Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 3 Bilag 1
Offentligt
2457108_0001.png
Notat
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om Digital Post
fra offentlige afsendere (Omstillingsperiode ved overgang til ny
Digital Post-løsning)
1. Indledning ........................................................................................................... 1
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet .. 2
3. Generelle bemærkninger til høring over lovudkastet.................................... 2
4. Høring over forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra
offentlige afsendere ................................................................................................ 4
Omstillingsperiodens udstrækning og definitioner ........................... 4
Kommunikation om og varsling af omstillingsperioden .................. 6
Fremkomsttidspunkt efter afslutning af omstillingsperioden .......... 9
Alternative kommunikationskanaler for offentlige afsendere ......... 9
Konsekvenser ved omstillingsperioden ............................................ 10
Digital post med udskudt leveringstidspunkt................................... 11
Øvrige udfordringer ved omstillingsperioden .................................. 13
22. september 2021
DNA/MOFIS
J.nr. 2018 - 3995
1. Indledning
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere
(Omstillingsperiode ved overgang til ny Digital Post-løsning) har været i ekstern
høring fra den 6. til 20. september 2021 hos 69 myndigheder og organisationer.
Der er modtaget 14 tilbagemeldinger og høringssvar fra de hørte myndigheder og
organisationer. 10 af disse indeholder bemærkninger til lovudkastet og er gengivet i
tilpasset form og besvaret i dette høringsnotat. En oversigt over, hvilke af de hørte
myndigheder og organisationer, der har givet en tilbagemelding eller afgivet hø-
ringssvar, fremgår af tabel 1 nedenfor.
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0002.png
Side 2 af 15
Tabel 1
Afgivne høringssvar
Dato
Afsender
ATP
Danske A-kasser
Danske Regioner
Datatilsynet
Erhvervsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Institut for Menneskerettigheder
KL
KOMBIT
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Rådet for Socialt Udsatte
Skatteministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ældre Sagen
17-9-21
20-9-21
20-9-21
17-9-21
20-9-21
17-9-21
17-9-21
20-9-21
20-9-21
13-9-21
17-9-21
17-9-21
17-9-21
20-9-21
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Bemærkninger
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i udkastet til
lovforslaget:
I de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2. er det præciseret, at en borgeres ”even-
tuelle svar til myndigheden mv. anses for at være kommet frem rettidigt, såfremt
borgeren eller virksomheden sender sit svar, når den manglende adgang er ophørt,
og der maksimalt er forløbet det antal dage, hvor brevet ikke var tilgængeligt i om-
stillingsperioden.”
Der er i det fremsatte lovforslag endvidere foretaget ændringer af sproglig og lov-
teknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til høring over lovudkastet
ATP bemærker indledningsvist, at der ved det aktuelle systemskifte mellem digitale
it-postløsninger er planlagt en konkret periode, hvor det ikke vil være muligt at af-
sende og modtage digital post. ATP oplyser, at denne periode er planlagt fra fredag
d. 26. november 2021 kl. 00.01 til mandag d. 29. november 2021 kl. 23.59. ATP har
lagt til grund for besvarelsen, at der ikke er yderligere perioder med indstillet drift
ved det kommende skifte, og at der ikke vil blive tale om parallel drift af to systemer,
som lovforslaget giver hjemmel til.
Danske Regioner finder den korte høringsfrist på to uger problematisk og betydelig
under Folketingets anbefaling på minimum fire uger. Særligt problematisk er det,
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0003.png
Side 3 af 15
ifølge Danske Regioner, når
som det fremgår af lovforslaget
Digitaliseringssty-
relsen forventer betydelige øgede udgifter, hvis der sker en forsinkelse af vedtagel-
sen af lovforslaget. Dette sætter efter Danske Regioners opfattelse spørgsmålstegn
ved, hvorvidt der er reelt mulighed at få gjort op med uklarheder i lovforslaget, som
berører mange parter.
Danske Regioner finder det forståeligt, at der kan være behov for en kortvarig, mid-
lertidig omstillingsperiode i forbindelse med overgang til en ny Digital Post-løsning.
Omstillingsperioden har dog betydelige konsekvenser i regionerne, der bl.a. ikke
kan indkalde patienter til akut behandling. Der er ifølge Danske Regioner behov
for, at planlægningen af overgangsperioden tager større hensyn til omstillingen i
myndighederne. Ligeledes finder Danske Regioner flere af lovforslagets formule-
ringer upræcise.
Rådet for Socialt Udsatte kan tilslutte sig lovforslaget og finder det positivt, at Di-
gitaliseringsstyrelsen tilstræber at gøre overgangen til et nyt system så kortvarig som
muligt.
Ældre Sagen mener, at det er meget hensigtsmæssigt, at der med lovændringen i
Digital Post-loven blev skabt hjemmel til at flytte borgernes eksisterende post til
den enhver tid eksisterende postløsning, således at borgere fortsat kan se deres ek-
sisterende digitale post. Ældre Sagen anerkender derfor, at der i forbindelse med at
understøtte en forsvarlig og sikker overgang fra den eksisterende postløsning til den
kommende postløsning kan være behov for at indføre en midlertidig omstillingspe-
riode.
