvis en rate dæk-
ningsafgift forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år
endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest
forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 og 6.
Dette indebærer, at den foreløbige dækningsafgift skal opkræves på baggrund af en
videreført grundværdi fra 2012 eller en eventuel senere omvurdering, jf. ejendoms-
vurderingslovens §§ 87 og 88, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den endelige dækningsafgift blive
beregnet, og eventuelt for meget betalt skat vil herefter blive tilbagebetalt, ligesom
eventuelt manglende betaling vil blive efteropkrævet, jf. § 27, stk. 4, i lov om kom-
munal ejendomsskat.
Ved anvendelsen af de videreførte grundværdier som grundlag for dækningsafgiften
kan der for visse erhvervsejendomme ske en stor ændring i den beregnede foreløbige
dækningsafgift i forhold til den opkrævede dækningsafgift for 2021, som var baseret
på en forskelsværdi.
Det er med lovforslaget foreslået, at der i § 27, stk. 2, i lov kommunal ejendomsskat
indsættes fire nye punktummer.
Med det med lovforslaget foreslåede 2. pkt. foreslås det, at en foreløbigt beregnet
dækningsafgift efter § 23 A som minimum skal udgøre det samme beløb, som er
opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og maksimalt skal kunne stige med
30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021.
Bestemmelsen foreslås at gælde frem til udsendelse af den første almindelige vur-
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Forslaget vil ikke have nogen indflydelse på beregningen og opkrævningen af den
endelige dækningsafgift.
Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 3. pkt., at fastsætter kommunalbe-
styrelsen for skatteåret 2022 en lavere promille end den kommunespecifikke pro-
mille fastsat i bilag 1, reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæssigt.
Dette vil betyde, at fastsættes promillen for skatteåret 2022 til 6 promille, og var
promillen for skatteåret 2021 8 promille, vil stigningsbegrænsningen og bundgræn-
sen for den foreløbige opkrævning skulle nedsættes forholdsmæssigt, dvs. med en
fjerdedel.
Det foreslås med ændringsforslag
nr. 3,
at i de under lovforslagets § 1, nr. 11, fore-
slåede
§ 27, stk. 2, 2.-5. pkt.,
affattes
3. pkt.
således:
Side 9 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0010.png
»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for
skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt.
forholdsmæssigt.«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med ændringsforslag nr. 2, 4 og 6
foreslås fastsat nye promiller for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har
fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021.
Stigningsbegrænsningen og bundgrænsen vil således blive tilpasset de nedsatte pro-
miller for 2022, som er vedtaget i henholdsvis Egedal Kommune og Kerteminde
Kommune.
Til nr. 5
Ad nr. 1
Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementeringen af det nye ejendomsvur-
deringssystem, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag,
og vedrører forskellige forhold i relation til de nye ejendomsvurderinger, men ikke
grundlaget for grundskyld. Det nye ejendomsvurderingssystem har betydning for
grundværdierne som grundlag for både dækningsafgift og grundskyld og har således
afledte konsekvenser for lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved
forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning (herefter skattesanktionsloven) og
opgørelser af provenuændringer efter denne lov i forhold til grundskyld såvel som
dækningsafgift og den samlede kommunale skatteudskrivning.
Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 5, stk. 3, er det kommunens budget-
terede afgiftspligtige grundværdier, der ligger til grund for opgørelse af provenuæn-
dringen vedrørende kommunens grundskyld.
Med den foreslåede ændring af skattesanktionslovens § 5 vil opgørelsen af provenu
fra grundskyld i en overgangsperiode blive baseret på et statsligt skønnet grundlag
frem for kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdier. Den skønnede
grundværdi vil blive fastlagt på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet og
svare til det grundlag, Skatteministeriet udarbejder til brug for Indenrigs- og Bolig-
ministeriets årlige udmelding af tilskud og udligning.
Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår,
hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de
første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt
.
Det base-
res på oplysninger fra Skatteministeriet pr. 1. september i året inden budgetåret.
