Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Bilag 14
Offentligt
2585522_0001.png
FH’s forslag til
en ny udbudslov
April 2022
L 199 - 2021-22 - Bilag 14: Materiale fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om forslag til ny udbudslov til brug ved foretræde for udvalget den 2. juni 2022
2585522_0002.png
FH’s forslag til en ny udbudslov
Når det offentlige køber ind, ryger pengene for ofte i lommen på virksomheder, der
undergraver danske løn- og arbejdsvilkår. Det har vi set talrige eksempler på, fx med
problemer på byggeriet af metroen, letbaner, supersygehuse, Storstrømsbroen og på
frivalgsområdet. Når der ikke lægges vægt på ordnede løn- og arbejdsvilkår bliver social
dumping hurtigt et afgørende konkurrenceparameter i at vinde udbuddene. Det undergraver
den danske model for fællesskabets egne penge og er unfair konkurrence for de mange
ordentlige virksomheder med overenskomster og deres medarbejdere.
FH mener derfor, at følgende centrale forslag er afgørende at få ind i en ny udbudslov
1
:
Krav om arbejdsklausuler
Skærp kravene til lærlingeklausuler
Krav om arbejdsmiljøklausuler
Øget kontrol og håndhævelse
Skærpede udelukkelsesgrunde og krav til økonomisk pålidelighed
Tilbudsprisen skal muliggøre sædvanlige danske løn og arbejdsvilkår, kvalitet og
bæredygtighed
Krav om kontrolbud, gennemsigtighed og sociale klausuler ved udlicitering
Krav om arbejdsklausuler
Det er vigtigt, at en revideret udbudslov aktivt modvirker social dumping. FH mener, at alle
offentlige ordregivere skal have pligt til at anvende arbejdsklausuler i alle offentlige udbud.
Arbejdsklausulerne skal både omfatte leverandører og eventuelle underleverandører.
Arbejdsklausulerne skal i øvrigt være i overensstemmelse med det reviderede
udstationeringsdirektiv. Det betyder bl.a., at klausulerne skal stille krav om, at leverandørerne
aflønner på baggrund af et ligebehandlingsprincip med udgangspunkt i den mest
repræsentative overenskomst på området. Aflønningen skal altså svare til den løn, som
tilsvarende danske virksomheder på arbejdsstedet eller i sektoren betaler efter
overenskomsten. Det kan aflæses i den relevante lønstatistik, hvordan tilsvarende danske
virksomheder aflønner efter overenskomsten.
Skærp kravene til lærlingeklausuler
Det skal præciseres, at der skal være tale om
”personer under uddannelser inden for
uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-,
elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen”
. Denne formulering gør det tydeligt,
hvilke personer og uddannelser der er tale om og det mindsker risikoen for omgåelse. Det skal
også præciseres at der skal være en
væsentlig
anvendelse af personer under oplæring,
således at der ikke kun bruges få lærlinge i ganske få timer eller til ubetydelige opgaver.
1
Se FH’s høringssvar for flere detaljer og forslag.
L 199 - 2021-22 - Bilag 14: Materiale fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om forslag til ny udbudslov til brug ved foretræde for udvalget den 2. juni 2022
2585522_0003.png
En ”væsentlig” anvendelse kunne i praksis svare til det måltal, en virksomhed har fået fra
praktikplads-AUB, som bl.a. tager højde for sektorielle forskelle. Kravet bør gælde alle
kontrakter, med mulighed for at ministeren undtager nogle typer, fremfor omvendt, hvilket pt.
fremgår af forslaget.
Krav om arbejdsmiljøklausuler
Det bør fremgå af udbudsloven, at offentlige udbud skal indeholde klausuler om arbejdsmiljø.
Kravene kan stamme fra bestemmelser i arbejdsmiljøloven eller kan supplere
arbejdsmiljølovens krav, fx med krav om at leverandøren løbende i kontraktperioden
dokumenterer overfor udbyder, at arbejdsmiljøet på virksomheden lever op til
arbejdsmiljøloven. Udbyders krav bør gælde hele kæden, så de udførende virksomheder, som
anvender underentreprenører/-leverandører, har ansvar for forsømmelser i kæden.
Øget kontrol og håndhævelse
Klausuler har ingen effekt, hvis de ikke efterleves i praksis. I dag er kontrollen og opfølgningen
helt utilstrækkelig. Staten har fået kritik af Rigsrevisionen for sin manglende kontrol af
arbejdsklausuler og kun 40 pct. af byrådene har truffet beslutning om, at der løbende skal
udføres kontrol med overholdelse af klausuler og det er kun 20 pct. af kommunerne, der har
en central kontrolenhed til formålet
2
. Blandt regionerne er Region Hovedstaden den eneste,
hvor regionsrådet har truffet beslutningen om, at der skal indføres kontrol af overholdelse af
klausuler, og ingen af regionerne har en central kontrolenhed. Det vigtigt, at der er
afsat tilstrækkelige midler til at føre effektiv kontrol, ellers kan kontrollen i stedet skjule
problemernes virkelige omfang. Eksempelvis gik Københavns Kommune fra at finde 14 pct.
overtrædelser til 82 pct. da de hjemtog opgaven med at kontrollere deres klausuler og
etablerede et internt indsatsteam, der var til stede ude på arbejdspladserne.