Ældre Sagen finder det i den forbindelse vigtigt at bemærke, at borgerne står foran
to meget store digitale forandringer i 2021, da både MitID og næste generation Di-
gital Post indføres. Dette vil for nogle være en relativt overskuelig overgang, mens
det for andre vil opleves som overvældende og for nogle endda uoverskueligt. Der
skal derfor tages størst muligt hensyn til alle borgerne i det tilfælde, at det bliver
nødvendigt at indføre en midlertidig omstillingsperiode i forbindelse med den kom-
mende postløsning.
Det er Ældre Sagens klare holdning, at en eventuel omstillingsperiode i ingen til-
fælde må komme borgerne til skade, og at borgerens retsstilling ikke bliver forringet
undervejs. Ældre Sagen har derfor med tilfredshed konstateret, at dette ligeledes
fremgår af ministeriets bemærkninger til lovforslaget.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen har noteret sig den generelt positive modtagelse af lovforsla-
get og anerkender samtidig, at den korte høringsfrist ikke er ønskværdig, men ikke
desto mindre nødvendig af hensyn til at lovforslaget kan træde i kraft i tide til idrift-
sættelsen af den nye Digital Post-løsning. Alternativet i form af en forsinkelse med
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0004.png
Side 4 af 15
fordyrende konsekvenser vil desværre være en realistisk følge heraf, hvilket styrel-
sen derfor har oplyst om i lovforslaget.
Endvidere kan ATP’s opfattelse af, at den planlagte
konkrete omstillingsperiode
ikke omfatter paralleldrift, bekræftes. Det er indledningsvist meldt ud i dialogen
med de offentlige afsendere, at omstillingsperioden planlægges at starte den 25. no-
vember kl. 23.59 og slutte den 30. november kl. 00.01. Dette forventes, at blive
bekræftet i den kommende kommunikationsindsats og efter vedtagelsen af lov-
forslaget.
Digitaliseringsstyrelsen gør opmærksom på, at lovforslaget har til formål også at
kunne anvendes ved fremtidige system- eller leverandørskift, hvorfor konkrete da-
toer for frister mv. for den forestående overgang til den nye Digital Post-løsning
ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvilket kan have bidraget til høringsparternes
indtryk af, at formuleringerne er upræcise. I stedet for detailregulering i bemærk-
ningerne vil der ske direkte kommunikation til borgere, virksomheder og de offent-
lige afsendere.
4. Høring over forslag til lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige
afsendere
De indkomne høringssvar og Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger hertil, fremgår
af nedenstående.
Omstillingsperiodens udstrækning og definitioner
ATP foreslår, at der i lovforslaget indsættes en maksimumgrænse for, hvor lang en
midlertidig lukning/indstilling af driften må være. ATP foreslår tre dage, da lukning
af adgangen over en længere periode, ifølge ATP, kunne medføre konsekvenser for
modtagerne af breve/opkrævninger fra ATP. På grund af den høje grad af automa-
tisering af forsendelser vil en længere periode med indstillet drift have en række
konsekvenser og omkostninger, som ATP på baggrund af lovforslaget ikke kan esti-
mere. Endvidere er ATP underlagt juridiske rammer for sagsbehandlingen, som kan
blive udfordret ved længere nedlukningsperioder.
Danske Regioner bemærker, at begrebet
”midlertidig”
i forbindelse med omstil-
lingsperiode i lovteksten ikke er nærmere specificeret eller afgrænset. Danske Regi-
oner opfordrer til, at der i lovteksten som minimum tilføjes en øvre grænse for,
hvor lang tid omstillingsperioden med begrænset adgang må være, og ligeledes en
øvre grænse for hvor lang tid omstillingsperioden med indstillet drift må være.
Skatteministeriet oplyser på vegne af skatteforvaltningen, at i forbindelse med op-
krævning af personskatter, motorafgifter, samt øvrige krav såsom gaveafgift og bø-
der udsender Skattestyrelsen en række skrivelser til borgerne og virksomhederne,
herunder opkrævninger med betalingslinje, rykkerskrivelser, varsling om sanktioner
og rentebreve mv. Udsendelserne sker som udgangspunkt efter retningslinjerne for
Digital Post. Skrivelser udsendt i opkrævningsfasen, dvs. henholdsvis i betalings-
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0005.png
Side 5 af 15
og rykkerfasen, sker i overensstemmelse med diverse lovfastsatte betalings- og vars-
lingsfrister. Overskridelse af disse frister vil, ifølge Skatteministeriet have konse-
kvenser for renteberegning og senere oversendelse til inddrivelse, hvis borgere og
virksomheder ikke betaler til tiden.
