L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22
L 42 Bilag 1, L 42 A Bilag 1, L 42 B Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om

indfødsretsprøven af 2015 (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede

nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede syd-

slesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske

værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

udveksling af håndtryk ved grundlovsceremoni, og forhøjelse af gebyret, der be-

tales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa-

tion)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2021 til den 15. september

2021 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk In-

stitut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut

(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Interna-

tionale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigs-

Side

1/8

7. oktober 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021-7719

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

advokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byret-

ter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden

grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Fair Statsborger-

skab!, Institut for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, KL, Køben-

havns Byret, Københavns Kommune, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,

SOS Racisme, Vestre Landsret, Østre Landsret og Aarhus Kommune.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Københavns Byret, Rigspolitiet, Rådet

for Etniske Minoriteter, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hørings-

svarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Fair Statsborgerskab!

bemærker, at punkterne i lovforslaget er så forskellige, at det

kan formodes at blive svært at stemme om det samlede lovforslag i den senere

afstemning.

SOS Racisme

anfører, at de er positive over for at give børn af dansksindede syd-

slesvigere adgang til at blive danske statsborgere som bipersoner. SOS Racisme an-

fører endvidere, at de er imod de øvrige dele af lovforslaget.

Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance indgik den 20. april

2021 en ny aftale om indfødsret. Dette lovforslag fremsættes med henblik på at

skabe de fornødne lovgivningsmæssige rammer for udmøntning af de dele af afta-

len, der kræver en lovændring.

Side

2/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2. Afskaffelse af erklæringsadgang for visse nordiske statsborgere

Fair Statsborgerskab!

mener, at der med lovforslaget sker en tvivlsom detailregu-

lering, idet der kun var otte personer i 2020, der opnåede dansk statsborgerskab ad

denne vej. Fair Statsborgerskab! stiller endvidere spørgsmålstegn ved adgangen for

naturaliserede nordiske statsborgere til at opnå dansk statsborgerskab.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der med lovforslaget vil være

endnu en gruppe, der vil blive undtaget fra retten til at opnå statsborgerskab ved

erklæring, idet retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring indskrænkes til

alene at omfatte nordiske statsborgere, som har opnået et statsborgerskab i et nor-

disk land ved fødslen.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol flere gange har tilkendegivet, at nægtelse af statsborgerskab kan have en

sådan betydning for ansøgerens sociale identitet, at nægtelsen er omfattet af Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv, og at

diskriminationsforbuddet i artikel 14 sammenholdt med artikel 8 vil kunne finde

anvendelse i disse sager om statsborgerskab. De anfører videre, at forskelsbehand-

ling af personer, der er i en relevant sammenlignelig situation, vil udgøre diskrimi-

nation, hvis forskelsbehandlingen ikke forfølger et legitimt formål på en proportio-

nal måde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke taget stilling til

sager om diskrimination i adgangen til et nyt statsborgerskab på grund af aktuelt

statsborgerskab. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog i flere sager

om for eksempel adgang til uddannelse fastslået, at nationalitet/statsborgerskab

kan være en særlig suspekt grund til forskelsbehandling og dermed vanskelig at ret-

færdiggøre.

Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at det kan argumen-

teres for, at forslaget om at ophæve indfødsretslovens § 3, stk. 2, særligt vil ramme

nordiske statsborgere med anden etnisk baggrund end nordisk og dermed udgøre

indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet ikke i lovudkastet har anført tvingende eller meget tungtve-

jende grunde, der i givet fald vil kunne retfærdiggøre en sådan forskelsbehandling

af de to grupper.

Det er endvidere instituttets opfattelse, at der kan rejses spørgsmål om rimelighe-

den af at forskelsbehandle nordiske statsborgere på grundlag af, hvordan og hvor-

når de har opnået deres statsborgerskab. jf. herved princippet om ligebehandling i

artikel 5, stk. 2 i den Europæiske Konvention om Statsborgerret, som beskriver, at

staten ikke må forskelsbehandle egne statsborgere i adgangen til at få statsborger-

skab.

