Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2510131_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
07-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 1. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 65) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig om retsstillingen for den mand, der har
leveret sæd til inseminationen, og hvor denne har været stillet i udsigt, at det
kvindelige par ville udgøre hhv. mor og medmoder, såfremt situationen om
medmoderskabsregistreringen har været konfliktpræget eller fejlbehæftet, og er
der situationer, hvor pågældende mand vil blive registreret som far mod sin
vilje?”
Svar:
Efter § 27 c i børneloven er det udgangspunktet, at en sæddonor anses som
far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion,
medmindre sagen er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, eller sæden
er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
Den vigtigste undtagelse fra dette udgangspunkt er, at efter lovens § 28 anses
en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved
assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der
distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en
sundhedspersons ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis sæddonor har erklæret,
at han vil være far til barnet.
Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes
ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor efter
lovens § 27, hvis denne har givet samtykke til behandlingen, og barnet må
antages at være blevet til ved denne. Samtykket skal være skriftligt og
indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden
skal være barnets medmor.
Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en
kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt
mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar,
anses manden efter lovens § 27 a, stk. 1, som barnets far, hvis barnet må
antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har
erklæret, at han skal være barnets far. Ægtefællen, den registrerede partner
eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt
samtykke til behandlingen.
1
L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig om retsstillingen for den mand, der har leveret sæd til inseminationen, til social- og ældreministeren
2510131_0002.png
Efter lovens § 27 a, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis de tre
parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets
medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren
som barnets medmor.
Lovens § 27 b vedrører den situation, hvor en mand er sæddonor til en enlig
kvinde.
Ved lovforslaget ændres §§ 27-28 i børneloven sådan, at disse bestemmelser
finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med
sæddonorens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson.
Når en mand indvilger i at være sæddonor til et kvindeligt par, hvor morens
partner skal være medmor til barnet, og inseminationen skal foretages uden
deltagelse af en sundhedsperson, er det vigtigt af hensyn til sikringen af
parternes retsstilling, at de indsender en blanket med erklæring om
medmoderskabet til Familieretshuset. Denne blanket vil være sæddonors
sikkerhed for ikke at blive anset som far til barnet.
Ved lovforslaget foreslås der som § 20, stk. 6, indsat en bestemmelse i
børneloven, hvorefter der kan træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at
en kvinde er medmor til barnet, når et barn er blevet til ved assisteret
reproduktion eller insemination. Det vil i denne situation blive muligt at træffe
afgørelse, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden
behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om,
at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor,
selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden
som medmor ikke er opfyldt. Den foreslåede bestemmelse indeholder således
yderligere sikring af parternes retsstilling i forhold til faderskab og
medmoderskab.
Jeg mener derfor, at en sæddonor har mulighed for at sikre sig mod at blive
registreret som far mod sin vilje.
Med hensyn til situationer, hvor situationen om medmoderskabsregistreringen
har været konfliktpræget eller fejlbehæftet, henviser jeg til min samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 65).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2