Introduktion af en overgangsperiode ved overgangen til ny Digital Postløsning vil
kunne påvirke rettidigheden af disse udsendelser, afhængigt af varigheden af over-
gangsperioden. I det tilfælde, at overgangsperioden ligger i weekenden op til idrift-
sættelsen den 30. november, jf. lovforslagets bemærkninger, er det vurderingen, at
overgangsperioden ikke vil have betydning for afviklingen af brevprocesserne på
ovenfor nævnte skattearter, oplyser Skatteministeriet. I det tilfælde, at overgangs-
perioden rækker ud over weekenden op til idriftsættelsen den 30. november, vil en
længere overgangsperiode kunne have betydning for rettidigheden af brevudsendel-
serne på nævnte opkrævningsområde. Det er derfor vigtigt, at der sker en løbende
afstemning og orientering omkring varigheden af overgangsperioden, bemærker
Skatteministeriet.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Det kan bekræftes, at den konkrete omstillingsperiode i dette tilfælde planlægges at
strække sig over fire døgn i forbindelse med en weekend, således at det vil berøre
to hverdage, henholdsvis fredag og mandag, hvor det ikke vil være muligt at mod-
tage og sende digital post. Af hensyn til den fremtidige anvendelse af bestemmel-
serne i lovforslaget og kommende udbud og skift af løsning eller leverandør, hvor
det ikke er muligt at forudsige om et behov for en anden periode for omstilling må
vise sig nødvendig, finder styrelsen det ikke hensigtsmæssigt at indføre en maksi-
mumsgrænse. Det tilstræbes imidlertid, at omstillingsperioden bliver så kort som
muligt under hensyntagen til en sikker og forsvarlig overgang til en ny postløsning.
I tilfælde af overskridelse eller udvidelse af den varslede omstillingsperiodes ud-
strækning vil dette blive kommunikeret direkte til de offentlige afsendere samt bor-
gere og virksomheder.
Danske Regioner finder det problematisk, at begreberne midlertidig, tilstrækkelig,
rimelig og umiddelbar anvendes uden en nærmere definition eller afgræsning. Dan-
ske Regioner opfordrer til, at definitionen af midlertidig, tilstrækkelig og rimelig ta-
ger højde for den kontekst og kompleksitet, som regionerne befinder sig i.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen anerkender Danske Regioners opfattelse af, at begreberne
og bemærkningerne, der definerer udstrækningen mv. af en omstillingsperiode, er
holdt i generelle vendinger. Årsagen er, at der er tale om lovtekst til et lovforslag,
som har til formål generelt at finde anvendelse ”i
forbindelse med skift af leverandør
af Digital Post, eller ved overgangen fra et it-system til et andet it-system”.
Dermed
skal lovforslagets bestemmelser kunne anvendes ved fremtidige skift af leverandør
eller system efter udbud. Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at den konkrete baggrund
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0006.png
Side 6 af 15
er den førstkommende overgang til en ny postløsning, men den foreslåede ordning
er formuleret generisk, så bestemmelsen kan bruges fremover.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor følgende
fremgår: ”Da
det er udbudsretligt forudsat, at postløsningen med de lovmæssigt
fastsatte intervaller skal i offentligt udbud, vil det også ske, at Digital Post med mel-
lemrum skal flyttes fra en leverandør til en anden leverandør. Det er hensigten med
den foreslåede bestemmelse at understøtte dette formål om fortsat at kunne an-
vende Digital Post til digital kommunikation, og at sikre at borgere og virksomheder
fortsat kan få adgang til deres eksisterende digitale postmeddelelser.”
Det kan oplyses, at der vil ske direkte kommunikation direkte til både borgere, virk-
somheder og de offentlige afsendere, hvor blandt andet de specifikke tidspunkter
for omstillingsperioden vil fremgå. Det er ydermere Digitaliseringsstyrelsens vurde-
ring, at en direkte kommunikationsindsats vil være mere effektiv og i højere grad
kan imødekomme behovene for tilstrækkeligt og fyldestgørende information om de
aktuelle og konkrete tiltag og detaljer omkring omstillingen, end det vil være muligt
og hensigtsmæssigt i lovbemærkninger.
Kommunikation om og varsling af omstillingsperioden
ATP foreslår,
at begrebet ”tilstrækkelig tid til” kvalificeres yderligere og
mere præ-
cist i bemærkningerne. ATP forestiller sig, at et forudgående varsel på minimum 3
måneder ville være passende tid til at kunne tage hånd om evt. omstillinger i syste-
met til håndtering af drift og udsendelser i forbindelse med en kortere lukning.
ATP anerkender endvidere intentionen om at informere myndigheder i tilstrækkelig
tid, men kan ikke af forslaget tyde, hvorledes en sådan information skal komme til
borgerne. ATP forslår derfor, at det af bemærkninger kan fremgå, at skulle der være
perioder med nedsat/udsat drift varslet med hjemmel i forslaget vil Digitaliserings-
styrelsen skulle give myndighederne info/vejledningstekster, der kan være tilgæn-
gelige på borger.dk og på virk.dk på myndighedernes ”egne” sider.
Dette vil kunne
mindske telefoniske borgerhenvendelser samt forhindre, at der sker henvendelser
indeholdende personoplysninger via ”åbne” kundekanaler, der i design ikke bør in-
deholde sådanne oplysninger.
Danske A-kasser bemærker, at det af ændringsforslaget fremgår det, at der forud
for omstillingsperioden vil blive kommunikeret direkte til alle berørte parter i til-
strækkelig tid til, at de kan indrette sig herpå, fx ved at vente med afsendelse af breve
eller ved at sende breve med almindelig post mv. Danske A-kasser mener, at det er
vigtigt, at en eventuel omstillingsperiode ikke kun kommunikeres til direkte berørte
parter, men også kommunikeres til andre interessenter, herunder a-kasserne, KL og
Danske A-kasser, og at kommunikationen udsendes i god tid og af rette myndighed.
For a-kasserne er den rette myndighed Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
den samme som for jobcentrene.