Instituttet henviser videre til, at kravet til nordiske statsborgere om, at de skal have

opnået deres nordiske statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, er

ophævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i artikel 5, stk. 2, i den

Europæiske Konvention om Statsborgerret, og bemærker, at de to lande finder, at

Side

3/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

princippet også bør være vejledende for behandlingen af andre landes statsbor-

gere.

Endelig anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at retten til at opnå statsbor-

gerskab ved erklæring igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-

nordiske), som er opvokset her i landet.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget,

at det fremgår af den indgåede aftale af 20. april 2021, at aftaleparterne ønsker at

afskaffe erklæringsadgangen for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år efter

indfødsretslovens § 3, stk. 2. Det bemærkes endvidere, at det fortsat vil være muligt

for nordiske statsborgere, som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske stats-

borgerskab ved naturalisation, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, for-

udsat at visse krav til bopæl, ophold og vandel er opfyldt, jf. indfødsretslovens § 3,

stk. 3.

Endvidere henvises til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrø-

rende Den fælles nordiske aftale om statsborgerskab, hvorfra baggrunden for det

lempeligere krav for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring for statsborgere

fra andre nordiske lande, stammer. Det fremgår af artikel 5 i denne aftale, at hver

aftalepart kan gennemføre bestemmelser, hvorefter erhvervelse af statsborgerskab

ved erklæring skal være betinget af, at den erklærende ikke har erhvervet sit stats-

borgerskab i førstnævnte aftaleland efter ansøgning eller i forbindelse med, at den

erklærendes forældre har erhvervet statsborgerskab efter ansøgning.

2.3. Spørgsmål om danske værdier i indfødsretsprøven

Den Katolske Kirke i Danmark

anbefaler, at de fem nye spørgsmål vedrørende dan-

ske værdier enten fjernes fra forslaget eller præciseres i lærebogsmaterialet. Den

Katolske Kirke i Danmark bemærker, at indførelsen af de fem spørgsmål er meget

uklart beskrevet, og at man kun med rimelighed kan prøve folk i værdier, som de

på forhånd har haft mulighed for at studere og lære sig.

SOS Racisme

mener, at det svækker demokratiet, når det kun er mennesker, der

assimilerer sig fuldstændigt, og optager de ”danske værdier”, der bliver lukket ind,

og at der er tale om gennemførelse af symbolpolitiske love og krav, der effektivt

kan udelukke udlændinge fra at deltage i demokratiet. SOS Racisme stiller endvi-

dere spørgsmålstegn ved indholdet af danske værdier.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lov-

forslag vedrørende ministeriets overvejelser omkring indfødsretsprøven, følger det

bl.a. af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at aftaleparterne er enige om, at det er

af væsentlig betydning, at ansøgeren har taget en række danske værdier til sig, og

at Indfødsretsprøven af 2015 derfor skal ændres, sådan at der fremover vil blive

indarbejdet fem ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven. Spørgsmålene skal

Side

4/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

være uforberedte, og kan f.eks. omhandle ytringsfrihed, ligestilling og forholdet

mellem religion og lovgivning mv.

2.4. Grundlovsceremonier

Den Katolske Kirke i Danmark

anbefaler, at kravet om håndtryk i forbindelse med

deltagelse i en grundlovsceremoni afskaffes og erstattes af en anden måde at vise

respekt for det danske samfund på – eksempelvis med et let buk eller lignende. Den

Katolske Kirke anfører, at det at stå fremmed over for håndtrykket ikke behøver at

betyde en afvisning af grundlæggende danske værdier.

Fair Statsborgerskab!

mener, at det er absurd, at det fremover skal være borgme-

steren eller en rådmand, som en ansøger skal udveksle håndtryk med samt forhin-

dre ansøgers deltagelse i en anden kommune end ansøgerens bopælskommune.

De anfører videre, at deres erfaring med grundlovsceremonier er, at muligheden

for at deltage i en ceremoni i en anden kommune kun bliver brugt, hvis datoen i

kommunen ikke passer, f.eks. grundet arbejde eller sygdom, og at de ikke har hørt

om et eneste tilfælde, hvor ansøgeren var interesseret i borgmesterens køn, og at

forslaget vil trække proceduren for statsborgerskab i langdrag.