Side 10 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0011.png
Ændringen vil betyde, at det fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår,
hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de
første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt, vil være
et skønnet grundlag for grundskylden, som vil ligge til grund for opgørelsen af skat-
teprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Når mere end 90 pct. af de første al-
mindelige vurderinger og omvurderinger er udsendt, vil det igen være kommunens
budgetterede afgiftspligtige grundværdier, der vil ligge til grund for opgørelsen af
skatteresultatet.
Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til
skattesanktionsloven. Ændringen har ikke betydning for, hvilket grundlag for
grundskyld, kommunerne kan budgettere med.
Baggrunden for ændringen er, at de første vurderinger i det nye ejendomsvurde-
ringssystem bliver udsendt løbende. Planlægningsgrundlaget for erhvervsvurderin-
gerne tryktestes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Over-
gangen til de nye erhvervsvurderinger forventes at medføre en højere grad af indi-
viduelt skøn i den enkelte kommunes budgetterede grundlag for grundskyld. Kom-
munerne kan f.eks. have forskellige forventninger til, i hvilket omfang de nye grund-
vurderinger på et givent tidspunkt vil være rullet ud i den enkelte kommune. Æn-
dringen har således til formål at understøtte stabilitet og ensartethed i opgørelsen af
kommunernes skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven i den overgangspe-
riode, hvor de nye vurderinger bliver udrullet.
Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal vurderinger, der kommer
senere end de øvrige vurderinger, afgrænses overgangsperioden dog, så den løber
frem til det år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderinger i det nye ejendomsvur-
deringssystem på landsplan er udsendt.
Ad nr. 2
Skattesanktionslovens § 6, stk. 1, nævner lov om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme.
Det foreslås med ændringsforslaget i
§ 6, stk. 1,
at ændre »lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme« til: »lov om kommunal ejendomsskat«.
Baggrunden herfor er, at titlen på den lov, der henvises til, blev ændret ved lov nr.
494 af 7. juni 2006.
Ad nr. 3 og 4
Side 11 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0012.png
Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dækningsafgifts-
promiller for 2022. Disse promiller fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og
tager bl.a. højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejendomme er
ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3, nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar
2021. Denne samlede omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for
skattesanktionslovens opgørelser af provenuændringer.
Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6 opgøres provenuændringen ved-
rørende en kommunes dækningsafgift af erhvervsejendomme som forskelsværdien
af disse ejendomme ganget med ændringen i promillen.
Med den i ændringsforslaget foreslåede ændring af skattesanktionslovens
§ 6, stk. 1
og
4,
vil grundlaget i opgørelsen af en kommunes provenuændring ved ændringer i
promillen for dækningsafgift af erhvervsejendomme blive ændret fra forskelsvær-
dier til grundværdier.
Ændringen betyder, at provenuændringen som følge af ændringer i promillen for
dækningsafgift af erhvervsejendomme fra og med ændringer fra 2022 til 2023 vil
blive beregnet ud fra grundværdierne af de pågældende ejendomme. Baggrunden
herfor er, at forskelsværdien er afskaffet med virkning fra og med 2022 i sammen-
hæng med, at der med lovforslaget foreslås fastsat nye dækningsafgiftspromiller.
Ad nr. 5
Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementeringen af det nye ejendomsvur-
deringssystem, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag,
og fastlægger forskellige forhold i relation til de nye ejendomsvurderinger, men ikke
grundlaget for dækningsafgift. Det nye ejendomsvurderingssystem har betydning
for opgørelse af grundværdierne som grundlag for både dækningsafgift og grund-
skyld og har således afledte konsekvenser for skattesanktionsloven og opgørelser af
provenuændringer efter denne lov i forhold til grundskyld såvel som dækningsafgift
og den samlede kommunale skatteudskrivning.
I § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dæk-
ningsafgiftspromiller for 2022. Dette har afledte konsekvenser for skattesanktions-
lovens opgørelse af kommunernes skatteresultat for 2022.
Efter gældende regler i skattesanktionsloven nedsættes statstilskuddet til kommu-
nerne ved en samlet forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning. Forhøjelsen af
den kommunale skatteudskrivning opgøres som summen af skatteændringer vedrø-
rende indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Skatteændringen beregnes på
baggrund af ændringer i skattesatserne og det budgetterede grundlag.