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0007.png
Side 7 af 15
Danske Regioner bemærker, at det i lovforslaget er anført, at der vil blive kommu-
nikeret direkte til alle
berørte parter i ”tilstrækkelig tid” samt at varsel vil blive givet
i
”rimelig tid”. Danske Regioner opfordrer til, at det præciseres, hvad der menes
med ”tilstrækkelig tid” og ”rimelig tid”. Som minimum bør en øvre grænse fremgå.
KL anerkender nødvendigheden af omstillingsperioden, men KL vil gøre opmærk-
som på, at det kan give kommunerne udfordringer, at borgere og virksomheder ikke
kan kommunikere sikkert til kommunerne i den periode. KL håber i den forbin-
delse, at Digitaliseringsstyrelsen kan bekræfte, at borgere og virksomheder i denne
periode får besked om, at det ikke er muligt at benytte Digital Post
også når bor-
geren fx forsøger at tilgå løsningen via et dybt link på kommunens hjemmeside.
KOMBIT ønsker svar på, hvordan man i et borgerperspektiv forestiller sig situati-
oner, hvor borgeren har krav på svar inden for en given frist, eller ikke får besked
om særligt følsomme forhold, hvor fire dage gør en forskel. Hvordan sikres det, at
alle borgere gøres bekendt med det?
Rådet for Socialt Udsatte mener, at Digitaliseringsstyrelsen skal gøre offentlige
myndigheder og også andre aktører opmærksomme på, at man i overgangsperioden
skal være særligt opmærksomme på de digitalt svage borgere. Det er eksempelvis
ikke hensigtsmæssigt, hvis borgerne i en periode skal tilgå ny og gammel digital post
to forskellige steder. Det bør indskærpes, at myndigheder mfl. i vigtige ærinder bør
kommunikere pr. brev eller følge op telefonisk, mener Rådet for Socialt Udsatte.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler i øvrigt, at offentlige myndigheder også bruger
andre aktører, professionelle såvel som NGO’er, som medspillere i forbindelse med
omstillingsperioden.
Ældre Sagen påpeger, at skulle det blive nødvendigt med en omstillingsperiode, som
får betydning for borgernes kontakt til myndighederne, er det vigtigt, at borgerne
føler sig helt trygge i processen og fx ikke blive nervøse for at have en forringet
retsstilling, fordi de oplever uregelmæssigheder med Digital Post. Ældre Sagen op-
fordrer derfor til, at borgerne i tilfælde af behov for en midlertidig omstillingsperi-
ode får let adgang til personlig, herunder telefonisk, vejledning og betjening hos de
berørte myndigheder. Ældre Sagen opfordrer endvidere til, at myndighederne i vi-
dest muligt omfang giver forlængede frister mv., såfremt omstillingsperioden vil
kunne have indflydelse på en evt. sagsbehandling. Det kan fx dreje sig om en situa-
tion, hvor der modtages en afgørelse med klagefrist.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Som nævnt ovenfor har lovforslaget til formål generelt at kunne finde anvendelse
”i
forbindelse med skift af leverandør af Digital Post, eller ved overgangen fra et it-
system til et andet it-system”.
Dermed skal lovforslagets bestemmelser kunne an-
vendes ved fremtidige skift af leverandør eller system efter udbud. Digitaliserings-
styrelsen finder det af den årsag ikke hensigtsmæssigt at regulere specifikt i lovbe-
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Side 8 af 15
mærkningerne, hvornår den konkrete og førstkommende omstillingsperiode plan-
lægges at finde sted. Dette vil i stedet blive kommunikeret direkte til borgere, virk-
somheder og de offentlige afsendere. Af hensyn til blandt andet de tekniske afkla-
ringer har det ikke været muligt i forbindelse med den kommende overgang, at give
fx de foreslåede tre måneders varsel. Det bemærkes i øvrigt, at de offentlige afsen-
dere i deres dialog med Digitaliseringsstyrelsen tentativt har fået oplyst den plan-
lagte omstillingsperiode henover sommeren.
Med hensyn til informations- og vejledningsmateriale til de offentlige afsendere, kan
det oplyses, at Digitaliseringsstyrelsen i den kommende tid vil udsende relevante
materialer, der kan anvendes til videreformidling. Som informationstekst på hjem-
mesider kan myndigheder fx anvende samme tekst, som der sendes til borgere og
virksomheder. Denne tekst vil tilsvarende blive sendt til orientering til de offentlige
afsendere ligesom virksomheds- og borgerrettet information også vil fremgå af bor-
ger.dk og Virk, hvortil der kan linkes direkte. Da lovforslaget som nævnt ovenfor
er generisk og skal kunne anvendes ved fremtidige udbud og overgange til nye le-
verandører og løsninger, finder styrelsen det ikke hensigtsmæssigt at detailregulere,
hvordan kommunikationsindsatsen i fremtiden skal ske.
Til Danske A-kassers bemærkning, kan Digitaliseringsstyrelsen bekræfte, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering og KL vil blive orienteret direkte om om-
stillingsperioden, så de har mulighed for at videreformidle dette til deres interessen-
ter.
For KL kan Digitaliseringsstyrelsen bekræfte, at borgere og virksomheder i tilknyt-
ning til adgangen til deres digitale postkasse vil blive mødt af information om, at de
ikke kan modtage eller sende digital post i omstillingsperioden.