Fair Statsborgerskab! bemærker endvidere, at den nærmere beskrivelse af udform-

ningen af håndtrykket fortsat kun bliver nævnt i lovforslagets bemærkninger og

ikke i selve lovteksten, hvilket tidligere er blevet kritiseret.

Endelig bemærkes, at en strammere regulering af håndtrykket virker mere som et

ønske om normativ styring og symbolsk kontrol, og at reguleringen desuden virker

malplaceret i en tid hvor håndtrykket er midlertidigt suspenderet.

Kommunernes Landsforening (KL)

er ikke enig i, at opgaven med at forestå hånd-

trykket ved grundlovsceremonierne alene skal pålægges borgmesteren eller råd-

mand.

Kommunernes Landsforening (KL) henviser videre til deres høringssvar af 4. okto-

ber 2018 vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret

og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvor af fremgår, at de op-

gaver, der knytter sig til tildeling af indfødsret som helhed bør varetages i statsligt

regi – herunder også de i lovforslaget foreslåede ceremonier.

SOS Racisme

anfører, at der ligger meget symbolpolitik i lovforslaget, især i forhold

til kravet om håndtryk, og at man ikke kan vælge hvilken kommune, man vil gå til

grundlovsceremoni i.

Københavns Kommune

gør opmærksom på, at den foreslåede ændring, der med-

fører, at det alene er borgmesteren, der kan udveksle håndtryk, vil resultere i, at

afholdelsen af ceremonierne vil blive en meget tidskrævende opgave for borgme-

steren. Københavns Kommune påpeger endvidere, at det fortsat bør være muligt

at inddrage repræsentanter for kommunalbestyrelsen til følgende opgaver: at sikre

Side

5/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sig ansøgernes identitet ved forevisning af gyldig legitimation, og at underskrive

ansøgernes erklæringer.

Aarhus Kommune

anfører, at de forholder sig positivt til at det fremover kun er

borgmester eller rådmand, der kan give håndtrykket. Aarhus Kommune mener end-

videre, at det er afgørende, at tjek af id og attestering på, at ansøgeren har deltaget

i ceremonien og har givet håndtryk fortsat må foretages af en embedsmand. Ende-

lig gør kommunen opmærksom på, at deres erfaring med, at standarderklærin-

gerne udsendes til ansøgerne forinden ceremoniafholdelsen har været positive –

modsat de erfaringer, der beskrives i lovforslaget som baggrund for ændringen.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til deres høringssvar af 5. oktober 2018,

som instituttet udarbejdede i forbindelse med indførslen af håndtrykskravet (ud-

kast til lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl. (L 80)) Det fremgår af Instituttets høringssvaret

fra 5. oktober 2018 bl.a., at der er risiko for, at tilfældigheder vil spille ind i forbin-

delse med afholdelsen af grundlovsceremonien og dermed tildeling af statsborger-

skabet. Helt konkret kan problemet opstå, fordi grundlovsceremonien ledes af

kommunens borgmester eller en rådmand, hvis køn i nogle tilfælde vil kunne være

afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med

ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser, for så vidt angår KL’s høringssvar

vedrørende opgaver i statsligt regi, til ministeriets kommentar, som fremgår af den

kommenterede høringsoversigt af 26. oktober 2018 vedrørende udkast til lovforslag

om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl. (L 80), som vedlægges, og hvoraf bl.a. fremgår, at det efter Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets opfattelse fortsat er mest passende med en lokal

forankring af ceremonierne i kommunerne, som også bedst kan afholde ceremoni-

erne i en højtidelig ramme.

Det fremgår af pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget

i afsnittet ministeriets overvejelser vedrørende grundlovsceremonierne, at det på

baggrund af indfødsretsaftalen af 20. april 202, med lovforslaget foreslås, at det

fremover alene skal være muligt for en ansøger at give hånd til borgmesteren eller

en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Endvidere skal

det alene være muligt for en ansøger at deltage i en grundlovsceremoni i bopæls-

kommunen, medmindre bopælskommunen beslutter at afholde en ceremoni i fæl-

lesskab med en nabokommune, eller at bopælskommunen efter aftale med en na-

bokommune henviser en ansøger til at deltage i en ceremoni i nabokommunen.