Derfor skal der være et krav i loven om en bevilling eller anden betryggende finansiering hos
offentlige myndigheder, der sikrer løbende kontrol med overholdelse af kontrakten, særligt
med arbejds-, lærlinge- og arbejdsmiljøklausuler.
Det er positivt, at der lægges op til at muliggøre samarbejde mellem kommuner og regioner
om kontrol, men man kunne med fordel muliggøre et samarbejde med statslige aktører også,
fx den fælles myndighedsindsats mod social dumping og statens kontrolenhed for
arbejdsklausuler under Vejdirektoratet.
Der skal kunne stilles krav i udbudsbetingelserne om ret til at godkende eventuelle
underleverandører. En sådan bestemmelse vil bl.a. bidrage til at adresse stigende udfordringer
med håndtering af falske selvstændige.
Skærpede udelukkelsesgrunde og krav til økonomisk pålidelighed
Det bør være en udelukkelsesgrund, hvis virksomheder har været involveret i hvidvask,
menneskehandel til tvangsarbejde eller menneskeudnyttelse, åger, konkurskarruseller, CVR-
rytteri eller har en negativ historik i det fagretlige system. Andre landes registre bør inddrages,
fx forskellige sort- og hvidlister. Virksomheder bør også udelukkes, hvis ikke de kan
dokumentere relevante kompetencer inden for projektets område.
Det er positivt at der lægges op til, at der fremover skal indhentes dokumentation for en
økonomisk aktørs pålidelighed. På linje med udelukkelsesgrundene bør det som minimum
omfatte sager fra Arbejdstilsynet, sager om skatteunddragelse, kriminal- og strafferetlige
sager samt afgørelser fra det fagretlige system.
2
Jf. Analyse og Tal 2021 ”Kommuner og regioners brug af arbejds- og lærlingeklausuler”
Side 2 af 3
L 199 - 2021-22 - Bilag 14: Materiale fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om forslag til ny udbudslov til brug ved foretræde for udvalget den 2. juni 2022
Tilbudsprisen skal muliggøre sædvanlige danske løn og arbejdsvilkår, kvalitet og
bæredygtighed
Kvalitet skal vægtes højere. Som udgangspunkt skal tildelingskriteriet ”omkostninger” eller
”bedste forhold mellem pris og kvalitet” bruges fremfor kriteriet ”laveste pris”. Samtidigt bør
der indføres et ”følg eller forklar”-princip for grønne indkøb – et ”køb grønt eller forklar”-
princip.
FH foreslår, at ordregiver ved valg af leverandør skal have pligt til at sikre, at tilbudsprisen
giver mulighed for at give sædvanlige danske løn og arbejdsvilkår inden for den danske
arbejdsmarkedsmodel, hvilket ordregiver skal sikre i en prækvalifikationsrunde.
Krav om kontrolbud, gennemsigtighed og sociale klausuler ved udlicitering
Det bør så vidt muligt være en forpligtigelse, at der afgives kontrolbud, når en serviceopgave
udbydes. Hvis man leder efter den bedste løsning til den bedste pris, bør man altid tjekke, om
den bedste løsning er ens egen. En undersøgelse fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har
vist, at når kommuner afgiver kontrolbud, så viser det sig i 50 pct. af tilfældene, at
kontrolbuddet er bedst i forhold til de opstillede kriterier.
Udbudslovens afsnit III giver ordregiverne muligheder for at fravige de almindelige regler for
fx social og sundhedsområdet (”light-regimet”). FH er bekymret for, om reglerne begrænser
ligebehandling, øger risikoen for valg af leverandører med udgangspunkt i ikke-saglige
principper og skaber utilstrækkelig gennemsigtighed for tredjemand (bl.a. de berørte
medarbejdere og deres organisationer). Der bør tilføjes bestemmelser, som sikrer større
gennemsigtighed i hvilke principper og kriterier, der bliver lagt til grund for ordregivers valg af
leverandør.
På områder, der udliciteres, hvor en stor del af medarbejderne er beskæftiget på
ekstraordinære vilkår, som fx fleksjob, skånejobs og jobtræning, bør der i offentlige udbud
være krav om sociale klausuler, så tilbudsgiver forpligter sig til at tage samme sociale hensyn.
Endeligt er det vigtigt, at virksomhedsoverdragelsesloven gælder særligt ved udlicitering og
genudbud, da medarbejderne her kan miste rettigheder og vilkår, som de ellers have optjent
ved overdragelsen.
Side 3 af 3