I relation til KOMBITs bemærkning kan det oplyses, at alle borgere vil få direkte
besked om omstillingsperioden og deres retsstilling. Forud herfor er de offentlige
afsendere blevet forberedt på perioden og opfordres til at anvende alternative kom-
munikationskanaler, fx telefonisk i situationer, hvor der måtte være uopsættelige
behov for at kontakte borgeren om eksempelvis følsomme forhold.
For Ældre Sagen og Rådet for Socialt Udsatte kan Digitaliseringsstyrelsen bekræfte,
at borgernes retstilling har et stort fokus i lovforslaget, hvorfor det er hensigten ikke
at forringe denne ved indførslen af den midlertidige omstillingsperiode. Derfor bli-
ver frister forlænget svarende til den forsinkelse, omstillingsperioden medfører i
den konkrete situation. Af samme årsag foretages omstillingen i forbindelse med en
weekend, hvor behovet for at kommunikere via Digital Post er mindre. De offent-
lige afsendere vil blive informeret om perioden, så de kan indrette deres kommuni-
kation med borgerne herefter, og samtidig bliver de udrustet til at håndtere de
spørgsmål, de måtte modtage fra borgerne i den forbindelse. Informationsmateriale
deles i øvrigt med en lang række NGO’er i netværk for Digital Inklusion.
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0009.png
Side 9 af 15
I kommunikationen vedrørende digitalt udfordrede borgere vil der blive gjort op-
mærksom på, at man som offentlig afsender skal tilgodese denne gruppes behov i
perioden bedst muligt ved eksempelvis at kontakte borgeren via fysisk brev eller
telefon. Det kan oplyses, at der ikke planlægges paralleldrift i forbindelse med den
kommende omstillingsperiode.
Fremkomsttidspunkt efter afslutning af omstillingsperioden
Danske Regioner gør opmærksom på, at det fremgår af lovforslaget, at et svar vil
være at betragte som fremkommet rettidigt ”såfremt
borgere eller virksomheden
sender sit svar umiddelbart efter, at den manglende adgang er ophørt”.
I dette til-
fælde mangler en præcisering af, hvor lang tid ”umiddelbart efter” dækker.
KL
ser et behov for en præcisering af, hvad der menes med ”umiddelbart efter” i
sætningen ”Hvis en borger eller virksomhed modtager
et brev fra en myndighed
mv. med en svarfrist, der udløber i omstillingsperioden, og borgeren eller virksom-
heden ikke kan svare grundet en ændret eller begrænset adgang i omstillingsperio-
den, vil borgerens eventuelle svar til myndigheden mv. anses for at være kommet
frem rettidigt, såfremt borgeren eller virksomheden sender sit svar umiddelbart ef-
ter, at den manglende adgang er ophørt.”
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen er enig i det formålstjenstlige i en præcisering. Sætningen vil
blive ændret, så det fremgår af lovbemærkninger, at et fristsvar anses for at være
”kommet
frem rettidigt, såfremt borgeren eller virksomheden sender sit svar, når
den manglende adgang er ophørt, og der maksimalt er forløbet det antal dage, hvor
brevet ikke var tilgængeligt i omstillingsperioden.”
Alternative kommunikationskanaler for offentlige afsendere
ATP bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at offentlige myndigheder kan plan-
lægge at levere meddelelser af andre kommunikationskanaler, fx manuelle breve el-
ler telefonopkald. ATP skal hertil bemærke, at selve volumenen af udsendelser/af-
gørelser/breve ikke tillader ATP at kunne vælge alternative kanaler. Et sådant ar-
bejde vil skulle basere sig på en stor grad af manuelle ressourcer og ikke som i dag
via it-mæssige kørsler, hvorfor en sådan mulighed ikke vil kunne anvendes af ATP
uden væsentlige omkostninger, der alene vil kunne estimeres i et konkret tilfælde.
Danske Regioner vurderer, at telefoniske henvendelser ikke kan anvendes som al-
ternativ til Digital Post, da et telefonkald ikke bærer samme retsvirkning. Desuden
kan det ikke pålægges borgere, at de skal være kontaktbare pr. telefon. Henvendel-
seskanaler som almindelig SMS eller e-mail kan ikke anvendes uden at komme i
konflikt med Datatilsynet. Fysisk post vurderes derfor, som det eneste alternativ til
Digital Post, mener Danske Regioner, der dog ikke betragter dette som en reel mu-
lighed i regionerne grundet den lange leveringstid ved udveksling af fysisk post og
den betragtning, at borgerne ikke længere er vant til at kontrollere fysisk post på
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0010.png
Side 10 af 15
daglig basis. Endelig vil udsendelsen af fysiske breve påføre regionerne ekstra om-
kostninger.
Danske Regioner opfordrer derfor Digitaliseringsstyrelsen til at konsultere leveran-
dørerne om konsekvenserne, herunder afklare om de kan håndtere den øgede
mængde fysisk post og overholde leveringsfristerne på én dag for quickbreve og en
til fem dage for almindelige breve.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen har forståelse for de, at de af de offentlige afsendere, der har
en stor volumen af digital post ikke har samme mulighed for at anvende alternative
kommunikationskanaler som myndigheder, der sagsbehandler på mere individuelt
plan. Ligeledes er Digitaliseringsstyrelsen opmærksom på, at fysisk post i en række
tilfælde ikke vil være hensigtsmæssigt som alternativ. Af samme årsag tilstræbes ind-
ført en forholdsvis kort omstillingsperiode, som er placeret i forbindelse med en
weekend, og bliver varslet med henblik på at den offentlige afsender kan nå at ind-
rette sin kommunikation herefter.