Det fremgår videre, at det er hensigten, at muligheden for, at en ansøger kan fra-

vælge at deltage i en grundlovsceremoni i egen kommune, hvis borgmesteren f.eks.

er en kvinde, fjernes, ligesom kommunernes mulighed for at erstatte en kvindelig

borgmester med f.eks. et mandligt medlem af kommunalbestyrelsen, fjernes. Det

vil således være tilfældigt, hvorvidt en deltager i ceremonien skal give hånd til en

person af det modsatte køn.

Side

6/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår det anførte om Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at udveksle

håndtryk, bemærkes det, at der i det kommende lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, som forventes fremsat i oktober 2021, vil blive foreslået, at der igen bliver

stillet krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i

grundlovsceremoni for at blive danske statsborgere. Dette skyldes, at anbefalingen

fra Sundhedsstyrelsen nu er ændret, således at håndtryk ikke længere frarådes.

For så vidt angår det anførte af Københavns og Aarhus kommuner, bemærkes, at

det fremgår af pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslaget,

at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere reg-

ler vedrørende udvekslingen af håndtryk – herunder at det altid er borgmesteren

eller en rådmand, som ansøgeren skal udveksle håndtryk med i forbindelse med del-

tagelsen i en grundlovsceremoni. Der er således ikke noget krav om, at de øvrige

opgaver ved grundlovsceremonien skal foretages af en borgmester eller en råd-

mand. Endelig bemærkes, at alle borgmestre i Københavns Kommune samt alle råd-

mænd i Aarhus Kommune kan varetage opgaven med håndtryk.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i øvrigt til den kommenterede hø-

ringsoversigt af 26. oktober 2018 vedrørende udkast til lovforslag om ændring af

lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L

80), som vedlægges.

2.5. Forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning dansk

statsborgerskab

Danes Worldwide

mener, at gebyret for en ansøgning om naturalisation synes uri-

meligt højt. Danes Worlwide anfører, at der allerede er et højt gebyr for både

danskprøven og indfødsretsprøven, og at ansøgerne, grundet beskæftigelseskra-

vet, allerede vil have bidraget til det danske samfund og betalt skat i minimum 3,5

år. Dertil kommer, at personen har opfyldt de mange krav, der er for at opnå natu-

ralisation og gennem en periode på flere år aktivt har arbejder for at leve op til

kravene. Danes Worldwide anfører videre, at et endnu højere gebyr at være en

unødig hindring for de kommende danske statsborgere samt foreslår, at gebyret

ikke sættes op, men derimod sænkes.

Fair Statsborgerskab!

anfører, at det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøg-

ning om dansk indfødsret i forvejen er for højt, især set i betragtning af de samlede

omkostninger i processen for at søge om dansk statsborgerskab, herunder gebyr

for permanent opholdstilladelse og gebyret for at tage indfødsretsprøven. Fair

Statsborgerskab bemærker, at en yderligere stigning kan betyde en stor barriere

for nogle ansøgere samt at der dem bekendt ikke er planlagt en øgning af antallet

af medarbejdere i Indfødsretskontoret set ift. at formålet med at hæve beløbet, der

betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk indfødsret, er at grundet en øget

administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Side

7/8

L 42 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.5.2 i bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er formå-

let med at hæve det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk

indfødsret ved naturalisation, at finansiere udgifterne forbundet med den øgede

administration, der følger af en række af elementerne i den nye indfødsretsaftale.

Det fremgår videre af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger vedrørende økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, at etablering og

afholdelse af Indfødsretsprøven forventes fra 2022 at medføre løbende udgifter på

Udlændinge-og Integrationsministeriets område på i alt 0,5 mio. kr. årligt til udar-

bejdelse af supplerende værdispørgsmål og opdatering af læremateriale. Indførel-

sen af beskæftigelseskravene forventes endvidere at medføre merudgifter på Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets område på ca. 0,3 mio. kr. årligt i 2021 og

frem til øget sagsbehandling, samt merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. i 2021 til mindre

it-tilpasninger.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justerin-

ger og præciseringer af lovudkastet.

Side

8/8