L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

Finansudvalget 2021-22
L 208 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 208

Folketinget 2021-22

Fremsat den 31. august 2022 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2026

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2026 fastsæt-

tes til 566,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts-

udgifter udgør 260,2 mia. kr., og det statslige delloft for

indkomstoverførsler udgør 306,7 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2026

fastsættes til 287,8 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2026 fast-

sættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det regionale del-

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en

omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2026, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finans-

udvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplys-

ninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2026.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

DokumentId

Journalnummer

L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

året 2026, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Danmarks økonomi-

ske politik tilrettelægges overordnet efter, at de offentlige

finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetlo-

ven og EU-bestemmelser. For at understøtte, at udgifterne

holder sig inden for det planlagte, er der indført et udgifts-

politisk styringssystem, hvormed der fastsættes årlige ud-

giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Lov-

forslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstemmelse

med regeringens 2030-planforløb, der afspejler de politiske

prioriteringer på forslag til finanslov for finansåret 2023 og

de finanspolitiske rammer frem mod 2030.

2. Lovforslagets baggrund

Med hjemmel i budgetloven fremsætter finansministeren

samtidigt med forslaget til finanslov årligt et forslag til lov

om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for det fjerde af de følgende finansår. Fastsættelsen af

udgiftslofterne for det nye fjerdeår, 2026, sker med henblik

på at skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger

til grund for budgetteringen af forslagene til finanslovene

for finansårene 2023 til 2026.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-

gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft

er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til

service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof-

ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-

lingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Nærværende lovforslag bygger på en ny makroøkonomisk

fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den mellem-

fristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsæt-

telsen, er beskrevet i

2030-planforløb: Grundlag for udgifts-

Tabel 1

Udgiftlofter for staten for finansåret 2026

Mia. kr. (2023 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts-

2026

260,2

306,7

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

lofter 2026,

der findes på Finansministeriets hjemmeside til

understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

3. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for finansåret 2026

3.1. Gældende ret

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere be-

stemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5,

stk. 2.

3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Udgiftslofterne for 2026 fastsættes med afsæt i den forud-

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-

gøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-

ver, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2026 er på den baggrund fastsat i over-

ensstemmelse med en opdateret mellemfristet fremskrivning

i august 2022, der er baseret på regeringens finanslovforslag

for 2023, og som er i overensstemmelse med de finanspoliti-

ske rammer i regeringens 2030-planforløb.

3.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-

ne for 2014-2025. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgette-

rede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i

2023, den årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidra-

gene til EU og øvrige overførsler til udlandet samt frem-

skrivningen af udgifterne til forskning og udvikling mv. Det

statslige delloft for driftsudgifter udgør 566,9 mia. kr.

L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

budgetloven kunne justeres løbende i forbindelse med det

årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter

ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat

med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskriv-

ning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgette-

ringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det

tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov

for finansåret 2023.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-

så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 1 pct. af de bud-

getterede udgifter under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, svarende til 3,0 mia. kr. Udsvingsbufferen udgør

en sikkerhedsmargin til håndtering af eventuelle statslige

merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 306,7 mia. kr. i 2026, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2026,

der er offent-

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

3.2.1.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin-

gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængel-

se heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger

om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af

delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det

statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer

af udgifter:

– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til f.eks. virksomhed. Denne ty-

pe tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan-

ge ydelser under Kulturministeriets område.

– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-

ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,

indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men

som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-

gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de

statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-

sen. Undtaget herfor er dog udgifter til ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne

driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er forudsat, at det statslige delloft for indkomstover-

førsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker

løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af

kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfæl-

de, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene ve-

drører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter

til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftige-

de, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-

overførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobrotations-

ordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes

er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørel-

se og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område

under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevil-

lingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kon-

tanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

3.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-

munale udgiftsloft for 2026 udgør 287,8 mia. kr.

L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2026

Mia kr. (2023 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2026 er fastsat med ud-

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2023 som fastsat

på finanslovforslaget for 2023.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførs-

ler og budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 20. De kommu-

nale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede net-

todriftsudgifter på det specialiserede socialområde opgjort

Tabel 3

Udgiftsloft for regionerfor finansåret 2026

Mia kr. (2023 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

Delloftet for sundhedsområdet for 2026 er fastsat med

udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2023 som

fastsat på finanslovforslaget for 2023.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og

udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-

stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel

af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.

fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel

af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne om-

fatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal op-

føres på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i

henhold til den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til

medicintilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funk-

tion 1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale konto-

plan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet,

medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2026 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi-

onale udviklingsområde i 2023 som fastsat på finanslovfor-

slaget for 2023.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på

hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto

4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra

hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter

2026

129,4

2,9

fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto

og statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regio-

nale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til

kollektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

3.2.4. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret

udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering

eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

3.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgif-

ter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-

lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvings-

2026

287,8

eksklusive indtægter fra den centrale refusionsordning for

særligt dyre enkeltsager.

3.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-

udgifter for 2026 udgør 129,4 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2026 udgør 2,9 mia. kr.

L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

buffer under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet

for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9,

stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som frem-

sat, side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-

ler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principper-

ne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for

dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11. Sammenfattende skema

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-

vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem-

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finans-

år. I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger

til budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174

som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning.

Lovforslaget er baseret på en ny mellemfristet fremskriv-

ning for dansk økonomi frem mod 2030 (august 2022), der

tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2023 mv., hvor-

for det ikke tidsmæssigt har været muligt at sende lovforsla-

get i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 28. september 2022 hos følgende myndighe-

der, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske

Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og

Rigsrevisionen.

Økonomiske konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Positive konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser / merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

L 208 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det tilsiges med hjemmel i budgetlovens § 6, stk. 1, at

finansministeren samtidigt med forslaget til finanslov kan

fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende

finansår. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslof-

ter for det nye fjerdeår, 2026.

Det foreslås i

stk. 1,

at det statslige udgiftsloft for finans-

året 2026 fastsættes til 566,9 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 260,2 mia. kr., og det statsli-

ge delloft for indkomstoverførsler udgør 306,7 mia. kr.

Endvidere foreslås i

stk. 2,

at det kommunale udgiftsloft

for finansåret 2026 fastsættes til 287,8 mia. kr.

Det foreslås i

stk. 3,

at det regionale udgiftsloft for finans-

året 2026 fastsættes til 132,3 mia. kr., hvoraf det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 129,4 mia. kr., og det

regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør

2,9 mia. kr.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.2.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at finansministeren uanset § 1 kan

foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

for finansåret 2026, i det omfang det er begrundet i perma-

nente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler.

Endvidere foreslås i

stk. 2,

at finansministeren orienterer

Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for

indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på

Finansministeriets hjemmeside.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.3.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at loven har

virkning for 2026. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestem-

melsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk.

2, lægger de gældende udgiftslofter for 2023-2025 samt for-

slaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår, 2026, til grund for

budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene

2023 til 2026.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte

udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland i lighed med budgetloven.