Side 12 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0013.png
Lovforslaget er fremsat efter kommunernes frist den 15. oktober 2021 for vedtagelse
af budgettet for 2022. Kommunernes budgetter for 2022 indeholder således dæk-
ningsafgiftspromiller, som er relateret til forskelsværdien.
Den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse af et nyt
stk. 5
i skattesanktions-
lovens § 6 betyder, at skatteresultatet for 2022 efter skattesanktionsloven for så vidt
angår dækningsafgift for erhvervsejendomme vil blive endeligt opgjort på baggrund
af dækningsafgiftspromiller fra budgetvedtagelsen for 2022 pr. 15. oktober 2021 og
den budgetterede forskelsværdi for dækningsafgiften i budgettet for 2021. Tilskud
til skattenedsættelse, som er hjemlet på bloktilskudsaktstykke vedr. 2022 (Akt nr.
320 af 29. juni 2021) forudsættes opgjort ud fra samme opgørelsesmetode.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at kommunerne i budgettet for 2022 har ved-
taget dækningsafgiftspromiller efter gældende lovgivning, som er relateret til for-
skelsværdien. Ændringen vil muliggøre, at Indenrigs- og Boligministeriet kan op-
gøre skatteresultatet for 2022 efter skattesanktionsloven på baggrund af tilsvarende
forudsætninger vedr. dækningsafgift for erhvervsejendomme, som der har ligget til
grund for kommunernes budgetlægning for 2022.
Opgørelsen af skatteresultatet for budgetåret 2023 og frem vil tage udgangspunkt i
promiller efter de nye regler gældende fra 2022, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som
foreslået ændret med ændringsforslag nr. 2.
Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6, stk. 4, er det kommunens budget-
terede grundlag, der ligger til grund for opgørelsen af provenuændringer vedrørende
kommunens dækningsafgift. Det følger også af gældende regler i skattesanktionslo-
vens § 6, stk. 3, at hvis en kommune i året før indkomståret har udskrevet dæknings-
afgift af erhvervsejendomme, men i indkomståret ikke udskriver dækningsafgift af
erhvervsejendomme, beregnes provenutabet, jf. skattesanktionslovens § 1, som pro-
venuet i året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren
fastsat procentsats.
Med den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse af et nyt
stk. 6
i skattesank-
tionslovens § 6 vil opgørelsen af provenu fra dækningsafgift i en overgangsperiode
blive baseret på et statsligt skønnet grundlag frem for kommunens budgetterede
grundværdier. Skønnet vil blive baseret på foreløbige oplysninger fra Skattemini-
steriet om opkrævning af dækningsafgift hos virksomheder for og i året før budget-
året, som omregnes til et teknisk grundlag. Fremskrivningsprocenten fastlægges på
baggrund af et skøn fra Skatteministeriet for den gennemsnitlige vækst i opkræv-
ningen i budgetåret vedrørende dette år.
Metoden kan ses som en udvidelse af de regler, som gælder, når der ikke foreligger
et grundlag til beregning af provenuet i et givent år, jf. skattesanktionslovens § 6,
stk. 3. Med den foreslåede ændring vil også et eventuelt beregnet provenutab efter
Side 13 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0014.png
skattesanktionslovens § 6, stk. 3, blive baseret på den skønnede grundværdi, hvis
året før er i overgangsperioden.
Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår,
hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de
første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem på lands-
plan er udsendt. Det baseres på oplysninger fra Skatteministeriet pr. 1. september i
året inden budgetåret.
Ændringen betyder, at det fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor
det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første
almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 el-
ler 6 for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er
udsendt, vil være et statsligt skønnet grundlag for dækningsafgiften, som vil ligge
til grund for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Når
mere end 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger er udsendt,
vil det være kommunens budgetterede grundværdier, der vil ligge til grund for op-
gørelsen af skatteresultatet.
Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til
skattesanktionsloven. Ændringen har ikke betydning for, hvilket grundlag for dæk-
ningsafgift kommunerne kan budgettere med.
