Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt
2523453_0001.png
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47 - endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 346
Doknr.
482507
Dato
19-01-2022
Svar på spørgsmål fra Susan Kronborg (RV) stillet den 14. januar 2022.
Spørgsmål nr. 32:
”LLO
opfordrer til, at betænkningen over lovforslaget der er en sammenskrivning af
lejeloven og boligreguleringsloven beskriver gældende ret anderledes ift. spørgsmålet
om huslejefastsættelse i småhuse jf. lovforslagets bemærkninger til § 32. Endvidere er
bemærkningerne fra indførelsen af boligreguleringslovens § 29c (Lov nr. 419 af 1. juni
1994) ikke medtaget. Det fremstår således ikke længere af lovforslagets bemærknin-
ger, at hensigten med paragraffen er, at huslejen er på et omkostningsbestemt niveau.
Da der således er divergerende opfattelse af gældende ret mellem ministeriet og le-
dende teoretikere som LLO henviser til, vil ministeren således udelade de dele af be-
mærkningerne, som der er uenighed om? Det er en mulighed at rette op i betænknin-
gen, men henset til at der også er misledende terminologi i bemærkningerne om gæl-
dende ret, vil ministeren så fremsætte lovforslaget på ny uden de kritiserede diverge-
rende beskrivelser i afsnittet om gældende ret? ? Det bemærkes, at ministeren jo altid
kan trække et lovforslag tilbage og fremsætte et nyt, hvilket jo også må være meningen
med en høringsfase. Lovforslaget er kun en sammenskrivning og skal gerne være det
også på dette punkt.”
Svar:
Det er rigtigt, at de originale bemærkninger ikke fremgår af bemærkningerne til de nye
regler, men da det fremgår, at reglerne om lejefastsættelsen for lejemål i småejen-
domme videreføres uden materielle ændringer vil retsstillingen være den samme på
området, ligesom tidligere bemærkninger stadig vil kunne anvendes som fortolknings-
bidrag.
Det er også rigtigt, at der er divergerende opfattelser af, hvordan huslejen skal fastsæt-
tes for gennemgribende moderniserede lejemål i småejendomme, hvor lejen fastsættes
ved sammenligning med lejemål med en lejefastsættelse efter den gældende boligregu-
leringslovs § 5, stk. 2, og hvor lejen efterfølgende er omkostningsbestemt reguleret ef-
ter boligreguleringslovens § 7.
Som det også ses i svar til BOU L 47
spm. 23, som vedlægges som
bilag 1,
er det mi-
nisteriets opfattelse, at der ikke er retspraksis, som klart fastlægger gældende ret på
netop dette område, hvorfor det også bekræftes, at der ikke med lovforslaget er tilsig-
tet en ændring ift. tidligere gældende retstilstand, ligesom det er ministeriets opfat-
telse at spørgsmålet henhører under domstolene til endelig afklaring. Af denne grund
har ministeriet netop ikke beskrevet hverken ministeriets holdning eller den modsatte
i bemærkningerne.
L 47 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag til § 32, der indebærer, at lejefastsættelsen i mindre ejendomme fastsættes efter det lejedes værdi m.v., til indenrigs- og boligministeren
2523453_0002.png
De bemærkninger, som er skrevet i lovforslaget for så vidt angår lejefastsættelsen for
lejemål i småejendomme, beskriver alene, at der kan ske sammenligning med lejemål
med en leje fastsat efter den foreslåede § 19, stk. 2 (gældende boligreguleringslovens §
5, stk. 2), når lejen efterfølgende er omkostningsbestemt reguleret i henhold til den fo-
reslåede § 23 (gældende boligreguleringslovs § 7), og ikke nærmere om, hvordan hus-
lejefastsættelsen skal ske.
Dette er støttet af lovens ordlyd, lovens forarbejder, retspraksis og den juridiske litte-
ratur, herunder både
Boliglejeret,
som er forfattet af Niels Grubbe og Hans Henrik Ed-
lund, samt
Det lejedes værdi,
som er forfattet af Jakob Juul-Sandberg, og kan således
konstateres som værende gældende ret.
Bemærkningerne er i øvrigt adskillige gange blevet bekræftet som værende udtryk for
gældende ret af professor Hans Henrik Edlund, trods at han fortolker reglerne om
selve lejefastsættelsen anderledes end ministeriet, som er det, der er divergerende
holdninger til.
Da der således ikke i bemærkningerne er beskrevet noget for så vidt angår, hvordan
huslejen konkret skal fastsættes ved sammenligningen, men alene beskrevet, at sam-
menligningen med gennemgribende moderniserede lejemål kan ske, når lejen efterføl-
gende er omkostningsbestemt reguleret i henhold til den foreslåede § 23, finder jeg
ikke, at der er i lovforslaget er hverken misledende terminologi eller divergerende be-
mærkninger.
Der er således hverken nu eller efter lovforslagets vedtagelse begrænsninger i domsto-
lenes adgang til at tage stilling til huslejefastsættelsen for gennemgribende modernise-
rede lejemål i småejendomme ved sammenligningen med lejemål med en lejefastsæt-
telse efter den foreslåede § 19, stk. 2, når lejen efterfølgende er omkostningsbestemt
reguleret efter den foreslåede § 23, som er det, der er divergerende holdninger til.
Der ville således ikke være noget at rette op på i hverken betænkningen eller ved at
trække lovforslaget tilbage og fremsætte det på ny, da man, af hensyn til at undgå en
risiko for materielle ændringer i strid med formålet med sammenskrivningen og leje-
lovsforliget, ikke ville kunne skrive hverken ministeriets fortolkning eller LLO´s for-
tolkning af problemstillingen ind.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Svar på BOU L 47 spm. 23
2