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det for en-
kelte offentlige afsendere i omstillingsperioden kan blive nødvendigt at anvende
andre kanaler til kommunikation med borgerne. Datatilsynet forudsætter i den for-
bindelse, at der ved anvendelsen af sådanne eventuelle alternative kommunikations-
midler i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den eventuelle risiko, der er
forbundet med at transmittere personoplysninger med de valgte kommunikations-
midler, og at der gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
for at imødegå de eventuelle identificerede risici.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan bekræfte, at de offentlige afsendere vil blive informeret
om, at de ved anvendelsen af alternative kommunikationsmidler bør foretage en
individuel vurdering af den eventuelle risiko, der er forbundet med at transmittere
personoplysninger med de valgte kommunikationsmidler, og derudover bør gen-
nemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at imødegå de
eventuelle identificerede risici.
Konsekvenser ved omstillingsperioden
Danske Regioner bemærker, at det
fremgår, at lovforslaget ikke medfører ”økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet”. Ligeledes fremgår det, at
der i tidligere lovregulering er taget højde for økonomiske og implementeringsmæs-
sige konsekvenser, som omstillingen kræver med hensyn til justering og tilpasning
af myndighedernes it-systemer. Begge forhold er kun gældende, såfremt omstillings-
perioden er forholdsvis kort, og desuden kan forudses, men så længe omstillings-
perioden ikke er nærmere defineret, er det ikke muligt at skønne, hvilke økonomiske
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0011.png
Side 11 af 15
konsekvenser, der pålægges erhvervsliv og myndighederne under omstillingsperio-
den. Samme indvending er ifølge Danske Regioner gældende i forhold til de admi-
nistrative konsekvenser for borgere, idet der kan være lovgivne tidsfrister for mod-
tagelse og besvarelse af henvendelser, der ikke kan overholdes, akutte undersøgelser
eller behandlinger, der ikke kan indkaldes til.
KOMBIT ønsker svar på, hvordan man forvaltningsmæssigt vil håndtere, at loven
hjemler tilsidesættelse af gældende svarfrister. Forvaltningsmæssigt forstår KOM-
BIT ud fra lovforslagsteksten, at formålet er at understøtte dette, men it-systemer
kan jo udløse alarmer ved overskridelse af frister, der igen kan udsende automatiske
rykkere, mv.
Sammenfattende er KOMBIT ikke enig i konklusionen om, at lukningen ikke sær-
skilt vil medføre øgede implementeringsomkostninger. Disse vil efter KOMBITs
umiddelbare vurdering behov for både organisatoriske og tekniske indsatser, hvis
ovenstående udfordringer vil skulle imødegås.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen er enig i Danske Regioners bemærkning om, at det er en
forudsætning for vurdering af konsekvenserne, at omstillingsperioden vil blive
holdt så kort som det aktuelt planlægges. Den konkrete periode i forbindelse med
den kommende omstilling planlægges til at vare fire døgn, hvoraf de to er weekend-
dage.
I forhold til KOMBITs bemærkninger kan Digitaliseringsstyrelsen bekræfte, at bor-
gere og virksomheders frister forlænges i omstillingsperioden. Dette forventes de
offentlige afsendere ifølge lovforslaget at kunne planlægge og indrette sig efter uden
større konsekvenser til følge, da der er tale om en varslet omstillingsperiode, der
berører to hverdage og en weekend.
Digital post med udskudt leveringstidspunkt
Danske Regioner bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der forventes etableret
mulighed for at sende meddelelser med udskudt leveringstidspunkt for at under-
støtte de offentlige afsenderes behov for at udsende post i omstillingsperioden.
Dermed berøres det daglige arbejde hos de offentlige afsendere mindst muligt, hvis
de fortsat kan afsende post, hvorefter meddelelsen lægger sig i kø, indtil det nye
system er klar til at levere meddelelsen til adressatens digitale postkasse. Såfremt der
menes brug af valørdato, så er dette ikke en mulighed for alle myndigheder, da dette
afhænger af den snitflade myndigheden anvender.
Danske Regioner gør desuden opmærksom på, at regionernes leverandører, af-
hængig af omstillingsperiodens varighed, ikke kan garantere, at deres kø-funktion
har kapacitet til at rumme den mængde digital post, som regionenerne sender i løbet
af omstillingsperioden, og som ikke kan videresendes til Digital Post med det
samme.