Baggrunden for ændringen er, at de første nye vurderinger for erhvervsejendomme
i det nye ejendomsvurderingssystem bliver udsendt løbende. Planlægningsgrundla-
get for erhvervsvurderingerne tryktestes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvalt-
ningens it-område. Overgangen til de nye erhvervsvurderinger forventes at medføre
en højere grad af individuelt skøn i den enkelte kommunes budgetterede grundlag
for dækningsafgift. Kommunerne kan f.eks. have forskellige forventninger til, i hvil-
ket omfang de nye vurderinger for erhvervsejendomme på et givent tidspunkt vil
være rullet ud i den enkelte kommune. Ændringen har således til formål at under-
støtte stabilitet og ensartethed i opgørelsen af kommunernes skatteprovenu i henhold
til skattesanktionsloven i den overgangsperiode, hvor de første nye vurderinger bli-
ver udrullet.
Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal vurderinger, der kommer
senere end de øvrige vurderinger foreslås det at afgrænse overgangsperioden, så den
løber frem til det år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderinger for erhvervsejen-
domme i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt.
Ad nr. 6
Side 14 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0015.png
Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dækningsafgifts-
promiller for 2022. Disse promiller fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og
tager bl.a. højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejendomme er
ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3, nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar
2021. Denne samlede omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for
skattesanktionslovens bestemmelse vedrørende frit lejde.
Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 8 vil de kommuner, der fra og med
budgetåret 2021 har sat skatten ned og optjent frit lejde senere kunne forhøje skatten
tilsvarende uden at blive omfattet af en individuel nedsættelse af statstilskuddet.
Frit lejde opgøres på baggrund af skatteændringer fra og med budgetåret 2021 og
for alle tre skattearter – indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift – under ét. Det
frie lejde er konkret beregnet som den aktuelle nettoprovenuvirkning af den tidligere
samlede skattenedsættelse for perioden, og det sker ved at gange ændringen i sat-
serne på det aktuelle grundlag.
Med den foreslåede ændring vil der blive foretaget en omregning af promillen for
dækningsafgift vedrørende 2020 og 2021, som fremover vil skulle anvendes til be-
regning af frit lejde optjent fra nedsættelser af dækningsafgiften vedrørende disse
år.
I beregningen er det aktuelle grundlag det samme, som det opgjorte efter skatte-
sanktionslovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 4, med ændringerne i dette ændringsforslag.
I en overgangsperiode vil der således også være tale om det skønnede grundlag for
dækningsafgift og grundskyld, som er beskrevet i det med ændringsforslaget fore-
slåede § 02, nr. 1 og 5.
Ændringen betyder, at der vil blive foretaget en omregning af dækningsafgiftspro-
millerne vedrørende 2020 og 2021 til at gange på det aktuelle grundlag. Omregnin-
gen forudsættes baseret på samme metode, som har ligget til grund for omregningen
af gældende promiller til de med lovforslaget foreslåede dækningsafgiftspromiller
for 2022, således at fremtidige beregninger af frit lejde vedrørende skattenedsættel-
ser fra 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022 vil blive baseret på promiller, der er teknisk
omregnet til det nye beregningsgrundlag fra og med 2022.
Baggrunden for ændringen er, at nedsættelser af dækningsafgiftspromillen for 2021
og 2022 er baseret på den nu afskaffede forskelsværdi. Der vil derfor ikke være
sammenhæng mellem de vedtagne nedsættelser i dækningsafgiftspromillen i 2021
og 2022 og det nye grundlag og de nye promiller for dækningsafgiften, som er gæl-
dende fra 2022 og frem.
Til nr. 7
Side 15 af 16
L 88 - 2021-22 - Bilag 8: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2499201_0016.png
Det er med lovforslaget foreslået, at loven træder i kraft den 31. december 2021, jf.
dog stk. 2.
Det er dog foreslået, at §§ 1-5 træder i kraft den 1. januar 2022.
Med ændringsforslaget foreslås det, at også den med ændringsforslag nr. 5 foreslå-
ede § 01 træder i kraft den 1. januar 2022.
Side 16 af 16