L 86 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-21 fra DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen vedrørende udskydelse af ikrafttrædelsesdato mv., til kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 86
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

6. december 2021

Folketingets Kulturudvalg har den 25. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål 3

ad L nr. 86, som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. november 2021 fra DI, Grakom,

Consumer Electronics og IT-Branchen vedrørende udskydelse af

ikrafttrædelsesdato mv., jf. L 86 - bilag 4?

Svar:

Henvendelsen fra DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen (herefter benævnt

industrien) til Kulturudvalget svarer i store træk til industriens (og Dansk Erhvervs)

fælles høringssvar i forbindelse med den offentlige høring over forslag til lov om

ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen), som Kulturministeriet

har kommenteret ved kommenteret høringsnotat af 17. november 2021.

I forhold til industriens anbefaling om at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for loven

til den 1. juli 2022 bemærkes jeg, at det følger af

Aftale om en ny, moderniseret

blankmedieordning

af 10. februar 2021, som lovforslaget har til formål at udmønte, at

den reviderede vederlagsordning skal have virkning fra den 1. januar 2022.

Af lovforslagets § 2 fremgår det således, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Jeg bemærker, at lovforslaget i forhold til den administrative indretning af

vederlagsordningen grundlæggende viderefører den eksisterende ordning, herunder den

eksisterende producent/importør-model. Jeg bemærker samtidig, at en forestående

revision af vederlagsordningen, herunder en udvidelse af ordningen til bl.a. at omfatte

smartphones, computere og tablets, har været industrien bekendt i hvert fald siden

indgåelsen af

Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning,

og industrien synes

således at have haft god tid til at forberede sig på en lovændring med virkning fra den

1. januar 2022.

I forhold til industriens anbefaling om ikke at inddrage arbejdsgiverbetalt udstyr i

vederlagsordningen bemærker jeg, at det fremgår af tillægsaftale af 7. september 2021

til

Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning,

som lovforslaget også har til

Dok. nr. 15395

L 86 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-21 fra DI, Grakom, Consumer Electronics og IT-Branchen vedrørende udskydelse af ikrafttrædelsesdato mv., til kulturministeren

formål at udmønte, at aftaleparterne er enige om, at inddragelsen af arbejdsgiverbetalt

udstyr i ordningen udskydes, og at der foretages en undersøgelse af mulighederne

herfor i 2022, således at resultatet af undersøgelsen kan danne baggrund for et

lovforslag om inddragelse af arbejdsgiverbetalt udstyr i ordningen, der kan fremsættes i

efteråret 2022 mhp. ikrafttrædelse den 1. januar 2023.

Udbredelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr (de af ordningen foreslåede omfattede

lagringsmedier, der som led i ansættelsesforhold stilles helt eller delvist til rådighed til

privat brug for medarbejdere), privatkopieringsadfærden på sådanne lagringsmedier

samt muligheden for at inddrage lagringsmedierne i vederlagsordningen på en

administrativ håndtérbar måde vil således blive undersøgt i 2022.

I forhold til industriens bemærkninger om kompensationsniveauet bemærker jeg, at det

fremgår af

Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning,

at aftaleparterne er enige

om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således, at de

ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for

lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020. Det løbende provenu opstår herefter ved, at de

fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i 2022).

Det følger af EU-retten,

at EU’s medlemsstater har en bred skønsmargin i forhold til at

fastsætte de forskellige elementer i medlemsstaternes kompensationsordninger for

privatkopiering, og det påhviler således medlemsstaterne at afgøre hvilke personer, der

skal betale den rimelige kompensation, hvilken form den skal have, hvilke nærmere

bestemmelser der skal gælde for den og hvilket omfang, den skal have.

Jeg kan konstatere, at medlemsstaternes kompensationsordninger er meget forskellige,

herunder i forhold til omfattede lagringsmedier, vederlagene herpå og selve

ordningernes indretning. Der kan være flere grunde til disse forskelle, bl.a. forskelle i

medlemsstaternes teknologiske udvikling og markedet for lagringsmedier, forskellige

privatkopieringsregler og forskellig privatkopieringsadfærd. Der findes således ikke én

rigtig vederlagsordning eller ét rigtigt vederlagsniveau.

I forhold til industriens anbefaling om at definere minimal skade i ophavsretsloven er

det min opfattelse, at det ikke er muligt at opsætte faste kriterier for, hvornår

kompensationsberettigende privatkopiering på de af ordningen foreslåede omfattede

lagringsmedier er så begrænset, at lagringsmedierne bør undtages ordningen, eller

hvornår kompensationsberettigende privatkopiering generelt er så begrænset, at

vederlagsordningen bør afskaffes.

I forhold til industriens anbefaling om at forenkle modellen og minimere kravene til

dokumentation bemærker jeg, som også nævnt ovenfor, at lovforslaget i forhold til

indretningen af vederlagsordningen grundlæggende viderefører den eksisterende

ordning, herunder den eksisterende producent/importør-model, som i forskellige afarter

også anvendes i andre EU-medlemsstater.

Side 2

De nærmere bestemmelser om den praktiske håndtering af vederlagsordningen,

herunder bestemmelser om opgørelse, fradrag og tilbagebetaling af vederlag, regnskab,

fakturering m.v., er fastsat i bekendtgørelse om vederlagsordningen for uindspillede

bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der revideres i forbindelse med lovforslaget.

Kulturministeriet er i tæt dialog med de berørte interessenter i forhold til håndteringen

af ordningen.

Jeg kan herudover henholde mig til Kulturministeriets kommentarer i det

kommenterede høringsnotat af 17. november 2021.

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 3