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0012.png
Side 12 af 15
KOMBIT
bemærker, med henvisning til ”effektiv og sikker overgang”, at KOM-
BIT imødeser at skulle gennemføre større ændringer i it-systemer i lukkeperioden,
da systemerne i udgangspunktet ikke kan antages at være robuste overfor længere
perioder, hvor postsystemet ikke vil kunne tilgås. Teknisk kan der være tale om kø-
systemer for post, der fejler, eller perioder, systemet er designet til at vente, indtil
der igen er svar fra serveren, oplyser KOMBIT. Fx holder produktet NemRefusion
mails i 6 timer, der derefter automatisk bliver sendt til fysisk post. KOMBIT esti-
mere, at det kommer til at koste 30.000-40.000 kr. pr. dag i porto mv., hvis der ikke
kan sendes digital post og brevene skal holdes tilbage mere end 6 timer. Ændringer
i dato for afsendelse kan endvidere medføre konfigurationsmæssige ændringer, der
igen vil skulle prioriteres, meddeler KOMBIT.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen tager til efterretning, at muligvis ikke alle offentlige afsen-
dere har mulighed for at sende med brug af valørdato for at sikre et forskudt leve-
ringstidspunkt. Derfor er styrelsen ved at igangsætte udvikling af en funktionalitet,
hvorved al afsendt post i omstillingsperioden, der ikke er forsynet med en valørdato
eller har en valørdato i omstillingsperioden, automatisk forsynes med en valørdato,
så der kan ske levering ved idriftsættelsen af den nye postløsning den 30. november.
Dette forventes også kunne imødegå KOMBITs bemærkninger om it-udfordringer,
da afsendelseskøen i stedet for hos afsenderen vil lægge sig i Digital Posts it-system,
som derfor kan kvittere for modtagelsen til afsender, i det samme afsender afleverer
post til Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen bemærker i øvrigt, at styrelsen ikke an-
ser KOMBIT’s
udfordringer for at være specifikt knyttet til omstillingsperioden, da
lignende problemer kan opstå i andre situationer, hvor Digital Post er utilgængelig
i mere end 6 timer.
Det kan supplerende oplyses, at for at mindske en større ophobning af post plan-
lægges omstillingsperioden begrænset til to hverdage og en weekend.
KOMBIT bemærker, at perioden 25.-30. november (månedsslut) er det tidspunkt,
hvor Kommunernes Ydelsessystem i KOMBIT sender absolut flest breve i form af
udbetalingsspecifikationer, pt. 160.000. Derfor er der i den periode flest automati-
serede kørsler som skal rettes til for at kunne modstå omstillingsperioden samt en
kommunikationsindsats til alle kommunernes ansatte, meddeler KOMBIT. Kom-
munernes Ydelsessystem anbefaler derfor at omstillingsperioden lægges i perioden
3.-10. i måneden, hvor aktiviteten er mindst.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at det fra starten af omstillingsperioden vil være
muligt at afsende denne type digital post via den nye Digital Post-løsning til levering
fra den 30. november. Dertil er styrelsen opmærksom på, at der oftest vil være pe-
rioder, hvor generne er størst for nogle offentlige afsendere frem for andre, hvorfor
det desværre ikke er muligt at ramme en periode, hvor det passer bedst for alle
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0013.png
Side 13 af 15
samtidig. Perioden er planlagt ud fra en sådan samlet vurdering, og bemærkningen
giver ikke anledning til at ændre på dette.
Øvrige udfordringer ved omstillingsperioden
Danske A-kasser udtrykker bekymring om, hvorvidt ledige har adgang til at orien-
tere sig i e-Boks, da de skal leve op til en række forpligtelser i forbindelse med at
opretholde deres dagpengeret. Derudover oplyser Danske A-kasser, at jobcentrene
ofte ikke uden videre kan forpligte ledige ad andre kommunikationsveje end ved
Digital Post.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at den planlagte omstillingsperiode alene be-
grænser muligheden for at sende og modtage digital post. Borgere og virksomheder
kan fortsat tilgå deres digitale postkasser, men vil ikke modtage post og vil ikke
kunne besvare eller sende post til de offentlige afsendere. Hvis en frist overskrides
på grund af, at en meddelelse forsinkes i de fire dage omstillingsperioden planlægges
at vare, vil fristen ifølge forslaget blive forlænget tilsvarende. Ledige vil derfor blive
tilgodeset med en forlængelse af en eventuel frist under omstillingsperioden.
Danske Regioner oplyser, at regionerne er afhængige af at kommunikere via Digital
Post, hvorfor nedetid på Digital Post-løsningen vil være til betydelig gene. Nedetid
på Digital Post vil bl.a. ramme indkaldelser af patienter med kort varsel, typisk i
forbindelse med kræftpakker og i retspsykiatrien. Endelig er der områder, hvor re-
gionerne ikke vil kunne leve op til sin forpligtelse om rettidigt svar, såfremt regionen
ikke kan afsende digital post.
På nuværende tidspunkt
2 �½ måned før idriftsættelsen af den nye Digital Post-
løsning
er der meldt en tentativ tidsplan ud for omstillingen, men endnu ikke en
endelig tidsplan. Det lever langt fra op til regionernes forventning om at blive vars-
let i tilstrækkelig/rimelig tid. For regionerne er det en betydelig opgave at forberede
sig på en omstillingsperiode og eventuelt afledte mitigerende tiltag. Det er nødven-
digt at afdække konsekvenser, forberede processer, kontakte leverandører, koordi-
nere i forhold til andre aktiviteter i regionen og kommunikere internt og eksterne.
Hospitalerne forventer at blive varslet op til seks måneder før den tekniske omstil-
ling finder sted.
