Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Spørgsmål 41
Offentligt
2581900_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
24. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 199
Forslag til lov om ændring af udbudsloven, lov om Klagenævnet for Udbud og lov om ind-
hentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. (Styrket mulighed for
udelukkelse af virksomheder, krav om anvendelse af personer under oplæring, oprettelse
af en enhed for pålidelighedsvurderinger, øget fleksibilitet for ordregivere i forbindelse
med gennemførelse af udbud m.v.).
Af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Spørgsmål 41
I dag kan det offentlige indgå kontrakter med leverandører, hvor de bagvedliggende ejere
er skjulte. Dette er tilfældet da kravet om åbenhed om reelle ejere ekskluderer ejere,
der har en ejerandel på under 25 procent. Den manglende åbenhed skaber risiko for
korruption og skatteunddragelse, og udfordrer samfundskontrakten. Oxfam IBIS har i
deres høringssvar til udbudsloven foreslået, at der bør være åbenhed om samtlige reelle
ejere bag det offentliges leverandører. I forbindelse med forhandlingen om det sjette an-
ti-hvidvaskdirektiv i EU er der en mulighed for at arbejde for en langt lavere registrerings-
grænse, således at flere af de reelle ejere af virksomheder omfattes af åbenhedskrav for
alle virksomheder. Ministeren bedes redegøre for, om regeringen i EU-forhandlingerne
vil arbejde for en markant lavere ejergrænse for, hvornår der skal være åbenhed om
virksomheders reelle ejere?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anni Matthiesen
formand
1/1