Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 66
Offentligt
Til lovforslag L 66
Ændringsforslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsmiljø (Forlængelse af
retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en
pulje til og med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af
personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.) L 66
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til
uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til
og med 2022)« omfattende §§ 1 og 3.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Bemyndigelse til at fastsætte regler om
Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.)«
omfattende §§ 2 og 3.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag.
Det ene lovforslag vedrører en forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i
minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022. Forslaget indebærer en
forlængelse af ordningen med ret til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i
minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje, som fremgår af § 97 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, så retten også gælder i 2022.
Det andet lovforslag vedrører en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer
m.v. Forslaget indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om bl.a. dataansvar ved Arbejds-
tilsynets behandling af personoplysninger, der modtages i forbindelse med, at Arbejdstilsynet stiller
hjælpeværktøjer og andre løsninger til rådighed for virksomheder. Formålet med værktøjerne og
løsningerne er at hjælpe og understøtte virksomhederne i at opfylde deres forpligtelser efter loven
og dermed overholde lovens krav.