Af den tentative tidsplan, der er meldt ud, fremgår, at al Digital Post vil blive stoppet
i en periode på fire døgn. Danske Regioner finder, at den udmeldte tidsplan stræk-
ker hensigten i lovforslaget, hvor det bl.a. fremgår at: ”Overgangen vil ske henover
weekenden, men der kan være brug for mere tid både før weekenden og efter week-
enden.”
Da midlertidig nedetid på Digital Post-løsningen har betydelige konsekvenser i re-
gionerne, opfordrer Danske Regioner Digitaliseringsstyrelsen til at genoverveje
tidsplanen, og sikre følgende:
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0014.png
Side 14 af 15
I samarbejde med alle berørte leverandører at undersøge alternative mulig-
heder, og altid anvende alternative muligheder.
Omstillingsperioden bliver så kortvarig som mulig.
Omstillingsperioden ikke lægges i hverdage.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen tager Danske Regioners bemærkninger til efterretning og
kan oplyse, at der ligger grundige overvejelser og afklaringer til grund for planerne
om omstillingsperioden, som derfor er forsøgt begrænset mest muligt i sin udstræk-
ning og i forhold til afledte konsekvenser. Det har ikke været teknisk muligt at hen-
lægge omstillingen til alene at finde sted på weekenddagene, hvorfor det vil være
nødvendigt at inddrage de to omkringliggende hverdage. Da omstillingen er teknisk
krævende og har mange afhængigheder til både leverandører og brugere har det ikke
været muligt at planlægge en forsvarlig og sikker omlægning af kortere varighed.
Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om fritagelses-funk-
tionen også er stillet i bero i en periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan man få en
situation, hvor en borger bliver fritaget under nedlukning, samtidigt med, at en af-
sender lægger digital post til pågældende i kø, mener Danske Regioner.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at fritagelse af borgere og virksomheder ikke vil
blive stillet i bero og løbende kan registreres i de offentlige afsenderes Administrativ
Adgang, hvorefter selve fritagelsen vil være effektiv fra den 30. november. Eventuel
afventende post, som ikke er læst af en fritaget, vil på sædvanlig vis blive efterleveret
med fysisk post.
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget omtaler mulighed for paralleldrift. Her-
til bemærkes, at paralleldrift kan give meget forvirring blandt borgere og myndig-
heder i forhold til, hvor der kommunikeres og fra hvilket system, der skal læses
og/eller afsendes.
KOMBIT spørger til paralleldrift som en mulighed og ønsker at dette sikres ved
lov, så en række tekniske problemstillinger falder bort.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at man planlægger at undgå paralleldrift, da man
vægter hensynet til borgerne og virksomhederne tungere end de offentlige afsende-
res omstillingsprocesser.
KL bemærker, at det er afgørende, at der hurtigst muligt sker afklaring af den tek-
niske håndtering af omstillingsperioden. Det vurderes af KL således ikke at være
tilstrækkelig information,
at der i bemærkninger til lovforslaget står: ”Der forventes
L 3 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
2457108_0015.png
Side 15 af 15
endvidere etableret mulighed for, at offentlige afsendere kan fortsætte med at sende
post på vanlig vis i omstillingsperioden, blot med udskudt leveringstidspunkt til ef-
ter idriftsættelse af den nye Digital Post-løsning.” Kommunerne skal overveje, i
hvilken udstrækning man vil undlade at træffe og fremsende afgørelser i omstillings-
perioden, der kan afvente til efter omstillingsperioden. Til denne overvejelse er de
tekniske input væsentlige, bemærker KL.
KL efterlyser en præcisering af, hvad der menes med ”tilstrækkelig tid” fx i sætnin-
gen ”Der vil forud herfor blive kommunikeret direkte til alle berørte parter i til-
strækkelig tid til, at de kan indrette sig efter den varslede omstillingsperiode.”
Det
er KL’s opfattelse, at det haster med disse udmeldinger, idet det pr. d. 17.september
2021 endnu ikke er meldt ud, hvordan omstillingsperioden håndteres teknisk og
hvad, der skal håndteres med ændrede arbejdsgange i perioden.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at de offentlige afsendere vil blive informeret di-
rekte om de tekniske aspekter af omstillingen i takt med, at disse afklares. Der fo-
regår i øvrigt løbende dialog med de offentlige afsendere, hvor de ved fx spørgeti-
mer og webinarer har mulighed for at stille supplerende spørgsmål.
KL bemærker, at det ikke er præciseret i bemærkningerne til lovændringen, hvordan
en myndighed stilles, hvis lovpligtige tidsfrister overskrides som følge af omstil-
lingsperioden. Det bør præciseres, at myndighedens frist for bevilling/afgø-
relse/svar til borgeren eller virksomheden udskydes tilsvarende omstillingsperio-
dens længde, så det anses for at være truffet rettidigt, såfremt myndigheden sender
umiddelbart efter, at den manglende adgang er ophørt.
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen kan oplyse, at lovbemærkningerne tager stilling til situatio-
nen, idet det blandt andet fremgår, at de offentlige afsendere vil blive informeret
om omstillingsperioden, så
de ”kan planlægge udsendelse af post på andre tidspunk-
ter eller [ved] at anvende andre kommunikationskanaler i de tilfælde, hvor en senere
levering af en meddelelse måtte være kritisk.”
Forlængelses af frister gælder således
alene for borgere og virksomheder.